Der har aldrig været så mange kvindelige advokater som i dag. Mød tre kvinder, som er hver deres sted i karrieren.
Temaet er skrevet af Tine Østergård
Fleksibilitet, tak!
For Kristina Schultz Andersen, 32, er det afgørende, at familie- og arbejdsliv balancerer. Hun har derfor skruet ned for ambitionsniveauet, mens børnene er små.
Hvad har bragt dig ind i advokatstanden?
At blive advokat er noget af det fornemmeste, man kan gøre med sin kandidatgrad. Jeg startede min karriere som jurist i en fagforening, hvor jeg specialiserede mig i ansættelsesret, men efter godt tre år besluttede jeg mig for, at advokatuddannelsen skulle være mit næste mål. Jeg vidste godt, at det ville kræve flere arbejdstimer og høje krav fra klienter, arbejdsgiver og kollegaer, men det ville samtidig åbne nogle døre i forhold til nye arbejdsopgaver.
Jeg havde to små børn, da jeg blev advokatfuldmægtig. Men jeg var overbevist om, at advokatstanden ikke er forbeholdt kvinder uden børn. Det handler om at acceptere, at man ikke kan præstere 100 procent på både hjemmefronten og på arbejdet, men at man sagtens kan være en dygtig og engageret medarbejder og en god mor alligevel.
Jeg fik mit første barn under studierne, og det betyder, at jeg aldrig har kørt med 200 kilometer i timen og pludselig været nødt til at geare ned, fordi jeg stiftede familie. Jeg har været tvunget til at finde en balance mellem arbejde og familieliv. I dag har jeg tre små børn og en ægtemand, der arbejder meget, men vores hverdag hænger sammen, fordi vi accepterer, at børnene ikke får hjemmebag med i madpakken hver dag, at vi ikke altid står på sidelinjen til en fodboldkamp, og ikke mindst at vi nogle gange må bede om hjælp fra bedsteforældrene.
Hvordan oplevede du kulturen i advokatstanden, inden du blev en del af den?
Standen har et todelt ry. På den ene side er det et højt respekteret hverv med fokus på viden og retssikkerhed, og på den anden side er det et benhårdt karrierevalg med et meget højt ambitionsniveau, hvor der ikke altid er fokus på de bløde værdier.
Jeg er glad for mit arbejde og prøver at få jobbet til at balancere med mit privatliv. Det er ikke altid en ligning, der går op, men jeg gør mit bedste.
Har det ændret sig undervejs i din karriere?
Jeg har lagt de tårnhøje ambitioner på hylden. Jeg har lært, at det ikke nytter noget at være drevet af mål, som man løbende sætter flueben ved. Det, der betyder noget, er, at familie- og arbejdsliv hænger sammen på lang sigt. Og det gør det kun, hvis man hviler i sig selv og ikke lader sig opsluge af et urealistisk karriereræs.
Jeg er stadig ambitiøs, men jeg er realistisk omkring, hvad der er muligt, og jeg arbejder effektivt for at nå det hele. Jeg udnytter den fleksibilitet, som jobbet har. Jeg kan sagtens arbejde i weekenden eller om aftenen, hvor det ikke går ud over børnene. Selvfølgelig skal jeg også være fleksibel den anden vej i forhold til møder og retssager.
Hvad kan få dig til at blive i jobbet som advokat?
Fleksibilitet er afgørende for, at jeg kan få det til at hænge sammen. Det skal være accepteret, at jeg er nødt til at gå tidligt en dag, fordi jeg skal til forældremøde. Selvfølgelig forudsat at det ikke går ud over klienterne.
Jeg er heldigvis på en god arbejdsplads, hvor der er stor forståelse for, at man også har en familie, og at det sætter nogle begrænsninger for ens arbejdsliv i en periode. Vi er få advokater i mit team, og det kan sagtens mærkes, hvis der mangler en person, men vi dækker ind for hinanden. Til gengæld lægger alle et ekstra stykke arbejde i spidsbelastningsperioder.
