Vi skal bidrage fra start i den lovgivende fase

Det er vigtigt, at man til stadighed er opmærksom på betydningen af grundrettighederne, og at de ikke glemmes i forhastede lovgivningsprocesser og af et embedsværk, hvor juraen ligger mindre på rygraden end tidligere. Det mener professor og medlem af grundrettighedsudvalget Michael Hansen Jensen.

Det er vigtigt, at såvel myndighederne som borgerne har et bevidsthedsniveau om vores grundrettigheder. Og særligt advokater har et ansvar for at være opmærksomme, når det kommer til grundrettigheder, for de kan om nogen se, hvor skoen trykker.

”Det er jo ikke mindst advokater, som et langt stykke henad vejen skal gøre opmærksom på de eventuelle problemer, der konkret kan være i forhold til grundrettighederne. Advokater fungerer i kraft af faglig indsigt og viden om klienters forhold ofte som grundrettighedsvagthund. De bidrager til, at myndighederne til stadighed overholder reglerne over for borgerne. Advokater spiller i det hele taget en vigtig rolle for effektiviseringen af grundrettighedsbeskyttelsen.”

Det siger Michael Hansen Jensen, der udover at være medlem af grundrettighedsudvalget, er professor i statsret på Aarhus Universitet.

Udover den overordnede og mest vigtige opgave som er at fastholde opmærksomheden på grundrettighederne, mener han, at det er relevant, at grundrettighedsudvalget ser nærmere på problemstillinger som eksempelvis magtens tredeling, og at udvalget er en aktiv spiller i forhold til nye lovgivninger.

”Vi kan som udvalg allerede bidrage i den lovgivende fase i form af høringssvar, men derudover kan vi også gennemføre undersøgelser og eventuelt afholde seminarer. Oplysningsarbejdet er i det hele taget rigtigt vigtigt – både internt blandt andre advokater og som ekstern oplysning til offentligheden.”

Nye rettigheder med omtanke

Grundlæggende er den beskyttelse, man finder i grundrettighederne, rimelig tilfredsstillende, mener professoren. Man kan selvfølgelig altid overveje, om grundrettighedsbeskyttelsen bør styrkes gennem en grundlovsændring.

”Jeg synes for så vidt, at rettighedsbeskyttelsen i grundloven er ret fornuftig. Man kan naturligvis diskutere, om man skal forbedre eller udvide antallet af rettigheder. Eksempelvis kunne man overveje en bedre beskyttelse af ytringsfriheden. Man bør dog tænke sig godt om, inden man indsætter helt nye rettigheder. Navnlig bør man være opmærksom på, at hvis man indsætter mere programprægede bestemmelser, som ikke har et mere præcist juridisk indhold – eksempelvis bestemmelser om beskyttelse af miljøet – så kan der være en risiko for, at man flytter politisk præget magt over til domstolene. De rettigheder, som man skulle vælge at skrive ind, bør så vidt muligt helst være så præcise, at de uden større usikkerhed kan anvendes af myndighederne, således at vi som borgere kan gå til domstolene og få dem håndhævet, hvis vi mener, at de bliver krænket,” siger Michael Hansen Jensen. 

Han mener, at grundrettighedsbeskyttelsen i Danmark generelt set er fin, og den efterleves almindeligvis i praksis, selvom han også nævner, at der har været eksempler, hvor der har været problemer med at handle i overensstemmelser med grundrettighederne.

”Her kan man for eksempel se på Tibet-kommissionen, der fandt, at der var sket brud på forsamlingsfriheden og ytringsfriheden i forbindelse med politiets og myndighedernes ageren under det kinesiske statsbesøg. Og man kan for så vidt også henvise til Mink-kommissionens vurdering af, at der blevet slået mink ihjel uden lovhjemmel.”

Michael Hansen Jensen peger i den forbindelse igen på, at viden og bevidsthed om grundrettighederne hos myndigheder og borgere er central for en effektiv beskyttelse – og at advokater her spiller en vigtig rolle.

Embedsrollen ændret

Hvis Michael Hansen Jensen skal påpege forhold, når det kommer til lovgivning, der måske ville kunne afstedkomme problemer i forhold til grundrettighederne, så ser han hastigheden i lovgivningsprocessen som en faktor.

”Man skal passe på ikke at have så travlt, at man kan komme til at overse betydningen af grundlæggende rettigheder. Men der ligger måske også mere bag end blot hastighed. Den traditionelle embedsmand med typisk juridisk baggrund og en længere ansættelse i et ministerium og dermed stor indsigt i det relevante lovgivningsområde, er i dag ikke så fremherskende som tidligere. De traditionelle embedsmænd er i nogen grad afløst af mere procesorienterede embedsmænd med større fokus på en effektiv realisering af en ministers ønsker.”

Han understreger, at legalitet, hjemmel og grundrettigheder er fuldstændigt internaliseret i den måde, man tænker på som jurist.

”Når den ændrede embedsmandsrolle bliver kombineret med, at det skal gå hurtigt, kan der nok være en øget risiko for, at man ikke altid er helt opmærksom på faldgruberne. Det er vigtigt, at legalitet altid er udgangspunktet og ikke blot et hensyn blandt flere,” siger han.

Michael Hansen Jensen
Professor i statsret på Aarhus Universitet.
Forfatter til flere bøger om blandt andet grundloven.
Hovedredaktør ved Karnovs Lovsamling.

Vores grundlov er forældet

Rent juridisk findes grundrettighederne navnlig i grundloven, der efterhånden er ved at være en ældre dame, hvis man spørger juraprofessor Jens Elo Rytter. Han efterspørger en revision af grundloven, så man derved sikrer retssikkerheden i fremtiden.

