Fra enkeltmand til selskab

Advokatens uafhængighed er en helt grundlæggende forudsætning for advokatens rolle samt for de privilegier og forpligtelser, som følger med advokattitlen. Til advokattitlen er der knyttet en forventning om uafhængighed og dermed loyal varetagelse af klientens interesser. Kravet om, at advokaten ved sin repræsentation af en klient skal bevare sin uafhængighed, er derfor en del af den retlige standard om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ligesom kravet er direkte fastslået i artikel 39 i de advokatetiske regler: ”En advokat skal være uafhængig under udøvelsen af sin virksomhed”.

Dette krav til advokaters uafhængighed kommer tydeligt frem ved udformningen af reglerne om advokatselskaber.

Før 1991 kunne advokatvirksomhed ifølge retsplejeloven kun udøves i personlig form, enten som enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater (I/S), men dette blev ændret i 1991, hvor der på baggrund af et forslag fra Advokatrådet blev åbnet op for at drive advokatvirksomhed i selskabsform.

Som baggrund for forslaget om at drive advokatvirksomhed i selskabsform henviste Advokatrådet til samfundsudviklingen og den større kompleksitet og specialisering indenfor advokatbranchen. For at imødegå de bekymringer, der kunne være ved at drive advokatvirksomhed i selskabsform, foreslog Advokatrådet, at der skulle knyttes nogle betingelser til udøvelsen af advokatvirksomhed i selskabsform. Betingelserne skulle sikre, at udøvelsen af advokatvirksomhed uanset virksomhedsform var uafhængig af interesser, der er advokatvirksomheden uvedkommende og sikre, at valget af virksomhedsform ikke ville betyde nogen begrænsning i den enkelte advokats professionsansvar samt civilretlige og strafferetlige ansvar.

Justitsministeriet tilsluttede sig – efter en høring af Retsplejerådet – forslaget, herunder forslaget om at lægge en række betingelser ned over udøvelsen af advokatvirksomhed i selskabsform, som blandt andet skulle sikre, at et advokatselskab i samme omfang som en personlig drevet advokatvirksomhed er uafhængig af uvedkommende interesser og endelig det særlige tillidsforhold, der eksisterer mellem advokat og klient.

Det lagde grunden for den nuværende bestemmelse i retsplejelovens § 124, hvorefter advokatvirksomhed ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kan udøves af advokatselskaber, der drives i aktie-, anparts- eller kommanditaktieselskabsform (partnerselskabsform). Desuden er der i § 124, stk. 2, åbnet op for, at der kan etableres advokatholdingselskaber.

De nærmere regler for udøvelse af advokatvirksomhed fremgår dels af retsplejelovens § 124 a-124 e, dels af bekendtgørelse nr. 1427 af 11. december 2007 (herefter advokatselskabsbekendtgørelsen). I det følgende vil de centrale regler og baggrunden for dem blive gennemgået.

Det vil være i strid med god advokatskik – og potentielt strafbart – at udøve advokatvirksomhed i strid med § 124-124 e.

Ejerskabsreglerne

Reglerne om, hvem der kan eje kapitalandele i advokatselskaber, er helt centrale i at sikre advokaternes uafhængighed og undgå påvirkning fra fremmede investorer. Det fremgår direkte af forarbejderne til ændringen af retsplejeloven i 1991, at man gennem regler om ejerskab søger at sikre, at selskabet vil være uafhængig af interesser, der er advokatvirksomheden uvedkommende, og som kan stride imod klientens interesser.

Det er baggrunden for, at det i retsplejelovens § 124 c er fastsat, at kapitalandele i et advokatselskab kun må ejes af advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet, herunder i dets moder- eller datterselskab, af andre ansatte i selskabet (højest under 10 % af kapitalen) eller af et andet advokatselskab.

Det tillægges dermed stor vægt, at advokatvirksomhed ikke på grund af finansieringen af virksomhedens kapitalgrundlag kan domineres af interesser, der vil kunne svække den generelle tillid til advokaternes uafhængighed.

