Med tre tunge poster i bagagen har Henrik Rothe netop takket af som retspræsident ved Sø- og Handelsretten af den grund, at han i år runder de 70 år. Men han skal ikke på pension foreløbig. Fremover vil han stadig være stærkt engageret i retssamfundet – men som frivillig på nye projekter.
Tekst: Hanne Hauerslev
Hvis du skal tage temperaturen på retssamfundet i dag, hvordan synes du så, at det har det?
Helt fundamentalt set, så lever vi i et retssamfund, som vi godt kan være bekendt sammenlignet med så mange andre lande. Så vi har meget at være glade for, men dermed ikke sagt, at der ikke er plads til forbedring.
Jeg har altid været optaget af, at det er et privilegium at leve i et land, hvor både borgere og virksomheder er beskyttede af loven mod vilkårligheder og overgreb fra den udøvende magt, eller for den sags skyld fra lovgivningsmagten. Nogen må derfor råbe vagt i gevær, når der er ved at ske et skred i det værdigrundlag, der er kernen i et retssamfund. Det gør tænketanken Justitia, og derfor har jeg engageret mig i arbejdet som formand for deres Advisory Board.
Hvad er den vigtigste udvikling, der er sket i de år, du har beskæftiget dig med retssamfundet?
Jeg oplever, at der er sket en enorm forsimpling af den retspolitiske debat. Her tænker jeg især på, at politikerne kommenterer på debatter i pressen på en måde, som er meget forenklet. Det er som om, man alt for ofte alene går efter at virke handlekraftig i stedet for først at undersøge tingene grundigt. Problemet er, at det resulterer i hurtige beslutninger, som måske ikke altid er de rigtige.
På den baggrund kan man få det indtryk, at politikerne tænker mere på deres vælgere end på, hvad der er bedst for det demokratiske retssamfund. Jeg savner med andre ord noget eftertænksomhed og grundighed hos politikerne, før man farer ud i pressen med forslag til lovændringer – ofte på baggrund af enkeltsager.
Hvad er din største bekymring i dag?
I dag beskæftiger domstolene sig med straffesager og familieretssager – men i mindre grad med at løse konflikter i civile sager. Det betyder, at mange advokater aldrig er i berøring med domstolene, selvom hele advokatreguleringen bygger på at være partsrepræsentant i tvister. Det bekymrer mig, fordi det – uden for rollen som partsrepræsentant i tvister – kan være meget svært at forklare det omgivne samfund, herunder konkurrencemyndighederne, hvorfor det i et retssamfund er af helt fundamental betydning, at enhver kan vende sig til en juridisk rådgiver, som er helt uafhængig af andre interesser end klientens, som reguleres af et uafhængigt Advokatsamfund, og som derfor ikke kan sættes under pres.
Hvad er dit bedste råd til at sikre et godt omdømme i branchen?
I dag kan man få juridisk rådgivning af topkvalitet mange steder, men rådgivning forbundet med etiske standarder, der skaber tillid, kan du kun få hos advokater. Derfor er det utrolig vigtigt at værne om omdømmet, og jeg tror faktisk, at det primært skabes af de mange advokater rundt om i landet, som betjener den almindelige borger i hverdagen i familieretssager, dødsboer og mindre civile tvister. Den rådgivning, som skaber den største omsætning, er ikke den, der skaber advokaternes omdømme i befolkningen eller hos politikerne, men til gengæld kan moralske fejlvurderinger i dette segment af advokatbranchen hurtigt føre til en farlig debat om advokatreguleringens berettigelse.
Hvad er dine ønsker til retssamfundet i fremtiden?
Advokaterne er som bindeleddet mellem domstole og lovgivningen en vigtig søjle i retssamfundet. Derfor håber jeg, at advokaterne vil stå sammen og værne om uafhængigheden, advokatetikken og kvaliteten af advokatarbejdet. Samtidig er det mit ønske, at domstolene hele tiden udvikler sig, sådan at man herfra kan honorere kravene til en hurtig sagsbehandling af høj kvalitet med fokus på brugernes behov. Endelig håber jeg, at lovgiverne vil give sig den nødvendige tid til eftertanke. Sammen vil det betyde, at vi fastholder et demokratisk retssamfund, som vi kan være stolte af.
Henrik Rothe
Senior Associate i Copenhagen Economics og adjungeret professor.
Præsident for Sø- og Handelsretten 1. januar 2010 - 31. januar 2019. Dommer i Slagelse fra 1989-95, hvor han var chef for Kriminalretten, som behandlede straffesager og alle slags skiftesager. Generalsekretær i Det Danske Advokatsamfund 1995-2009 og administrerende direktør for Advokaternes Serviceselskab.