Godtgørelse ydes for tort, svie, smerte og andre følelsesmæssige belastninger. Men der er ikke altid sammenhæng mellem krænkelsens grovhed og størrelsen af den forurettedes godtgørelse, og forskellene er undertiden stødende for retfærdighedssansen.
Af Jonas Christoffersen, direktør, Institut for Menneskerettigheder
I Danmark ydes erstatning for økonomiske tab, men vi er ikke så glade for at yde godtgørelse for ikke- økonomiske tab. Godtgørelse for tort, mén, svie og smerte udmåles symbolsk. Der skal for eksempel meget til for at få godtgørelse for tort, og selv om en forurettet kommer igennem nåleøjet, så er beløbet beskedent. Rationalet har traditionelt set været: Penge er alligevel en ringe trøst, så hvorfor udmåle mere end symbolske beløb?
Med tiden har holdningen imidlertid (vistnok) ændret sig. Borgerne rejser i hvert fald i flere og flere tilfælde krav om godtgørelser inspireret ikke mindst af EU-retten og menneskeretten. Udviklingen betyder, at området for godtgørelse for ikke-økonomiske krænkelser – for nu at bruge det ord – knopskyder.
Det er et velkendt fænomen, at juraen ikke altid hænger sammen som et fint system, men spørgsmålet er, om vi på dette område har ramt et punkt, hvor forskellene bliver så store, at det bliver stødende for retfærdighedssansen.
Jeg har derfor foretaget en lille undersøgelse af godtgørelsesniveauet i sager om godtgørelse for tort. Jeg har set på godtgørelserne på forskellige områder og stillet mig selv spørgsmålet, om der er en rimelig balance mellem krænkelsens karakter og godtgørelsens størrelse. Mit svar er nej. Der er undertiden stødende forskelle i de udmålte godtgørelsesbeløb.
Jeg vil i det følgende først kort beskrive de grundtanker, der ligger bag godtgørelse for tort i henholdsvis de danske regler, de EU-retlige regler og ved den europæiske menneskerettighedsdomstol (EMD). Derefter vil jeg fremdrage nogle sager, der illustrerer problemstillingen, hvorefter jeg vil gøre mig nogle overvejelser om, hvad man kan gøre ved det - hvis man altså synes, at problemet er stort nok til, at der skal gøres noget ved det.
Grundtankerne bag godtgørelse
Grundtanken i dansk ret er, at fysiske eller psykiske skader eller krænkelser ikke kan opgøres økonomisk. Ved ikke-økonomiske krænkelser kan der i stedet tilkendes godtgørelser. Det overordnede billede er, at godtgørelse for tort m.v. udmålt efter dansk ret som regel resulterer i relativt beskedne beløb.
Hvis vi derimod vender blikket mod EU-retten er rationalet, at overholdelse af EU-retten kræver effektive og høje godtgørelsesbeløb. Grundtanken er, at godtgørelserne skal lægge vægt bag EU-rettens krav om at blive effektivt gennemført. Godtgørelsesbeløb udmålt efter EU-regler er normalt meget højere end godtgørelsesbeløb udmålt efter danske regler, fordi formålet ikke kun er at genoprette skaden, men også at sikre EU-rettens gennemførelser.
Ser vi på menneskeretten er grundtanken først og fremmest at ’reparere’ krænkelsen, herunder ved at yde godtgørelse for eksempelvis svie, smerte, angst, sorg, frustration, usikkerhed, nedsættelse af agtelse og lignende. Menneskerettighedsdomstolens praksis er meget konkret begrundet, men den fører i almindelighed til udmåling af større beløb end efter dansk ret.
Det lidt bredere syn i menneskeretten på bedre at reparere krænkelse ser ud til at smitte af på dansk lovgivning. Folketinget vedtog i 2018 at hæve godtgørelserne for seksuelle overgreb for at give ofrene bedre muligheder for at rette krav om godtgørelser og dermed øge retfærdigheden. Tilsvarende blev godtgørelserne i 2018 hævet for freds- og ærekrænkelser, fordi godtgørelsesniveauet ikke afspejlede ”den krænkelse af offeret, der finder sted, og de konsekvenser, disse krænkelser kan påføre offeret”.
