I Sverige er trusler en del af hverdagen for omtrent hver fjerde advokat. Her kan man hyre en sikkerhedsekspert gennem det svenske advokatsamfund, og så er der nye regler på vej for forsvarsadvokater. Men der skal mere til.

Mia Edwall Insulander, Generalsekretær i Sveriges Advokatsamfund Foto: PR
I Sverige blev en advokat i april overfaldet i sin opgang i Norrköping af en maskeret mand. Han forsøgte at stikke øjnene ud på hende, og det endte med, at hun mistede det ene øje og blev blind. Manden viste sig at være relateret til en sag, hun havde haft som bobestyrer for et dødsbo.
Og det er langtfra den eneste sag, hvor ikke blot trusler men også overfald er blevet en del af advokatlivet. I Sverige er det ved at blive et rigtigt grelt problem, oplyser Mia Edwall Insulander, generalsekretær i Sveriges Advokatsamfund.
”Dét var meget alvorligt, og han blev dømt til seks års fængsel. Vi havde også en anden advokat for nogle måneder siden, som blev udsat for mishandling i arresten, da han var hos politiet for at forsvare en klient, som var mistænkt for mord. Klienten overfaldt advokaten i arresten, men heldigt nok kom der en vagt, som lykkedes med at afbryde. En tredje advokat, der arbejdede med ejendomsret, blev udsat for to sprængninger udenfor sit hjem. Hans bil blev sprængt i stumper. Vi har haft ganske mange eksempler i den seneste tid, og nogle meget alvorlige på en ny måde, som vi faktisk ikke har set før,” fortæller hun.
Mia Edwall Insulander ser flere forklaringer på, at trusselsbilledet er blevet så højt, som det er for svenske advokater. En faktor er det øgede omfang af bandekriminalitet, om end de nævnte eksempler ikke har noget med det at gøre.
”Banderne har en form for loyalitet med forskellige personer, og de stiller nye krav til, hvilke advokater de vil samarbejde med, og at deres advokater ikke må arbejde for andre bander mm. Det kan ikke siges med sikkerhed, men jeg tror absolut, at det har været med til at øge truslerne.”
Men flere trusler har også noget at gøre med samfundsudviklingen, hvor flere mennesker er socialt udsatte, mener hun.
”Vi har et samfund, hvor flere har det dårligt økonomisk, og polariseringen, som vi ser, har også en betydning. Og så er der udviklingen af sociale medier, som gør det muligt at chikanere på en helt anden måde end for nogle år tilbage. Det har en meget bidragende effekt.”
Det er også derfor, at Sverige sammen med Danmark og Norge er gået ud i en fælles kronik og løbende drøfter bekæmpelse af trusler mod advokater, blandt andet gennem beskyttelse i straffeloven som offentligt ansatte. I EU-regi arbejdes der med en advokatkonvention, som har til formål at beskytte ikke blot advokaters uafhængighed men også mod trusler. I Sverige er der flere tiltag på vej.
”Der findes en tendens i samfundet til ikke at tænke på, at advokater også har brug for beskyttelse. Det forsøger vi at ændre på, og vi har haft særlig fokus på det i de sidste par år.”
Journalister bliver beskyttet
”For et år siden blev der indført strafskærpelse for forbrydelser begået mod journalister i forbindelse med deres arbejde. Vi forsøger nu at argumentere for, at advokater bør have det samme. De udfylder ligesom journalister en vigtig rolle i et demokratisk retssamfund, og så er det kun rimeligt, at man også har det for advokater, ” siger Mia Edwall Insulander.
Men ligesom i Danmark er der ikke meget respons fra politikerne.
”De er ganske tavse, synes jeg. Men jeg vælger at tro, at politikerne har en vis forståelse for det. Nu har der jo i den seneste tid været meget fokus på advokater, som begår fejl og lovbrud, og derfor tror jeg desværre, at politikerne er bange for at sige, at advokater også har brug for beskyttelse og hjælp. Det bliver lidt en ond cirkel.”
I det svenske advokatsamfund har man udover gratis psykologhjælp som i Danmark også indført et tilbud om gratis konsultation med en sikkerhedsekspert, som tidligere har arbejdet for politiet og det svenske kongehus. Han hjælper med at vurdere den konkrete situation med den enkelte advokat og rådgiver om sikkerhedsforanstaltninger, for eksempel alarmer på advokatkontorerne.
