Fire af Advokatrådets medlemmer takker af efter flere års frivilligt arbejde med retssikkerhed som hovedoverskrift. Inden de til Advokatmødet den 23. maj giver stafetten videre til nye medlemmer, ser de her tilbage på, hvad der er kommet ud af den kollegiale indsats, og hvad der bliver de vigtigste indsatsområder i fremtiden.
Uden et godt omdømme kan vi ikke sikre vores uafhængighed
Claus Guldager
Advokat (H), partner hos Andersen Partners Advokatpartnerselskab. Næstformand for Advokatrådet og medlem siden 2013. Formand for Procesretsudvalget. Tidligere medlem af Uddannelsesudvalget og Justitsministeriets kursusudvalg.
Hvad har du fået ud af det kollegiale arbejde?
Det er 12 år siden, at jeg som kredsbestyrelsesmedlem begyndte at deltage i kollegialt arbejde. Jeg blev fanget af det – og særligt behandlingen af klagesager optog mig. Samtidig fik jeg hurtigt et rigtig godt netværk. Efter 12 års kollegial indsats er det ikke så underligt, at jeg har den holdning, at det giver rigtig meget mening at engagere sig kollegialt, for arbejdet er ikke bare spændende for den enkelte, men i høj grad nødvendigt og til stor gavn. Mit eget udbytte af 12 års indsats kan ikke måles, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg har gjort en forskel, og det er i sig selv et fint udbytte for mig.
Hvilke indsatsområder eller hvilken sag har gjort størst indtryk?
Helt klart den største opgave, som er tilsynet med advokater. Det er helt afgørende, at tilsynet fungerer ordentligt og fornuftigt. Der lægges ufatteligt mange kollegiale timer i netop det arbejde, og det gøres dygtigt og omhyggeligt. Jeg har ikke selv deltaget i Regel- og tilsynsudvalgets arbejde, men jeg har set kvaliteten af arbejdet på hvert eneste rådsmøde. Man kan mene, at der bruges for mange ressourcer på at forfølge overholdelse af formalia, men netop advokater skal kunne finde ud af formalia. Kan vi ikke det, forringes vores omdømme og det svækker tilliden.
Advokater kan repræsentere parter i retssager, og det er afgørende vigtigt, at det gøres kvalificeret. Derfor har jeg – som led i mit arbejde i Procesretsudvalget – været med til at skrive folderen ’Den gode proces’, der er en guide til, hvordan man som advokat kan sikre en god proces. Den retter sig især til unge, men også til andre, der har behov for inspiration til, hvordan man som advokat gebærder sig i retssager. Folderen indeholder ikke raketvidenskab, men den er et håndgribeligt eksempel på en kollegial indsats.
Det engagement, der lægges for dagen i det kollegiale arbejde, har i det hele taget gjort et stort indtryk på mig. Der ydes en jætteindsats i rådet og i nævnet, i udvalg og i arbejdsgrupper. Resultaterne er ikke altid synlige, men omvendt ville det være meget synligt, hvis ingen ydede den indsats.
Hvad bliver de vigtigste indsatsområder i fremtiden?
Når nogle forholdsvis få sager får så stor politisk bevågenhed, som det har været tilfældet, er det rigtig ærgerligt. Det er vigtigt at huske på, at vi er 6.500 advokater. Det store flertal passer deres opgaver og forstår det ansvar, der følger med at have en advokattitel. Jeg tror, at det er vigtigt fremover i højere grad at invitere politiske beslutningstagere indenfor, sådan at der bliver skabt en bedre forståelse for at langt de fleste har orden i penalhuset. Det er vigtigt, at enkeltsager ikke fører til, at standens rolle i samfundet glemmes. Fokus må stadig være, at klienten skal kunne stole på advokatens uafhængighed. Det er så vigtigt i en moderne retsstat – ikke for advokatens skyld, men for klientens.
Advokatrådet har undersøgt standens omdømme, som faktisk er rigtig godt. Men der er plads til forbedring, og det er vigtigt også fremover at fokusere på omdømmet. Uden et godt omdømme og en integritet helt i top kan vores uafhængighed ikke sikres.
Det er min mærkesag, at unge skal føle sig som en del af standen
Iben Winsløw
Advokat (H), indehaver af Winsløw Advokatfirma. Medlem af Advokatrådet siden 2013. Formand for Justitsministeriets Kursusudvalg, formand for Jubilæumsudvalget, medlem af Responsumudvalget og tidligere formand for Uddannelsesudvalget.
