2019 - Advokaten 8 Systemkritiker uden fordomme

SERIE: FORSVARSADVOKATERNE

Jakob Lund Poulsen, beneficeret forsvarer i København med ekspertise i både SKAT og drab.

Systemkritiker uden fordomme

Tekst: Isabel Rosado

Jakob Lund Poulsen var en aften i november 2010 på vej til generalforsamling med middag i københavnerforeningen af beskikkede advokater, da telefonen ringede. Som beneficeret advokat havde han pligt til at holde den åben, da det var hans tur til at have vagten. I røret var politiets drabsafdeling. De havde anholdt en person, de gerne ville afhøre i løbet af aftenen og natten, og som skulle fremstilles dagen efter i dommervagten. Jakob Lund Poulsen var nødt til at forlade middagen og begive sig over på Politigården.

- Jeg vidste ingenting om sagen og slet ikke om omfanget af den. Det kom først successivt de næste uger og måneder, fortæller han.

Det var ikke forsvarsadvokatens første drabs- eller voldtægtssag, men det skulle vise sig at blive en af de mest omtalte i dansk kriminalhistorie. En sag, der indeholdt flere sigtelser for forbrydelser, hvoraf nogle gik over tyve år tilbage i tiden. I afhøringslokalet ventede en mørkhåret mand, der var familiefar, fodboldtræner, ansat i lufthavnen og med bopæl på Amager.

- Mit første møde med ham var som de fleste andre møder med en klient, der er anholdt og er bekymret og måske selv sidder med en viden, som vedkommende ikke nødvendigvis deler med hverken politiet eller forsvareren. Som jeg husker det, virkede han meget afklaret, og det gjorde han gennem hele forløbet. Han var rolig og fattet med en god egenindsigt i situationen. Det var ikke en knust person på sammenbruddets rand, som man kan møde i andre sager. Men man skal være meget forsigtig med at læse de signaler. Man kan ikke lægge noget som helst i dem, siger Jakob Lund Poulsen, som er en af Danmarks mest erfarne forsvarsadvokater med en lang række kendte straffesager bag sig - oftest af økonomisk karakter.

Samme tilgang til klienter

Jakob Lund Poulsens klienter er vidt forskellige, men hans tilgang til dem er den samme, uanset om det er forretningsmanden Klaus Riskær Pedersen, som han har været forsvarer for i sagen om bedrageri, embedsmanden Frank Grevil, som han har forsvaret i den principielle sag om overskridelse af tavshedspligten i Forsvarets Efterretningstjeneste, eller Amagermanden, der blev tiltalt og dømt for flere drab og voldtægter.

- Jeg møder klienterne med en åbenhed, en tillid, lyttende til det, de måtte fortælle mig, og fremfor alt uden nogle fordomme eller fordømmelse, uanset hvad de måtte være mistænkt for.

Den aften på politigården fik forsvarsadvokaten udleveret otte ringbind a 4-500 sider, som han tog med hjem. Her kunne han blandt andet læse om de nye DNA-fund, der førte til sigtelserne.

- Som forsvarer var der noget at arbejde med. Jeg tænkte også, at DNA-beviset pludselig fik betydning for sager, man for mange år siden havde måttet henlægge og ikke kunnet opklare, men hvor man nu kunne sammenstykke et bevis, der muligt kunne føre til domfældelse.

Det var op ad bakke, men Jakob Lund Poulsen overvejede på intet tidspunkt at trække sig fra sagen på trods af dens ubehagelige indhold og den omfattende bevisførelse. Dilemmaet om, hvorvidt han skal påtage sig en sag, kender han ikke til.

- Det ligger i forsvarerens DNA, at især når jeg er beneficeret forsvarer, har jeg givet tilsagn om at ville påtage mig de sager, der er. Man bør have gjort op med sig selv, at der ikke er nogen sager, man siger nej til. Der kan være sager, man ikke kan påtage sig, fordi man er inhabil, eller fordi sagens omfang gør, at det ikke er forsvarligt, fordi man ikke kan yde, hvad man skal inden for rette tid. Men jeg trækker mig ikke fra en sag, fordi den er modbydelig. Jeg har ikke nogen begrænsninger. Jeg blev engang spurgt, om jeg ville være i stand til at påtage mig en sag som Breivik-sagen, og der er mit svar stadig, at ja, det ville jeg.

Hans råd til kommende forsvarsadvokater og særligt beneficerede er derfor at have tænkt de værst tænkelige scenarier igennem.

