”Min mands og mit advokatfirma, Fisher & Byrialsen, har sagsøgt Donald Trump. Så vi ligger jo nok ret højt på listen over dem, som han kunne komme efter på en eller anden måde, men det tænker jeg ikke rigtig over.”

Svaret fra den danske advokat Jane Fisher-Byrialsen falder prompte på spørgsmålet om, hvordan den amerikanske advokatbranche har reageret på Trumps angreb på dele af retssystemet i USA. Baggrunden for søgsmålet af den amerikanske præsident hedder Korey Wise. Han var en af fem sorte teenagere kendt som ’The Central Park Five’, der blev uskyldigt dømt for voldtægt af en kvindelig løber i Central Park i 1989, og han har været Jane Fisher-Byrialsens klient i årtier.

”Donald Trump har altid hadet Central Park Five og mener stadig, at de er skyldige. Under præsidentvalgsdebatten med Kamala Harris nævnte hun den sag, og Trump svarede, at de fem uskyldigt dømte mænd havde slået den kvindelige løber ihjel, og de var skyldige,” forklarer Jane Fisher-Byrialsen og fortsætter:

”Men for det første var hun ikke blevet slået ihjel, og for det andet blev de fem mænd kendt uskyldige ved en senere retssag, da den rigtige voldtægtsforbryder tilstod. Så på den baggrund har vores firma sagsøgt ham. Vi var nødsaget til at arbejde sammen med flere advokater, for der er ikke nogen i vores firma, der har embedsføre i Pennsylvania, og debatten fandt sted i Pennsylvania. Så vi kom ind under deres licenser på sagen sammen og har så sagsøgt ham for deformation (injurier/bagvaskelse på dansk, red.)”

Sagen kører lige nu, og selvom Donald Trumps advokater har forsøgt at få sagen afvist blandt andet ved en høring den 2. april, lader det til ikke at lykkedes.

”Lige nu tror vi på, at sagen får lov at fortsætte, men der kommer en skriftlig melding fra dommerne inden for de næste to til tre måneder, så vi krydser for, at retfærdigheden får lov til at ske fyldest.”  

Dødsdommen skal udnyttes maksimalt

Når Jane Fisher-Byrialsen ikke forsøger at slæbe USA’s præsident i retten, arbejde hun sammen med sin mand i deres advokatfirma, hvor de har specialiseret sig i at få omstødt dødsdomme til livstidsdomme, Hun er en af de få advokater i USA, der kan repræsentere klienter i dødsdomssagerne, hvilket hun har gjort de sidste 15 år, og derudover repræsenterer hun klienter i mord-, volds-og narkosager.

”Jeg har pt. en dødsdomssag, som er blevet omstødt, og så får jeg sandsynligvis en ny inden for de næste par måneder. Derudover fører vi civile erstatningssager for folk, der har siddet uskyldigt dømt. Vi arbejder også på nogle langvarige sager, hvor vi forsøger at få folk frikendt, fordi de enten er ulovligt fængslet eller dømt for noget, de ikke har gjort.”

Jane Fisher-Byrialsen forklarer, at der gennem de senere år har været en nedgang både i forhold til personer, der blev idømt dødsstraf, men også i forhold til at sagerne ikke er blevet anlagt som en dødsdomssag. For at man kan idømmes dødsstraf, skal sagen nemlig helt fra starten anklages på en bestemt måde for at falde under dødsdomslovene, hvilket både gælder på statsniveau og landsniveau. Der er derfor ikke særligt mange advokater, der har den nødvendige erfaring til at tage dødsdomssager.

Indtil Donald Trump tiltrådte embedet som præsident, betød det ikke det store, men i løbet af de få måneder hvor han har siddet som præsident, er der allerede vendt op og ned på det. 

”Lige efter at Donald Trump tiltrådte som præsident, fik alle advokater tilsendt et memorandum fra hans nye US attorney general for the Department of Justice, Pam Bondi, hvor der blandt andet står, at dødsdommen skal udnyttes til sit maksimale potentiale, og der blev også hentydet til, at dødsstraffen skulle bruges oftere mod immigranter end ikke-immigranter. Der stod også, at dødsstraf skulle bruges mod pædofile, men det er slet ikke muligt i USA. Du kan kun blive anklaget i en dødsdomssag, hvis du har slået nogen ihjel.”

Ifølge Jane Fisher-Byrialsen var det især Joe Bidens benådning af 35 fanger på dødsgangen, lige inden han fratrådte som præsident, der fik Donald Trump til at fare frem med ønske om flere dødsdomme og langt hårdere straffe.

I USA er der et landsretssystem, hvor alle dødsdomssager kommer igennem, og de vælger så advokaterne, der skal tage dem. Jane Fisher-Byrialsen har da også allerede modtaget en e-mail fra dem, hvor de henstiller til, at alle advokater med kendskab til dødsstrafssager holder deres kalendere åbne, da de vurderer, at der vil komme rigtig mange af dem.

”Rent lavpraktisk så forbereder vi os ved at sige nej til andre sager for at have plads til at tage de her dødsdomssager, som vi grundet den nuværende regerings stramninger regner med, er på vej. Vi troede jo alle sammen, at dødsdomssagerne var på vej ud, så der er ikke særligt mange yngre advokater, der har kendskab til det, fordi der ikke har været sager nok til at træne dem,” siger hun.