Hvad har du fået ud af det kollegiale arbejde?
Jeg har fået en del nye perspektiver på, hvad advokatens rolle er, og personligt har det været berigende for mit liv at sidde i rådet og at beskæftige mig med mange spændende projekter.
Jeg har haft to særlige mærkesager, som jeg har arbejdet for: Den ene er, at vi skal have flere unge med i det kollegiale arbejde. Dels fordi vi er afhængige af, at der hele tiden er en stærk gruppe af kolleger til at udføre det ulønnede arbejde, dels fordi unge advokater tillige er vores medlemmer og derfor skal kunne se sig selv i fællesskabet. Og så er det også bare sjovt og berigende at have unge med. Den anden mærkesag er, at vi på samme vis skal have fokus på diversitet inden for køn og etnicitet, også når vi foretager udnævnelser, for også her er det vigtigt, at vi afspejler vores medlemmer.
Hvilket indsatsområde eller hvilken sag har gjort størst indtryk?
Det har været vores projekt om retssikkerhed i Grønland. Projektet, hvor vi blandt andet talte med over 60 aktører inden for retsvæsenet og forvaltningen i både Danmark og Grønland, startede en vigtig debat i medierne om en haltende retssikkerhed i Grønland og om det urimelige i, at der i et rigsfællesskab er forskellige standarder.
Udover at projektet på det personlige plan var spændende for mig at være en del af, så fik det også betydning politisk: Projektet afstedkom en høring i Folketinget om de ting, vi havde påpeget, og så fik Grønland langt om længe en landsforsvarer til blandt andet at stå for at uddanne, rådgive og føre tilsyn med forsvarsadvokaterne – en stilling, som på daværende tidspunkt endnu ikke var blevet besat, selv om den ti år tidligere var blevet skrevet ind i loven.
Også vores projekt om retssikkerhed i forvaltningen har været vigtigt. Her er det senest med den såkaldte Svømmepigesag lykkedes os i medierne at sætte fokus på kommunernes meget høje omgørelsesprocenter og det faktum, at kommunerne sparer penge, når de træffer forkerte afgørelser i sociale sager, fordi sagerne ved et afslag ikke får opsættende virkning og at det først er ved omgørelsen i nævnet, at hjælpen udbetales, selvom borgeren reelt har været berettiget til hjælpen lang tid forud for nævnets afgørelse. Derved opnår kommunerne en økonomisk gevinst ved at træffe urigtige afgørelser, når de sagsbehandler, og det vil vi gerne have stoppet, da det er en retstilstand, som ikke giver borgeren sin berettigede retssikkerhed.
Hvilke indsatsområder ser du som vigtige i fremtiden?
Det er vigtigt, at vi som stand har et godt omdømme, for det er det, vores virke er baseret på, og det er til fordel for os alle sammen, at vores titel bærer en stor grad af troværdighed. Derfor bliver et af de vigtigste indsatsområder at få genoprettet vores omdømme, som det seneste år har fået nogle alvorlige ridser i lakken.
Derudover er det vigtigt, at rådet er synligt i offentligheden og har en stemme i samfundet, for det er sundt for staten at få noget modspil fra os, der er uafhængige af staten. Jeg synes, at det er lykkedes os at blive mere synlige i løbet af de seneste seks år, hvor vi er gået fra ikke at ville udtale os i medierne om konkrete sager, til nu i højere grad at give udtryk for vores holdninger også i konkrete sager.
Tilsynet med advokater må ikke blive en statslig opgave
Henrik Oehlenschlæger. Advokat (H) og partner hos Rialtoadvokater. Medlem af Advokatrådet siden 2013. Formand for Responsumudvalget. Medlem af Justitsministeriets kursusudvalg.
Hvad har du fået ud af det kollegiale arbejde?
Det har været en fornøjelse at være med – ikke mindst i de mange livlige diskussioner, vi har haft i rådet.
Hvilket indsatsområde har været det vigtigste i dit arbejde?
Det, der har vakt mest principiel diskussion i Responsumudvalget, har været vurderingen af god advokatskik, når en advokat skifter til et advokatkontor, som repræsenterer en tidligere modpart. Her kan eksempelvis nævnes OW Bunker-sagen, der formentlig involverer alle de største advokatkontorer i landet, hvor det har været svært for mange involverede efterfølgende at arbejde på et andet stort kontor, fordi kontoret givetvis har haft en af modparterne i sagen.