Hvad er dine karriereplaner fremover?
Jeg vil stadig være advokat, men jeg har ikke en forkromet drejebog. Jeg har kun været advokat i et par år, så jeg har ikke på nuværende tidspunkt planer om at blive partner. Jeg glæder mig til at se, hvilke muligheder der byder sig på sigt.
Vil du anbefale andre kvinder at gå samme vej som dig selv?
Ja, hvis de brænder for det. Man skal acceptere, at man af og til må gå på kompromis med ambitionerne om at blive årets mor.
Den fleksibilitet, jeg har nu, har man ikke som fuldmægtig, hvor man arbejder rigtig meget, og jeg kan godt forstå, hvis man har svært ved at se sig selv i jobbet med familie. Men det handler om at tage ejerskab over sit eget arbejdsliv og skrue ned for ambitionerne i en periode. Man kan ikke arbejde 80 timer om ugen med tre små børn. Hvis man ikke er villig til at gå lidt på kompromis, skal man vente med at få børn.
Kristina Schultz Andersen
Advokat i Andersen Partners, Kolding. 32 år. Gift og mor til tre drenge på 2, 6 og 10 år.
Større forståelse for familieliv
Der er kommet større fokus på work-life balance i advokatstanden, men der vil altid være nogle, der arbejder solen sort. Derfor skal man slutte fred med, at man ikke ligger højest på performance, mens børnene er små, siger Marie Bockhahn, 40.
Hvad har bragt dig ind i advokatstanden?
Det kom lidt ind fra højre. Jeg troede, at jeg skulle arbejde med EU-ret eller offentlig ret i et ministerium, men på kandidaten fik jeg studiejob i et advokatfirma, hvor jeg fik øjnene op for den praktiske del af arbejdet som advokat. Jeg kunne godt lide klientkontakten og at undersøge og løse et problem. Derfor besluttede jeg mig for at tage advokatuddannelsen, og jeg har været her lige siden. Det kan sagtens hænge sammen, selv om jeg er mor til tre små børn.
Mit job fylder afsindigt meget, men jeg har aldrig haft en ambition om at nå et bestemt karrieremål. Derimod har jeg altid fokuseret på at have et godt familieliv. Det er ikke et kompromis, men en prioritering.
Jeg kan godt lide, at branchen kræver meget. Der er ikke nogen, der sidder og falder i søvn. Man bliver målt og vejet, og det er der mange, der ikke bryder sig om, men jeg synes, det er det, der gør det spændende. At der er en forretning, som skal køre rundt.
Hvordan oplevede du kulturen i standen, inden du blev en del af den?
Jeg tænkte, at det var et rigtig godt sted at starte karrieren. Antallet af arbejdstimer og tempoet i branchen betød ikke så meget for mig, det vigtigste var, at jeg fik et fagligt spændende job, som kunne udfordre mig. Jeg kunne godt lide at være på, og jeg ville gerne føre retssager, hvilket også er det, jeg gør i dag.
Jeg havde ingen børn som fuldmægtig, så jeg kunne arbejde igennem uden at tænke på alt det, det indebærer at være familiemor. Det ændrede sig, da jeg blev advokat og fik mit første barn. Jeg kunne ikke længere være den, der lå højest på performance, men var nødt til at kunne tilbyde noget andet, blandt andet høj faglighed og effektivitet.
Det fungerer fint. Jeg er mor til tre små børn og har efterhånden været i branchen så længe, at jeg har større medbestemmelse over mine arbejdstider. Jeg har ikke møder hver dag klokken 18, og jeg kan arbejde hjemme om aftenen og i weekenden. Den fleksibilitet har man ikke nødvendigvis som yngre advokat, og det kan selvfølgelig være hårdt, men det er ikke umuligt at forene med et familieliv.