”Det kan være i situationer, hvor de er urolige og bange, men måske ikke helt ved, hvor truslen kommer fra. Det har vist sig at være vældigt brugbart – der er ganske mange, der har villet i kontakt med ham. De får ræsonneret, hvor farligt kan det her blive, hvad er risici, skal jeg agere på en bestemt måde, skal jeg arrangere særlig beskyttelse, skal jeg skaffe beskyttede personoplysninger eller ikke? De, der har været i kontakt med ham, har virkelig sat pris på det.”
Der er også tilbud om at mødes i støttegrupper sammen med andre advokater, der er blevet truet. Samt tilbud om andre relevante kurser.
Taler åbent om det
”Vi arbejder meget med at oplyse og informere advokaterne om, at de skal tænke på deres eget arbejdsmiljø på advokatkontoret. Og som et andet eksempel skal kriminalforsorgen være opmærksomme på, at advokater altid skal have alarm på i arresten, hvis de sidder alene i et afhøringslokale med en klient, som har det dårligt. Og så mener, vi ligesom I gør i Danmark, at ved domstolene skal sikkerheden være den samme for advokater som for anklagere og dommere. Det er meget vigtigt,” pointerer Mia Edwall Insulander.
Efter at det svenske advokatsamfund har sat mere fokus på trusler, er der også sket en ændring hos advokaterne. De taler mere åbent om det og er bevidste om, at det ikke er ok, og at det også er et arbejdsmiljøspørgsmål.
”Det hjælper at italesætte det. Hvis vi ikke taler åbent om det, så kan vi ikke hjælpe hinanden.”
Nye regler for forsvarere
Udover disse initiativer bliver der fra 1. januar 2025 også indført nye regler specifikt for forsvarsadvokater. Det betyder, at man skal have mindst fem års erfaring som forsvarsadvokat for at være forsvarer for en klient, som har udsigt til længere end fire års fængsel. Derudover er der øgede kvalifikationskrav om for eksempel efteruddannelse.
Det skal ikke ses direkte som et tiltag overfor trusler mod advokater, men på baggrund af, at der har været flere sager i Sverige, hvor forsvarsadvokater har fået frataget deres beskikkelse, enten på grund af manglende kompetencer eller brud på advokatetikken eller straffeloven.
Fra 2020-2022 har fire advokater hvert år fået frataget beskikkelsen, og det er flere end før.
”Vi har set fratagelser hos især yngre advokater, som har arbejdet i tre år og derefter startet eget advokatfirma og så påtaget sig sager, som de ikke har tilstrækkelig erfaring til at håndtere. Der har også været få eksempler på nogle, der har begået kriminalitet, som har fået meget opmærksomhed. Vi ved ikke, om de har begået kriminalitet på grund af trusler og pres fra bander, men det kan ikke udelukkes,” siger Mia Edwall Insulander.
Der kommer også til at ske yderligere ændringer i tilsynet med advokater generelt. En særskilt tilsynsenhed er kommet til i Advokatsamfundet for at styrke det proaktive tilsyn. For eksempel arbejder man for, at det ikke skal være muligt at opnå ansættelse i et advokatfirma som juridisk rådgiver, hvis man har fået frataget advokattitlen.
”Vi arbejder hele tiden for at øge tilliden til advokaterne og for at sikre, at klienterne får det bedst mulige forsvar og helt enkelt den bedst mulige hjælp.”
Det hjælper at italesætte det. Hvis vi ikke taler åbent om det, så kan vi ikke hjælpe hinanden.
Trusler mod advokater stiger i EU
Det sker i hele Europa, og det sker i udpræget grad i lande som Sverige, Holland og Belgien. Advokater bliver truet på deres liv og i nogle tilfælde overfaldet og myrdet.
I Belgien blev en advokat stukket i nakken i 2020 af en tidligere klient. I Holland blev en advokat skuddræbt af en mand med maske i 2019. I Sverige blev en advokat overfaldet i sin private opgang og fik stukket et øje ud i 2024. I Danmark blev familieretsadvokat Anders Lindholdt skudt og dræbt foran Københavns byret i 2014 på grund af en samværssag.
Udover den slags alvorlige sager, så er trusler mod advokater generelt i stigning i hele Europa. Det viser en nylig CCBE- undersøgelse, og blandt de nordiske lande er særligt Sveriges men også Norges advokater i stigende grad udsat for trusler og deciderede overfald. I Sverige er det omtrent hver fjerde advokat der får trusler, men det i Norge er hver anden.
Det er også en af grundene til, at der arbejdes for at oprette en advokatkonvention i EU-regi, som skal beskytte ikke blot advokaters uafhængighed men også beskytte dem bedre mod trusler.
