”Trusler er en stigende tendens desværre, og vi ser det på tværs af brancher. Det er en trist udvikling,” fortæller chefpsykolog Jacob Vindbjerg Nissen fra psykologenheden i Falck. Han hjælper ofte personer, der som faggruppe er særligt udsatte for trusler, for eksempel offentligt ansatte, journalister og advokater.

De henvender sig som regel først, når der er sket noget særligt slemt, eller de har fået mange trusler over tid eller oplever gentagen chikane og begynder at reagere.

”Når folk ringer med et ubehag – enten fordi, at nogen har anbefalet dem at gøre det, eller de selv vælger at ringe ind – så er der ofte sket et eller andet voldsomt. Det, vi umiddelbart hjælper med, er at få legitimeret reaktionerne. Rigtig mange føler sig forkerte, når de begynder at tænke for meget over det, de oplever eller lige pludselig ikke kan kontrollere det. De kan få følelsen af at have tabt kontrollen i en eller anden grad og dermed ofte også meningen med, hvorfor det sker. De kan ikke helt gribe om det.”

Der er flere journalister, der opsøger Jacob Vindbjerg Nissen for at få hjælp, men der er ikke ret mange advokater. Det har sin forklaring.

”Jo mere selvstændig man er, så ser vi også strategier, som gør, at du finder dine egne løsninger, når der kommer trusler, men det er ikke altid nok.”

I modsætning til de mest udsatte advokater, som er indenfor straffe- og familieret, og for de flestes vedkommende er selvstændige, er journalister typisk ansat på et medie og bliver derfor ofte stærkt opfordret til at tale med en psykolog af ledelsen, som har pligt til at opretholde et godt arbejdsmiljø.

”Advokater er en særlig faggruppe. Når de oplever trusler, er det ofte ud fra devisen: ’Det er noget, vi må lære at leve med, for sådan er vilkårene.’ Eller: ’Det er også, fordi at den, der truer, er psykisk syg.’ De minder lidt om journalister som faggruppe. De er vant til at være i tilspidsede situationer med høje følelsesmæssige krav, og de ønsker ikke at fremstå som ofre eller som svage overfor deres kollegaer og arbejdsplads. Men det er ikke svaghed at tage vare på sin trivsel, når der sker noget voldsomt. Det er vigtigt,” siger psykologen. 

På trods af, at hver femte advokat er udsat for trusler og chikane, er det meget få, der benytter sig af den gratis psykologordning, som Advokatsamfundet har oprettet efter aftale med Falck.

”Vi har indtryk af, at det ikke er ret mange advokater, der benytter sig af ordningen.”

Trusler skal registreres

Når chefen er én selv, kan det være svært at sikre det gode arbejdsmiljø, selvom man faktisk har pligt til det. Ifølge arbejdsmiljøloven skal den nemlig registreres – også selv om man er enmands-virksomhed.

Udover at registrere de trusler man måtte modtage, skal man også sætte dem i system og sørge for, at de er dokumenteret både for at have overblik, men også hvis det bliver nødvendigt med en politianmeldelse.

”Det kan lige pludselig eskalere, og så er det enormt vigtigt at have dokumenteret det i forhold til politiet, hvis det når dertil. Man skal gemme alt, hvad man får. Men det betyder ikke, at man skal dyrke det ved at sidde og kigge på det hele tiden. Man skal have et arkiv, så det kan hives frem den dag, det er nødvendigt. Man kan pludselig blive virkelig rystet af en trussel, men ofte er det noget, der har stået på i længere tid, og så har man ikke lige fået samlet det. Og det er ærgerligt, hvis man pludselig skal bruge ekstra energi på det i en i forvejen presset situation.”

Og så er det ifølge psykologen vigtigt at få vendt truslerne med nogen. Helst en person, der har indsigt i eller forståelse for ens fagområde og/eller reaktioner. Det kan være en kollega eller en psykolog.

”Det at få delt sit dilemma er den bedste forebyggelse over tid, og man kan gøre det relativt hurtigt og effektivt. Det er ikke en samtale, der nødvendigvis tager lang tid. Det kan være, at man lige tjekker ind for at få vendt, hvad det er, der er vigtigt i forhold til at passe på sig selv.”

Det behøver ikke at tage mere end en til to konsultationer at tale det igennem, hvis man søger professionel hjælp.

” Det, vi kan hjælpe med, er at skabe struktur, så det bliver klart, hvad det er, vi taler om, og så giver vi information, retning og omsorg. Vi hjælper med at legitimere det naturlige i at reagere,” siger Jacob Vindbjerg Nissen.

Et hav af reaktioner

Der kan være forskel på, om det er én voldsom hændelse eller gentagne hændelser. Det kan være lige så ubehageligt at modtage anonyme beskeder med trusler, som det er at blive konfronteret direkte af nogen. Uanset hvad, så kan reaktionerne blive værre, hvis truslerne fortsætter.  

Reaktionerne kan blandt andet være, at man bliver meget vagtsom, får søvnproblemer, bliver mere kortluntet og følelsesmæssigt reagerer anderledes end normalt. Nogle føler selv skyld over, at de har gjort noget dumt eller undladt at handle. Eller skam fordi de ikke kan rumme det. Andre reaktioner kan være koncentrationsbesvær, fortvivlelse, at man begynder at isolere sig eller man måske drikker mere alkohol, end hvad godt er.

Det kan også være almindelige fysiske symptomer som ondt i maven, hovedpine, eller at det spænder i kroppen. Det er alt sammen advarselssignaler, man skal tage alvorligt.

”De er alle helt naturlige forsvarsmekanismer mod alt det, der sker. Vi ser også, at nogle er bange for, at de er ved at blive tossede. Igen en naturlig reaktion, og det er dér, den hurtige hjælp er brugbar,” siger Jacob Vindbjerg Nissen og uddyber:

”Den handler om at få afdækket, hvad det drejer sig om og tale om de reaktioner, der kan komme. Er det en specifik hændelse, hvilket typisk er indgangen – eller er det flere hændelser.”