Den danske grundlov er egentlig ret forudsigelig – men den svarer ikke til nutiden, og de rettigheder, der er i den, er forældede og til dels utilstrækkelige. Så enkelt opsummerer Jens Elo Rytter de nedskrevne grundrettigheder, der først blev defineret i 1849, da Danmark fik sin første demokratiske grundlov.

”Generelt har vi været rigtigt gode til at efterleve vores grundrettigheder i Danmark. Tidligere gik nogle så vidt som at sige, at man egentligt ikke behøvede at have rettighederne stående i grundloven, og at man heller ikke havde brug for domstolene til at håndhæve dem, fordi det var en så integreret og indarbejdet del af vores demokrati, at vi respekterede borgerens frihed og retssikkerhed,” siger Jens Elo Rytter, der er juraprofessor ved Københavns Universitet med speciale i forfatningsret og menneskerettigheder.

Lovgivning på kanten

Men i takt med, at menneskerettighederne er blevet udviklet og langt mere fintmaskede over de sidste 30 til 40 år, hvilket hovedsageligt er takket være Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, så er menneskerettighederne også blevet mere kontroversielle.

”Det har resulteret i, at der er kommet lovgivning i Danmark, som er gået tættere på grundrettighederne, end vi har set tidligere. Vi ser også politikere og lovgivere, der er villige til at gå helt til kanten af, hvad vi må i forhold til vores internationale menneskerettighedsforpligtelser. Der er sågar politikere, der mener, at vi skal træde ud af de internationale rettighedsforpligtelser, hvilket man jo sagtens kan gøre. Det betyder, at de internationale menneskerettigheder ikke er så uantastelige, som de tidligere var – de er derimod oppe til debat. Og den tendens gør blot de grundlovssikrede rettigheder så meget desto vigtigere,” siger Jens Elo Rytter.

Konsekvenser for grundrettighederne

Forestil dig et Danmark, hvor kvinder ikke har samme rettigheder som mænd. Og hvor du kan blive retsforfulgt for at kritisere den siddende statsminister. Vi er ikke tilbage i 1700-tallet, hvor grundrettigheder endnu blot var utopisk ønsketænkning fra datidens filosoffer og andre ligesindede. Vi er såmænd i dagens Danmark, hvis man sætter den eksisterende grundlov på spidsen. Jens Elo Rytter mener, at der absolut er huller i vores grundlov, og det kan på sigt have konsekvenser for vores grundrettigheder.

”Hvis du ser nærmere på grundloven, så er der rigtigt mange huller i den, og det skyldes, at vores grundlov er blevet tænkt i 1849. Efterfølgende har man justeret lidt, men man har ikke nytænkt grundrettighederne og revideret grundloven herhjemme, som man eksempelvis har gjort i Norge for nylig. Så vi lever så at sige med de forestillinger, som man gjorde sig for over halvandet hundrede år siden,” siger Jens Elo Rytter.

Det betyder, at mange af de rettigheder, som vi tager for givet i vores samfund, ikke står nedskrevet i grundloven. Det er for eksempel ikke forbudt at torturere mennesker ifølge grundloven.

”Der er ingen beskyttelse mod tortur eller straffe med tilbagevirkende kraft, og der er – hvilket nok overrasker mange – en meget dårlig beskyttelse af ytringsfriheden i grundloven. Vi har særligt gennem de senere år set ytringsfriheden som en af de vigtigste demokratiske rettigheder i Danmark, hvilket er ganske ironisk, når den er så dårligt beskyttet. Man kan i princippet straffe folk lige så hårdt, som man vil, efter at de har sagt eller skrevet noget, man ikke bryder sig om, uden at det er i strid med ytringsfriheden i grundloven. Så i princippet kan du lave en lov, hvor du kan straffe folk med fængsel, hvis de kritiserer statsminister Mette Frederiksens politik.”

En bremse for politikerne

Ligestilling mellem kønnene har heller ikke helt fundet vej til grundloven. I disse tider, hvor køn og diskrimination er et varmt emne, vil det nok også undre de fleste, at man i Danmark kunne lave en helt systematisk diskrimination af kvinder, uden at det ville være i strid med diskriminationsforbuddet i grundloven, for det pågældende forbud går kun på religion og afstamning.

”Jeg mener, at grundloven skal svare til nutiden og vores samfund, og det gør vores grundlov ikke med alle de huller, som der er i den. Men der er ikke politisk vilje lige nu til at ændre den. Som politiker kan det jo være meget rart ikke at have alt for mange grundrettigheder i grundloven, for de udgør jo – og det er meningen med dem – en bremse for politikerne og begrænser dem i, hvad de kan beslutte. Derfor tror jeg, at der er mange politikere, som finder den gamle grundlov meget praktisk. Grundloven er fleksibel, og de nedskrevne rettigheder er ikke alt for moderne. Der er ikke stof i dem til, at domstolene kan begynde at lave benspænd for lovgivningen, som mange politikere mener, at de internationale grundrettigheder kan og gør,” siger Jens Elo Rytter.

Jens Elo Rytter er ikke i tvivl om, hvor han ville lægge sit fokus, hvis han havde mulighed for at ændre ved grundloven.

”Jeg ville starte med at lave en præcis kortlægning af, hvor grundloven er blevet forældet med udgangspunkt i de internationale menneskerettighedsforpligtelser. Jeg tror vitterligt, at mange almindelige mennesker ville blive overraskede over, hvor lidt man egentligt kan bruge vores egen grundlov til, når det kommer til grundrettigheder.”

Jens Elo Rytter 
Professor i forfatningsret ved det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
Specialiseret i menneskerettigheder. Forfatter til flere bøger blandt andet lærebogen ”Individets grundlæggende rettigheder”.