Advokatuddannelsen handler ikke kun om at sidde i sit studerekammer, men om at komme ud og få jord under neglene som advokat. Sådan lyder det fra advokat Gert Willerslev, der underviser på advokatuddannelsen. Få gode råd før du starter uddannelsen fra underviseren, principalen og fuldmægtigen, som netop har bestået sin advokateksamen.
Temaet er skrevet af Kirsten Weiss
Foto: Sif Meincke
Fuldmægtig Kasper Dyhr Øelund: Der er mange måder at være advokat på
Det er inspirerende at møde advokater, der arbejder med noget helt andet end jeg. Jeg har fået et netværk, som jeg altid kan ringe til, siger Kasper Dyhr Øelund, der afsluttede advokatuddannelsen i 2016.
Hvad er dit udbytte af advokatuddannelsen?
Først og fremmest giver uddannelsen et godt, bredt perspektiv på det at være advokat. Uddannelsen henvender sig måske mest til generalistadvokater og mindre til os på de store kontorer, hvor vi ofte arbejder inden for et specialiseret område på en gren af større og komplekse sager, men jeg fik et godt indblik i andres dagligdag. Det er inspirerende, at vi kommer fra så forskellige steder og ser, hvad en advokat også kan være.
Jeg betragter udbyttet af uddannelsen som todelt: Dels får du nogle værktøjer, dels får du noget konkret viden. Den konkrete viden minder en del om det, du lærte på studiet, nemlig regler, mens værktøjerne, som for eksempel kommunikation, retorik og forholdet mellem klient og advokat – uden at fornærme nogen – er de bløde fag, som mere generelt kan hjælpe dig til at blive en bedre advokat og rådgiver. For mig var værktøjsfagene rigtig gode i forhold til mit arbejde, der hovedsagelig består af rådgivningsdelen.
Hvilke råd vil du give til andre, som skal begynde på uddannelsen?
Prioriter den. Vær til stede og deltag. Alle arbejder jo samtidig ved siden af, men det er vigtigt at prioritere både det faglige og det sociale på uddannelsen, for det hjælper også på forståelsen, når man sidder sammen om aftenen og vender det, man har lært i løbet af dagen. Naturligvis er det i høj grad ens eget ansvar at have afsluttet sine sager, før man tager af sted, så vær opmærksom på ikke at tage for meget arbejde med, så du ikke får mulighed for at deltage i det sociale. Jeg vil helt klart anbefale, at man bor på kursusstedet og ikke skal hjem hver aften eller op på værelset for at arbejde, og jeg synes, man bør tale med sin arbejdsgiver om at få ro til uddannelsen – det er godt for læringen og oplevelsen. Mit kontor var rigtig godt til at give mig ro. Der er stor respekt om uddannelsen her.
Har uddannelsen udviklet dit netværk?
Ja. For på en måde er det lidt som at starte i folkeskolen eller gymnasiet igen. Du går bare hen og taler med nogen, du ikke kender i forvejen. Mange gange får man endda besked på, at vi fra de store kontorer ikke skal sætte sig sammen. Det er godt. Og jeg har mødt mange på uddannelsen, som jeg ved, jeg bare kan ringe eller skrive til, hvis jeg har brug for deres viden og indsigt. Der er god plads til det sociale efter klokken 18, når kurset slutter, og det betyder meget for netværket, at man mødes over en øl, og at man er hevet ud af sin hverdag. Endagskurser ville slet ikke give det samme udbytte eller det samme netværk.
Bruger du det, du har lært på uddannelsen, i dit daglige arbejde?
Ja, helt bestemt. Hos Gorrissen Federspiel er vi omkring 70 advokatfuldmægtige, og vi har derfor meget intern uddannelse, som ofte er mere specialiseret. Så advokatuddannelsen er et rigtig godt supplement, særligt til generalistdelen. Jeg bruger især værktøjerne, for eksempel kommunikation, når jeg skriver mails eller taler med klienter, og jeg kan mærke, at jeg stille og roligt får arbejdet dem ind i udviklingen af mit produkt. Og så synes jeg, det var meget rart at lære om god advokatskik – og undrer mig måske over, at man først lærer om det på advokatuddannelsen. Det havde været rart at vide noget om det allerede ved starten som fuldmægtig.
Kasper Dyhr Øelund
Advokatfuldmægtig i Gorrissen Federspiels Corporate/Mergers & Acquisitions-gruppe i København. Cand.jur. i 2015 og på advokatuddannelsen i 2016.
Principal og formand for Justitsministeriets kursusudvalg Iben Winsløw: Vi får et bedre resultat, når vores fuldmægtige uddanner sig
For Iben Mai Winsløw, advokat og formand for Justitsministeriets Kursusudvalg, er uddannelse af fuldmægtige et omdrejningspunkt. Både i forhold til kontorets faglige niveau, men også som rekrutteringsfaktor og en mulighed for at vide, hvad der rører sig blandt yngre advokater.