- Man må gøre op med sig selv, om man har begrænsninger, hvis man vil være forsvarer. Det er lidt det samme som, at en læge eller kirurg også lapper voldspersoner sammen, som har fået tildelt skader og overfaldet andre. Hvis man ikke kan det af moralske eller personlige grunde, så skal man ikke beskæftige sig med det.

- Du behøver ikke nødvendigvis at kunne lide din klient, men jeg har aldrig mødt klienter, jeg ikke brød mig om. Når jeg kommer tæt på et andet menneske, så finder jeg i alle nogle positive egenskaber.

DNA er aldrig nok

Under retssagen mod Amagermanden gik Jakob Lund Poulsen stærkt i brechen for sin klient, og af pressens referater fremgår det, at han blandt andet såede tvivl om de forurettedes troværdighed og hukommelse, da de beskrev gerningsmanden under en firedobbelt voldtægt på Amager, der fandt sted i 1995, og var en af de fire sager, klienten var tiltalt i. Han spurgte ind til, hvorfor de ikke havde bemærket, at der lugtede af røg, idet den sigtede var storryger, samt hvorfor ingen bemærkede nogle ar, han havde på hænderne.

- Det er rigtigt, at man som forsvarer skal gøre alt, hvad man kan, for at få klienten frifundet eller tildelt så mild en straf som muligt, men det skal foregå inden for lovens rammer. Når en klient nægter sig skyldig og siger, jeg har ikke været der, og beviset for, at vedkommende skulle have været der, er DNA, så kan DNA-beviset ikke stå alene. Derfor er det vigtigt at høre de pågældende vidner om, hvad de i øvrigt kan huske og har iagttaget ved gerningsmanden.

Men en forsvarer skal også evne at stille de supplerende spørgsmål til afhøringer af de forurettede med stor varsomhed:

- Afhøringer eller udspørgninger skal gennemføres under hensyntagen til vidnets sårbare situation, men man skal på den anden side også udspørge grundigt, så man søger at opnå en sikkerhed for den forklaring i forhold til ens klients forklaring og situation. Det er en balance. Man skal være varsom med meget aggressive afhøringer af en forurettet, fordi man nemt vender retten imod sig. Det får så den stik modsatte virkning, og sympatien kommer til at ligge hos den forurettede på bekostning af en saglig afvejning af sagen, forklarer Jakob Lund Poulsen.

I Amagermandens tilfælde var der andre beviser end DNA, og sagen tog nogle nye drejninger undervejs i forløbet. Han involverede blandt andet sin søn i et forsøg på at sløre DNA-beviserne ved at udsmugle sin egen sæd og plante den, mens han sad fængslet, som en slags bevis for, at han ikke kunne have udført de ting, han var tiltalt for.

- Jeg har aldrig haft en klient, der har erkendt overfor mig, men nægtet sig skyldig i retten. Det sker ikke.

Jakob Lund Poulsen  er vant til at håndtere pressen såvel som middagsselskaberne i de spektakulære sager, han ofte bliver udspurgt om, og han forstår interessen for true crime, men ikke dramatiseringen af det. Det var en af årsagerne til, at han under forløbet med retssagen mod Amagermanden havde en aftale med anklagerne om, at ingen af parterne udtalte sig til medierne, før skyldsspørgsmålet var afgjort.

- Der er en tendens til, at i takt med, at vi har fået flere medier og færre nyheder, har man kastet sig over straffesagerne, fordi man skal fylde siderne ud. Mange af de straffesager, der bliver omtalt i pressen, er i en eller anden forstand banale sager. Ting, der sker i vores dagligdag, når mennesker omgås. Sagerne er ikke spektakulære i sig selv. Det er medierne, der søger at gøre dem spektakulære, mener han.

Fra kokkedrømme til jura

Det var et tilfælde, at Jakob Lund Poulsen begyndte at læse jura. Han er opvokset på Vesterbro og er den yngste i en børneflok på tre i en veluddannet familie. Hans far var kemiingeniør, og mor var lærer med en absolut mangel på respekt for autoriteter og en social indignation, som han bærer videre - blandt andet med den holdning, at nok betaler forbrydelse sig ikke, men det gør højere straffe heller ikke.

 - Det er symbolpolitik af værste skuffe. Man skal hellere have en mere proaktiv kriminalpolitik og sætte ind med det forebyggende arbejde blandt unge i socialt belastede områder. Der er ingen tvivl om, at volds-, narko- og bandekriminalitet er socialt betinget. Højere straffe for at gå med kniv hjælper ikke og afholder ikke dem, der går med kniv fra at gøre det.

