Erhvervsjuristers adgang til advokattitlen
Advokatrådet nedsætter en ny arbejdsgruppe, som skal undersøge, om jurister med cand.merc.jur.-baggrund skal have bedre muligheder for at blive advokater. Baggrunden for at tage emnet op nu er blandt andet den nye uddannelsesreform med større erhvervsfokus.
”Flere erhvervsjurister arbejder i dag side om side med advokatkollegaer og løser juridiske opgaver for klienter. Samtidig betyder den kommende uddannelsesreform en udvikling hen mod mere erhvervsorienterede og praktikorienterede jurauddannelser. Derfor mener vi, at det er relevant at se på, om erhvervsjurister bør have lettere adgang til advokattitlen. Helt grundlæggende er det dog vigtigt, at vi fastholder, at det kræver en dyb og bred juridisk forståelse at blive advokat,” siger Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet.
Børnesager for domstolene
70 procent af Ankestyrelsens afgørelser i sager om tvangsanbringelser af børn bliver indbragt for domstolene. Her bliver 99 procent af sagerne stadfæstet. Flere advokater mener, at sagerne ikke bliver prøvet ordentligt hverken af Ankestyrelsen eller byretten. På en konference på Christiansborg 19. januar om Ankestyrelsens rolle i børnesager lød det blandt andet fra advokat Hanne Ziebe:
”Hvorfor skal børn have dårligere prøvelse end gamle biler? Når jeg ser på prøvelserne, er de ikke grundige nok. Der er cirka 20 minutter til prøvelse i hver instans. I Børn- og Ungeudvalget er der 20 minutter. I Ankestyrelsen er der også sat 20 minutter af. I retten oplevede jeg, at der var en time til to sager med hver to børn. Min oplevelse er, at der alene er tale om formalitetsprøvelser. Vi har ikke tid til at forklare, kontraafhøre, fremlægge nye oplysninger mv. Vi oplever til stadighed formalitetsprøvelser uden vidneafhøringer. Børn bliver behandlet dårligere, end hvis det var en gammel bil, der skulle vurderes.”
Har din fuldmægtig opnået kendskab til retssagsbehandling
Som principal er det vigtigt at sørge for, at ens fuldmægtig får det nødvendige kendskab til retssagsbehandling, så den fuldmægtige lever op til retsplejelovens krav. Det kan nemlig have konsekvenser for både principal og fuldmægtig, hvis kravet ikke opfyldes. Således har Civilstyrelsen i en række nylige sager anmodet principaler om at uddybe principalerklæringen og herefter meddelt afslag på beskikkelse af en advokatfuldmægtig i en virksomhed, fordi det viste sig, at vedkommende ikke havde opnået tilstrækkeligt kendskab til retssagsbehandling.
70 advokater
har ifølge seneste opgørelse fra 2021-2022 været aktive i det frivillige, kollegiale arbejde i Advokatrådets udvalg. Af dem var der flest i alderen 50-59 med 27 personer. I alderen 40-49 var der 20 personer, og i alderen 30-39 var der 12 personer. Der var 0 frivillige i alderen 20-29. 11 personer var i alderen 60-69. Og 0 i alderen 70-80+.
Advokatrådet advarer mod opsplitning af Justitsministeriet
Advokatrådet afleverede i januar et oplæg til regeringens ekspertgruppe om de potentielle udfordringer, som Advokatrådet vurderer, at en eventuel opsplitning af Justitsministeriet vil kunne føre til, og som skal belyses grundigt.
”Regeringsgrundlaget lægger op til en opdeling af Justitsministeriet i et Justitsministerium og et Ministerium for National Sikkerhed med henblik på at styrke retsstaten og dens grundlæggende principper, men forventelig vil en opdeling have den stik modsatte virkning. Det er Advokatrådets vurdering, at en opdeling vil give anledning til store retssikkerhedsmæssige betænkeligheder,” siger medlem af Advokatrådet og formand for Advokatrådets grundrettighedsudvalg, Ole Spiermann.
