Tekst: Tine Østergård

I 2015 henvendte en 15-årig pige sig til politiet for at få slettet en pornografisk video af sig selv fra internettet. Videoen blev dog ikke slettet, og i de følgende to år blev den spredt på pornosider og sociale medier. Sagen er blevet døbt Umbrella-sagen, og ifølge Red Barnet er videoen en af de værste seksuelle krænkelser optaget på kamera, man har set i Danmark.

Digitale sexkrænkelser er et stigende problem i Danmark, og ifølge advokat Miriam Michaelsen er Umbrella-sagen bare ét eksempel på, at krænkede ofte er blevet ladt i stikken, når de har henvendt sig til politiet.

Ny vejledning fra Rigspolitiet
Politiet offentliggjorde for nylig en ny intern vejledning og meldte ud, at de fremover vil assistere de krænkede med at fjerne ulovligt materiale fra nettet.

- Det er en meget positiv udvikling. Men politiet har fortsat ikke en fast procedure og klar handleplan, de kan følge, når de modtager en anmeldelse om digital sexkrænkelse, siger Miriam Michaelsen og forsætter:

- Politiet har hidtil ikke set det som deres opgave at stoppe de ulovlige delinger og fjerne materialet fra nettet, men derimod kun at undersøge om de kan finde den, der har delt materialet. Det bør ellers være politiets opgave – som den udøvende magt – at stoppe ulovligheder. Opgaven bør ikke ligge hos den krænkede selv eller bistandsadvokaten, som Rigspolitiet hidtil har foreslået.

Ifølge Miriam Michaelsen er de krænkede heldige, hvis de finder en bistandsadvokat, som kan hjælpe dem med at gøre en aktiv indsats for at stoppe de ulovlige delinger med det samme – inden materialet bliver spredt over hele nettet.

- Som systemet er nu, kan man ikke forvente, at bistandsadvokater har kompetencerne eller ressourcerne til pro bono at hjælpe deres klienter med at sikre beviser. Som bistandsadvokat får man et forholdsvis lavt honorar, og det er ikke rimeligt at kræve ekstra betaling fra den krænkede for bevissikring og nedtagning af ulovligt materiale.

- Det er jo ikke dem, der har gjort noget ulovligt, så de skal ikke betale for arbejdet. Men hvem skal så? Jeg har massiv underdækning på alle mine sager om digitale sexkrænkelser, fordi jeg og mit hold laver efterforsknings- og oprydningsarbejde på nettet.

Klar rollefordeling
Miriam Michaelsen opfordrer Advokatsamfundet til at tage en dialog med Justitsministeriet, Rigspolitiet og NC3 om at lave en klar rollefordeling mellem politiet og bistandsadvokaterne.

- Der skal ske noget nu. Samarbejdet mellem politi og bistandsadvokater skal styrkes, og begge parter skal vide, hvilke opgaver de skal tage hånd om. Digitale sexkrænkelser skal håndteres med det samme, og ofrene bør møde et retssystem, der tager sagerne alvorligt.

Digitale sexkrænkelser har store personlige konsekvenser for de krænkede, som ikke selv har mulighed for eller psykiske ressourcer til at stoppe delingerne og få materialet fjernet fra nettet. Selv politi, IT-eksperter og bistandsadvokater har svært ved at løse opgaven, siger Miriam Michaelsen, som mener, at bistandsadvokater på området bør tilbydes ekstra uddannelse.

- Digitale sexkrænkelser er meget omfattende, og der opstår hele tiden nye former for krænkelser og nye sites. Derfor er vi nødt til at være på forkant, og som bistandsadvokater skal vi vide, hvordan vi bedst og hurtigst hjælper politiet og får stoppet digitale sexkrænkelser.

Betaling for arbejdet
Samtidig skal der være sikring for, at bistandsadvokater får betaling for deres arbejde, mener Miriam Michaelsen.

- Hvis vi ønsker, at advokatstanden skal være med til at løse det her samfundsproblem, så er det vigtigt, at arbejdet honoreres. Ellers bliver det enkelte ildsjæle, der kæmper de krænkedes sag – indtil de brænder ud – og ikke advokatstanden, som tager et samlet samfundsansvar. Jeg møder ikke bare op og indtaler et erstatningskrav. Jeg har en aktiv rolle, sikrer dokumentation, leverer bevis til politiet og stopper ulovlige delinger.

Miriam Michaelsen arbejder i et advokatfirma, der har ansat IT-eksperter, som finder det krænkende materiale og får det fjernet, men advokatfirmaet får ikke betaling for det ekstra arbejde.

- Jeg er blandt andet advokat for pigen i Umbrella-sagen, og her har vi ugentligt søgt efter og stoppet delinger for at sikre os, at den massive mediedækning ikke førte til yderligere spredning af videoen.

- Den opgave burde ligge hos politiet. Og hvis den ikke gør det, så skal man finde ud af, hvem der skal betale for det ekstra advokatarbejde. Det skal i hvert fald ikke være ofrene.

