Værktøjer til advokatjobbet
Hvor er din plads i retssalen? Hvordan håndterer du de svære situationer med klienten? Hvad skal der til for at fylde rollen som advokat ud? Advokatuddannelsen sætter fokus på alt det, du som fuldmægtig ikke kan læse dig til i bøgerne. Mød Niklas Stentoft Klug, der lige er startet på uddannelsen og allerede bruger sit nye netværk, Sigrid Majlund Kjærulff, der er nyuddannet advokat og Mette Højberg, der underviser på uddannelsen – blandt andet i at droppe de ufine tricks.
Tekst: Hanne Hauerslev
Foto: Sif Meincke
Uddannelsen er med at sikre stærke etiske værdier
Det er et privilegium at være en del af en stand, som har selvjustits, og det stiller store krav til både medlemmer og tilsyn, mener formanden for Justitsministeriets Kursusudvalg, som er ansvarlig for Advokatuddannelsen. På Advokatuddannelsen er de ældre generationer med til at give de nyuddannede stærke advokatetiske værdier.
Der er ikke bare sket en del med Advokatuddannelsen de seneste ti år. Snarere en revolution. Det mener Line Sofie Bytoft, der selv tog uddannelsen for ti år siden.
Dengang var den bygget op som en miniature overbygning på jurauddannelsen, hvor alle deltagerne fik undervisning i lejeret, arveret eller udbudsret – uanset hvad de skulle arbejde med senere i livet. Samtidig var der begrænset undervisning i advokatetik.
- Det, synes man jo, var det rigtige på det tidspunkt, men for mig giver det ikke helt mening, for det er jo meget individuelt, hvad du kommer til at arbejde med, og hvis du bliver specialist i ejendomstransaktioner er det spild af gode ressourcer at få et overfladisk indblik i arveretten. Selve faget skal du nok få indsigt i hos din principal, og jeg var da heller ikke i tvivl om, at det var det rigtige, da uddannelsen for fem år siden blev ændret helt, sådan at den nu er målrettet advokatgerningen i bred forstand, siger Line Sofie Bytoft, der er formand for Justitsministeriets Kursusudvalg.
De seneste fem år har de praktiske værktøjer som arbejdet i retssalen og advokatens grundlæggende pligter været centrale i uddannelsen.
- Der ligger – også over for principalerne – stor signalværdi i, at undervisningen handler om alt fra hvidvask til vigtigheden af at være helt nøjeregnende med klientkontoen. Hen over årene kan advokaterne nemt glemme, at det er hele fundamentet for deres gerning, og så kommer de unge hjem på kontorerne og har det med sig. På den måde kommer generationerne til at støtte hinanden i at arbejde for at vi har en stærk og regelret stand. Det er et stort samfundsmæssigt privilegium at være advokat, men det må nødvendigvis gå hånd i hånd med en stor forpligtigelse. Og det er noget af det, der for alvor går op for de unge fuldmægtige, når de begynder på Advokatuddannelsen, siger Line Sofie Bytoft.
Et friskt pust
Mens de unge fuldmægtige på den måde kommer til at bringe et friskt pust af advokatetiske værdier ind til deres principaler, gælder princippet også den modsatte vej.
- På uddannelsen møder deltagerne de erfarne advokater, og dybest set handler deres undervisning om at opdrage de yngre generationer. Når jeg kalder det opdragelse og sammenligner det med forældrerollen, er det kun positivt ment. Både lærere og forældre skal formidle det spor, som næste generation skal betræde.
- På uddannelsen får du viderebragt advokatens erfaring fra dagligdagen. Både den gode og den dårlige, for også advokater kommer til at træde ved siden af. Men ved at fortælle om de situationer, kommer andre måske ikke i samme situation. Den formidling er hele kernen i uddannelsen, og er med til at sikre, at der kan komme en god dialog mellem elever og lærere – for det kan godt være, at vi kalder det en teoretisk del, men det er i bund og grund en praktisk uddannelse, forklarer Line Sofie Bytoft, der selv savnede den praktiske tilgang til faget, da hun læste jura.
