Forestil dig, hvordan du ville reagere, hvis du var anklaget for en forbrydelse, og nu sad foran en russisk dommer med en tolk ved din side og kun kunne genkende få ord.
Det er hver dag virkeligheden for udlændinge, der står anklaget ved danske domstole. Forkert oversættelse af blot et enkelt ord kan have fatale konsekvenser. Alligevel er tolkningen i det danske retssystem ofte både dårlig og helt uden kvalitetskontrol.
Forsvarsadvokaterne Sysette Vinding Kruse og Henrik Stagetorn fortæller, hvordan blandt andet forveksling af ordene kilo og gram var lige ved at få katastrofale følger for en mand, der stod anklaget for salg af amfetamin.
Temaet er skrevet af Kirsten Winding
Foto: Sif Meincke
Min klient kunne være blevet dømt skyldig på grund af fejl i tolkningen
Sysette Vinding Kruse var i 2012 en ud af otte forsvarere i den store sag om terrorfinansiering og det kurdiske ROJ tv’s rolle heri. Der var ti anklagede – alle af kurdisk eller tyrkisk oprindelse. To tolke blev udskiftet undervejs på grund af dårlig oversættelse.
En af de andre forsvarere i sagen var Erbil Kaya. Han er af kurdisk oprindelse og stammer fra Tyrkiet. I dag er han advokat og taler flydende dansk og tyrkisk. Under retssagen gjorde han opmærksom på, at den første tolk oversatte meget utilstrækkeligt. Han kunne sidde og følge med på begge sprog, og det endte med, at tolken måtte afbeskikkes. Det samme gentog sig med den næste tolk. Derpå kom der to professionelle translatører og en kurdisk tolk på opgaven med at simultantolke samtaler og oversætte dokumenter.
- Men det var også strengt nødvendigt. Det var meget alarmerende at opleve, hvor mange fejl der faktisk kunne være sket, hvis vi ikke havde haft en advokat, der forstod tyrkisk i retssalen. Jeg og de øvrige advokater og dommerne var jo ikke i stand til at opdage, hvor galt det stod til, fortæller Sysette Vinding Kruse, der udover at være forsvarsadvokat også er formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg.
- Jeg tør faktisk slet ikke tænke på, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde opdaget det. Det kunne have været helt fatalt for de anklagede, hvis der var blevet tolket forkert, og vi og dommerne dermed havde fået en helt forkert opfattelse af forløbet, siger Sysette Vindig Kruse.
Straframmen for terrorfinansiering er op til ti års ubetinget fængsel. Men alle ti anklagede blev frifundet. Sagen er nu under anke.
- Måske er vi tilbøjelige til nogle gange at slå det hen, når en anklaget af anden etnisk herkomst siger, at han ikke forstår tolken. For desværre er det jo også et gammelkendt trick, som nogle anklagede bruger for at vinde tid. Så får de udsættelse og ny tolk på, fortæller Sysette Vinding Kruse.
Har været galt før
For at illustrere, hvor galt det kan gå, hvis en tolk ikke er tilstrækkeligt kvalificeret, fortæller Sysette Vinding Kruse om en tidligere sag, hvor en ung, tyrkisk indvandrer var tæt på at blive kendt skyldig i drab blandt andet på grund af fejl i tolkningen. Mens han var under mistanke, blev hans families bolig aflyttet, og af udskrifter fra samtalerne dér fremgik det, at hans mor sagde, at “Han sagde(..), at han dræbte den mand.”
Forsvareren bad om lov til at gennemlytte aflytningsbåndene med en anden, uvildig tolk, fordi han havde en formodning om, at der måske kunne gemme sig en negation eller andet i parentesen, der indikerede, at der var dårlig lyd på netop det sted. Men gennemlytningen viste ganske overraskende, at den pågældende sætning faktisk slet ikke fandtes på båndet. Tolken havde altså selv fortolket noget ind, der kunne anvendes mod den tiltalte i forbindelse med begæring om fortsat varetægtsfængsling. Den tiltalte blev frifundet, men han nåede at sidde uretmæssigt i isolation i 481 dage.
- Det er jo ganske forfærdeligt, sådan noget må ikke kunne forekomme, siger Sysette Vinding Kruse, og tilføjer:
- Det er en gammel sag, og der er sket forbedringer på området siden dengang. Men emnet er stadig af stor vigtighed, når man tænker på de mange udlændinge, der har retssager i dag i modsætning til tidligere.
Derfor er hun også bekymret over, at regeringen for nylig har fremsat et forslag om helt at afskaffe translatøruddannelsen.
