Af Charlotte Bruun Windahl, chefkonsulent Advokatnævnet

Advokatnævnet oplever en tendens til, at flere advokater ikke svarer på nævnssekretariatets høringsbreve og øvrige henvendelser. Det er af grundlæggende vigtighed, at en indklaget advokat fra sagens begyndelse medvirker mest muligt til at oplyse sagen, herunder bidrager til, at Advokatnævnet får et tilstrækkeligt indblik i det forløb, der førte til klagen. Gør vedkommende ikke det, kan det få konsekvenser for den indklagede advokat.

Når Advokatnævnets sekretariat modtager en klage over en advokat, bliver der normalt iværksat en høringsproces, der indebærer, at den indklagede advokat får lejlighed til at komme med bemærkninger til klagen. Af sekretariatets indledende høringsbrev fremgår altid, at hvis sekretariatet ikke modtager indklagedes bemærkninger inden fristens udløb, kan sagen blive afgjort på det foreliggende grundlag, og at det indebærer, at Advokatnævnet kan lægge klagers sagsfremstilling til grund for afgørelsen.

Der kan også undervejs i forberedelsen af en sag opstå et behov for yderligere oplysninger. Når det konkret er nødvendigt, vil nævnssekretariatet henvende sig til den indklagede advokat med anmodning om at indgive oplysninger mv.

Efter § 22 i bekendtgørelse om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved behandling af klager over advokater m.v. er advokater forpligtede til at forsyne Advokatnævnet med dokumenter og oplysninger, som nævnet finder af betydning for afgørelsen af en sag, og advokater er forpligtede til at fremkomme med udtalelser og at give møde for nævnet for at afgive forklaring om forhold, som nævnet finder af betydning for afgørelsen af sagen. Advokatens forpligtelse begrænses i overensstemmelse med retsplejelovens regler om vidnefritagelse.

Advokater er underlagt reglerne om tavshedspligt i straffelovens § 152, jf. retsplejelovens § 129. I en klagesag ved Advokatnævnet indgivet af eksempelvis en tidligere klient må en advokat, hvad enten klagen vedrører salær eller adfærd, imidlertid have ret til at forsvare sig og til at fremlægge den nødvendige dokumentation til belysning af sagen og den ydede bistand.

Hvis advokaten ikke svarer

Hvis en indklaget advokat ikke reagerer på sekretariatets indledende høringsbrev, vil vedkommende sædvanligvis blive tilsendt en påmindelse om at svare. Hvis den indklagede fortsat undlader at indsende bemærkninger, vil skriftvekslingen normalt blive afsluttet, sådan at Advokatnævnet herefter vil træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

En indklaget advokat, der svarer, men ikke indsender en fyldestgørende redegørelse, eller efter nævnssekretariatets anmodning, ikke indgiver yderligere oplysninger mv., må ligeledes påregne, at en klage bliver behandlet på det foreliggende grundlag, hvilket kan føre til, at den indklagede advokat på dette grundlag pålægges en sanktion.

Advokatnævnet vil i disse tilfælde tage stilling til en klage alene på baggrund af klagers oplysninger om sagen, hvilket kan føre til, at den indklagede advokat på dette grundlag pålægges en sanktion. I disse tilfælde vil det af nævnets begrundelse sædvanligvis fremgå, at da indklagede ikke har svaret i sagen, har Advokatnævnet lagt oplysningerne modtaget fra klager til grund for afgørelsen.

Advokatnævnet har i en nyligt afsagt kendelse (sagsnr. 2019-594) i sin begrundelse blandt andet anført, at den indklagede advokat på trods af flere henvendelser fra Advokatnævnet og vejledning om mulig processuel skadevirkning, ikke havde imødekommet nævnets anmodning om at fremsende dokumentation for, at han havde udført salærbetinget arbejde. Under disse omstændigheder fandt Advokatnævnet at måtte lægge oplysningerne modtaget fra klager til grund for afgørelsen. Nævnet fandt herefter, at det var godtgjort, at indklagede i relation til den påklagede adfærd havde tilsidesat god advokatskik.

Når en advokat pålægges en sanktion, kan den pågældende indbringe afgørelsen for retten inden fire uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 147 d.

