”Det er ikke retssikkerhedens vinde, der vejer tungest.”

Det er en sætning, Katrine Gottlieb har hørt flere gange, når hun er til møder i CCBE’s strafferetskomité, som finder sted fire gange årligt. Det er Danmark, de taler om. Og selvom kollegerne behandler hende godt og ligeværdigt, så har synspunkter set ud fra et dansk perspektiv ikke megen gang på møderne. Hun synes, det er ekstra ærgerligt, da der i år foregår en lang række vigtige high-level forhandlinger om, hvor strafferetten i EU skal hen de kommende 10-15 år.

”Vi bliver måske ikke ligefrem set ned på, men vi er ikke med i legen. Vi er udenfor døren og har ingen indflydelse,” siger Katrine Gottlieb. 

Flere af de andre medlemmer, for eksempel advokater fra Tyskland, er stærkt kritiske overfor Danmark.

”De synes ikke, at vi er på helt så lavt niveau som Polen og Ungarn – det ville være at sætte det på spidsen, og det er også nogle helt andre problematikker, de lande har. Men det irriterer dem – især nu, når vi står foran formandskabet,” fortæller hun.

”Vi kan jo godt implementere EU-direktiver i dansk ret, for eksempel omkring procedural safeguards, som netop giver flere processuelle garantier til borgerne og højner niveauet på flere områder såsom oplysning om rettigheder, tolkning og udveksling af sagsakter – også med forbeholdene intakt, men det gør vi ikke,” siger Katrine Gottlieb.

Retsgarantier og nye samarbejder

Personligt så hun derfor gerne en total ophævelse af det danske EU-retsforbehold.

”EU-retten er baseret på gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og reglerne i EU skal sikre EU-rettens effektive virkning. Hvis man udleverer en tysk statsborger til retsforfølgning i Danmark på baggrund af en europæisk arrestordre, så bør man kunne have tillid til, at vedkommende har de samme processuelle retssikkerhedsgarantier, som hvis vedkommende var blevet retsforfulgt i Tyskland.”

Danmark deltager i samarbejdet om den Europæiske Arrestordre, da den blev indført med en rammeafgørelse fra 2002. Opstår der fortolkningstvivl, er Danmark dog afskåret fra at forelægge problemstillingen for EU-domstolen på grund af retsforbeholdet. 

”Hvis Danmark ikke havde et retsforbehold, ville vi være underlagt de samme retssikkerhedsgarantier som i resten af EU, hvilket, jeg mener, vil styrke retssikkerheden for alle borgere. For det andet ville det øge vores indflydelse i selve lovgivningsprocessen, og endelig ville vi være helt og fuldt med i de nyere samarbejder som for eksempel EPPO (Den Europæiske Anklagemyndighed), der blev oprettet i 2018 (som Danmark har et samarbejdet med fra 2023 red.). Og i det kommende regelsæt omkring transfer of criminal proceedings, som træder i kraft i 2027 (som Danmark står udenfor red.). Her vil det gøre en fundamental forskel at være med, for så kan vi flytte sager og spare ressourcer, og så skal vi ikke bruge tid på at føre sammenhængende sager i seks forskellige lande, for fremover bliver sagen placeret ét sted,” siger hun og tilføjer:

”Desuden er der et forbud mod, at du skal straffes for det samme flere gange, men risikoen er reel ved de grænseoverskridende sager, hvilket antallet af præjudicielle spørgsmål om ’ne bis in idem (forbud mod dobbeltstraf) viser.  Vi har et retssystem i Danmark, som er enormt presset. Måske kunne en ophævelse af retsforbeholdet med mulighed for at flytte visse sager til EPPO eller sammenlægge med retsforfølgning i andre medlemsstater lette en del af  presset hos både politi, anklagemyndighed og domstole.”

Skal kunne rykke hurtigere

Kriminolog David Sausdal vurderer, at en ophævelse af retsforbeholdet vil være en fordel for det strafferetlige samarbejde og fra hans synspunkt særligt politiets samarbejde over grænserne.

”Som jeg ser det, vil det være en fordel for Danmark at være fuldbyrdet medlem af Europol, som lige nu bliver langt mere operationel.”

Dansk politi kan i dag forespørge om hjælp fra sag til sag i det nuværende samarbejde, men der er ifølge David Sausdal brug for at rykke hurtigere, når og mens tingene sker, og et fuldbyrdet medlemskab vil give en anden reaktionsevne.

”Som det er skruet sammen nu, vil der være en vis træghed i systemet. Dansk politi har for eksempel ikke adgang til de samme teknologiske værktøjer og databaser som deres europæiske kolleger. Det gør det sværere at efterforske og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Især når den sker i realtid.

”Du kan jo ikke stå og vente på svar på forespørgsler og informationer, når bilen med mistænkte er på vej over grænsen for at begå kriminalitet.”

Det handler derudover også om at være med til at beslutte og påvirke, hvordan samarbejdet skal fungere. Det kan Danmark heller ikke med retsforbeholdet.

”Det er i højeste grad i Danmarks interesse at sidde med ved bordet og være med til at bestemme. Hvis man skal se historisk på det, så er det jo også paradoksalt – hvis ikke en smule tragisk – at Danmark er udenfor det gode selskab, også fordi Danmark var med til at danne det gode selskab,” siger David Sausdal.

Et godt samarbejde

Hos NSK oplyser politidirektør Lasse Boje, at politisamarbejdet i Europol fungerer rigtig godt, men at det ville fungere endnu bedre uden de danske retsforbehold:

”Når man skal rekvirere hjælp i udlandet, vil det altid være en komplikation af en efterforskning. Man skal sende retsanmodninger og oprette fælles efterforskningshold. Men i og med at kriminaliteten bliver mere international og global, ser vi, at Europol har et større operativt fokus, og det betyder, at de er mere og mere fokuseret på at levere operativ merværdi til politiet. Der er derfor flere konkrete operative samarbejder foranstaltet af Europol, som vi kan drage nytte af – på trods af forbeholdet.”

Retsforbeholdet er dermed ikke en forhindring for politiets arbejde, men:

”Operativt set, og indenfor de rammer vi har, så har vi et rigtigt godt samarbejde med de andre lande i EU. Når det er sagt, så var vi det helst foruden i politiet, da vi så ville have endnu bedre muligheder for at samarbejde og drage nytte af blandt andet Europol.”