43 er ingen alder og slet ikke i dag, men for en advokatfuldmægtig er det alligevel en del over gennemsnittet hos generelt yngre kolleger, og Morten Schroll er da også en af de ældre blandt de fuldmægtige, han arbejder sammen med hos advokatfirmaet Bech-Bruun.

Her blev han ansat som fuldmægtig i det firma, han selv tidligere havde været kunde hos.

”Det, der driver værket, er nysgerrighed. Jeg har tit befundet mig i en situation, hvor det oplagte ville være at fortsætte i samme spor, men hvor jeg har tænkt, nu skal der ske noget nyt. Som jurist laver man jo rigtig meget af det samme, fordi juraen er kernen, og det er udgangspunktet, uanset om du arbejder i centraladministrationen, i en interesseorganisation eller i et privat firma,” fortæller han.

Skulle aldrig være advokat

Morten Schroll har som jurist arbejdet i alle de nævnte typer af juristhverv.

”Planen var, at jeg aldrig skulle være advokat. Jeg har tidligere haft fordomme om den konservative advokatbranche. Men de er blevet gjort til skamme. Bech-Bruun er den mest moderne arbejdsplads, jeg nogensinde har været på, og den med højest til loftet.”

Men det var ikke kun derfor, at det før var fjernt for ham at blive advokat.

”Jeg er specialiseret i International Law og i Human Rights Law, så jeg havde nok en forventning om, at jeg skulle ud og rådgive men formentligt folk, der ikke selv kunne betale og var sårbare. Men jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle være advokat, men Bech-Bruun imponerede mig. Det er en virkelig god arbejdsplads,” siger han.

Morten Schroll arbejder stort set på lige fod med de andre advokater og mærker ikke, at han er fuldmægtig i det daglige, selvom han formelt set er nederst i hierarkiet sammen med de andre, der er under uddannelse.

”Jeg føler ikke, at jeg startede forfra. Det er klart, at der er en prøveperiode, der skal stås igennem, men jeg arbejder ikke som ny fuldmægtig. Jeg får qua min erfaring lov til meget og arbejder i bund og grund som advokat. Min partner Hanne Mølbeck og jeg kendte ikke hinanden, da jeg startede, så der gik lige lidt tid, hvor hun skulle se mig an, ligesom klienterne skulle se mig an, men nu har jeg en stor portefølje af klienter, som hun er indover fra tid til anden, men som hun forudsætter, at jeg løber med.

Han har heller ikke oplevet, at nogen har kigget skævt til ham, i og med at han er startet som fuldmægtig i en højere alder end sædvanligvis.

”Hvis du skal tale om aldersdiskrimination i advokatbranchen  - eller et aldershensyn, vil jeg hellere kalde det, så er det nok mere rettet mod de helt unge. Det er synd at tage en, der er helt ny og pålægge det ansvar, der ligger i advokatansvaret, så jeg tror, at alle er enige om, at de er fredet i de tidlige år. Og det er måske fordelen ved en fuldmægtig, der er lidt ældre som jeg selv. Jeg kan både løfte og håndtere ansvaret, hvilket jo frigiver ressourcer hos min partner.”

Fra chef til elev

Alligevel var Morten Schroll lidt tøvende overfor sin nye rolle i starten:

”Det var særpræget, også fordi jeg de sidste mange år ikke har haft en juridisk chef. Det var mig, der var chefen. Jeg overvejede da, om jeg kunne indordne mig, og om min chef kunne, men det har været gnidningsløst. Jeg vil ikke sige, at vi er jævnbyrdige, fordi det er jo en hierarkisk arbejdsplads, og det er partneren, der har ansvaret, og jeg lærer fra hende hver dag.”

Også samarbejdet med de andre fuldmægtige er gået godt, selvom de lige skulle se hinanden an til at starte med.

”Hvis man bare gør det i respekt for, at man er kolleger, så kan det sagtens lade sig gøre. Jeg er også privilegeret på den måde, at min professionelle og faglige nysgerrighed tillige gælder på et personligt plan. Vi mennesker skal interessere os for hinanden og komme hinanden ved. Jeg går med i byen med de unge. Både fordi jeg synes, det er sjovt at være sammen med dem, men også fordi at det er vigtigt. Det gør ikke noget, at mine unge kolleger kan se, at man er altså ikke fyrre og færdig, og at man sagtens kan slå sig løs og have det sjovt med dem.”

Det grå guld

Morten Schroll vil til enhver tid anbefale andre, der tænker på at blive advokat, at gøre det uanset alder.

”Det var nok ikke gået for 20 år siden, også fordi jeg fornemmer, at det engang var et krav at lægge 80 timer om ugen, og det kan være svært, når man også vil være en god far. Jeg arbejder dog meget koncentreret og bruger ikke tid på at hyggesnakke, fordi jeg gerne vil hjem til mine piger. Men tingene har ændret sig. Det er aldrig for sent at blive advokat. Eller at læse jura for den sags skyld. Det er sjovt og et vigtigt studium og hverv. Jura, herunder især retssikkerhed og frihedsrettighederne, er grundpillen i vores demokrati og har brug for champions. De seneste par år har vist os, at retsstaten ikke kan tages for givet, men må forsvares.”

Og så mener han, det er vigtigt, at samfundet som helhed passer på den ældre generation og værdsætter, at de er på arbejdsmarkedet.

” Ældre advokater er i mine øjne i den grad det grå guld. Det kan godt være, at du ikke længere løber solen sort, men når du skaber værdi for klienterne, så har du jo folk omkring dig, der kan hjælpe med at løbe. Og jeg kan da se på de ældre advokater, jeg kender, at de bliver sejere og sejere.”