- Det vil virkelig være et kæmpe tilbageskridt for retssikkerheden. Ikke-uddannede tolke kender naturligt nok ikke de juridiske ord og begreber. Selvom man snakker godt kurdisk, er man jo ikke uddannet til at tolke juridisk eller andet fagsprog, siger hun.
Derfor bør der være en særlig uddannelse for de tolke, der anvendes i retsvæsenet og i den offentlige forvaltning som sådan, mener hun. I dag får de kun et kursus af én dags varighed.
Sysette Vinding Kruse
Advokat, partner i Homann Advokater siden 1994. Formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg. Gæsteforelæser ved Københavns Universitet i specialstrafferet, kriminologi, og parts- og vidneafhøring siden 1980.
Kvaliteten bliver ringere og ringere
Henrik Stagetorn, tidligere formand for Danske Forsvarsadvokater, har oplevet, at en tolkefejl kunne have kostet en polsk klient mange års fængsel. Han undrede sig selv over den temmelig store mængde amfetamin, der blev nævnt i en oversat aflytning. Et dobbelttjek viste da også, at der var tale om 100 gram og ikke 100 kilo.
- Generelt oplever jeg, at tolkningen i retssalene fungerer, men oftere og oftere forekommer det, at tolkene er mindre engagerede, og kvaliteten af tolkningen bliver desværre ringere og ringere. Det gælder på alle sprog, men måske især på de store indvandrersprog.
- Det, der er ubehageligt, er, at man som advokat ikke har mulighed for at tjekke om tolkningen er korrekt. Hvis min klient under retssalen hvisker til mig, at tolkningen er forkert, kan jeg kun spørge ind til, om det virkelig er det, der blev sagt. Når den tiltalte eller jeg gør opmærksom på problemet, opfattes det meget nemt af dommeren som indblanding i afhøringen, selvom indsigelsen er særdeles relevant. I den situation er det nødvendigt at stå fast og afbryde afhøringen for at få afklaret misforståelsen, forklarer Henrik Stagetorn.
- Det er yderst vigtigt, at tolken er så dygtig, at han kender detaljerne i sproget, ellers sker der jo misforståelser. Det er for eksempel ikke usædvanligt, at en tolk ikke kender forskel på ‘De’ og ‘de’ på dansk. Så det kan blive til en underlig oversættelse, hvis dommeren bruger tiltaleformen ‘De’. Det er simpelthen ikke godt nok, at en tolk ikke kender den forskel.
Henrik Stagetorn har selv oplevet, at en tolkefejl kunne have kostet en af hans klienter mange års ekstra fængsel.
- Min klient, der var en blandt tre i en familie af polsk oprindelse, var anklaget for at være bagmand
for omdelingen af hele 100 kilo amfetamin. Sigtelsen var rejst på baggrund af en aflytning, der var oversat af en af politiets tolke. Men jeg undrede mig over den temmelig store mængde amfetamin, som min klient angiveligt skulle administrere fra fængslet.
- En af de øvrige sigtede, der havde ført samtalen, havde gjort sig samme tanker og fik mulighed for at lytte samtalen igennem. Og nu viste det sig, at der blev sagt 100 gram. Ikke 100 kilo! Det blev senere bekræftet af en ny tolk, der gennemlyttede samme sekvens.
Straffen for medvirken til indsmugling af 100 kilo amfetamin vil formentlig være 16 år, mens den for 100 gram er nede på få måneder.
- Det er jo uhyggeligt at tænke på, hvad det kunne have betydet for klienterne, hvis fejlen ikke var blevet opdaget. Og det ville jo også have været dyrt for samfundet at have manden siddende fængslet i 16 år fremfor i få måneder.
Ryk på det nu
- Det mest ubehagelige ved det her er faktisk at tænke på, at vi reelt ikke ved, om der sidder folk, der er fejlagtigt dømt i fængslerne på grund af for dårlig tolkning. Og vi får det nok heller aldrig at vide, siger Henrik Stagetorn.
- Det er klart, at tolkninger, hvor tolken genfortæller med sine egne ord, hvad der er blevet sagt – det der hedder konsekutiv tolkning – er meget mindre præcise end simultantolkning, hvor alt gengives ord for ord. Og at den form for tolkning ikke er god nok, når det virkelig gælder, påpeger Henrik Stagetorn, der er meget betænkelig ved, at man vil nedlægge autorisationen for tolke. Det bør tværtimod være et lovkrav, at der sker en opgradering af tolkene inden for retsvæsenet så hurtigt som muligt.