- På jurauddannelsen var det første gang, jeg hørte, at et skøde kunne være andet end en del af riggen på en optimistjolle. Det gav slet ikke mening for mig, og der var da ingen, der fik den tanke, at det kunne være en god idé at tage et eksemplar af et papirskøde med. Desværre. Netop derfor er det vigtigt, at advokatuddannelsen ikke bare er en teoretisk uddannelse ad samme spor. Hele advokatgerningen handler jo om at omsætte teori til praksis, når du sidder over for hr. og fru Jensen, går i retten eller rådgiver en direktør for en større virksomhed. Undervisningen på Advokatuddannelsen skal give deltagerne viden om og tryghed i, hvordan du gebærder dig ude i den virkelige verden.
Etikken skal være en standard
Uddannelsen er samtidig et signal til principalerne om, at der er en respekt for, at der ikke er tid til at påtage sig den opgave, det er at undervise deres fuldmægtige i advokatetik, samtidig med at uddannelsen sikrer en ensretning af standen.
- Etikken skal være en standard, og det kræver, at der er en ensrettet tankegang, som vi skaber igennem undervisningen. At holde standen intakt og med stærke værdier kommer ikke af sig selv. Det kræver konstant fokus og oplysning, siger Line Sofie Bytoft.
Hun mener, at erfaringsudvekslingen skal gå begge veje – også fra advokatstanden til uddannelsen.
- Vi skal hele tiden arbejde med at udvikle uddannelsen, så den lever op til de behov, der er. Derfor har vi igangsat en evaluering af Advokatuddannelsen i år. Principalerne er aldrig før blevet spurgt om deres holdning til uddannelsen – om de synes, at der er noget, som vi kan gøre anderledes for at forbedre den. Netop det er en del af evalueringen. Det behøver ikke at betyde, at der skal ske en revolution af formen igen, men måske kan der være ideer til, hvordan man kan skrue lidt på dele af den, med det resultat at den bliver endnu bedre og bidrager til en endnu stærkere stand, siger Line Sofie Bytoft, der selv ser den store differentiering blandt danske advokater som en udfordring.
- Måske kan vi på sigt tilpasse uddannelsen endnu mere til behovene end vi gør i dag. Advokater er en bred målgruppe – en stor del går for eksempel i retten hele tiden, mens andre aldrig kommer til det, fordi de har valgt en faglig vej med internationale transaktioner. Det handler stadig om at finde en fællesnævner, men det skal ikke være en hindring for, at uddannelsen udvikler sig, så den opfylder mere individuelle behov.
Line Sofie Bytoft
Advokat i Nykredit, medlem af Advokatrådet. Medlem af Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg, medlem af Advokatrådets Uddannelsesudvalg og formand for Justitsministeriets Kursusudvalg.
Du lærer hurtigt at planlægge
Netværk, indsigt i de advokatetiske regler og planlægning. Det er tre af de ting, Sigrid Majlund Kjærulff nævner som det vigtigste, hun har fået med sig fra advokatuddannelsen, som hun tog i Aarhus. Hun synes, at praktik og teori flyder sammen under uddannelsen og går op i en højere enhed.
- Hvis jeg skal pege på en enkelt ting, som virkelig har været en hjælp til min dagligdag, er det advokatuddannelsens fokus på at gøre dig fremsynet og i stand til at tilrettelægge et arbejdsliv som advokat bedst muligt. Det kræver planlægning at rive de mange og ofte sammenhængende dage til kursusforløbet ud af en travl arbejdsuge, hvor der tit er mange frister, og det kan ikke nytte, at uddannelsesforløbet medfører, at du i stedet arbejder hver weekend. Jeg har i alt fald selv brug for et frirum for at kunne yde en god arbejdsmæssig indsats. Derfor lærte uddannelsen mig tidligt, at det er vigtigt at kunne planlægge sin tid. Det er noget, som vil komme mig til gode resten af mit arbejdsliv.
