Mere styr på afhøringerne

Et andet område, hvor hun ser forbedringspotentiale, er i afhøringssituationen. Her oplever hun, at det for nogle advokater sommetider kan være svært at styre forløbet.

”Det er en smaddersvær disciplin, men det kræver en bevidst styring. Og jeg mener ikke dermed, at man skal lægge ord i munden på vidner, men i stedet sikre, at afhøringen ikke glider ud på et sidespor. Nogle gange lader man folk tale for længe, og det kan skade sagen,” siger hun og tilføjer:

”Det er advokatens ansvar at stille de rigtige spørgsmål og sikre, at klienten ikke får sagt noget, der kan misforstås eller misbruges. Man skal hjælpe sin klient med at blive hørt, men også med ikke at sige mere end nødvendigt.”

Hun pointerer, at en skarp afhøring ikke er det samme som en aggressiv afhøring, men at det handler om at have styr på forløbet og kunne bremse eller styre en samtale i den rigtige retning.

Mette Lyster Knudsen understreger dog, at samarbejdet mellem dommere og advokater generelt fungerer godt. Hun oplever, at advokater lytter til dommernes tilkendegivelser og bidrager konstruktivt til sagsbehandlingen. Og selvom hun stiller flere krav til advokatstanden, peger Mette Lyster Knudsen også på det ansvar, som hviler på dommerne selv. Det gælder ikke mindst retsformanden, der skal være med til at sætte rammerne for, hvordan processen i en sag forløber.

”Jeg ved, at nogle advokater kan savne mere aktiv retsledelse. Det er vigtigt, at vi som dommere hjælper med at sikre, at tonen er god, og at processen forløber værdigt og effektivt. Det kræver noget af alle parter i retssalen,” siger hun.

Hun lægger vægt på, at retsmøder ikke bare handler om indhold, men også om proces, og at dommerne derfor har en vigtig rolle i at sikre, at sagen afvikles med den nødvendige professionalisme og respekt for alle involverede.

Tid, faglighed og eftertanke

Med sin brede baggrund fra både PET, politi og Justitsministeriets departement bringer Mette Lyster Knudsen en særlig indsigt med sig i sit virke som dommer. Hun ved, hvordan det juridiske maskinrum fungerer, og hun har mærket på egen krop, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

”Jeg tager nok lidt mere lydhørhed med mig i dag end tidligere. Det er vigtigt at huske, at selvom jeg har behandlet mange lignende sager før, så er det her måske borgerens eneste møde med domstolene. Og det skal føles som en reel mulighed for at blive hørt,” siger hun.

Netop derfor insisterer hun på, at der skal være tid og rum til at tænke sig om. For dommerens rolle er ikke blot at afgøre, det er også at forstå. Men tid er ikke en selvfølge i retssystemet i dag. I takt med stigende sager og begrænsede ressourcer vokser presset på domstolene.  Lange sagsbehandlingstider er ifølge Mette Lyster Knudsen en af de største trusler mod retssikkerheden og mod borgernes tillid til retssystemet.

Advokatsamfundets retssikkerhedsanalyse fra 2024 viser, at kun 18 procent af borgerne tror på, at de kan få deres sag afgjort uden urimelig ventetid. Det tal viser ifølge Mette Lyster Knudsen, at der er behov for forbedringer.

”Vi risikerer, at borgere helt fravælger domstolene, fordi de ikke har tid til at vente. Og det underminerer hele retsstatsprincippet,” siger hun.

Hun understreger dog, at ønsket om effektivitet ikke må ske på bekostning af grundighed og kvalitet, og at både politikere og domstole skal tage ansvar for at sikre bedre rammer og flere hænder til at håndtere sagerne, men uden at kompromittere fagligheden.

”Der er behov for at få ventetiderne bekæmpet og sikre den bemanding, der gør, at man kan få sin sag behandlet inden for ordentlig tid, men retssikkerheden må ikke sættes over styr, uanset hvor lang tid en sag kan ende med at trække ud. Det betyder, at vi ikke må gå på kompromis med dommerværdierne og dommerfagligheden. Der skal være tid til den ordentlige behandling og tid til eftertanke. Så alt handler ikke om at få afviklet sagerne hurtigst muligt,” forklarer hun.

Adgang for alle

Ud over sagsbehandlingstider peger Mette Lyster Knudsen på borgernes adgang til juridisk bistand som en anden stor udfordring. Hun mener, at reglerne for fri proces og retshjælp bør tilpasses, så de i højere grad rammer dem, der faktisk har brug for hjælp.

”Advokater må ikke være for de få, og det bliver nødt til at være sådan, at der også er retssikkerhed for ressourcesvage borgere. Og det betyder, at man reelt har en lige adgang til at få prøvet sin sag i retten. Det er i bund og grund en menneskeret,” siger hun.

Selvom der i det danske retssystem findes en række ordninger, hvor man som borger kan få gratis advokathjælp eller få tilskud til advokatbistand, er de i praksis ofte svære at tilgå. Mellemgruppen – dem, der hverken er meget udsatte eller meget velstillede – har ofte svært ved at få den hjælp, de har brug for.

Mens der fortsat mangler konkrete tiltag, der kan sikre lige adgang til retssystemet for alle borgere, peger Mette Lyster Knudsen på en anden grundlæggende forudsætning for retssamfundets funktion.

Hold fast i jeres uafhængighed

Ifølge Mette Lyster Knudsen er der i høj grad én ting, som både dommere og advokater skal stå vagt om: den uafhængighed, der kendetegner retsvæsenet aktører. Og her spiller advokater en helt særlig rolle.

”Uafhængige advokater er en forudsætning for, at vi overhovedet kan have et retfærdigt retssystem, og dermed spiller de på lige fod med domstolene og anklagemyndigheden en særlig rolle i retsstaten,” siger hun og tilføjer:

”Det er vigtigt, at man altid værner om uafhængigheden, men især i øjeblikket, hvor der sker ting i verden, som jeg ikke tror, man havde forestillet sig ville ske. Der er mange lande i verden, som ikke lever op til principperne for en god retsstat. Men at lande, som vi normalt sammenligner os med, og som vi troede var sunde og stærke demokratier, bliver udfordret på magtens tredeling og det uafhængige retssystem, siger jo noget om, at det her ikke er noget, man skal tage for givet,” siger hun.

I sin nye funktion som formand for Dommerforeningen følger hun udviklingen i blandt andet USA og nogle dele af Europa tæt. Hun mener derfor, at det er vigtigt at tale højt om retsstatens sårbarhed og minde hinanden om, at den skal vedligeholdes.

”Man kan ikke gå rundt og tænke, at det kun er noget, der vedrører andre og ikke vedrører en selv. Den internationale retsorden kan vi ikke længere tage for givet, som vi lidt har gjort siden anden verdenskrigs afslutning,” fortæller hun.

Hendes budskab til advokatstanden er derfor også klart:

”Hold fast i jeres uafhængighed, og så må I ikke glemme, hvor vigtige de advokatetiske regler, som I selv har fastsat, er. Det er altafgørende, at man som stand og enkeltadvokat holder fast i, at man står vagt om de værdier,” siger hun.