Kravet om, at advokaterne aktivt skal drive advokatvirksomhed i selskabet, indebærer et forbud mod passiv kapitalinvestering, herunder fra andre advokater. Spørgsmålet om at åbne op for passiv kapitalinvestering blev drøftet i forbindelse med advokatreformen i 2008 (ændringslov nr. 520 af 6. juni 2007), men blev afvist. Der blev i den forbindelse henvist til risikoen for, at advokaternes uafhængighed blev bragt i fare, da den passive investors interesse i selskabet primært vil være af økonomisk karakter, hvilket kan skabe en interessekonflikt mellem på den ene side den uafhængige rådgivning og på den anden side tredjemands økonomiske interesser i selskabet.

Det kan ikke kræves, at en advokat arbejder fuld tid i selskabet for at opfylde kravet om aktivt at udøve advokatvirksomhed. Dog må det antages, at en løsere tilknytning til selskabet, for eksempel i form af konsulentbistand, ikke er tilstrækkeligt til at opfylde kravet. I sidste ende må det bero på en vurdering af de forudsætninger om uafhængighed og om tillidsforholdet mellem advokat og klient, som er fremhævet i forarbejderne til 1991-ændringen, om kravet er opfyldt

Det er kun advokater med en dansk beskikkelse eller EU-advokater, der er registreret – og dermed etableret – i Danmark, der kan eje danske advokatselskaber. I forbindelse med gennemførelsen af EU’s etableringsdirektiv i Danmark blev det overvejet, men afvist at tillade såkaldt cross-border ejerskab for advokater etableret i andre EU-lande.

Advokatselskabets ledelse

På baggrund af samme hensyn, som står bag ejerskabsreglerne, er der i retsplejelovens § 124 e fastsat særlige regler om advokatselskabets ledelse.

Bortset fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og ansatte, der ejer kapitalandele,   skal bestyrelsesmedlemmer aktivt udøve advokatvirksomhed i selskabet. Det samme krav gælder medlemmer af direktionen, medmindre der er tale om ansatte, der ejer kapitalandele.

Flertallet i bestyrelsen skal dog uanset ovenstående til enhver tid bestå af advokater, der aktivt udøver advokatvirksomhed i selskabet. Hvis ledelsen i selskabet kun består af en direktion, gælder en tilsvarende regel om flertal i direktionen.

Formål og kapitalanbringelse

Det fremgår af retsplejelovens § 124, stk. 2, at et advokatselskab kun må have til formål at drive advokatvirksomhed. Baggrunden for denne bestemmelse er, ligesom de øvrige regler  for advokatselskaber, at beskytte advokaternes uafhængighed og dermed sikre klienterne rådgivning, der er uafhængig af andre uvedkommende interesser.

Advokatselskaber kan ikke drive andre former for erhvervsvirksomhed end advokatvirksomhed, hverken direkte eller gennem ejerskab af andre virksomheder. Af advokatselskabsbekendtgørelsens § 4 fremgår det, at advokatselskaber må foretage sædvanlig formueanbringelse, der ikke strider mod bestemmelsen om advokatselskabets formål i retsplejelovens § 124, stk. 2. Det vil være i strid med reglerne at placere en bestemmende eller i øvrigt væsentlig kapital i andre erhvervsvirksomheder. Et sådant ejerskab kan potentielt skabe en indbyrdes økonomisk afhængighed og/eller interessekonflikter mellem erhvervsvirksomheden og advokatvirksomheden, som kan risikere at kompromittere advokatens uafhængighed.

Der er ganske lidt praksis på området, men Advokatnævnet fandt ved kendelse af 23. december 2016, at en eneejer af et advokatselskab havde tilsidesat god advokatskik ved at have foretaget kapitalanbringelse i en størrelsesorden, der ikke kunne betegnes som ”sædvanlig formueanbringelse”. Advokatselskabet besad i den pågældende sag kapitalandele i syv andre erhvervsvirksomheder og havde ejerandele på 2-50 % i disse selskaber. Advokatrådet gjorde under sagen gældende, at kapitalanbringelsen i de tilfælde, hvor ejerandelen var på 33-50 %, var i strid med reglerne om sædvanlig formueanbringelse, hvorimod dette ikke blev gjort gældende for så vidt angik de resterende kapitalanbringelser, hvor ejerandelen var på 2-9,72 %.

Særligt om advokatholdingselskaber

Som nævnt i indledningen er der tillige åbnet op for, at advokatselskaber kan etableres som holdingselskaber. I medfør af retsplejelovens § 124, stk. 2, kan der etableres et advokatselskab, der alene ejes af advokater, og som – i modsætning til et driftsselskab – alene har som formål at eje aktier eller anparter i et andet advokatselskab.