Sådan lyder det fra Sigrid Majlund Kjærulff, når hun reflekterer over, hvad advokatuddannelsen har betydet for jobbet som advokat hos Kammeradvokaten i dag – to år efter at hun bestod sin advokateksamen. Hun valgte at tage forløbet i begyndelsen af sin fuldmægtigtid. Det havde flere grunde.
- Nogle af mine kolleger havde valgt at tage forløbet i slutningen af deres fuldmægtigperiode, men havde oplevet, at der ikke skulle så meget uforudset til, før de fik problemer med at få deres eksamen inden for treårs-perioden. Så jeg var bekymret for, om tiden kunne skride for mig, og om jeg måske kunne komme til at presse mig selv unødigt ved at udskyde begyndelsen på uddannelsen.
Diskussionerne om advokatetik
En anden grund var, at Sigrid Majlund Kjærulff så en fordel i at få redskaber til arbejdet i retssalen så hurtigt som muligt.
- Jeg blev ret tidligt på jurastudiet interesseret i arbejdet med retssager. Det er i krydsfeltet mellem juraen og formidlingen, at jeg ser mig selv som advokat, og det er også en af grundene til, at jeg søgte ind hos Kammeradvokaten, som er Danmarks mest procederende kontor. Jeg synes, at det er spændende at arbejde hos statens advokat, og der ligger naturligvis et stort ansvar i at føre den type retssager, hvor det er afgørende, at der er et juridisk rigtigt udfald. Det er fagligt udfordrende, men stiller også store krav til håndværket. Derfor var det vigtigt for mig hurtigt at få mere viden om forberedelse af en sag og spillereglerne i selve retssalen, siger Sigrid Majlund Kjærulff, der også peger på diskussioner med de andre fuldmægtige om for eksempel advokatetik, som noget af det der har givet særlig faglig udvikling.
- Vi diskuterede nogle rigtig gode cases, som ofte blev efterfulgt af eksempler på episoder, som deltagerne selv havde oplevet på deres arbejdspladser såsom interessekonflikter og grænserne for advokatens ytrings- og handlefrihed. Diskussionerne betød, at jeg virkelig fik advokatetikken ind under huden. Det var også interessant at opleve de vidt forskellige udfordringer på kontorerne, og at tankegangen kan være meget forskellig fra et mindre kontor til et større. I det hele taget kommer deltagerne fra vidt forskellige steder – fra Jyske Bank til Mærsk. Det er også med til at give en indsigt, som betød, at jeg blev mere sikker i mit valg af uddannelse og speciale, som er skatteret. Jeg har fået mere ro i forhold til at fortsætte i det spor – og er mindre bange for, at jeg har afskåret nogle valg, som kunne have været bedre.
Det tætte netværk på arbejdspladsen blev styrket under uddannelsen – og det har både haft fordele og ulemper.
- Grunden er, at vi var 12 her fra Kammeradvokaten, som alle lige var begyndt som fuldmægtige og som fulgtes til Aarhus i toget. Det gav os et særligt fællesskab, for det er klart, at du søger de mennesker, som du kender, når du er på et kursus, hvor du bliver bombarderet med nye indtryk og tankebaner. Men vi var selvfølgelig også i grupper og løste opgaver med andre deltagere, så jeg fik udvidet mit netværk af kontakter på LinkedIn. Og det kan jo sagtens udvikle sig senere.
Sigrid Majlund Kjærulff
Cand.jur. fra Københavns Universitet i 2010, fuldmægtig hos Kammeradvokaten 2010-2013. Begyndte på advokatuddannelsen i februar 2011 og tog eksamen i januar 2012. Tog den praktiske retssagsprøve i marts 2011. Blev advokat i 2013. Er medlem af Advokatrådets Uddannelsesudvalg, der beskæftiger sig med efteruddannelse.
Glem alt om de ufine tricks
Advokat Mette Højberg underviser i hovedforhandling på Advokatuddannelsen. Det handler om at formidle de helt praktiske værktøjer til arbejdet i retssalen. Hendes hovedbudskab er ganske enkelt: Opfør dig ordentligt!