Det handler om at acceptere, at børn kan sætte visse begrænsninger for karrieren. Man skal finde sin egen balance, og hvis man prioriterer at tilbringe meget tid med familien, må man slutte fred med, at man ikke er den, der performer bedst, for der vil altid være andre, der arbejder solen sort. I stedet skal man finde ud af, hvad man selv kan bringe til bordet.
Har det ændret sig undervejs i din karriere?
Jeg oplever en advokatstand med en stor kulturforandring, især blandt de yngre medarbejdere, som ønsker at kombinere et udfordrende job med fritid og familie. I dag vælger mange at blive advokater uden at stræbe efter at blive partnere, og de fleste har et ønske om at kunne stemple ind og ud af karrieren. Børn og barsel skal ikke være en stopklods.
Samtidig er der et brud med en kultur, som handler om at blive siddende så længe som muligt på kontoret. I dag vil de unge gerne hjem, når de er færdige med deres arbejde, uanset hvad klokken er.
Branchen har været nødt til at tilpasse sig den yngre generations ønske om fleksibilitet og work-life balance. Det ser man blandt andet ved, at flere advokatkontorer har oprettet alternative karriereveje, og ved at flere advokatkontorer bruger senioradvokaternes kompetencer i forhold til ledelse og organisering. Det oplever jeg selv. Jeg bliver tildelt nogle opgaver, som tidligere var forbeholdt partnerne, blandt andet at have ansvar for de fuldmægtige i afdelingen.
Hvad kan få dig til at blive i jobbet som advokat?
Jeg lægger vægt på de samme ting som de yngre advokater. Det er vigtigt for mig at kunne gøre karriere uden nødvendigvis at gå efter at blive partner, og samtidig har jeg brug for fleksibilitet.
Der er en forventning om, at man arbejder meget, og at jobbet fylder meget i ens liv. Det gør det også hos mig. Men jeg kan selv være med til at tilrettelægge min hverdag, og det er vigtigt for at familie- og arbejdsliv balancerer.
Hvad er dine karriereplaner fremover?
Jeg er ikke typen, der har faste karriereplaner. Det vigtigste er, at der bliver ved med at være faglige og menneskelige udfordringer, at jeg kan blive god til noget nyt. Samtidig er det vigtigt at være på en sjov arbejdsplads, hvor der er plads til at være advokat på sin individuelle måde.
Vil du anbefale andre kvinder at gå den samme vej som dig selv?
Det vil jeg helt sikkert. Men man skal være bevidst om, at det er en branche, der forventer meget af medarbejderne. Den fleksibilitet, jeg nyder godt af, går begge veje. I visse perioder er tempoet højt, og der kræves et stort stykke arbejde. Hvis man kan acceptere den præmis, får man et sjovt og udfordrende job.
Marie Bockhahn
Advokat i Horten, Hellerup. 40 år. Gift og mor til tre børn på 11, 7 og 5 år.
Jeg har aldrig haft dårlig samvittighed
Det er vigtigt at stå ved de valg, man træffer. Hvis man vil gøre karriere, mens børnene er små, må man købe sig til hjælp i hjemmet, siger Kirsten Reimers-Lund, 69.
Hvad har bragt dig ind i advokatstanden?
Det var lidt et tilfælde, at jeg kom til at arbejde med familieretssager i advokatbranchen. Som studerende var jeg sagsbehandler på det familieretlige kontor i Justitsministeriet, og jeg troede, at jeg skulle blive i departementet efter studierne. Det viste sig imidlertid, at det ikke kunne hænge sammen med mit familieliv. Jeg var mor til tre børn og havde en mand, der arbejdede i København, og jeg kunne ikke få en garanti for, at jeg ikke ville blive udstationeret.
I stedet fik jeg job på Povl Holm-Jørgensens advokatkontor, hvor jeg arbejdede med familie- og arveret. Tre år senere blev jeg selvstændig, hvilket gav stor fleksibilitet, fordi jeg ikke skulle stå til regnskab over for en arbejdsgiver.