Nogle eksempler fra praksis
Det er vanskeligt at danne sig et ordentligt overblik over praksis. Dels er der mange forskellige former for krænkelser, dels er udmålinger konkrete og individuelle. Der er kun i begrænset omfang tale om standardiserede udmålinger. Det følgende udpluk af praksis har derfor først og fremmest til formål at illustrere problemstillingen; ikke at belyse den i dybden.
Det er generelt svært at sige noget præcist om godtgørelsesniveauet for forskellige krænkelser, og de følgende fixpunkter er derfor ikke hugget i granit, men illustrerer blot niveauet for nogle bestemte typer af krænkelser.
Store godtgørelser over 100.000 kr.
I den høje ende af skalaen finder vi sager, der angår særligt grove tilfælde af kommunalt omsorgssvigt og grove sager om misbrug af børn. I den såkaldte Slagelse-sag blev Slagelse Kommune dømt til at betale samlet 300.000 kroner i tort til tre søstre (100.000 kroner til hver), der i forskelligt omfang havde været udsat for vold, blufærdighedskrænkelse og seksuelle overgreb hos en plejefamilie over en seksårig periode (UfR 2017.3272). I Tønder-sagen, der angik en faders særdeles grove seksuelle misbrug af sine to døtre, blev den ene datter tilkendt en godtgørelse på 200.000 kroner, mens den yngste datter, der ikke havde været udsat for overgreb i samme omfang, blev tildelt 50.000 kroner (utrykt). Et tredje eksempel i samme boldgade er den såkaldte Brønderslev-sag, hvor hvert af de vanrøgtede børn blev tilkendt 30.000 kroner, mens den ene datter blev tilkendt yderligere 200.000 kroner for udover at være blevet vanrøgtet at have været udsat for blandt andet langvarig frihedsberøvelse, vold og grove seksuelle overgreb over en årelang periode (UfR 2012.998). Der er desværre flere sager af samme art.
I den absolut høje ende ligger ligeledes godtgørelse for usædvanligt grove krænkelser. Til sammenligning vil en voldtægt efter ændringen af erstatningsansvarsloven i 2018 blive takseret til 100.000 kroner, medens groft seksuelt misbrug af en mindreårig som udgangspunkt udløser en godtgørelse på 150.000 kroner.
Det anderledes rationale efter EU-retten kommer frem i sager om diskriminerende afskedigelse på grund af køn. Et tilfældigt eksempel er en sag, hvor en kvinde fik 300.000 kroner svarende til knap et års løn i godtgørelse for at være blevet fyret i strid med de EU-retlige regler om forskelsbehandling på grund af alder (UfR 2011.2854 Ø). Et andet eksempel er en sag, hvor en kvinde blev tildelt ni måneders løn svarende til 250.000 kroner i godtgørelse, idet arbejdsgiveren ikke kunne bevise, at afskedigelsen var uden sammenhæng med kvindens fravær på grund af graviditet og barsel (UfR 2011.1776). Man skal ikke tage let på usaglige afskedigelser, men skurrer det ikke i ørerne, at afskedigelse takseres på samme måde som grove omsorgssvigt og seksuelle overgreb?
Godtgørelser fra 50.000 – 100.000 kr.
På den lidt lavere hylde finder vi sager om uberettiget bæltefiksering og fuldbyrdet voldtægt. I en sag om uberettiget bæltefiksering blev en mand tilkendt en godtgørelse på 75.000 kroner for uberettiget at have været bæltefikseret i 18 dage på et psykiatrisk hospital i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 3 (UfR 2017.1214).
På tilsvarende niveau ligger visse sager om privatlivskrænkelser samt freds- og ærekrænkelser. I en sag mod SE og HØR blev mediet dømt til at betale en studievært 75.000 kroner i godtgørelse for at have offentliggjort billeder af hende, der i topløs og gravid tilstand badede på en offentlig strand (UfR 2010.2448). I en anden højtprofileret sag blev historikeren Bent Jensen dømt til at betale journalist og debattør Jørgen Dragsdahl en godtgørelse på 100.000 kroner for i en række artikler i flere aviser i 2007 og 2008 at have fremsat udsagn om, at Dragsdahl var tidligere KGB-agent, og at Politiets Efterretningstjeneste anså Dragsdahl for at være KGB-agent (UfR 2015.3106). Disse sager lå begge før en lovændring fra 2018, hvor godtgørelsesniveauet i sager om freds- og ærekrænkelser blev forhøjet til det tredobbelte.