Hvordan ser du som principal med fuldmægtige på advokatuddannelsen på forholdet mellem at give tid og plads til uddannelsen og arbejdet på kontoret?
Det er min erfaring, at langt den overvejende del af fuldmægtige på uddannelsen får fri til eksamenslæsning. På mit eget kontor er det tre, fire dage, men det er naturligvis fuldstændig op til det enkelte kontor. Det er dog mit indtryk, at fuldmægtige faktisk møder op på uddannelsen, og at praksis ikke, som for nogle årtier siden, er, at man bliver bedt om at blive hjemme, fordi der er travlt på kontoret. Uddannelse bliver taget alvorligt fra principalens side.
Selve eksamensdagen, mener jeg, bør betragtes som en almindelig kursusdag, og på mit kontor vælger vi også at give betalte fridage op til eksamenslæsning, fordi ro til koncentreret eksamenslæsning er svær at få på et kontor, hvor man hele tiden bliver forstyrret.
Hvilken betydning har praktisk indsigt, for eksempel retssager og besøg i retten, i uddannelsesperioden?
Der er ingen tvivl om, at man har størst udbytte af advokatuddannelsen, hvis man arbejder på et advokatkontor eller et advokatlignende kontor. Det er det, uddannelsen er bygget op omkring, også selvom man godt kan deltage i uddannelsen, hvis man arbejder hos Politiet eller i en privat virksomhed, hvor ens chef er advokat. At gå i retten selv eller at gå med andre advokater i retten hjælper en til at bestå prøverne, især retssalsprøven, men også ved god advokatskikopgaven i den skriftlige del af prøven er det en fordel at have haft klientkontakt.
Hvad er du som principal særligt opmærksom på under dine fuldmægtiges uddannelse?
På vores kontor anser vi uddannelsen som en mesterlære, og vi betragter det som vigtigt, at man prøver så mange forskellige opgaver som muligt, også selvom vi er et specialistkontor. Vores fuldmægtige møder mange typer mennesker og klienter, de arbejder med skriftlig og mundtlig kommunikation og møder i retten i både byrets- og fogedsager.
Det er vigtigt for en fuldmægtig at få en fornemmelse af alt det, man kan med sit fag – både fordi man aldrig ved, hvor karrieren bringer en, og fordi der ligger en begrænsning i en for tidlig specialisering. Som specialist får du let et blindt øje. Du glemmer hurtigt alt det, der ligger uden for dit eget område, men mange retsområder griber netop ind i hinanden, og derfor er det vigtigt med en bred uddannelse. Vi får det bedste resultat på den måde.
Desuden er mesterlæren og den brede uddannelse en rekrutteringsfaktor. Mange af de unge efterlyser mesterlæren, og i vores stillingsannoncer gør vi det klart, at det er den måde, vi uddanner på. Jeg oplever det som klart vigtigt for valget af vores kontor som uddannelsessted.
Hvordan gavner det arbejdspladsen og dig som principal, at din fuldmægtig får advokatuddannelsen?
Man kan aldrig få uddannelse nok! Det er min holdning, og det gælder både den helt faglige viden og alt det, der ligger udenom, som man får på advokatuddannelsen. Hos os på kontoret får de den praktiske del, og ved siden af på uddannelsen får de teorien og lærer at sætte tingene ind i en formel. Man bliver dygtigere og lærer bedre og tilegner sig viden hurtigere, når man også kan koble en teori på.
Det betyder også noget, at man får lov at vende problemer, faglige som sociale, med andre fuldmægtige. Det giver indsigt og inspiration at høre om, hvordan det fagligt er at arbejde på andre kontorer – men også i forhold til den måde, man indretter sig på i det daglige, balancen mellem arbejdsliv og fritid, etc. Og så skal man heller ikke glemme vigtigheden af, at ens fuldmægtige og dermed ens kontor får et netværk i egen aldersgruppe. Det betyder noget for et kontor som vores, at vi ved, hvad der rører sig i den aldersgruppe.
Iben Mai Winsløw
Advokat og partner i Winsløw Advokater, medlem af Advokatrådet og formand for Justitsministeriets Kursusudvalg, som har det overordnede ansvar for advokatuddannelsen.
Advokat Gert Willerslev: Deltag aktivt i processen – og sluk telefonen!
Bryd ud af skallen, gå i retten, tal med andre fuldmægtige end dine kolleger fra kontoret og prioriter undervisningen. Sådan lyder opfordringen fra advokat Gert Willerslev, der underviser i retssagsbehandling på advokatuddannelsen, og hvert år møder en del fuldmægtige, der ikke har set en retssal indefra.
Hvad er dine bedste råd til fuldmægtige, der skal i gang med uddannelsen?
