Tekst: Tine Østergård og Lise Ravnkilde

Fra ”Almindelig del” til eksamen med censor

Kursusforløb for advokatfuldmægtige har eksisteret siden 1970’erne, og de fleste advokater med en vis portion erfaring husker nok de gode tider på Kongens Ege i Randers og Hvide Hus i Køge.

Først i 1997 blev kurserne gjort obligatoriske, og der blev indført en mundtlig eksamen. Formålet med fuldmægtigkurserne var dengang at lære deltagerne ’advokathåndværket’, altså hvordan advokaten i praksis varetog en ejendomshandel, en selskabsstiftelse, et dødsboskifte osv. Uddannelsen bestod af 12 kurser af tre dages varighed, og alle deltagere lærte om alle fagområder. Eksamen illuderede en rådgivningssituation, hvor kandidaten på baggrund af en casebeskrivelse og nogle spørgsmål gennemførte et klientmøde med eksaminator og censor.

I 2003 opstod ”Advokatuddannelsen” i lyset af den stigende specialisering. Uddannelsen bestod af Almindelig Del, som alle skulle deltage på, og fire specialmoduler, hvoraf hver deltager skulle vælge to. Uddannelsen strakte sig stadig over i alt 36 kursusdage. På Almindelig Del lærte kursisterne om retssagsbehandling, kommunikation og drift af advokatvirksomhed. Specialmodulerne var ”Fast ejendom og Miljø”, ”Privat- og Ansættelsesret”, ”Virksomhedsetablering” og ”Virksomhedsomdannelse”. Den mundtlige eksamen bibeholdtes, og fuldmægtigene blev eksamineret i et af de to specialmoduler samt elementer fra Almindelig Del.

I 2008 blev den obligatoriske efteruddannelse for alle advokater og advokatfuldmægtige indført, og det afspejlede sig i advokatuddannelsen. Uddannelsen blev skåret ned til 20 dages undervisning, og koncentrerede sig nu helt om de grundlæggende advokatfærdigheder, idet der blandt andet kom mere fokus på god advokatskik og retssagsbehandling. De relevante fagspecifikke kurser forventes fuldmægtigene at deltage på via den obligatoriske efteruddannelse. Den mundtlige eksamen blev afløst af to nye prøver, dels en skriftlig eksamen i de emner, advokatuddannelsen omfatter, dels en mundtlig prøve ved retterne: retssagsprøven. Under retssagsprøven bliver kandidatens gennemførelse af en hovedforhandling bedømt af dommer og en censor udsendt af Advokatsamfundet.

Årgang 2001: Sildeben og forelæsning
I februar 2001 startede 75 deltagere på Fuldmægtigkursernes 1. semester i Køge og 75 i Randers. Programmet for første kursus lød: Indledning til advokatgerningen – 1 dag, Inkasso, fogedret og retssagsbehandling – 2 dage. Prisen for hele 1. semester med tre gange tre kursusdage var på 11.500 kr. ekskl. moms.

Fuldmægtigene stiftede gennem de fire semestre bekendtskab med blandt andet lejeret, personskadeerstatning, miljøret, boligrådgivning, selskabsret, arveret og konkurrenceret , samt et væld af advokater og dommere som undervisere.

Bordopstillingen var sildeben, og undervisningen foregik helt overvejende som forelæsning. Kursusmappen indeholdt paradigmer, tjeklister og lignende, som fuldmægtigene kunne bruge i hverdagen på kontoret.

Om aftenen blev der serveret middag med et glas vin – og så var baren åben, omend omsætningen nok var faldet lidt i forhold til tiden før eksamens indførelse.

 EVA BUKOWSKI – GENERAL COUNSEL I L’ORÉAL DANMARK

I Kromann Reumert lærte jeg at have ydmyghed over for opgaven, klienten og modparten

Hvad har din fuldmægtigtid betydet for din videre karriere?
Svaret er enkelt. Den danner fundamentet for hele min videre karriere. Det er her, grundstenene er blevet lagt, og den læring og erfaring, jeg gjorde mig som fuldmægtig, har jeg efterfølgende bygget videre på.

Jeg var fuldmægtig hos Koch / Christensen Advokatfirma i to år. Det var et mindre advokatkontor, hvor jeg fik stort ansvar, stor frihed og mulighed for at arbejde med de klassiske erhvervsretlige discipliner. Senere skiftede jeg til Kromann Reumert, som allerede dengang var et stort og specialiseret advokatfirma. Jeg blev en del af M&A-afdelingen, som var det nye sort på det tidspunkt. I Kromann Reumert blev jeg skolet på en anden måde og lærte at have ydmyghed over for opgaven, klienten og modparten.

Fuldmægtigkurserne gav også et godt, fagligt udbytte og et godt netværk. Der er ingen tvivl om, at eksamen gjorde kurserne betydeligt mindre festlige, end de tidligere havde været.