Hans søstre gik den naturvidenskabelige vej som ingeniør og læge, mens han selv var på vej i kokkelære.

- Mine evner rakte ikke til det naturfaglige. Det var ikke lige matematik, fysik og kemi, der interesserede mig. Jeg var tæt på slet ikke at begynde at læse, fordi jeg i flere år havde haft job hos Roy Hurtigkarl i Haveselskabets have på Frederiksberg både som tjener og køkkenmedhjælper og blev tilbudt en læreplads.

 - Jeg er glad for den tid. Det at servere for folk - ofte under pres - har lært mig meget om mennesker, hvilket jeg bruger i mit nuværende arbejde.

I sidste time, inden adgangsbegrænsningen blev indført, besluttede han at læse jura, men interessen for madlavning er bestandig, og det er ham, der står for middagene derhjemme.

Karrieren som advokat begyndte i 1981 på et stort erhvervsadvokatkontor hos Hans Henrik Gamborg.

- Som fuldmægtig havde jeg forberedt mange straffesager, for dengang var det jo nemmere at få lov til at møde i retten. Da jeg blev advokat lå vejen åben for at blive beskikket i straffesagerne, og jeg kom så med på en række sager, som primært udsprang af den erhvervsøkonomiske kriminalitet.

I 1988 var han medforsvarer i den omfattende C&G banksag, der strakte sig over 150 retsdage.

 - Der kom min interesse for de økonomiske straffesager. Jeg fik mere interesse for at møde i retten og mindre interesse for at sidde og skrive kontrakter og referater af bestyrelsesmøder. Strafferet var mere spændende, varierende og udfordrende. Og frem for alt var det den meget tættere kontakt til klienterne, der trak. 

Sager, der gør indtryk

Jakob Lund Poulsens speciale er økonomiske straffesager. Han har haft mange erhvervs- og skattestraffesager og er for tiden en af flere beskikkede forsvarere i den verserende Greed-sag, der handler om falske fakturaer og momssvindel og omfatter 16 tiltalte, 800 selskaber og gennemgang af mere end 75.000 siders materiale samt afhøringer af en lang række udenlandske vidner. En tidsmæssigt krævende sag.

- Det er en meget speciel og kompleks sag, der er bredt helt ud, og man har ikke gjort noget for at skære sagen til. Jeg er forsvarer for en af de personer, anklagemyndigheden beskriver som en af hovedmændene. Indtil videre har vi haft over tres  retsdage, og vi er endnu ikke begyndt at beskæftige os med anklageskriftet eller de her mange personer og stråmænd, der siges at være involveret. Det, der skaber frustration, er, at fem af de sigtede fortsat sidder varetægtsfængslede  på 24. måned, og man kan godt frygte, at de snart har siddet længere, end den dom de risikerer at få.

De store sager gør indtryk, men dem, der rammer mest, er når mennesker, der normalt aldrig ville begå kriminalitet, bliver sigtet og endog tiltalt.

 - Der har været mange sager, hvor man kommer tæt på klienten og bliver engageret i baggrund, opvækst, og hvad der har gjort, at vedkommende er havnet i en situation, hvor der bliver rejst en straffesag mod den pågældende.

 - Jeg sidder nu med en konkurrencesag, hvor en mindre virksomhed låner ansatte fra en anden virksomhed mod betaling, fordi de har mangel på arbejdskraft. De beder så virksomhedens advokat om at lave en skriftlig aftale, så man sikrer, at kollegavirksomheden ikke tager opgaven fremadrettet. Det resulterer nu i et stort bødeforlæg fra anklagemyndigheden, fordi det er en påstået overtrædelse af konkurrenceloven. Klienten har handlet med den bevidsthed at søge rådgivning i god tro. Det er sådan nogle sager, jeg som forsvarer får den største uretfærdighedsfølelse omkring. Hvis de bliver dømt, bliver de stemplet som kriminelle. Men i bund og grund er det personer, som aldrig kunne drømme om at gøre noget strafbart, men ved mere eller mindre tilfældigheder bliver bragt derud.

Et rigidt system

Jakob Lund Poulsen har måske en af de flotteste udsigter over København. Fra sit kontor i indre by har han direkte skue til Christiansborg, De Kongelige Stalde og Højesteret. Han har ingen overvejelser om at gå ind i politik, men samfundssindet er højt, og mange holdninger ligger ham på sinde.

Han har generelt tillid til domstolenes arbejde, og at de træffer korrekte afgørelser, men han har en del kritik at rette mod systemet, forsvarsadvokater arbejder i, og den måde det har udviklet sig på gennem de senere år, men også mod den måde hvorpå nogle kolleger agerer i det. 

