Af Isabel Rosado

Siden Rigsadvokatens melding om fejl i teledata brød ud i offentligheden den 13. juni, er sagen eskaleret fra uge til uge, og i skrivende stund kan der fortsat dukke nye afgørende oplysninger op, som ændrer billedet af, hvordan og hvor alvorligt det står til med brug af teledata i straffesager. Teledata, som for eksempel mobilsporing af personers færden, har været en del af bevisførelsen i tusindvis af sager, men kan altså være behæftet med fejl.

Der er igangsat undersøgelser både internt og eksternt i Rigspolitiet, hvor man gennemgår sagerne og klarlægger fejlkilder og usikkerheder forbundet med politiets håndtering af teledata.

På Justitsministerens foranledning er der nedsat en uafhængig kontrol- og styregruppe, der blandt andet skal gennemgå retningslinjerne for myndighedernes behandling af sagerne.

I kontrolgruppen sidder blandt andre to forsvarsadvokater Kristian Mølgaard og formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg Karoline Normann.

Midlertidigt stop

Den 18. august 2019 satte Rigsadvokaten midlertidigt stop for brug af teledata i straffesager, en beslutning der foreløbig gælder indtil 18. oktober 2019. Karoline Normann forstår godt beslutningen:

-Det er, med Rigsadvokatens egne ord, et meget drastisk skridt, men det er nødvendigt lige nu. Det går ikke at bruge oplysninger i retten, som måske ikke er valide, siger hun.

Det kan dog stadig vise sig, at forekomsten af fejl i teledata ikke er så alvorlig, som det fremgår i medierne.

- Det ser meget dramatisk ud, men jorden er ikke gået under, og det er slet ikke sikkert, at det er så slemt, som det umiddelbart ser ud, siger Karoline Normann. 

Kontrolgruppen har etableret sig i lokaler i Dr. Tværgade, hvor de afholder ugentlige møder og løbende er i kontakt. Imens udvikler sagen sig løbende med nye aspekter, som gruppen skal forholde sig til:

- Det er nærmest ligesom, når du skal istandsætte et badeværelse, hvor der opstår uforudsete problemer, og pludselig skal hele huset renoveres.

Øge fejlbevidsthed

Sagen har allerede haft omfattende konsekvenser for en lang række straffesager, herunder forlængede ventetider for varetægtsfængslede, løsladelser af arrestanter, og udvisningsdømte der ikke kan blive sendt hjem. Derfor skal der hurtigst muligt ske en afklaring.

Telegruppen har indtil videre sat sig tre overordnede mål: dels at få klarhed over sagsgangen i de sager, der er behæftet med fejl, dels at medvirke til at teledata fremover igen kan bruges på en troværdig måde i bevisførelsen i straffesager, og endelig at befolkningen, såvel som jurister og presse, alle får genoprettet tilliden til systemet.

- Det overordnede mål er at genskabe tilliden, siger Karoline Normann.

Teledata skal varedeklareres bedre, og der skal være øget bevidsthed i retten om, hvordan de kan bruges, og hvilke fejl og mangler, der muligvis altid vil være forbundet med dem. Der har været en tendens til, at når noget kommer fra myndighederne, så tillægges det 100 procent troværdighed. På den måde har  teledata været opfattet på linje med DNA beviser, men hverken det ene eller det andet kan eller bør under alle omstændigheder stå alene i bevisførelsen, mener Karoline Normann.

- Advokater har altid vidst, at der kan være fejlkilder ved brug af teledata, og at der er en vis usikkerhed forbundet med teledata, hvorfor man af samme grund ofte gør brug af eksperter, der kan uddybe materialets anvendelighed.

Et vigtigt redskab

-Vi ved for eksempel alle godt, at et signal fra en telefon kan hoppe fra mast til mast – sådan er det. Men vi vidste ikke, at en mast måske kan have en helt anden position, end den adresse, vi har fået oplyst.

-Vi skal være mere bevidste omkring brugen af IT og gå ind i det med åbne øjne, så vi ved, hvad vi taler om, og vi skal være bedre til at varedeklarere vores beviser og huske på, at det er data, vi låner fra teleselskaberne. Teledata er - lige så lidt som hukommelsen - ikke et produkt lavet til politiet, det må vi ikke glemme, siger Karoline Normann.

Der er ingen parter i en sag, der har interesse i, at teledata ikke kan komme tilbage i retssalene.

-Det er et af de bedste redskaber både som forsvarer og som anklager. Alle vil gerne gøre brug af det, så alle har brug for, at teledata er så pålidelige som muligt. Vi skal have genoprettet tilliden til, at sager, der bruger teledata, har fået en ordentlig behandling. Jeg håber ikke, det tager mere end et lille års tid. Til den tid forventer Karoline Normann, at der er fuldt overblik.