Et advokatholdingselskab kan ligesom et driftsselskab foretage sædvanlig formueanbringelse, men kan ikke foretage investeringer, der kan rejse spørgsmål om selskabet formål, jf. ovenfor om driftsselskabers formueanbringelse. På grund af kravene til holdingselskabets formål kan der ikke direkte i holdingselskabet drives advokatvirksomhed.

Advokatholdingselskaber følger i øvrigt langt hen ad vejen de samme regler som advokatdriftsselskaber, herunder i forhold til stiftelse mv. samt registrering, som beskrevet nedenfor.

Registrering og ændringer af advokatselskaber

For at undgå at kompromittere advokaternes uafhængighed må et selskab, der tidligere har drevet anden virksomhed end advokatvirksomhed, ikke omdannes til et advokatselskab (hverken driftsselskab eller holdingselskab). Et advokatselskab kan dermed alene oprettes ved stiftelse af et nyt selskab, ved fusion eller spaltning af eksisterende advokatselskaber eller ved tilpasning af et allerede registreret selskab, der ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed, jf. advokatselskabsbekendtgørelsens § 9.

Straks efter advokatselskabets stiftelse skal ledelsen afgive en erklæring til Advokatrådet om en række forhold omkring selskabet, herunder ejerforhold og vedtægtsmæssige formål, jf. advokatselskabsbekendtgørelsens § 6. På Advokatsamfundets hjemmeside findes en blanket til afgivelse af disse oplysninger.  

Hvis der senere sker ændringer af disse forhold, er ledelsen forpligtet til straks at give Advokatrådet oplysning om ændringer i de pågældende forhold, herunder om ændringer i ejerkredsen. Manglende opfyldelse af pligten til at indberette oplysninger til Advokatrådet er en tilsidesættelse af god advokatskik, idet rådet er afhængigt af de pågældende oplysninger for at kunne føre tilsyn med advokatselskaber.

Hvis et selskab ikke opfylder sine forpligtelser efter retsplejeloven eller advokatselskabsbekendtgørelsen trods opfordring hertil, kan Advokatrådet anmode Erhvervsstyrelsen om at opløse advokatselskabet. Samtidig har Advokatrådet mulighed for at rejse en sag om tilsidesættelse af god advokatskik ved Advokatnævnet.

Hæftelsesgennembrud

Som noget særligt i forhold til de almindelige selskabsretlige regler, er der i retsplejelovens § 124 b indsat en regel om hæftelsesgennembrud. Reglen er indsat for at undgå, at en advokat ved at vælge af udøve advokatvirksomhed i selskabsform, fremfor som personligt drevet virksomhed, kan indskrænke sine særlige advokatpligter.

Bestemmelsen medfører, at en advokat, der udøver virksomhed i et advokatselskab, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af den pågældende advokats bistand til en klient. Med andre ord kan en advokat i denne henseende – lige som det er tilfældet for det disciplinære ansvar – ikke ”gemme sig bag selskabet”.

Andre aftalemæssige forhold

Selv om et advokatselskab overholder alle de formelle regler i retsplejelovens § 124-124 e og i advokatselskabsbekendtgørelsen, kan selskabet fortsat anses for at have tilsidesat kravene om uafhængighed, hvis andre forhold betyder, at der er risiko for, at den nødvendige uafhængighed ikke kan opretholdes.

Dette følger af Højesterets dom af 5. februar 2025, hvor et advokatselskab overholdt de formelle regler om ejerskab, ledelse m.v. i retsplejeloven. Imidlertid indgik advokatselskabet i et omfattede aftalekompleks, der fastlagde selskabets samarbejde med et internationalt rådgivningsnetværk. Højesteret fandt efter en samlet vurdering af aftalekomplekset, at advokatselskabet havde bundet sig til netværket på en sådan måde, at der var rimelig begrundet tvivl om, hvorvidt advokatselskabet levede op til kravene om uafhængighed og integritet. På den baggrund fandt Højesteret, at advokatselskabet havde tilsidesat god advokatskik.

Vejledning

Hvis man i forbindelse med stiftelse af et advokatselskab eller i øvrigt har brug for vejledning om reglerne om advokatselskaber, kan man læse nærmere om kravene på Advokatsamfundets hjemmeside, ligesom man er velkommen til at rette henvendelse til sekretariatet.