Vi har brugt en del tid på at afveje på den ene side hensynet til varetagelsen af klienternes interesser og klientens opfattelse af, at der ikke bliver røbet fortrolige oplysninger og på den anden side unge advokaters mulighed for at kunne skifte arbejde en gang imellem.
Det er også værd at fremhæve projektet om retssikkerhed i forvaltningen, hvor vi senest med Svømmepigesagen, hvor Advokatsamfundet hjalp en borger med at sagsøge Lolland Kommune for at få erstatning for, at borgeren ikke fik den pædagogiske støtte, som hun havde ret til, men også andre historier i medierne fik sat fokus på retssikkerheden i borgerens møde med kommunerne.
Hvad bliver de vigtigste indsatsområder i fremtiden?
Den vigtigste opgave bliver at bevare tilsynet med advokater hos Advokatnævnet, så det ikke overgår til at blive et statsligt tilsyn.
Det er kommet bag på mig, at mange retspolitikere har så lidt indsigt i den opgave, advokater har. Det kom særligt frem i forbindelse med sagen om de forsvarsadvokater, der havde uddelt merchandise til indsatte i fængslerne, hvor det i debatten kom til at fremstå, som om forsvarsadvokaterne var bandernes forlængede arm. Politikerne havde tilmed slet ikke forståelse for, at advokater skal være uafhængige, og at det derfor ikke skal være staten, der fører tilsyn.
Advokater er i modsætning til revisorer ikke kontrollanter, så hvis forsvarsadvokater eller rådgivere konstaterer, at der er noget, en klient har gjort, som han eller hun kan komme i klemme med, så skal de gøre vedkommende opmærksom på det, men ikke fare til staten og sige, hvad de har konstateret. Advokater er uafhængige, og klienterne skal kunne stole på, at de ikke bliver angivet, hvis de søger råd – derfor er der forskel på, om det er staten eller Advokatsamfundet, der skal føre tilsyn med advokater. Når der udføres tilsyn hos advokater får den, der fører tilsynet, nødvendigvis indsigt i forhold, som advokaten ellers skal holde fortrolige – det går ikke, hvis det er staten, der fører tilsynet.
Jeg kan kun anbefale andre at gøre en indsats i det kollegiale arbejde
Jan Hollmén Olesen
Advokat (H) og partner hos Kielberg Advokater. Medlem af Advokatrådet siden 2015. Medlem af Strafferetsudvalget.
Hvad har du fået ud af det kollegiale arbejde?
I Advokatrådet har jeg mødt en række meget engagerede og debatlystne kolleger, der med en høj grad af humor har gjort møderne til en fornøjelse at deltage i, trods dagsordenens ofte alvorlige karakter.
Det har både fagligt og kollegialt været yderst udbytterigt at møde spændende mennesker blandt rådsmedlemmer og eksternt indbudte gæster
Selv om jeg som advokat fra provinsen har måttet bruge meget tid på transport til og fra møder i rådet og i Strafferetsudvalget, hvor jeg har siddet, har gevinsten fra møderne klart overskygget ulemperne, så jeg kan kun anbefale andre at gøre en indsats i det kollegiale arbejde.
Hvilket indsatsområde eller hvilken sag har gjort størst indtryk?
Personligt har jeg ærgret mig meget over den negative omtale i pressen af forsvarerkorpset i Danmark, en omtale der er foranlediget af nogle ganske få blandt landets cirka 600 forsvarere. Det er særligt uheldigt, når nogle få kolleger træder ved siden af i en tid, hvor folkestemningen begynder at sætte spørgsmålstegn ved nødvendigheden af retssikkerhed.
Samme folkestemning har allerede haft stor indflydelse på brede dele af Folketinget, der jævnligt har tyndet ud i begrebet.
Hvad bliver de vigtigste indsatsområder i fremtiden?
På den korte bane forestår der et kæmpe omdømmeprojekt for standen. Her er det igen nogle ganske få kolleger, der forårsager skader og ridser i omdømmet, som det vil tage år at genoprette og udbedre.
Når pressen omtaler sager om urimeligt høje salærer, eller kolleger der underslæber, skygger det for den meget store del af branchen, der hver dag yder en engageret indsats i frk. Justitias navn.
På den lidt længere bane ser jeg udbredelsen af en kostbar robotteknologi, der vil affolke mange mindre advokatkontorer og samtidig indebære meget standardiserede løsninger.