Af Martin Lavesen, formand for Advokatrådet
Som klientens betroede rådgiver indtager vi advokater en helt særlig rolle i samfundet. Vi hjælper mennesker i væsentlige, svære, og følsomme situationer, hvor det er afgørende at have netop en advokat at læne sig op ad.
Ville en bolighandel blive gennemført, hvis køber var usikker på, om der var styr på tinglyste servitutter? Ville en virksomhedshandel blive indgået uden en solid overdragelsesaftale? Ville en anklaget i en retssag føle sig fair behandlet uden en forsvarsadvokat til at føre sin sag?
Det gennemgående svar på disse eksempler er nej. For langt de fleste mennesker og virksomheder er det helt centralt for trygheden, modet til at turde handle og også udfaldet af sagen, at der er dygtige advokater ’i ryggen’, der via deres faglighed, regelforståelse, integritet og uafhængighed støtter og hjælper.
Sagernes følsomhed, behovet for handling og vores fags kompleksitet betyder, at klienter skal kunne stole på advokater, når de overlader følsomme informationer og rækker ud efter assistance. Med andre ord, som rådgivere lever vi i høj grad af, at der er tillid til os – både til den enkelte advokat og til os som stand.
Derfor indeholder retsplejelovens §126 en generel bestemmelse om, at vi skal udvise god advokatskik. Dette har Advokatrådet foldet ud ved at fastsætte de advokatetiske regler. Som et sikkerhedsnet under klienterne, og som en garanti for, at advokaten lever op til den tillid, klienten må udvise.
Fra 1. september 2022 finder et nyt sæt advokatetiske regler anvendelse. Advokatrådet har besluttet at modernisere regelsættet, der er knopskudt over de seneste ti år. Opbygningen er ændret, så reglerne nu følger et sagsforløbs kronologi. Vores kodeks for ordentlighed er stadig det samme, men alligevel nyt.
Der er indarbejdet få nye bestemmelser, blandt andet om advokatundersøgelser, og der er kodificeret regulering om for eksempel jobskifte. Derudover er der indeholdt justeringer til bestemmelser om blandt andet klientfiskeri, kædesamarbejder, vederlag og viderefakturering. Målet har været at lave en relevant 2022-version.
Reglerne bygger dels på domme og kendelser fra Advokatnævnet om advokatmæssige forhold, dels på den praksis, som Advokatrådet mener, at advokater bør efterleve for at leve op til ’god skik’. Reglerne har tidligere indeholdt visse kollegiale bestemmelser, men nu er fokus 100 procent på klientvaretagelse.
Hvis vi som advokater fejler på etikken, så går det konkret ud over klienten. Men det skader også tilliden til hele advokatstanden, fordi overtrædelse af god advokatskik er godt stof for pressen. Sager om interessekonflikter, urimelige honorarer mv. er med til at skade vores samlede omdømme.
Alle kan naturligvis uforvarende komme til at lave mindre fejl og forseelser. Sådan er det at drive virksomhed – men vi bør hver især gøre vores for at undgå overtrædelser.
Sammen med de nye regler har vi udgivet en tredje og opdateret udgave af bogen ’De advokatetiske regler – kommenteret’. Alle advokater vil traditionen tro få tilsendt et gratis eksemplar. Det er mit ønske, at alle advokater læser og lever op til de nye regler, så vi kan fastholde vores særlige rolle i samfundet.