Sammen med fem andre advokater underviser Mette Højberg på advokatuddannelsen, når der er hovedforhandling på programmet. Selvom de kommer fra vidt forskellige kontorer, er der enighed om de værdier, som de formidler til de fuldmægtige, der følger kurserne.
- Vi har fokus på, hvordan du opfører dig over for din klient og modpartens advokat, både når du forbereder hovedforhandlingen, og når du går i retten. Vi forsøger at give de gode værdier videre, og få deltagerne til at forstå, at selvom du er midt i et konfliktområde, og der er meget på spil for din klient, så tag en dyb indånding, lad dig ikke kue af situationen – bevar sagligheden og dermed også overblikket. Din opgave er at være saglig, at samarbejde og vise respekt over for alle parter – modparten, modpartens advokat og retten. Glem alt om de ufine tricks, drop den bedrevidende attitude og stik ikke en kæp i modpartens hjul for eksempel ved at komme med dokumenter på et tidspunkt, hvor det er for sent for modparten at reagere, hvis du har mulighed for at undgå det. Man varetager sin klients interesser bedst ved at få et godt samarbejde med modpartens advokat i forberedelsen op til hovedforhandlingen.
- Vi diskuterer rollen som advokat rigtig meget. Deltagerne kommer med eksempler fra deres dagligdag, og vi taler om, hvorfor det er så vigtigt at kunne holde sin sti ren, at dårlig opførsel ofte bliver husket, og som regel rammer det dig som en boomerang på et andet tidspunkt. I bund og grund handler det om helt fra begyndelsen af sin karriere at få de gode vaner og lære at tage sig tid til at stikke en finger i jorden for ikke at lade sig rive med. Ellers varetager du i sidste ende ikke din klients interesser, ligesom du giver køb på dit eget ry. Det er vigtigt at få en god diskussion, om de her ting på kurset, for det er en svær balancegang, som man skal lære.
Jeg fortæller om mine succeser og fejl
Mette Højberg underviser “i det mest praktiske overhovedet” og oplever ofte et ønske om mere teori.
- Jeg underviser i alt det, du ikke kan læse dig til i bøgerne, og det kan føles lidt uvant i starten, for de fleste fuldmægtige kommer næsten direkte fra universitetet, hvor de har haft fokus på det teoretiske i fem år. Men min undervisning handler om håndværket. Du kan sige, at det er en slags mesterlære, som også er helt lavpraktisk på nogle felter. Vi taler om alt fra, hvilken side i retten du skal sidde i, og hvordan du tiltaler dommeren, til hvordan du indleder og afslutter et indlæg. Ja, det er så praktisk, at vi for eksempel foreslår, at du opdeler din procedure i tre, fire punkter, og at du har dit manuskript opdelt i et omslag til hvert punkt, sådan at du automatisk holder en pause, når du lægger et punkt væk og tager det næste frem. Det giver dommeren mulighed for at følge med. Vi har i det hele taget fokus på at sørge for, at dommeren er med – hold for eksempel øje med, om han er færdig med at notere, før du går videre.
Mette Højberg har undervist på uddannelsen i et par år, og synes at det både er bekræftende og en positiv oplevelse. Men nogen piedestal sætter hun ikke sig selv op på.
- Det er altid sjovt at tale om noget, man brænder for. Jeg fortæller både om mine succeser og fejl. Der er ingen, der er fejlfri, og det skal man også kunne navigere i.
Mette Højberg
Advokat, Bech Bruun. Beskæftiger sig med alle former for erhvervstvister og yder rådgivning til større danske og internationale virksomheder i forbindelse hermed. Fører voldgiftssager samt nationale og internationale retssager inden for erhvervsforhold. Har i to år undervist på Advokatuddannelsen.
Det største udbytte er netværket
Niklas Stentoft Klug er netop begyndt på Advokatuddannelsen, og der tegner sig allerede nu et billede af et godt og langtidsholdbart netværk.
Hvis Niklas Stentoft Klug skal pege på en enkelt ting, som efter blot et par moduler giver ham udbytte, er det sammenholdet på Advokatuddannelsen.
