2019 - Advokaten 3 Store forskelle på godtgørelse for tort

Af Isabel Rosado

Er det rimeligt, at en tv-stjerne, der bliver fotograferet topløs af en paparazzifotograf, kan få tilkendt 75.000 kroner i godtgørelse for tort, mens et offer for voldtægt må nøjes med beløb, der svinger fra ingenting til 15.000 og 100.000 kroner? Og hvordan kategoriserer domstolene grovheden af forskellige krænkelsers karakter og størrelsen af de godtgørelsesbeløb, de kan udløse?

Det er nogle af de spørgsmål, som Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, rejser i den faglige artikel Godtgørelsesniveauer i det danske retssystem i dette nummer af Advokaten.

Jonas Christoffersen har observeret godtgørelsesniveauer afgjort ved de danske domstole, EU-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen.

 - Jeg har fulgt området i mange år og undret mig over de store forskelle. Nogle krænkelser giver meget høje godtgørelser, og nogle giver lave. Det kan være stødende for retsfølelsen, at nogle beløb er så store i forhold til andre. Hvis jeg var offer og sammenlignede de beløb og lå i den lave ende, ville jeg selv føle, at det overgreb, der blev begået mod mig, ikke var taget tilstrækkeligt alvorligt, siger Jonas Christoffersen, der efterlyser en grundig belysning af området og en lovgivning med rammer, der udligner misforholdet mellem godtgørelsernes størrelse.

Svært at håndtere

Godtgørelse er en uhåndterbar størrelse, der fastsættes efter skøn og ikke ud fra objektive kriterier, der kan udregnes, som man gør med erstatninger for økonomisk tab, for eksempel tabt arbejdsfortjeneste og materielle skader. Godtgørelse er en symbolsk kompensation for det ubehag eller de psykiske mén, en krænkelse har forvoldt.

Ifølge Trine Baumbach, professor i strafferet ved Københavns Universitet, er det svært at finde kriterier at måle efter.

 - Man kan gøre det i uberettigede fyringssager ved at udregne, hvor mange månedslønninger der går tabt efter en fyring. Men det er langt sværere at sætte prisen i sager om vold, misbrug og voldtægt. Derfor er det heller ikke let at sammenligne godtgørelse fra så forskellige sager. Men der er skævheder inden for samme type sager, så jeg synes, det er fint at sætte emnet til debat, siger hun.

Penge har en betydning

For ofre af alvorlige krænkelser, der giver varige ar på sjælen, vil det oftest være selve anerkendelsen af, at der er begået en krænkelse, som har størst betydning, men den anerkendelse afspejler sig også i beløbets størrelse, mener Jonas Christoffersen.

 - Hvis beløbet er for lavt, kan det opleves som en underkendelse af det, der er sket.

Han har observeret, at meget grove krænkelser er blevet sat lavt. For eksempel er en onkels voldtægt af en sindslidende niece blevet udmålt til 15.000 kr. i godtgørelse, mens en anden voldtægt er udmålt til 100.000 kroner. En sag om seksuel chikane på arbejdspladsen er udmålt til 40.000 kroner. Det samme beløb blev tildelt en femårig dreng, der blev kidnappet og udsat for grov vold i over et døgn.

Med tanke på tv-stjernen, der fik 75.000 kroner for fotos taget af Se og Hør, vækker det undren, at der for nylig blev tildelt nul kroner i godtgørelse til politikeren Morten Helveg Petersen. Han havde også søgt godtgørelse for krænkelser af privatlivets fred i en omtalt Se og Hør sag med ulovlig overvågning af kendtes kreditkort. Hverken byretten eller landsretten fandt grund til at betale godtgørelse, og forurettede står nu til at betale sagens omkostninger på over 300.000 kroner.

Kalder på en undersøgelse

Tendensen er, at der er forskel på folk. Ingen har tilsyneladende overblik og kan forklare, hvorfor der er så store misforhold mellem godtgørelsessager.

 - Det er sager som Helveg Petersens, der giver anledning til at stoppe op for at se, om loven fungerer. Ifølge erstatningsansvarsloven § 26 skal der betales godtgørelse for tort ved en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person. Retten kan dermed ikke have fundet, at der er sket en retsstridig krænkelse. Det tror jeg, mange har svært ved at forstå og er rystede over, siger Trine Baumbach.

Samme sag har Claus Guldager hæftet sig ved. Formanden for Advokatrådets Procesudvalg er enig i, at det er en god idé at få området belyst og efterfølgende reguleret:

 - Der er forhold, som kan være udfordrende for retfærdighedsfølelsen. Derfor bakker jeg op om, at vi får kortlagt godtgørelsesniveauer i forskellige sammenhænge, og at vi ser på proportionaliteten. Det kræver, at krænkelsernes karakter vurderes og gradueres, hvilke krænkelser er de mest alvorlige, de mindre alvorlige og de mindst alvorlige. Det er ikke nogen nem øvelse, og der findes næppe en objektiv sandhed, men kloge folk kan nok nå frem til noget generelt acceptabelt, siger han. 

Claus Guldager påpeger, at ikke alle sager er sammenlignelige, og at nogle godtgørelsestyper derfor bør holdes helt ude af analysen.