Hvordan oplevede du kulturen i standen, inden du blev en del af den?
Jeg gjorde mig ikke de store tanker om kulturen, jeg var bare glad for at blive tilbudt job på et kontor, som jeg beundrede meget, og hvor jeg kunne arbejde med familie- og arveret. Dengang var der ikke særlig stor prestige i at være familieretsadvokat, men der er heldigvis kommet større respekt om specialet sidenhen.
Har det ændret sig undervejs i din karriere?
Der er gode og dårlige ting ved branchen. Indimellem er der en tilbøjelighed til selvhøjtidelighed, og det har ikke ændret sig over tid. Nogle advokater kan godt lide at fortælle, hvor hårdt de arbejder, og hvor mange timer de er på kontoret. Det er trættende at høre om i længden.
Jeg har også haft meget overarbejde. Men jeg har altid sørget for at lægge de ekstra timer om aftenen, når børnene var lagt. Som mor til fem børn har jeg været nødt til at strukturere min tid og mit arbejde effektivt. Man er nødt til at træffe et valg om, hvor meget man vil ofre i privatlivet, og hvor meget man vil ofre på arbejdet. Jeg traf et valg om ikke at skrue ned for ambitionerne, men samtidig gøre det optimalt for børnene, og jeg havde derfor en ung pige i huset, mens børnene var små.
Man skal slutte fred med de valg, man træffer. Jeg har aldrig haft dårlig samvittighed over for mine børn, og de siger heldigvis i dag: ”Mor, du havde travlt, men du havde ikke for travlt til os”. Det handler om at være til stede, der hvor man er. Når jeg var på arbejde, tænkte jeg ikke på mine børn, og når jeg var hjemme, tænkte jeg ikke på mit arbejde.
Det gibber i mig, når jeg hører kvinder, der siger, at de sagtens kan se deres børn spille fodbold, fordi de tjekker arbejdsmails, mens de står på sidelinjen. Det, synes jeg, er en dårlig idé. Man skal være 100 procent til stede – hvis man har valgt at se sit barn spille fodbold, må arbejdet vente.
Hvad har fået dig til at blive i jobbet?
Jeg er glad for at være advokat. Jeg kan godt lide udfordringer og at tale med klienter. Jeg har altid sagt, at jeg ville gå på pension som 70-årig, men jo tættere jeg kommer på de 70 år, desto mindre sikker bliver jeg på, at jeg stopper.
Jeg holdt barsel med alle fem børn. De første tre fik jeg, mens jeg var ansat i Justitsministeriet, og der var jeg væk i 14 uger. Med nummer fire begik jeg en fejl. Jeg valgte at gå på deltid, men det betød, at alle mine barselsdagpenge røg. Det, synes jeg ikke, var fair, så med nummer fem tog jeg et halvt års barsel. Børnenes fædre har dog også været gode til at tage deres del af arbejdet.
Vil du anbefale andre kvinder at gå den samme vej som dig selv?
Ja, det er et sjovt job. Men man skal være bevidst om, at man skal prioritere sin tid og stå ved de valg, man træffer. Det nytter ikke noget at få dårlig samvittighed, hvis du ikke når hjem til aftensmad. Det bliver man stresset af, og det holder ikke i længden.
Nogle firmaer har plads til, at man skruer ned for karrieren, mens børnene er små, og det kan være fornuftigt, hvis det er det, man ønsker. Flere kvinder vil gerne have særordninger, indtil børnene bliver to år. Men der bliver ved med at komme nye pligter, det hører først op, når børnene bliver store og kan klare sig selv. Som ung advokat skal du gøre op med dig selv, hvad du er villig til at ofre for at få en karriere op at køre.
