Voldgiftsinstituttets udvalg om revision af voldgiftsloven foreslår, at reglerne om foreløbige retsmidler i UNCITRALs modellov om voldgift gennemføres i dansk ret, og at appel af domstolenes afgørelser på voldgiftsområdet som hovedregel udelukkes.
Af professor Peter Arnt Nielsen og advokat Jørgen Holst
Voldgiftsloven fra 2005 bygger på UNCITRALs modellov fra 1985 og blev ‘gennemført’ i dansk ret efter et forslag fra Advokatrådet – Reform af voldgiftsloven fra 2003. Hermed blev Danmark et ‘modellovsland' i lighed med de andre 102 modellovslande og delstater.
Modelloven fra 1985 indeholdt ikke regler om voldgiftsrettens adgang til at udstede foreløbige retsmidler og tvangsfuldbyrdelse heraf. Ikke desto mindre havde Advokatrådets forslag fra 2003 to regler, der dels gav voldgiftsretten adgang til at udstede foreløbige retsmidler, dels sikrede, at disse kunne tvangsfuldbyrdes af domstolene. Imidlertid udgik disse regler under forberedelsen af lovforslaget, fordi Justitsministeriet var betænkeligt ved reglerne og ville afvente de daværende forhandlinger i UNCITRAL om sådanne regler.
Og i 2006 vedtog UNCITRAL så regler om foreløbige retsmidler i modelloven. De nye regler anvendes af 26 lande og delstater, blandt andet Belgien, Holland, Irland, Litauen, Slovenien, Hong Kong, Florida og syv delstater i Australien. Der er også modellovslande, der ikke er på UNCITRALs liste over ‘2006-modellovslande’, som ikke desto mindre har regler, der giver voldgiftsretten kompetence til at udstede foreløbige retsmidler, for eksempel England og Tyskland. Og de fleste internationale voldgiftsinstitutioner giver voldgiftsretten mulighed for at udstede foreløbige retsmidler.
UNCITRAL ville have regler om foreløbige retsmidler i modelloven, fordi de i stigende grad anvendes i internationale forhold, og fordi voldgiftens effektivitet ofte afhænger af, om midlerne kan tvangsfuldbyrdes.
På den baggrund nedsatte Voldgiftsinstituttet i 2012 et udvalg til at gennemgå voldgiftsloven fra 2005 for at sikre, at Danmark – godt 12 år efter vedtagelsen af den gældende voldgiftslov – fortsat har en moderne voldgiftslov, der tilgodeser erhvervslivets behov og lever op til de internationale voldgiftsstandarder. Udvalget bestod navnlig af en række advokater med tilknytning til voldgiftsmiljøet.
Udvalgets arbejde fremgår af Revision af voldgiftsloven, 2017. Den er ligesom Reform af voldgiftsloven udarbejdet som en betænkning og indeholder blandt andet et lovudkast med bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Udvalget foreslår først og fremmest, at modellovens 2006-regler om foreløbige retsmidler gennemføres i dansk ret. Endvidere foreslår udvalget regler, der kan gøre voldgiftsprocessen hurtigere og billigere ved at begrænse appel i sager på voldgiftsområdet.
Udvalget har overgivet redegørelsen til justitsministeren. Det bliver interessant at følge det videre forløb. Da Danmark i 2005 fik den nye voldgiftslov, var den som nævnt baseret på Advokatrådets redegørelse, og her bad justitsministeren Retsplejerådet om en udtalelse. Da den forelå, fremsatte justitsministeren et lovforslag bygget på dels Advokatrådets redegørelse, dels Retsplejerådets udtalelse. Man kan håbe, at justitsministeren vælger at følge den samme procedure her. Indtil videre har Justitsministeriet besluttet at sende Revision af voldgiftsloven i høring.
Voldgift og
foreløbige retsmidler
I dag kan parter, der har aftalt voldgift, anmode domstolene om at iværksætte foreløbige retsmidler, jf. vl. § 9. Domstolene kan udstede forbud og påbud, foretage arrest og sikre bevis i sager om krænkelse af immaterielrettigheder. Danmark anerkender og fuldbyrder foreløbige retsmidler under Domsforordningen.
Foreløbige retsmidler i voldgift er kun reguleret i voldgiftslovens (vl.) § 17. Voldgiftsretten kan efter anmodning fra en part pålægge den anden part at foretage sådanne foreløbige skridt, som voldgiftsretten finder nødvendige, og den kan pålægge en part at stille passende sikkerhed.