Præsidentielle ændringer i strafudmålinger

Udover stramninger på dødsstraffen, har den nuværende administration også påbudt alle landsretsanklagerne, at de ikke må indgå forlig med forsvarsadvokaterne. Jane Fisher-Byrialsen forklarer, at når forlig er umuliggjort, betyder det også, at der vil komme langt flere retssager.

”Vi vil jo uvægerligt komme ud i flere retsopgør, for der er ingen grund til at få sagerne lukket i forlig, hvis vores klienter alligevel får maksimal straf for det. Så vil vi hellere gå i retten og se, om vi kan få ændret udfaldet den vej. Men det kommer til at kræve en masse af systemet, for et forlig tager en time i retten, og et retsopgør tager alt fra fire dage og op til fire uger.”

Ifølge Jane Fisher-Byrialsen ender op mod 90 procent af sager i forlig i dag, og derfor har USA også et retssystem, der er vant til, at næsten alle sager løses udenfor retten, og som derfor ikke er rustet til, at der potentielt kan komme retsopgør i hovedparten af sager. 

Selvom det er uvant med danske briller, at alting vendes på hovedet, fordi der er kommet en ny administration, er det ikke unormalt for de amerikanske advokater. Her er man vant til, at der kan være stor forskel på arbejdet som advokat under en republikansk versus en demokratisk administration, hvor både lovgivning og strafudmåling kan skifte brat, når en ny beboer flytter ind på 1600 Pennsylvania Avenue.

”Da Barack Obama var præsident, fik anklagerne for eksempel besked på, at hvis de havde en narkosag, hvor den tiltalte ikke tidligere var dømt, skulle personen tildeles den laveste straf. Under Joe Biden blev der strammet lidt op, men det faldt stadig ud til den tiltaltes fordel. Under Trump er det vendt helt på hovedet. Vi oplever ofte ændringer i strafudmålinger, især på længden af fængselsstraffe. Præsidenterne kan implementere deres egne politikker og har hjemmel til at instruere Federal Bureau of Prisons om, at alle for eksempel skal prøveløslades efter at have afsonet 50 procent af deres dom. Lige nu tror jeg, at man skal have afsonet 75 procent af sin dom, før man kan prøveløslades, og Trump vil have det sat op til 90 procent. Man vænner sig til det; man er glad, når der er en demokrat bag rattet, og irriteret når det er en republikaner, for så bliver alle de lovgivninger, man lige har vænnet sig til, strammet,” fortæller Jane Fisher-Byrialsen.

Retssikkerheden har det frygteligt

Det er ikke kun advokatbranchen, der kæmper i øjeblikket. Jane Fisher-Byrialsen fortæller, at hun kender flere FBI-agenter og DEA-agenter, som ugentligt får tilsendt mail fra Elon Musks departement, DOGE, hvor de skal redegøre for fem produktive ting, de har gjort i den pågældende uge.

”Det er da godt, at folk skal være effektive, men hvem i DOGE er det egentlig, der bedømmer de her fem effektive ting, som en agent har lavet? Det er jo personer, der ikke har en anelse om, hvad en agents job går ud på. Der er en underlig stemning, når man går i retten, og man kan godt mærke, at både anklagerne og de føderale agenter er pressede og ikke ved, hvordan deres fremtid og job ser ud,” siger Jane Fisher-Byrialsen. 

Der er flere ting, der bekymrer advokaten lige nu.

”Det skriger mod himlen, når det handler om retssikkerheden, som har det frygteligt. Jeg synes heller ikke, at det var godt tidligere under Joe Biden. Jeg kan da godt forstå, at man vil gøre noget for sit barn, men jeg synes, det var helt forkert, da Biden benådede sin søn. Men under Donald Trump er vi kommet op i et andet gear. Han har været rigtig god til at indsætte et hav af dommere, der danser helt efter hans pibe. Det er rimelig uhyggeligt, og man kan ikke undgå at miste tilliden og sætte spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er retfærdighed og retssikkerhed i det amerikanske system.”

Donald Trump har faret hårdt frem mod retssystemet i USA, og han har angrebet både advokater og dommere. Jane Fisher-Byrialsen fortæller, at hun selv og de andre advokater,  hun kender, i begyndelsen holdt vejret, men nu arbejder de hårdt på at komme med kreative idéer, så der kan findes nogle løsninger.

”Efter den seneste tids sager sidder man tilbage med en følelse af, at Trumps administration kan gøre lige, hvad de vil, og der er overhovedet ingen konsekvenser. Jeg tror desværre også, at de giver andre ”dårlige æbler” i systemet mod til at gøre, hvad de vil. Det er som om, at Donald Trump har givet den slags mennesker grønt lys til at opføre sig dårligt og lade hånt om etik og retfærdighed. Jeg tror, vi alle håber, at vi kommer gennem de her fire år nogenlunde smertefrit. Men hvis han ender med at lave noget fusk, så han kan blive siddende fire år mere, som han har talt om, kan det godt blive et stort problem,” siger hun.

Interview blev udført den 28. marts 2025