 - Jeg mener ikke, at en sag om uberettiget afskedigelse af en gravid kvinde, hvor godtgørelsen typisk udmåles til flere måneders løn, er umiddelbart sammenlignelig med en sag om voldtægt. Her kan vi ikke nøjes med at se på forseelsernes grovhed. Vi kan måske nok nå til enighed om, at voldtægtsofferet er den alvorligst krænkede på sjæl og legeme, men det kan ikke stå alene.

Dyrt for statskassen

Trine Baumbach er enig i, at godtgørelsesniveauer skal gås efter i sømmene, og at en analyse bør ske på grundlag af sammenlignelige sager.

 - Det vil være godt at fastsætte nogle kriterier og niveauer, man kan fastsætte godtgørelsen efter. Dog uden at fratage domstolene muligheden for den individuelle vurdering, siger hun.

Et andet spørgsmål er, om nogle godtgørelsesbeløb skal op, eller andre skal ned for at skabe mere balance. Det er i høj grad også et økonomisk spørgsmål.

 - Tortgodtgørelsen er steget på nogle felter, men spørgsmålet er, om det skal stige for alle sagstyper. Jeg har hørt på vandrørene - men uden at kunne dokumentere det - at dommere og lovgivere måske holder lidt igen for at tænke på samfundsøkonomien. I rigtigt mange tilfælde er det jo staten, der kommer til at betale. Mange, der bliver dømt for retsstridige krænkelser, har ikke en krone. Regningen ender derfor hos det offentlige, hvilket kan være grunden til, at man er lidt tilbageholdende med godtgørelsernes størrelse, konstaterer Trine Baumbach og understreger, at en undersøgelse er vigtig for retsfølelsen.

 - Det er altid uheldigt, hvis borgerne ikke føler, at de bliver behandlet ordentligt. Det vil være godt at danne sig et overblik over, hvilke typer sager der skal give anledning til tortgodtgørelse og frembringe en differentiering i grovhed. Jeg mener godt, at det kan lade sig gøre at nå frem til en brugbar model.

Et spørgsmål omretfærdighed

Jonas Christoffersen foreslår, at der nedsættes et politisk udvalg, der skal belyse området og komme med forslag til et system, der fremstår mere retfærdigt og rimeligt.

 - Det vigtigste er, at man får en vurdering af, om godtgørelsesniveauer skrider for meget i forhold til hinanden, og om det opleves som uretfærdigt, at nogle får højere beløb end andre, og så må vi se på, hvordan vi kan skabe en model, der udligner misforholdet, siger han.

Claus Guldager er enig i, at hvis en analyse kan fastslå en ubalance i godtgørelser, er det på sin plads med ny lovgivning.

 - Lad os på et oplyst grundlag få en diskussion af de forskellige krænkelsestypers alvorlighed og de aktuelle godtgørelsesniveauer. Alternativt eller sideløbende må der føres nogle principielle sager, så Højesteret kan udtale sig om udmålingsprincipper. Det gør Højesteret jo af og til. Hvis der lovgives, er det vigtigt, at godtgørelsesrammen er vid, således at alle konkrete omstændigheder tages i betragtning, når en domstol skal tage stilling til, om en godtgørelse skal udmåles i den høje eller i den lave ende af givne godtgørelsesintervaller for en konkret krænkelsestype. Dette for netop at undgå, at der opleves ubalance i godtgørelsesniveauet.

En ny model med klarere rammer i loven må ikke fratage domstolenes indflydelse, mener Claus Guldager.

 - Det er en politisk opgave at graduere krænkelsers alvorlighed og at udstikke lovgivningsmæssige rammer, der sikrer proportionalitet i godtgørelserne. Omvendt er jeg ganske tryg ved at give domstolene væsentlig indflydelse – det er trods alt domstolene, der får forelagt de konkrete sager.

Klar til politisk opgør

På Christiansborg er formand for Folketingets Retsudvalg Peter Skaarup (DF) klar til at tage opfordringen op, og han er enig i, at systemet fremstår skævt.

 - Godtgørelserne i det danske retssystem afspejler ikke forbrydelsen, eller de mén et offer har lidt. Det er i mine øjne helt urimeligt og grænsende til det groteske, at for eksempel en uberettiget fyring sidestilles med en voldtægt, seksuelle overgreb og andre personfarlige forbrydelser, som har vidtrækkende og langvarige implikationer for ofrene. Jeg har i mange år været fortaler for, at der skal mere fokus på ofret end på gerningsmanden. Særligt i sager om personfarlig kriminalitet har vi også fra politisk hold taget nogle opgør med det, i mine øjne, alt for slappe danske retssystem, siger han.

Ligesom Peter Skaarup er fortaler for, at straffene for personfarlig kriminalitet bliver strammet, skal det samme ske for erstatninger og godtgørelser.

 - Der skal simpelthen noget mere logik og rimelighed ind i dansk retspleje, når det handler om godtgørelser. Jeg vil ikke her lægge mig fast på en bestemt model – men et udvalg med juridiske eksperter og politikere vil være et godt udgangspunkt for at få skabt et nyt og mere retfærdigt system for godtgørelser i det danske retssystem. Det er helt sikkert noget, vi vil arbejde videre med.