Ret til en bistandsadvokat
Både kvinder, mænd, unge og ældre bliver udsat for digitale sexkrænkelser, men deres mulighed for at få hjælp af retssystemet og beskikket en bistandsadvokat er vidt forskellig, fortæller Miriam Michaelsen.

- Unge krænkede får i dag oftest tildelt en bistandsadvokat, hvis de ønsker det. Den mulighed gælder i mere begrænset omfang for lidt ældre kvinder, og for mænd kan det være ekstra svært.

Årsagen er ifølge Miriam Michaelsen, at det afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

- Sager om digitale sexkrænkelser er ikke omfattet af retsplejelovens § 741a, stk. 2, hvor der står, at beskikkelse sker, medmindre den pågældende efter at være vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det.

- Men sådan bør det ikke være. De krænkede i de her sager har om nogen brug for en bistandsadvokat, og paragraffen bør hurtigst muligt ændres, så de krænkede automatisk får tildelt en bistandsadvokat.

Online anmeldelse
Endnu et problem er, at ofre for digitale sexkrænkelser ofte ikke kan finde politiets online anmeldelsesblanket. Det betyder, at de er nødt til at ringe til politiet eller møde personligt op, og at de risikerer at blive sendt rundt i systemet, fortæller Miriam Michaelsen.

- Politiet burde lave en anmeldelsesportal online, som man ikke kan overse. Det kunne sikre, at anmeldelserne bliver sendt til de rette folk i politikredsene med de rette kompetencer inden for området. Måske endda i samarbejde med et specialiseret hold hos NC3, så der bliver reageret hurtigt i forhold til dokumentation og nedtagning af ulovligt materiale.

Miriam Michaelsen håber, at der snart sker en stor forandring i håndteringen af digitale sexkrænkelser, og at de krænkede vil møde et forstående retssystem.

- Ofrene er helt pillet fra hinanden og føler sig magtesløse. Vi er nødt til at kunne hjælpe dem, og det nytter ikke noget, at bistandsadvokater rundt om i landet – hver for sig – skal opfinde den dybe tallerken, hver gang vi får en ny klient.

- Der skal være en klar plan for, hvem der gør hvad. Som bistandsadvokat skal man kunne sige: Godt, jeg gør a, b og c for at hjælpe min klient.

Miriam Michaelsen
Advokat og partner i Njord Law Firm. Specialiseret i arbejds- og ansættelsesret, men har de seneste to år primært beskæftiget sig med digitale sexkrænkelser. Er blandt andet advokat for pigen i Umbrella-sagen.

Råd til bistandsadvokater
Tre råd fra Miriam Michaelsen, indtil der kommer en klar opgavefordeling mellem politi og bistandsadvokater.

1. Undersøg om der er gjort noget for at stoppe delingerne.

2. Sørg for at bevissikre. Hvis en video eksempelvis er delt på pornhub, skal der sikres beviser for det.

3. Bed hjemmesiden, platformen eller det sociale medie om oplysninger på den person, der har oprettet den pågældende profil på sitet, som har delt materialet. Svaret er som regel, at oplysningerne kun udleveres til politiet og ikke til advokaten. Den korrespondance skal sendes videre til sagsbehandleren i politiet.

4. Pres på for at politiet får en sagsbehandler på sagen med det samme. Det er for sent efter nogle måneder, fordi delingerne foregår meget hurtigt.

Politiet skal på banen fra starten

Politiet skal fremover aktivt søge at hjælpe ofre for digitale sexkrænkelser, lige så snart de modtager anmeldelsen. Det fremgår af en revideret vejledning fra Rigspolitiet.

Fremadrettet skal politiet sikre hurtigere og bedre hjælp til ofre for digitale sexkrænkelser, og politiet skal være bedre til at sikre diskretion, når den forurettede henvender sig til politiet. Det er nogle af hovedlinjerne i en revideret vejledning fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) til landets politikredse.

- Politiet skal være hurtigere til at tage hånd om sagerne og vejlede ofrene. Det har vi nok ikke været gode nok til hidtil, siger Flemming Kjærside, politikommissær i NC3, og fortsætter:

- Når den forurettede henvender sig personligt til politiet, skal det måske ikke foregå ved skranken, hvor alle kan lytte med. Vi skal sætte os ned med vedkommende og sikre den nødvendige diskretion.

Hurtigere efterforskning og sletning
Den nye vejledning skal sikre, at efterforskningen går i gang hurtigst muligt, når politiet modtager en anmeldelse. Dels for hurtigt at søge det krænkende materiale slettet, dels for at finde gerningsmændene.

- I den tidligere vejledning fremgik det, at politiet skulle vejlede den forurettede om mulighederne for selv at fjerne det krænkende materiale, mens det i den nye vejledning er beskrevet, at politiet på vegne af den forurettede skal søge at få materialet fjernet, siger Flemming Kjærside.

