Spring hovednavigationen over

2021 - Advokaten 3 Kort Nyt

Publiceret: 1. september 2021

LinkedIn ikon Link ikon Prink ikon

Det er en meget stor skandalesag for Danske Bank. 16.000 retssager er et uhyre højt tal. Jeg mener ikke, at vi har tilfælde i rets historien, hvor vi har set, at så mange sager potentielt skal gå om. Det er helt uden for kategori
og næsten ikke til at forstå.

Frederik Waage, ekspert i procesret og juraprofessor ved Syddansk
Universitet, til TV2.dk om Danske Bank, der potentielt har sendt forkerte oplysninger til de danske domstole i op mod 16.000 retssager.

 

Ny fagdirektør i Advokatsamfundet

Advokatsamfundet har fra 1. september ansat en fagdirektør i tilsynsafdelingen, som, udover at være chef for en af tilsynsafdelingerne, bliver ansvarlig for det fagjuridiske område i Advokatsamfundet. Det er Nicolai Pii, der tidligere har arbejdet i Advokatsamfundet fra 2012-2019 som blandt andet afdelingschef, der besætter stillingen. I de seneste to år har Nicolai arbejdet som borger- og retssikkerhedschef i Skatteforvaltningen.

 

Retssikkerhedskonference på Christiansborg

Advokatsamfundet, Danske Advokater og FSR – danske revisorer afholder en retssikkerhedskonference på Christiansborg 12. oktober 2021, hvor der bliver stillet skarpt på aktuelle skatteretlige og skattepolitiske emner vedrørende både borgeres og virksomheders møde med skatteforvaltningen. Konferencen vil indeholde oplæg og paneldebat med en række centrale aktører på skatteområdet.

 

Nye formænd for Advokatrådets udvalg

Advokatrådet har for øjeblikket nedsat syv udvalg, og i forbindelse med at der er kommet nye medlemmer af rådet, har fem af udvalgene fået ny formand:
Regel- og tilsynsudvalget: Karen Wung-Sung
Internationalt udvalg: Per Hemmer
Skatteudvalget: Christian Bachmann
Responsumudvalget: Klaus V. Gravesen
Uddannelsesudvalget: Allan Nejbjerg

I de to resterende udvalg fortsætter formanden.
Det gælder:
Strafferetsudvalget: Karoline Normann
Procesretsudvalget: Nikolaj Linneballe

 

6.877

har for øjeblikket en advokatbeskikkelse. Heraf er 2.577 kvinder og 4.300 mænd. Det svarer til 37 procent kvinder og 63 procent mænd.

1.512 er ansat som fuldmægtige, og her er kønsfordelingen 842 kvinder og 670 mænd. Det svarer til 56 procent kvinder og 44 procent mænd.

 

4 gode råd til at holde styr på din efteruddannelse

Gem dokumentationen både fysisk og digitalt. Det er vigtigt, at du har styr på dine efteruddannelsesbeviser, for eksempel hvis du skifter arbejdsplads.

Hold regnskab. Lav din egen fysiske kursusmappe og et regneark på computeren, som automatisk beregner lektioner, når du indtaster et kursus. Du kan også bruge den “løbende indberetning” på Advokatsamfundets indberetningsportal.

Tag samtlige 54 lektioner i hver periode. På den måde kan du slippe for at skulle overføre tidligere lektioner. Det er også nemmere i forhold til et eventuelt tilsyn, da du kun skal dokumentere én periode. Fordel dine efteruddannelsesaktiviteter sådan at du ikke får et stort efterslæb i slutningen af perioden.

Kig i Advokatsamfundets vejledning eller kontakt os. Advokatsamfundet har udgivet en vejledning om obligatorisk efteruddannelse, som kan bidrage til at give en bedre forståelse af pligterne. Du finder vejledningen på hjemmesiden.

 

Nye medlemmer af Advokatnævnet

Advokatkredsene har på forårets kredsmøder valgt nye medlemmer til Advokatnævnet. De fem nye medlemmer er:

Lars Kaasgaard, Leoni Advokater, Viborg
Lars Lindencrone Petersen, Bech-Bruun, København
Gert Dyrn, Stage Advokatfirma, Fredericia
Jens Steen Jensen, Kromann Reumert, København
Søren Vasegaard Andreasen, Paragraf Advokaterne, Auning

Desuden er der valgt nye suppleanter til Advokatnævnet. Læs mere på Advokatsamfundet.dk.

 

Vi mener, at tiden er inde til at gøre advokatundersøgelser mere klare med ensartede rammer. Vi vil i Advokatrådet gå i gang med arbejdet for at skabe nogle grundlæggende rammer for advokatundersøgelser samt overveje, om der kan skabes alternativer, der i højere grad tilgodeser hensynet til den undersøgte og i øvrigt sikrer en mere hensigtsmæssig proces. Det skal i sidste ende hjælpe både opdragsgiveren og dem, der måtte være under anklage, så der bliver større transparens og ensartethed omkring undersøgelserne.

Advokatrådets formand og næstformand, Martin Lavesen og Charlotte Krarup, i et debatindlæg i Politiken om rådets initiativ til at udarbejde nye og ensartede regler for advokatundersøgelser.