Et yderligere eksempel i denne kategori er en sag om manddrab. Her blev en mand, der var dømt for manddrab ved at have stukket en ung kvinde i maven med en kniv, pålagt at betale en godtgørelse på 100.000 kroner til den dræbte kvindes moder og tvillingesøster efter erstatningsansvarslovens § 26 a (UfR 2017.1106). Tvillingesøsteren havde overværet drabet, men var i den forbindelse ikke selv udsat for vold, trusler eller andet, ligesom moderen heller ikke var udsat for overgreb.
Godtgørelse på lignende niveau blev udmålt af Ligebehandlingsnævnet i en sag fra 2012, hvor en erhvervsskole blev dømt til at betale 75.000 kroner for i strid med de EU-retlige regler i forskelsbehandlingsloven at kræve, at en muslimsk elev skulle smage mad tilberedt med svinekød for at gennemføre uddannelsen til ernæringsassistent (LNL j.nr. 7100066-12, afsagt 8. februar 2012).
Man kan vel godt overveje, om krav om at smage svinekød kan takseres som en bæltefiksering i 18 dage, og hvordan overværelse af et drab egentlig skal indplaceres? Nemt er det ikke.
Godtgørelser fra 15.000-50.000 kr.
På dette godtgørelsesniveau finder vi også ret alvorlige sager. Et eksempel er en sag, hvor en gruppe unge mænd bortførte en 5-årig dreng med henblik på at få udbetalt en løsesum og i den forbindelse frihedsberøvede drengen i 26 timer, i løbet af hvilke han blev udsat for grov vold omfattet af straffelovens § 245, stk. 1 (TfK 2010.105). Drengen blev tilkendt 40.000 kroner i godtgørelse, hvad jeg personligt finder stødende sammenlignet for eksempel med den følgende sag.
En kvinde, der havde været udsat for chikane på sin arbejdsplads i form af upassende spørgsmål og lettere berøringer fra en mandlig kollega, blev tildelt 40.000 kroner i godtgørelse (UfR 2009.1015). En sådan godtgørelse kan også ses i lyset af TfK2018.323, hvor en kvinde blev tildelt 15.000 kroner i godtgørelse. Kvinden, der var diagnosticeret med en personligheds- og adfærdsforstyrrelse, skulle overnatte hos sin onkel. Onklen havde i den forbindelse udsat hende for et overgreb i form af andet seksuelt forhold end samleje, idet hun, der var kraftigt påvirket af alkohol på gerningstidspunktet, havde været ude af stand til at modsætte sig.
Godtgørelser fra 0-15.000 kr.
Selv om et godtgørelsesniveau på mellem 0-15.000 kroner er i den lave ende af skalaen, er der også her eksempler på sager af forholdsvis grov karakter. Et sådant eksempel er en sag, hvor en ung pige blev udsat for slag og spark af to unge mænd og efterfølgende slæbt ind i en bil, hvor hun fik klippet dele af sit hår af. De to gerningsmænd fremsatte endvidere trusler mod hendes person med henblik på at få hende til at kontakte en ung mand, som gerningsmændene ville i kontakt med. Kvinden blev tildelt 10.000 kroner i godtgørelse for tort (TfK 2018.841).
Det fremstår som et lavt beløb, men værre er U.2003.1359, hvor en escortpige, der var forsøgt voldtaget af en kunde, ikke blev tilkendt nogen godtgørelse. Retten fandt, at den vold, der var blevet udøvet i forbindelse med voldtægtsforsøget, ikke var af en sådan karakter, at tiltalte skulle betale godtgørelse for tort.
Til sammenligning blev fire ansatte ved et plejehjem tildelt mellem 10-20.000 kroner hver for i varierende grad at have været udsat for optagelser med skjult kamera og mikrofon, hvor de arbejdede. Optagelserne blev senere brugt i en tv-udsendelse, hvor forholdene på plejehjemmet blev dokumenteret og kritiseret (UfR 2015.3565).