På den ene side antages det, at § 17 nok giver voldgiftsretten hjemmel til at udstede foreløbige retsmidler i form af arrest, forbud og bevissikring under de betingelser, som retsplejeloven stiller, i hvert fald hvor voldgiftsrettens medlemmer er fra Danmark. På den anden side er det gjort gældende, at denne fortolkning hverken har støtte i ordlyden af modelloven eller vl § 17, endsige motiverne hertil. Under alle omstændigheder kan et foreløbigt retsmiddel fra voldgiftsretten ikke anerkendes og fuldbyrdes af domstolene i Danmark, og det er her, svagheden ved systemet ligger.
Voldgiftsinstituttets udvalg fandt, at modellovens 2006-regler vil rette op på denne svaghed og dermed sikre både effektiviteten og retssikkerheden i voldgift og gøre Danmark til et endnu mere attraktivt forum for international voldgift. Udvalget lagde vægt på, at modellovens detaljerede regler om foreløbige retsmidler er udarbejdet i overensstemmelse med retssikkerhedsmæssige principper, så domstolene kan være trygge ved at anerkende og fuldbyrde voldgiftsrettens foreløbige retsmidler.
Efter udvalgets vurdering taler hensynet til voldgiftens effektivitet for gennemførelse af modellovens regler om foreløbige retsmidler i dansk ret. Retssager om foreløbige retsmidler tager tid, og det sker ikke sjældent, at en part ønsker at sikre sine interesser ved i stedet at anmode voldgiftsretten om at iværksætte et foreløbigt retsmiddel. Et af hovedhensynene bag voldgift er, at parter skal have adgang til voldgift som et ligeværdigt og effektivt alternativ til domstolene. I forlængelse heraf er det efter udvalgets opfattelse hensigtsmæssigt, at voldgiftsretter – i lighed med domstole – skal have kompetence til at udstede foreløbige retsmidler, og at disse – i lighed med domstolenes foreløbige retsmidler – kan tvangsfuldbyrdes.
Også procesøkonomiske hensyn tilsiger efter udvalgets vurdering, at modellovens regler om foreløbige retsmidler gennemføres i dansk ret. Efter gældende ret skal parterne gå til domstolene, såfremt der før eller under voldgiftssagen opstår behov for at iværksætte foreløbige retsmidler og få disse tvangsfuldbyrdet. Dette kan medføre en betydelig arbejdsbelastning i komplicerede sager. Og i modsætning til voldgiftsretten, der, såfremt voldgiftssagen verserer, er godt inde i sagen, skal en domstol starte fra bunden i en sag om et foreløbigt retsmiddel. Det er en belastning for parterne i tids- og omkostningsmæssig henseende. Gennemførelse af modellovens regler om foreløbige retsmidler vil derfor gøre det muligt for parterne at vælge mellem voldgiftsretten eller domstolene, når der skal iværksættes et foreløbigt retsmiddel. Vælger en part voldgiftsretten, sparer både domstolene og parterne tid og ressourcer.
Lovudkastets hovedpunkter
Udvalgets forslag kommer til udtryk i et forslag til nyt kapitel 4 a i voldgiftsloven om voldgiftsrettens foreløbige retsmidler, som er identisk med modellovens regler. Kapitlet har 12 bestemmelser.
Efter lovudkastets § 17, stk. 1, kan voldgiftsretten på en parts begæring iværksætte foreløbige retsmidler, medmindre parterne har aftalt andet. § 17, stk. 2, definerer et foreløbigt retsmiddel som en midlertidig afgørelse afsagt ved kendelse forud for den voldgiftskendelse, der endeligt afgør tvisten. Det er ikke et krav, at det konkrete foreløbige retsmiddel findes i retsplejeloven. En voldgiftsret, der finder sted i Danmark, kan således efter forslaget iværksætte et foreløbigt retsmiddel, selvom dette ikke i øvrigt er hjemlet i dansk ret. Dette er særlig hensigtsmæssigt i internationale voldgiftssager, hvor parterne har valgt, at voldgiften skal finde sted i Danmark, hvis det foreløbige retsmiddel skal anerkendes og fuldbyrdes i udlandet.
Ifølge lovudkastets § 17, stk. 2, kan voldgiftsretten udstede fire brede kategorier af foreløbige retsmidler.
For det første kan voldgiftsretten pålægge en part at fastholde eller genoprette en tilstand, indtil voldgiftssagen er afgjort, jf. lovudkastets § 17, stk. 2, litra a (forbud og påbud). Der kan for eksempel være tale om et foreløbigt retsmiddel, der pålægger en af parterne ikke at sælge eller overdrage visse aktiver, at drage omsorg for varer eller udsætte en planlagt auktion over fast ejendom.