Kirsten Reimers-Lund
Advokat i Kirsten Reimers Lund. 69 år. Mor til fem voksne børn.
Flere kvindelige advokater
Stadig flere kvinder vælger jura som deres levevej, mange vælger at blive advokat og flere end tidligere bliver i standen over en længere årrække. Det er godt for samarbejdet og problemløsningen på arbejdspladsen, mener forsker.
Der har aldrig tidligere været så mange kvindelige advokater som i dag.
I dag er cirka hver tredje advokat kvinde, mens tallet kun var hver femte i år 2000. Det er især de nyuddannede, der trækker gennemsnittet op. Her er lidt over halvdelen kvinder.
- Der er en tendens til, at unge kvinder tiltrækkes af fag, hvor de kan gøre en forskel for mennesker. Forskningen indikerer, at de måske i højere grad end de unge mænd spørger sig selv, hvem deres arbejde kommer til gode, og hvad arbejdet nytter. Jeg vil samtidig tro, at mange unge kvinder vælger jura som levevej, fordi der er prestige i det, siger Ea Høg Utoft, som forsker i ligestillingstiltag i videntunge organisationer.
Hun mener også, at der er et økonomisk aspekt i de unge kvinders karrierevalg.
- Mange kvinder er bevidste om at vælge et fag, hvor de tjener godt, og hvor de kan leve et godt liv på basis af deres egne tjente penge.
Kvinder med familie bliver i branchen
Også de 30-39-årige, som typisk har stiftet familie og skal have arbejds- og familieliv til at balancere, trækker gennemsnittet op. Her er knap halvdelen kvinder. I år 2000 var det færre end hver tredje.
- Mit indtryk er, at man vil arbejde hårdt for at blive i sit fag, hvis man brænder for det, man laver. Vi kan håbe, at tallene er udtryk for, at det er blevet nemmere at gøre karriere som kvinde, siger Ea Høg Utoft.
Hun bakkes op af tallene, som viser, at flere kvinder bliver i advokatstanden over en længere årrække.
Hvis man eksempelvis kigger på de kvinder, som i år 2000 tilhørte aldersgruppen 27-29 år og aldersgruppen 30-39 år, så kan man se, at mange af dem stadig er en del af standen i dag.
Kvinderne falder først for alvor fra, når de runder 60 år.
Sundt for samarbejdet
Ea Høg Utoft fortæller, at en god kønsfordeling er sund for problemløsningen på arbejdspladsen.
- Kvinder og mænd stiller forskellige spørgsmål i problemløsningen, og det betyder, at der kommer flere perspektiver i spil. Det giver mulighed for at afdække nogle blinde vinkler, som bliver overset, hvis en arbejdsplads kun består af kvinder eller mænd.
Samtidig er en god kønsbalance sund for arbejdsmiljøet, fortæller hun.
- Man har brug for mænd og kvinder, som vægter forskellige værdier på arbejdspladsen.
Ea Høg Utoft
Ph.d.-studerende ved Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet. Forsker i ligestillingstiltag i videntunge organisationer.
FAKTA
Aldersgruppe 27-29 år
2018: 55 procent kvinder, 45 procent mænd
2000: 36 procent kvinder, 64 procent mænd
Aldersgruppe 30-39 år
2018: 46 procent kvinder, 54 procent mænd
2000: 31 procent kvinder, 69 procent mænd
Aldersgruppe 40-49 år
2018: 36 procent kvinder, 64 procent mænd
2000: 20 procent kvinder, 80 procent mænd
Aldersgruppe 50-59 år
2018: 31 procent kvinder, 69 procent mænd
2000: 12 procent kvinder, 88 procent mænd
Aldersgruppe 60+
2018: 17 procent kvinder, 83 procent mænd
2000: 7 procent kvinder, 93 procent mænd
Kilde: Brancheanalysen ”Advokatbranchen i tal” (2000) og tal fra Advokatsamfundets medlemsdatabase (2018).