Hvordan har din karriere foldet sig ud?
Jeg har altid ønsket at være advokat i en virksomhed, så det er i virkeligheden meget naturligt, at jeg sidder, hvor jeg gør. Jeg kan godt lide grundlæggende at have samme interesse som virksomheden – at bundlinjen er fælles. Derudover er det en tilfredsstillelse at være med til at skabe rigtige produkter, der bliver brugt af rigtige mennesker, og ikke blot papirer og memoer. Selve produktet er ikke så afgørende – mascara, maling, sofapuder, services, det kunne være hvad som helst, men det er ikke tilfældigt at jeg sidder i en virksomhed der lægger vægt på social ansvarlighed. L’Oréal har et omfattende, etisk program og var fagligt og temperamentsmæssigt et godt match for mig, og det skaber et interessant miljø, at størstedelen af ens kollegaer er andre faggrupper.

Hvad vil du ønske for advokatstanden fremover?
Standen skal have kalibreret sit etiske kompas. Vi hører i øjeblikket om organisationer og virksomheder, der svigter deres samfundsmæssige ansvar; ofte bakket op af interne advokaters og eksterne advokatfirmaers blåstempling af uetisk adfærd. Det er ærgerligt, for alle advokater bør lægge vægt på juristløftet, som ikke kun handler om at holde sig inden for lovens ord, men også inden for lovens hensigt. Når man finder et hul i loven, skal man ikke ringe til sin klient og sige, at man har fundet en fed fidus. I stedet bør man ringe til lovgiver og sige hov, der er vist noget, I har overset.

Vi skal alle kunne stole på, at advokater overholder god advokatskik, og jeg ønsker, at standen har viljen og modet til at værne om disse principper. Advokaten indtager i et retssamfund en særlig stilling – det er vi forpligtet til at tage alvorligt.

Eva Bukowski
General Counsel i L’Oréal Danmark A/S. Beskikket I 2002.

OLE SPIERMANN – PARTNER I BRUUN & HJEJLE

Jeg regnede aldrig med, at jeg ville blive pensioneret fra det juridiske fakultet

Hvad har din fuldmægtigtid betydet for din videre karriere?
Min fuldmægtigtid var lang, men lærerig. Jeg startede som fuldmægtig i 1999 og fik min beskikkelse i 2003, men deponerede med det samme, da jeg på det tidspunkt var lektor ved København Universitet – retsplejeloven tillod dengang ikke, at man var offentligt ansat forsker og advokat på samme tid. I 2009 skiftede jeg til advokatgerningen på fuld tid og blev partner i Bruun & Hjejle.

Der er meget godt at sige om universitetet, men man får ikke den ekstra dimension, der handler om at anvende reglerne på et til dels uafklaret faktum. Den dimension fik jeg som fuldmægtig i Jonas Bruun (senere Bruun & Hjejle). Man kan sammenligne det med at være tandlæge – hvis man kun taler med andre om tænder, men aldrig kigger på tænder, så mangler man noget vigtigt.

Som advokatfuldmægtig ser man også juraen udfolde sig i en virkelighed, hvor man får blik for både forretningsmæssige og personlige aspekter: Hvordan vækker man eksempelvis tillid hos klienter og andre interessenter, og hvordan får man givet klar besked uden at gå længere, end man har dækning for.

Selve fuldmægtigkurserne var lærerige. Selvfølgelig er der det faglige indhold, men der er også selve det at mødes inden for en ramme, som handler om advokatvirksomhed, og at møde andre fuldmægtige, som man kan spejle sig i.

Hvordan har din karriere foldet sig ud?
Jeg regnede aldrig med, at jeg ville blive pensioneret fra det juridiske fakultet. For mit vedkommende ville det kræve et andet felt end jura, eksempelvis naturvidenskab eller lægevidenskab, for at holde forskergløden tændt på fuld tid gennem et helt liv; altså et felt, hvor man kan gøre virkelige opdagelser. Når jeg så samtidig valgte at have base i Danmark, var advokatvirksomhed det oplagte.

Det faldt mig naturligt at blive partner i Bruun & Hjejle, hvor jeg også havde været fuldmægtig i snart sagt en evighed. Det hang sammen med de mennesker, der var i firmaet, det faglige niveau, sagerne og kvaliteten af rådgivningen.

Hvad vil du ønske for advokatstanden fremover?
Ét ønske er i hvert fald, at vi i stedet for at tale om advokatstand taler om advokatbranche. Det er en virksomhedsform med drift og indtjening. Der er konkurrence inden for branchen såvel som med andre brancher, hvor advokater har nogle klare forcer. Vi værner om retssikkerhed og retsstat som grundlæggende værdier. Det kan vi sagtens som branche, og her mener jeg også, at Advokatsamfundet og Danske Advokater yder en stor og fortjenstfuld indsats.

 Ole Spiermann
Partner i Bruun & Hjejle, hvor han leder procesafdelingen. Beskikket i 2003.