Allan Ohms var selv med til at starte retsmæglerordningen og havde haft virke som retsmægler i 20 år, da han fik besked om, at der var en aldersgrænse på 70 år, og at slutdatoen nærmede sig. Det ville han ikke finde sig i, og en længere korrespondance endte med, at han stævnede Domstolsstyrelsen. 

”Jeg har i mange år sagt til mine kunder: ’I skal lade være med at gå i retten. I skal prøve at løse jeres konflikter selv’, og derfor var det en skuffelse for mig, at det ikke lykkedes at få en aftale med Domstolsstyrelsen. Det var meget ubehageligt, at jeg blev nødt til ligefrem at udtage stævning, og jeg brød mig ikke om det. Men jeg har så tænkt, at det var meget sundt at prøve, fordi jeg har aldrig været part i en sag før, men nu ved jeg mere om det,” siger han.

Sagen er endt med ophævelse af aldersgrænsen for alle retsmæglere, og han kan nu fortsætte indtil næste efterår, hvor den igangværende fireårige ansættelsesperiode udløber, og han skal søge om at blive retsmægler igen. Det har han tænkt sig at gøre, for selvom dåbsattesten tillader, at han trækker sig tilbage og nyder sit otium, har han ingen planer om det.

”Nej, jeg skal have nogle flere år, hvor jeg har det godt. Så længe jeg har det sjovt på mit arbejde. Her har jeg brugt hele mit arbejdsliv på at forsøge at skabe en arbejdsplads, hvor vi henter netto-energi i stedet for kun at aflevere energi. Det er jeg ikke nået helt i mål med, så jeg fortsætter mod målet. Det er også en måde at holde sig ung, rørig og i live på. Fordi noget, der virkelig giver kræfter, er, at du glæder dig til at komme på arbejde, og du kommer beriget hjem, så familien synes, jamen det var da herligt. Så banalt er det jo,” siger han.

Alder bør ikke være en faktor

Allan Ohms mener, at der skal være plads til alle aldre i advokatbranchen, og at det er godt, at advokater ikke har formelle aldersgrænser.

”Alder kan jo altid spille ind. Du kan enten være for ung eller for gammel. Så alder har da en betydning. Men det er jo ikke noget, du kan sætte ind i et regneark,” siger han og peger på den stigende levealder.

”Vi har jo levet i en velfærdsperiode, fået mad hver dag og lært, at vi skal holde os sunde. At vi kun må ryge cigarer til nytår. Derfor tror jeg simpelthen folk, der i dag som jeg selv er 70, i virkeligheden kun er omkring 50. Og min kosmiske alder, den er fortsat 27,” griner han.

Han har da heller ikke selv oplevet nogen form for aldersdiskrimination, før der kom brev fra Domstolsstyrelsen, for han oplever, at alder og erfaring kun er et plus i advokatbranchen.

”Jeg synes ikke, advokater kobles til alderen, hvis vi ser bort fra de helt unge. Du kan sige, at en helt grøn fuldmægtig, som jeg også selv har været, ikke har den store livserfaring, men ellers tror jeg, det hænger sammen med, hvordan den enkelte performer - du skal jo gøre dig fortjent til anerkendelse og respekt. Så det styrer du jo selv. Det synes jeg ikke har noget med alder at gøre.”

Øser ud af erfaring

Hvis nogen vil klandre en aldrende advokat for at risikere at gå i stå, er Allan Ohms også forberedt på det:

”Med alderen kommer erfaringen, og så vil nogle sige, at der er en tendens til, at du gør, som du altid har gjort. Sådan er det måske for nogle, men jeg prøver på at forny mig hver dag på mange forskellige måder. Hvis du hele tiden lærer af dine fejl og oplevelser, så bliver der samlet en erfaring, som jeg synes er god i relation til vores kunder og i relation til vores medarbejdere, fordi du kan øse af den.”

Allan Ohms har set venner stoppe med at arbejde, hvorefter de så vælger at udfylde livet med for eksempel at være frivillig i en Røde Kors-butik, men det er ikke noget for ham.

”Hvis jeg gjorde det, kunne jeg jo ikke bruge den læring, jeg har opnået gennem mit arbejdsliv. Ting, jeg gerne ville have kunnet for 20 år siden. Nu synes jeg, at jeg dels hjælper mine kunder, og dels lærer jeg fra mig til mine yngre medarbejdere. Derfor er det dejligt, hvis jeg får lov til at arbejde længe.”

Allan Ohms arbejder fortsat 50 timer om ugen, som han altid har gjort. Den eneste ændring fra tidligere er, at han ikke arbejder i weekender og ikke siger ja til alle opgaver.

”Energiniveauet og tidsforbruget er det samme. Men jeg siger nej til mange sager, hvis de er for bøvlede, i forhold til hvad jeg har lært. Det hænger sammen med, at jeg fokuserer på at beskæftige mig med noget, der giver nettoenergi. Jeg vil ikke længere have de sager, der dræner, selvom det i nogle tilfælde kunne være spændende.”

Som for alle mennesker og på hvilket som helst tidspunkt i det voksne liv kan det blive nødvendigt at trække sig, hvis helbredet eller hjernen svigter, og det er ikke altid, at den person, det rammer, kan eller vil erkende det.

”Jeg har en aftale med min partner om, at hvis han synes, jeg bliver fuldstændig vanvittig, så skal han sige det - fordi det kan jo godt ske, at du mister dømmekraften.”

Men der skal ikke være regler og aldersgrænser for virket, mener han.

” Jeg tror mere på, at du skal appellere til ordentligheden, og den tilsiger jo, at du prøver på, mens du er rask at finde ud af, hvad sker der, hvis du lige pludselig uden selv at være klar over det bliver syg. Det har jeg så gjort i relation til min partner og min familie. Og det er sådan, jeg tror, at det skal gøres.”

Allan Ohms er ’still going strong’ og ser også andre muligheder for sig end at fortsætte som advokat, så længe han kan. Og så citerer han den gamle Volvo-direktør Harry Motor, der sagde, at ”hvis du altid gør, som du altid gjorde, vil du altid få, hvad du altid fik”.

”Jeg kunne godt tænke mig at være kunstmaler eller at skrive. Men nu er jeg jo landet på den her hylde, så lad mig gøre det færdigt.”