For det andet kan voldgiftsretten pålægge en part at foretage en handling for at forhindre aktuel eller overhængende skade på eller foregribelse af voldgiftssagens forløb, eller at undlade at foretage en handling, som er egnet til at medføre sådanne virkninger, jf. udkastets § 17, stk. 2, litra b. Formålet er at beskytte selve voldgiftssagen og sikre, at parterne i overensstemmelse med voldgiftsaftalen søger tvisten løst ved voldgiftsretten.
For det tredje kan voldgiftsretten pålægge en part at sikre aktiver, som kan tjene som genstand for tvangsfuldbyrdelse af voldgiftskendelsen, jf. lovudkastets § 17, stk. 2, litra d (arrest). Reglen sigter på den situation, hvor en part planlægger eller søger at bringe aktiver i kreditorly.
For det fjerde kan voldgiftsretten pålægge en part at bevare beviser, som kan være relevante og væsentlige for afgørelse af voldgiftssagen, jf. lovudkastets § 17, stk. 2, litra e (bevissikring). Der kan være tale om at sikre dokumenter og elektroniske dokumenter, men for eksempel også løsøre og immaterielle rettigheder.
Lovudkastet har også regler om sikkerhedsstillelse for foreløbige retsmidler, som skal sikre den part, mod hvem det foreløbige retsmiddel begæres iværksat for det tilfælde, at det viser sig, at der ikke var grundlag for iværksættelsen. Endvidere har udkastet regler om erstatnings- og strafansvar for rekvirenten, jf. §§ 17 e, g og k. Lignende regler gælder i dansk ret for foreløbige retsmidler ved domstolene.
Lovudkastets §§ 17 h og 17 i regulerer anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftsrettens foreløbige retsmidler. Reglerne svarer stort set til vl. §§ 38 og 39 om anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser og foreslås at gælde for såvel danske som udenlandske foreløbige retsmidler. I de fleste tilfælde vil et af voldgiftsretten iværksat foreløbigt retsmiddel være et, der findes i dansk ret, for eksempel et forbud, påbud eller en arrest. Det er imidlertid muligt for voldgiftsretten at iværksætte et foreløbigt retsmiddel, der ikke findes i dansk ret.
Udvalget foreslår som nævnt også at gøre voldgiftsprocessen hurtigere og billigere i relation til domstolenes behandling af sager om voldgift. Det sker ved at udelukke og begrænse appel i voldgiftsrelaterede sager, det vil sige sager efter vl. § 5, sager om tilsidesættelse af voldgiftskendelser, jf. vl. § 37, og sager om tvangsfuldbyrdelse af voldgiftskendelser, jf. vl. §§ 38 og 39.
Endelig foreslår udvalget, at disse sager udelukkende skal afgøres af Sø- og Handelsretten, der således får enekompetence. Derimod skal fogedretterne fortsat stå for tvangsfuldbyrdelse af voldgiftskendelser, jf. vl. § 38, stk. 1. Forslaget bygger på to hovedhensyn; dels opnås en vis rationalisering, dels opbygges der erfaring med og indsigt i sådanne sager ved Sø- og Handelsretten.
Udvalget
Advokaterne Jesper Lett, Voldgiftsinstituttet, Jørgen Holst, tidl. Advokatrådet, Aage Krogh, Danske Advokater, Ole Spiermann, Voldgiftsforeningen, Georg Lett, ICC Danmark, Julie Arnth Jørgensen, YAC, Claus Søgaard-Christensen, Håkon Djurhuus, Mathias Steinø, tidl. højesteretspræsident Torben Melchior, generalsekretær Steffen Pihlblad, professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen og professor Peter Arnt Nielsen (formand for udvalget).
Peter Arnt Nielsen
Professor på CBS i dansk og international voldgift og mediation samt international kontraktret. Han har været medlem af flere nationale og internationale lovforberedende udvalg og arbejdsgrupper, bl.a. i EU og Haagerkonferencen for International Privatret. Han er certificeret voldgiftsdommer, mediator og retsmægler.
Jørgen Holst
Advokat. Jørgen Holst repræsenterede Advokatrådet i arbejdsgruppen og var, da han blev udpeget, formand for Advokatrådets Procesretsudvalg. Han har mangeårig erfaring i førelse af voldgiftssager, både som advokat for en af parterne og som voldgiftsdommer.