Forskelsbehandling udgør også inden for dette godtgørelsesniveau et område, hvor godtgørelserne synes at være høje. Et eksempel herpå er en sag fra Ligebehandlingsnævnet, hvor en mand blev tildelt 10.000 kroner i godtgørelse, idet nævnet fandt det godtgjort, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk herkomst i forbindelse med ansøgning om banklån. Bankrådgiveren havde blandt andet talt grimt til manden og havde oplyst, at hun kun ville kommunikere med ham på dansk (Ligebehandlingsnævnets j.nr. 2014-6811-38363). Et andet område, hvor der tilkendes høje beløb set i forhold til krænkelsens karakter, er flyforsinkelser.
Hvor efterlader det os?
Jeg har udvalgt et lille udpluk af sager, som efter mine begreber ikke afspejler en indre sammenhæng mellem krænkelse og godtgørelse.
Årsagen til forskellene synes først og fremmest at ligge i de forskellige retsgrundlag: dansk ret, menneskeret, og EU-ret. Godtgørelse efter de forskellige retsgrundlag har udviklet sig isoleret fra hinanden over tid, og nu er der ret markante forskelle i godtgørelsesniveauerne.
Hvorfor er det så et problem, at der er for store forskelle i godtgørelserne? Det kender vi jo også fra strafferetten, hvor den politiske styring fører til ret tilfældige forskelle i strafpositioner.
Jeg synes, at de store forskelle er et problem, fordi retssystemet ved for lave godtgørelser indirekte kommunikeret til ofrene, at man ikke anser overgrebet for lige så alvorligt som langt mindre alvorlige krænkelser. Man kommer ganske enkelt til at negligere (grove) integritetskrænkelser.
Hvis man vil gøre noget ved det, kan domstolene naturligvis løbende justere udmålingerne inden for rammerne af lovgivningen og dens forarbejder samt international retspraksis. Det er imidlertid en svær opgave, fordi ingen har overblikket over godtgørelsesniveauerne på meget forskelligartede retsområder.
En anden løsning kunne være, at lovgivningsmagten indikerede, hvordan godtgørelsesniveauerne skal være. Lovgiver har i 2018 ændret godtgørelserne på to områder, hvilket vel først og fremmest illustrerer, at området har behov for politisk opmærksomhed.
Såfremt den nuværende retstilstand er tilstrækkelig stødende til at påkalde sig yderligere politisk bevågenhed, kunne et skridt fremad være at nedsætte et udvalg, der kunne belyse området yderligere og komme med forslag til, hvordan der kunne laves en samlet regulering – alt med henblik på at vores retssystem i borgernes øjne fremstår som rimeligt og retfærdigt.
Det siger loven
”Godtgørelse for tort er en særlig form for godtgørelse, der kun ydes, hvis man har været udsat for frihedsberøvelse, voldtægt, incest, blufærdighedskrænkelse eller anden kønsfrihedsforbrydelse, hvorved ens ære eller selvfølelse er blevet krænket.”
Kilde: Erstatningsnævnet.dk
To nylige ændringer
Der har været to nylige ændringer af erstatningsansvarslovens § 26 med henblik på at forhøje godtgørelsesniveauet for visse typer af krænkelser.
Ved lov nr. 140 af 28. februar 2018 om ændring af straffeloven mv. ændredes erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2, omhandlende størrelsen af godtgørelsesbeløbet. Ændringen medførte, at godtgørelse for tort i sager om seksuelle krænkelser forhøjedes med cirka en tredjedel i forhold til den tidligere ændring i 2001, at godtgørelsesniveauet i sager om fuldbyrdet voldtægt forhøjedes med yderligere en tredjedel, således at niveauet som udgangspunkt bør være 100.000 kr., og at der indførtes en nedre grænse på 150.000 kr. i tort ved grove tilfælde af seksuelt misbrug af børn.
Med lov nr. 1719 af 17. december 2018 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medieansvarsloven blev godtgørelsesniveauet for freds- og ærekrænkelser forhøjet. Intentionen med lovændringen var, at tortgodtgørelsesniveauerne i sager om freds- og ærekrænkelser skulle forhøjes til det tredobbelte i forhold til det nuværende niveau.
Erstatningsnævnets seneste årsberetninger viser, at godtgørelse for tort er steget fra at udgøre 8,6 procent af den samlede erstatning i 2015 til 9,5 procent i 2017. Godtgørelse for tort har således fået en øget betydning i løbet af de seneste år.