Fra sin tid som formand for Danske Forsvarsadvokater ved Henrik Stagetorn, at der desværre er bred enighed blandt kollegerne om, at der helt generelt er for mange problemer med tolkene i det danske retsvæsen.
- Det er beskæmmende, at vi på den måde sakker bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Der skal tages hånd om problemet her og nu. For det er ikke noget, man kan rette op på fra den ene dag til den anden. Det tager tid at finde og uddanne tolke tilstrækkelig godt. Så oprydningen på dette felt bør sættes i gang ret så omgående.
Citat:
Det mest ubehagelige ved det her er faktisk at tænke på, at vi reelt ikke ved, om der sidder folk, der er fejlagtigt dømt i fængslerne på grund af for dårlig tolkning.
Henrik Stagetorn
Forsvarsadvokat og partner i advokaterne Stagetorn Wenzel Lund Poulsen. Formand for Danske Forsvarsadvokater 2007-2015
HVAD MENER EKSPERTERNE
Translatørforeningen
De fleste tolke kvalitetstjekkes ikke
- Det er meget chokerende, at det står så skralt til med tolkningen i det danske retssystem! Det har kun været temmelig sporadisk beskrevet i medierne, der skal åbenbart lig på bordet, før nogen reagerer og retter op på det, siger Bente Jacobsen, næstformand i Translatørforeningen.
- Jeg ved ikke af, at det allerede har kostet menneskeliv, men vi ved jo reelt ikke, om der sidder nogen, der er uretmæssigt fængslet på grund af for dårlig eller direkte forkert tolkning. Eller om nogen er blevet sendt hjem til lande, hvor de er blevet dræbt, tilføjer hun.
I Norge og Sverige begyndte man at regulere behovet for tolke allerede i 1985, og i Norge har de i dag fundet en model, der er god, forklarer hun. De har lavet en certificeringsordning på fem niveauer, det er blevet gjort til en SU-berettiget uddannelse at blive tolk, og der er oprettet en national, offentligt tilgængelig tolkeliste.
- Der er ikke nogen form for kvalitetstjek på, når der hyres en tolk i Danmark. Ifølge Bente Jacobsen viser tallene fra Norge, at det ikke behøver være særlig dyrt. Faktisk er hun overbevist om, at de uheldige konsekvenser af for dårlig tolkning reelt er dyrere for samfundet.
I øjeblikket uddannes der færre og færre translatører, og det er blevet mindre og mindre attraktivt at uddanne sig. Den danske translatøruddannelse har i dag få studerende og omfatter kun de fire store, europæiske hovedsprog. Og det sidste nye er, at man vil afskaffe translatørautorisationen, hvorved uddannelsen helt forsvinder.
- Det betyder, at oversætter- og tolkemarkedet i Danmark bliver helt ureguleret – uden mulighed for kvalitetstjek af tolke og oversættere, siger Bente Jacobsen.
Institut for Menneskerettigheder
Tre ud af fire oplever problemer
- Det er helt åbenlyst meget forkert, at vi ikke har en certificeringsordning for tolke i Danmark. De allerfleste af de lande, vi normalt sammenligner os med, har strammet betydeligt op igennem de seneste år, hvad angår tolkning i retsvæsenet, siger Maria Liisberg, der er afdelingschef ved Institut for Menneskerettigheder.
To forskere fra Institut for Erhvervskommunikation ved Aarhus Universitet skrev i 2012 en forskningsrapport om retstolkenes rolle. Og den viser, at tre ud af fire domstolsjurister har oplevet problemer, når der medvirker retstolke i en retssag. Og at de tolke, der bruges i de danske retssale, generelt er alt for dårligt uddannede.
Derfor igangsætter Institut for Menneskerettigheder nu en opfølgende undersøgelse i samarbejde med Aarhus Universitet om konsekvenserne af manglende certificering af tolke.
- Det er jo simpelthen en forudsætning for, at en retssag kan køre på forsvarlig vis, at de involverede forstår, hvad der bliver sagt. Ellers er retssikkerheden truet, siger Maria Liisberg.
Der findes flere eksempler på, at advokater har måttet fyre tolke i danske retssale.
I marts i år blev det vedtaget, at Danmarks retsforbehold over for EU skal til folkeafstemning næste år. Men der er ikke noget om certificering af tolke med i det indhold, der skal stemmes om. Det, mener Institut for Menneskerettigheder, er et problem.
Det er nok ikke realistisk at få højtuddannede tolke på alle de mange mindre sprog, der findes, medgiver hun.