Advokatuddannelsen handler om at lære at blive en dygtig advokat – en dygtig håndværker. Så et af mine bedste råd er at fokusere på selve læreprocessen og ikke kun på eksamen. Advokatuddannelsen er ikke en fortsættelse af universitetet, men en uddannelse, hvor det også handler om at bruge sig selv og sine medkursister aktivt.
Uddannelsen er også en oplagt mulighed for at danne netværk, man kan få brug for senere i sin karriere, og derfor er det en god idé at være udadvendt og social og komme ud af sin skal. Så deltag aktivt i processen – og sluk telefonen! Det er forstyrrende, at så mange sidder til undervisningen med en telefon, der stjæler deres opmærksomhed – men som advokatfuldmægtig må man selv tage ansvar for situationen og for at prioritere sin tid og opmærksomhed.
Hvordan får man mest udbytte af advokatuddannelsen?
Ved at tage ansvar for sig selv, og ved at være aktiv, udadvendt og engageret. Vi ser ofte, at fuldmægtige fra de store kontorer ‘slår ring om sig selv’. Det er tydeligt, at man i grupperne er bekymret for at udstille sig selv og begå fejl, så man danner en lukket klub, der ikke deltager så aktivt i undervisningen og det sociale. Det er hæmmende for udbyttet, for en del af uddannelsen handler jo netop om at afprøve sig selv og at lære af sine fejl.
Advokatuddannelsen handler ikke kun om at sidde i sit studerekammer, men om at komme ud og få jord under neglene som advokat. Vi forventer, at man bevæger sig ud i virkeligheden og kommer i berøring med den praktiske jura. Det er håndværket, man får her, og derfor er det pudsigt at møde fuldmægtige på uddannelsen, der aldrig har været i retten. Man må ud i en retssal, og har man ikke allerede været det, må man se at komme af sted.
Og så skal man naturligvis have den nødvendige tid til at uddanne sig, og ikke som mange passe arbejdet samtidig med undervisningen. Det er vigtigt at aftale med sin principal, at “de her datoer er jeg på uddannelse”, så man ikke tager alt for meget arbejde med sig. Sørg for tid og ro og afstem forventningerne med principalen. Det begrænser udbyttet, hvis man presser for meget af hverdagen ind i uddannelsesdagene.
Hvordan forbereder man sig bedst til eksamen?
Læs læreplanen for de udtrukne fag grundigt. Her beskrives rammer og indhold for det, der skal laves til eksamen.
Læs tidligere eksamensopgaver, som ligger på Advokatsamfundets hjemmeside, og løs nogle af dem.
Afsæt den fornødne tid og prioriter eksamenslæsning lige så højt som det daglige arbejde – eller højere. Lav aftale med principalen om det.
Undgå gruppedannelse og forbered dig med kursister fra andre kontorer. Det er bedst at sparre med nogle, der ikke har samme erfaringsgrundlag, samme styrker og samme svagheder som du selv. Bryd ud af skallen!
Gert Willerslev
Partner i Elmer Advokaterne med speciale i erstatnings- og forsikringsret og fast underviser i retssagsbehandling på advokatuddannelsen.
Stor søgning til advokatuddannelsen i 2017
Advokatuddannelsen er tilrettelagt sådan, at deltagerne kommer på et hold med cirka 50 personer, som over et år følger et forløb med otte kurser. Normalt starter der otte hold om året, svarende til 400 deltagere, men i 2017 starter der elleve hold eller i alt 550 deltagere.
Det skyldes, at der ansættes betydelig flere advokatfuldmægtige, men også at uddannelsen har et stigende antal deltagere fra andre arbejdsgivere. Anklagemyndigheden og domstolene sender deltagere hvert år, og også andre offentlige myndigheder har jurister af sted på advokatuddannelsen.
Cirka 10 procent af deltagerne kommer fra ikke-advokatkontorer.
Retssagsprøven i en fiktiv sag
Advokatsamfundet afvikler tre gange om året retssagsprøven i en fiktiv sag. Prøven er indført som en ‘nødløsning’ for advokatfuldmægtige og for eksempel dommerfuldmægtige, som ikke har mulighed for at aflægge retssagsprøven i en rigtig sag for retterne.
Justitsministeriets kursusudvalg behandler ansøgningerne fra dem, der ønsker at aflægge prøven i en fiktiv sag, og ansøgerne skal redegøre for, hvorfor det ikke har været muligt at aflægge prøven ved retten.
Ved retssagsprøven i en fiktiv sag har kandidaterne tre en halv time med processkrifter og bilag til forberedelse, og de har ikke mulighed for at tale med parter og vidner (som ageres af stud.jur.’er) forud for hovedforhandlingen. Bedømmelsen foretages af byretsdommere og censorer fra det faste censorkorps.