Tag dialogen

Hvordan skal strafferetsadvokater så forholde sig indtil da? Karoline Normanns bedste råd er, at parterne rådfører sig med hinanden.

- Vi opfordrer til en tættere dialog, hvor man i fællesskab finder ud af, hvad der konkret skal bruges i sagen til at afdække telehistorik.  At forsvarer og anklagemyndigheden sammen tænker over, hvad man vil bruge teleoplysninger til i hver enkelt sag. Teledata er blot én måde at få statueret et faktum på i bevisførelsen.  Man kan også spørge klienten: Var du i Hvidovre der og der? Begge parter kan hver især sige til og fra.

Det handler om at sikre, at der er styr på alle forbehold omkring teledata.

- Hvis der kun i ét ud af ti anklagepunkter er brug for teleoplysninger, så få lukket sagen på de ni, siger hun.

Telegruppen - Den uafhængige kontrol- og styregruppe består af:

Landsdommer Olaf Tingleff (formand)

Professor i strafferet, Jørn Vestergaard

Advokat Karoline Normann

Advokat Kristian Mølgaard

Tidligere chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen

Telesagens forløb (ved redaktionens afslutning 2. september):

13. juni: Rigsadvokaten sender en orienteringsskrivelse til Advokatrådet og Domstolsstyrelsen, hvor man orienterer om en systemfejl, der kan have haft betydning for efterforskningen og/eller vurderingen af beviserne i konkrete straffesager.

17. juni: Offentligheden hører for første gang om sagen. Rigspolitiet forklarer, at der har været en it-fejl i det program, der håndterer teleoplysninger fra teleselskaber. De oplyser, at fejlen er blevet rettet 8. marts. Flere end 10.000 straffesager fra perioden 2012 til 2019 skal som konsekvens tjekkes.

18. juni: Det kommer frem, at fungerende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ikke har været informeret om fejlen før 17. juni 2019.

2. juli: Den nyudnævnte justitsminister Nick Hækkerup (S) iværksætter en undersøgelse af forløbet. Landsdommer Olaf Tingleff udpeges til at lede den uvildige gruppe.

Justitsministeren oplyser ved samme lejlighed, at Rigspolitiet 30. juni 2019 har oplyst, at man fra "visse teleselskaber i perioder har modtaget mangelfulde rådata om kommunikation ved brug af nyere samtaletjenester mv.".

3. juli: Teleindustrien - teleselskabernes branchesamarbejde - oplyser, at man er i gang med at undersøge omfanget og årsagerne til de mangelfulde teleoplysninger.

Det vedrører to teleselskaber og handler blandt andet om såkaldte wi-fi-opkald, oplyser direktør hos Teleindustrien Jakob Willer.

15. august: Justitsminister Nick Hækkerup skriver i et svar til Folketingets Retsudvalg, at Rigspolitiet vurderer, at det er nødvendigt også at kigge på sager fra før 2012.

18. august: Rigspolitiet orienterer Justitsministeriet om, at der også er identificeret fejl i forbindelse med de geografiske koordinater for telemasters placering.

Det betyder, at der i behandlingen af straffesager kan være indgået fejlbehæftede masteplaceringer, som er anvendt til at sandsynliggøre en telefons position. Omfanget af og årsagen til fejlen er ikke afdækket.

Fundet af de nye fejl betyder, at Rigsadvokaten midlertidigt stopper brug af teledata i straffesager.

Rigspolitiet oplyser videre, det der er identificeret flere forskellige konkrete fejl i den rådata, som politiet modtager fra teleselskaberne vedrørende teleoplysninger. Omfanget og betydningen af disse fejl er endnu ikke afdækket.

Fundet af de nye fejl betyder, at Rigsadvokaten midlertidigt stopper brug af teledata i straffesager.

28. august: En opgørelse fra anklagemyndigheden viser, at 29 personer indtil videre er blevet sat på fri fod fra arresthuse og fængsler på grund af uroen om brugen af teledata i straffesager.

Ud over løsladelserne fra varetægtsfængsling er et tocifret antal forskellige sager ved domstolene blevet udsat til senere.

30. august: Rigspolitiet orienterer Justitsministeriet om, at der er igangsat en uvildig undersøgelse af politiets brug og behandling af teledata. Samtidig udsender rigsadvokaten og rigspolitichefen nye instrukser om brug af teledata i efterforskninger.

5.september: Flere dømte kræver at deres sager går om på baggrund af telesagen med anklager om justitsmord.

Kilder: Ritzau, Justitsministeriet, Rigspolitiet, Politiken