”Traditionelt er sikkerhed højt profileret politisk, hvorfor et Ministerium for National Sikkerhed må formodes at blive det stærke og toneangivende ministerium ved siden af det tilbageværende Justitsministerium. Efter Advokatrådets opfattelse er et fagligt velfunderet og stærkt Justitsministerium afgørende for en styrkelse af retsstaten,” siger Ole Spiermann.
Høringssvar gør en forskel
Det kan måske nok til tider føles omsonst at afgive høringssvar, men ifølge advokat og medlem af grundrettighedsudvalget, Jonas Christoffersen, gør det en stor forskel, når der bliver afgivet høringssvar, og han nævner blandt andet den nyligt vedtagne koranlov, hvor høringssvarene har medført både ændringer og specificeringer i den endelige lov.
For Jonas Christoffersen hersker der ingen tvivl. Høringssvarene gør en forskel: ”De har til dels den rolle, at de kan få nogle embedsmænd i et ministerium til at genlæse og justere i lovforslagene, men de kan også bidrage til debatten i medierne og i Folketinget, ligesom andre advokater kan kaste sig over de problemer, vi peger på i et høringssvar.”
1552
er antallet af udøvende advokatfuldmægtige primo 2024.
Et dyk i arkiverne (Advokatbladet nr. 8, 1974)
Joca Forentica
Velsmagende kriminalret
I sager om overtrædelse af færdselslovens § 16 indeholder politirapporterne en redegørelse for, hvad den sigtede har spist og drukket i det sidste døgn før kørslen. I en sådan beretning stod for nogen tid siden følgende: ”Sigtede forlod sit hjem efter at have spist en ret kriminetter.”
Retssikkerheden vil smuldre for erhvervslivet
Danske Advokater, Dansk Industri og Advokatsamfundet er særdeles bekymrede for erhvervslivets retssikkerhed på baggrund af et nyt forslag til ændring af konkurrenceloven. De tre organisationer har i den forbindelse haft foretræde for Folketingets Erhvervsudvalg 1. februar, for at gøre udvalget opmærksom på de retssikkerhedsmæssige problemer, hvis lovforslaget gennemføres.
”Blandt andet vil ændringerne i konkurrenceloven betyde, at den udøvende og dømmende kraft tages ud af en politisk kontekst og overgives til en myndighed, hvis opgave udelukkende er at føre tilsyn med konkurrencen i erhvervslivet,” forklarer generalsekretær hos Advokatsamfundet, Andrew Hjuler Crichton.
Om mødet med udvalget den 1. februar siger han:
”Vi oplevede, at Erhvervsudvalget var meget lydhøre overfor vores bekymringer, og de var meget interesserede i at få mere information. Denne sag ligger os meget på sinde, og da udvalget endnu ikke har fået lovforslaget i høring, er det positivt, at vi fik muligheden for på forhånd at informere dem om de problematikker, som lovforslaget indeholder.”
Kedelig rekord for varetægtsfængsling
”Der er fortsat et legitimt behov for at kunne varetægtsfængsle i Danmark – i mange sager er det da også helt berettiget. Men der er behov for at se nærmere på, hvorfor vi er endt med den kedelige rekord. En varetægtsfængsling påvirker ikke kun den fængslede psykisk og fysisk, men også de pårørende, vores pressede fængsler, domstolene og en lang række andre aktører i samfundet – som samfund må vi overveje, om vi bruger ”værktøjet” rigtigt.
I Advokatsamfundet vil vi derfor se nærmere på brugen af varetægtsfængsling i 2024. Det er ikke et retssamfund værdigt, at vi år efter år skiller os så meget ud fra andre lande i EU, uden at vi reelt ved hvorfor, og uden at vi forbedrer os. Derfor må vi forsøge at blive klogere og finde løsninger, så omfanget, karakteren og ikke mindst længden af vores varetægtsfængslinger nedbringes.”
Karoline Normann, forperson for Advokatrådets strafferetsudvalg, og Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær i Advokatsamfundet, i Berlingske 11. januar.