 - For eksempel bliver den rolle, det er at være beneficeret, miskrediteret og misbrugt af forsvarere, som ikke har den status. Fra tid til anden hører man, at sigtede ikke vil have en beskikket advokat, fordi de tror, det er politiets advokater. Det er blevet markedsført i takt med den opblomstring, der var i en periode på strafferetsområdet med koncentrationen af større kontorer. Nu har vi set en udvikling i den stik modsatte retning som følge af Højesterets berettigede kendelser fra 2014 omkring grænserne for habilitetsbedømmelsen.

Jakob Lund Poulsen mener, at lovændringerne har været rigtige, men at reaktionerne er kammet over.

 - Nu er vi havnet ovre i den anden grøft, hvor man for eksempel ikke engang må byde sin klient en kop kaffe eller en Gajol. Jeg synes, det er grænsende til det absurde og alment menneskeligt foragteligt. Det er et rigidt system, siger han.

Alligevel ser han stadig flere grunde til yderligere selvransagelse blandt forsvarsadvokater.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man ikke bare påtager sig straffesager af hensyn til omsætningen, men også ud fra overvejelser om, hvorvidt man reelt har tid til den pågældende sag. Og kan yde, hvad man skal, til tiden. I retssalene kan man jo se, at ens forsvarskolleger sidder og laver alt muligt andet bag computeren end det, der er relevant for sagen. Det er en uskik og et ekstremt dårligt signal at sende til domstolene.

 - Man kan så også sige, at det vil være en fordel med en bedre tilrettelæggelse af de meget omfattende og lange retssager. Man kunne spare både tid og ressourcer.

Bedre i gamle dage

Han savner som så mange andre forsvarsadvokater, at der er bedre muligheder for som forsvarsadvokat at uddanne fuldmægtige. I dag kommer de fleste nye forsvarere med en baggrund fra anklagemyndigheden.

  - Det lyder konservativt, men jeg kunne godt tænke mig, at det var, ligesom da jeg selv blev uddannet. Jeg synes, den uddannelse, jeg har fået, med en bred juridisk baggrund, der ikke kun har været fokuseret på strafferet, har været ideel, og jeg har haft gavn af den.

Jakob Lund Poulsen har aldrig været anklager og har sagt nej de gange, han er blevet spurgt.

 - Interessen for mig ligger ikke som anklager, og jeg vurderede, at hvis jeg påtog mig det, kunne det med rette få senere klienter til at stille spørgsmålstegn ved, hvor min loyalitet og engagement lå henne.

- Jeg synes, det er en af de ting, der er blevet lidt negativt for vores forsvarshverv, at den måde, man rekrutterer til forsvarshvervet i dag, ofte sker på baggrund af personer, der har været i anklagemyndigheden og derfra går solo som forsvarer. De kommer selvfølgelig med en solid ballast i forhold til at håndtere sager, men den er jo baseret på, at de gerne skal opnå det resultat, som er beskrevet i anklageskriftet. Det er måske lidt provokerende at sige, men jeg oplever også lidt, at der er kolleger, som trækker sig fra en berettiget dialog eller et engagement i forhold til anklagemyndigheden. At man kommer i loyalitetskonflikt. Jeg tror ikke, at det er bevidst, men når man omgås kolleger som kolleger og lige pludselig står over for dem som modpart, som vi jo er - så tror jeg, det er meget svært at have det samme engagement.

Generelt leverer forsvarerne et godt arbejde, synes han, men betydningen af det bliver ikke altid forstået.

 - Det at have en uafhængig advokatstand, som vil påtage sig straffesager, er en grundpille i vores samfund. Det skal vi værne om, og vi skal være meget forsigtige med at angribe forsvarsstanden.

Jakob Lund Poulsen

Beneficeret forsvarsadvokat i København siden 1995.

Tidligere medlem af Straffelovsrådet, Den Særlige Klageret og Landsforeningen af Forsvarsadvokater samt lektor i procesret ved Københavns Universitet.

Uddannet cand.jur. i 1981 fra Københavns Universitet. Fuldmægtig hos advokat Hans Henrik Gamborg, Mazanti-Andersen, Gamborg & Otzen, hvor han i 1986 blev optaget som partner.

Bestalling i 1984. Møderet for Landsretten i 1984. Møderet for Højesteret 1989.

Fra midt 80’erne lektor i procesret på Københavns Universitet.

Gift med forsvarsadvokat Lene Sejersen, som han også deler kontor med. Har tre voksne børn.