En retssag baseret på, at advokaten først i forbindelse hermed oplyser sagen, er uhensigtsmæssig både for Advokatnævnet, der ikke har haft lejlighed til at bedømme en klage med den indklagedes synspunkter eller dokumentation i betragtning, og for den sagsøgende advokat, der risikerer at blive pålagt sagsomkostningerne i forbindelse med retssagen. Den sagsøgende advokat kan således blive pålagt sagsomkostninger til Advokatnævnet i en situation, hvor den sagsøgende advokat af retten måtte blive frifundet, men hvor den sagsøgende advokat først er fremkommet med nye afgørende oplysninger i forbindelse med retssagen.

Læs mere om klageproces

Hvis man bliver indklaget for Advokatnævnet, kan der, udover at besvare henvendelser fra nævnssekretariatet, være flere forhold i forbindelse med klagesagsprocessen, som det kan være nyttigt for en indklaget advokat at være opmærksom på.

Det kan blandt andet være vedrørende frister eller om en indklaget advokat selv må søge forlig. En nærmere gennemgang heraf fremgår af chefkonsulent Hanne Christensens artikel: ”En sag gennem Advokatnævnet”, trykt i Advokaten 3/2018.

Der henstilles til, at der alene indsendes personoplysninger, der er nødvendige for behandlingen af sagen, og at for eksempel cpr-numre og oplysninger vedrørende uvedkommende fjernes fra sagens bilag forud for fremsendelsen til nævnssekretariatet. Som advokat skal man derfor som part eller partsrepræsentant aktivt forholde sig til, hvilke personoplysninger der ikke er relevante for sagen, og udelade disse fra sagsfremstillingen og de bilag, der sendes til nævnet.

Læs mere om digitalisering

Vær opmærksom på, at sagsbehandlingen inden for den nærmeste fremtid bliver digitaliseret. Papirgangene forsvinder, når Advokatnævnet inden længe tager digital sagsbehandling i brug. Parterne vil ikke som sådan opleve en ændring i selve sagsbehandlingen, men det er håbet, at de digitale løsninger vil blive opfattet som en lettelse og bedre service for klagesagens parter.

Sekretariatschef Mette Green van de Ven giver i artiklen: ”Digital sagsbehandling på vej”, Advokaten 4/2019, en status på den forestående digitalisering af sagsbehandlingen. I artiklen bliver blandt andet  beskrevet de tre led, som projektet med digitalisering indeholder. Det ene led er en selvbetjeningsløsning til indgivelse af klager, det andet led er elektronisk sagsbehandling i nævnets sekretariat (elektronisk sagsforløb), og det sidste led er en portal, som sagens parter kan tilgå for at svare på høringer og se sagens status, dokumenter og afgørelse.

Hold dig orienteret i Advokatsamfundets nyhedsbrev. 

Læs mere om kopi til modparten

Advokatnævnet behandler mange klager over advokater, der ikke har sendt kopi af en henvendelse til eksempelvis retten, statsforvaltningen eller Advokatnævnet, og nævnet har i adskillige klagesager vurderet, at det er i strid med god advokatskik, hvis en advokat ikke har sendt kopi til modparten.

Som advokat skal man respektere processens og forhandlingens kontradiktoriske princip. En advokat må ikke uden forudgående eller samtidig meddelelse til modparten rette henvendelse til dommeren eller andre, der behandler tvister, eller forsyne disse med bilag, notater eller dokumenter. Advokaten skal senest samtidig forsyne modparten med kopi af det fremsendte.

Princippet medfører blandt andet, at en advokat, der anlægger en civil sag, skal sende stævningen til såvel retten som modparten – eller til modpartens advokat, hvis modparten allerede er repræsenteret af advokat i sagen. Dette gælder også, når den civile sag anlægges på sagsportalen minretssag.dk.

En advokat, der skriver til Advokatnævnet i en klagesag, skal sende kopi til modparten eller dennes advokat, hvis modparten er repræsenteret af en advokat. Det gælder også i forbindelse med selve indgivelsen af klagen. Det samme gælder for henvendelser til statsforvaltningen.

Efter Advokatnævnets praksis kan en advokat alene undtagelsesvis undlade at sende en kopi til modparten.

For en nærmere gennemgang af nævnspraksis kan henvises til Advokatnævnets vidensdatabase under emnet ”Forholdet til modparten og dennes advokat”, som er tilgængelig via www.advokatnævnet.dk.