Han fortæller, at det ikke altid er muligt at få materialet fjernet med det samme fra udenlandske platforme, men at politiet skal gøre sit bedste for, at det sker. Blandt andet ved at skrive til den pågældende platform, at materialet ligger tilgængeligt uden den krænkedes samtykke, og at den krænkede ønsker materialet fjernet.

Hvis den udenlandske platform ikke reagerer på dansk politis direkte anmodning på vegne af den forurettede, skal der iværksættes international retshjælp, hvor den danske anklagemyndighed, eventuelt med kendelse fra retten, via officielle kanaler retter henvendelse til det pågældende lands myndigheder om hjælp.

- Det kan være en langsommelig proces, og billeder og videoer kan deles mange gange, inden der sker noget i sagen. Derfor vil vi så vidt muligt søge at få materialet fjernet ad frivillighedens vej ved at gøre opmærksom på, at der ikke er givet samtykke til at dele eller offentliggøre materialet.

Resultater på søgemaskiner
Vejledningen beskriver også, hvad politiet og den forurettede sammen kan gøre i forhold til afindeksering af resultater på søgemaskiner, så man undgår, at materialet er let tilgængeligt. Forurettede har nemlig efter databeskyttelsesreglerne en personlig ret til at anmode om at få indekseringer fjernet, så materiale ikke umiddelbart kan søges frem igen ved eksempelvis en Google-søgning.

- Det er dog ikke nogen mirakelkur, for hvis det krænkende materiale deles eller offentliggøres på ny, vil det generere nye søgeresultater. Politiet skal derfor hjælpe offeret med både at finde søgeresultaterne og udfylde kontaktformularerne til søgemaskinerne korrekt.

Kontaktperson hos politiet
Ligesom tidligere skal ofrene tildeles en kontaktperson hos politiet eller anklagemyndigheden, når de anmelder en digital sexkrænkelse, og de forventes at skulle afgive forklaring i retten. Kontaktpersonen skal hjælpe og støtte, når offeret henvender sig med spørgsmål, bekymringer, mv.

- Under alle omstændigheder skal offeret vejledes om, hvordan sagens videre forløb kan forventes at blive og om væsentlige skridt, der tages i sagen.

Sagsbehandlingen af digitale sexkrænkelser foregår i landets politikredse, og NC3 har samtidig med udgivelsen af den nye vejledning oprettet en særlig helpdesk, som politikredsene kan sparre med i sager om digitale sexkrænkelser.

- Vi når desværre nok aldrig dertil, hvor alt krænkende materiale er fjernet fra nettet, men vejledningen kan forhåbentlig hjælpe med at begrænse skaden, siger Flemming Kjærside, som håber, at det store fokus på digitale sexkrænkelser får gerningsmændene til at tænke sig om, inden de trykker del.

- I Umbrella-sagen blev over 1.000 unge sigtet for distribution af børneporno. Det er en alvorlig sag at få en straf for digitale sexkrænkelser, og deling af børneporno giver samtidig en plet på børneattesten.

Flemming Kjærside
Politikommissær i NC3.

NC3
Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center har – udover de opgaver, der varetages af Politiets Efterretningstjeneste – det overordnede politifaglige ansvar for politiets håndtering af it-kriminalitet og bistår kredsene teknisk og analytisk i forhold til efterforskning på it-området. Derudover har NC3 cyberrelaterede seksualforbrydelser, herunder sager om seksuelt misbrug af børn, og avanceret digital kriminalitet, herunder sager om hacking, som specialområder.

Digitale sexkrænkelser
Deling eller offentliggørelse af nøgenbilleder eller videoer af seksuel karakter uden offerets tilladelse. Foregår typisk via sociale medier, online fora, private mobilbeskeder og apps.

Børneporno: I gamle dage var børneporno noget, man måske kunne købe under disken, men nu ligger det frit tilgængeligt på nettet, som er blevet en legeplads for pædofile. For at være medlem af de forskellige sites skal man ofte selv levere materiale – eksempelvis misbrug af sine egne børn.

- Vi har desværre rigtig mange sager med børneporno, og vi bruger mange ressourcer på at bekæmpe det, siger Flemming Kjærside.

Grooming og sextortion: Omfatter tilfælde, hvor en voksen opbygger et tillidsforhold til et barn, typisk via chat eller mobil, med henblik på senere at begå overgreb mod barnet. Sextortion kan også ske mellem jævnaldrende uden den forudgående groomingproces.

Hævnporno: Den, der deler billederne eller videoen, har til hensigt at gøre den anden person ondt. Det kan eksempelvis være en jaloux mand eller kvinde, der deler nøgenbilleder af sin ekspartner.

Deling uden samtykke: Deling af billeder eller videoer uden at have til hensigt at gøre den anden person ondt. Man deler billederne uden at tænke over konsekvenserne for ofret.

Kilde: Flemming Kjærside, politikommissær i NC3, og Politi.dk.