- Men der bør i hvert fald være det på de store indvandrersprog som for eksempel somali, urdu, farsi og tamil. Et krav om certificering ville motivere tolke til at uddanne sig og sikre, at de bedst uddannede bliver brugt. Det er et uddannelsesteknisk spørgsmål, hvordan man muliggør, at flere tolke får en egentlig tolkeuddannelse. Det kan man i Norge, så mon ikke også man kan i Danmark?
Dommeren
Der må ikke spares på tolkebistand
- Alfa og omega er, at der ikke må ske fejl og misforståelser i retssager på grund af tolkning. Tolken har en nøglerolle for, at både dommeren, advokaterne og de involverede i en retssag forstår sagen fuldt ud. Derfor er det et felt, der ikke må spares på rent kvalitetsmæssigt, siger retspræsident Henrik Engell Rhod fra Retten på Bornholm.
Han er medlem af en styregruppe, som Justitsministeriet oprettede for halvandet år siden. Det skete, efter at en forskningsrapport i 2012 påpegede, at der var alvorlige mangler i retstolkenes rolle i Danmark, og dens opgave er at se på forskellige tiltag med henblik på at opkvalificere området.
Gruppen gennemgår blandt andet Rigspolitiets tolkeliste med henblik på at opdatere den samt undersøge, om de tolke, der står på listen, reelt fungerer, og om de er tilstrækkeligt klædt på til deres rolle i retsvæsenet.
- Det forekommer af og til, at en tolk misforstår sin funktion og påtager sig rollen som en slags pseudo-forsvarer. Det er ikke meningen. Tolken skal udelukkende være sprogformidler. Men når han/hun sidder ved siden af den anklagede i retten, opstår der let en form for rolleforvirring. Der kan opstå både sympatier og antipatier. Men det er ikke tolkens rolle at føle eller mene noget i sagen, siger Henrik Engell Rhod.
Gruppen ser blandt andet på, hvad man har gjort i Norge. I efteråret 2014 kom man her med en rapport, der netop omhandler, hvordan tolkene kan opkvalificeres. Problemet er det samme i Norge som i Danmark: Det er så godt som umuligt at finde kvalificerede tolke på de mange små sprog. Der findes kun højtuddannede tolke på de store sprog, men manglen er der især på indvandrersprogene og de små sprog.
- Vi kan jo ikke trylle, så det, vi kan gøre, er at finde ud af at udnytte de forhåndenværende sprog-ressourcer optimalt og så vidt muligt opkvalificere dem, forklarer Henrik Engell Rhod.
I fremtiden tror han, at man vil komme til at bruge videotolkning meget mere.
- Det vil højne kvaliteten, at man lettere kan få adgang til en dygtig og professionel tolk, også i yderområderne. Det har vist sig at fungere godt både i de andre nordiske lande, i USA samt inden for sundhedsvæsenet.
Fejlkilder
Det, der typisk sker, når tolken ikke taler helt samme sprog som den, der tolkes for, er, at sprogets fine nuancer forsvinder. Og det kan være fatalt i en retssag.
• På et sprog som tyrkisk kræves det for eksempel, at tolken kan skelne, hvad der menes med pronominet ‘o’, der kan betyde både han, hun, den og det.
• Konjunktiver opfattes også tit forkert, når man ikke kan lytte sig ind på sprogets nuancer.
• En hyppigt forekommende fejlkilde er også, at når der tolkes store mængder tekst eller tale, for eksempel ved rumaflytninger, gengives visse passager ofte som ‘dagligdags snak’, som tolken går let hen over, fordi han/hun ikke finder det væsentligt.
• Betoninger, ironi og spøg opfattes ofte heller ikke, hvis tolken ikke er 100 procent hjemme i sproget, og det kan føre til alvorlige misforståelser. Et klassisk eksempel på dette er forskellen på sætningen: “No price is too high” og sætningen,“ No, price is too high.” Her gør betoningen en afgørende forskel.
Kilde: Ugeskrift for Retsvæsen
Retten til tolkebistand
Statsministeriet og regeringen mener, at Danmark allerede lever op til Direktiv 2010/64/EU om retten til oversætter- og tolkebistand i straffesager. Men det gør Danmark ifølge Translatørforeningen ikke. F.eks. siger artikel 2(8) 8:
“Den tolkebistand, der ydes i henhold til denne artikel, skal være af en tilstrækkelig god kvalitet til at sikre en retfærdig rettergang, navnlig ved at sikre, at den mistænkte eller tiltalte har kendskab til sagen mod den pågældende og er i stand til at udøve retten til et forsvar.”