- Du følger mere eller mindre det samme hold, og langt de fleste har valgt ikke at tage hjem om aftenen. Det betyder, at der er tid til at være sammen og lære hinanden at kende. Jeg har været rigtig heldig at komme på et hold med masser af sociale mennesker. I starten talte vi meget job, men allerede nu har vi fået et fællesskab, som betyder, at der er mulighed for også at ses i anden sammenhæng. Jeg tror bestemt, at det kan udvikle sig til at være et rigtig godt og langtidsholdbart netværk, der på sigt kan bruges til faglig sparring, siger Niklas Stentoft Klug.
Et andet vigtigt udbytte er muligheden for at høre, hvordan tingene fungerer på andre kontorer.
- Hvis jeg for eksempel synes, at jeg har haft en hård uge, kan det være beroligende, når jeg hører, at andre i perioder har det på samme måde eller endda hårdere. Desuden arbejder jeg selv på et specialistkontor, og her kan det være en hjælp at spejle sig i, hvordan andre kontorer på samme størrelse fungerer, og hvilke opgaver mine kolleger udfordres med.
Niklas Stentoft Klug har en forventning om at få en praktisk tilgang til sit job under uddannelsen.
- Mit job giver mig mulighed for at føre eller være en del af flere retssager, alt fra småsager til sager af større omfang økonomisk og fagligt. Derfor har det været en stor hjælp at få bekræftet, at jeg er på rette spor i hele den praktiske del af eksempelvis forberedelse af retssagen. Jeg har fundet ud af, at man for eksempel kan skrive en stævning på mange forskellige måder og har fået mere fokus på, at det er vigtigt, at den ikke blot er målrettet modpartens advokat og dommeren, men at den er tilgængelig for alle sagens parter.
Tidsforbruget er overskueligt
En anden praktisk lære er redskaber til at håndtere vanskelige situationer i samarbejdet med klienter.
- I begyndelsen havde jeg meget fokus på at løse den juridiske tvist, når jeg blev stillet en opgave, men det har været en øjenåbner for mig, at jobbet i så høj grad handler om at håndtere den person, som du sidder overfor, og som du skal rådgive. Hvordan får jeg for eksempel dæmpet gemytterne, hvis klienten er meget vred – eller på den anden side, hvordan får jeg en stille person til at føle sig tryg og åbne sig, så jeg kan forstå hans virkelige behov og derved give ham den bedst mulige rådgivning.
Niklas Stentoft Klug skal nu på det tredje ud af otte moduler, og indtil videre synes han, at tidsforbruget til forberedelsen har været overskueligt.
- Det er begrænset, hvor meget forberedelse og læsning der er op til det enkelte kursus, da der ikke er decideret forberedelseskrav, og jeg har da også et indtryk af, at de fleste samler kursusmaterialet i mapperne, og så læser det op, når eksamen nærmer sig. Det er derfor mest de tre dage, der går fra arbejdstiden, der er en udfordring i hverdagen. I praksis betyder det, at det kan være nødvendigt at løbe lidt hurtigere i dagene op til kurset for at få overblik over og styr på sagerne, men jeg føler, at der fra mine kollegers side bliver taget hensyn, og jeg har hele tiden en dialog med partnerne om, hvordan det går, så de også følger med i forløbet. I det store hele er den største forskel for mig – i forhold til for blot et år siden, hvor jeg var studerende – ikke, at jeg deltager i advokatuddannelsen, men at jeg nu har et fuldtidsarbejde.
Niklas Stentoft Klug
Bachelor fra Aarhus Universitet, kandidatgrad fra Københavns Universitet i 2013. Advokatfuldmægtig hos Molt Wengel Advokatpartnerselskab.
Advokatuddannelsen
Uddannelsen i dens nuværende form har eksisteret siden 2008 og har fokus på at udvikle de grundlæggende kompetencer, der kræves for at udøve advokathvervet.
Advokatuddannelsen har godt 400 deltagere om året. De er primært advokatfuldmægtige, men også dommerfuldmægtige, anklagere og virksomhedsjurister følger kurserne. Betingelserne for at blive advokat følger af retsplejelovens § 119 og kræver som udgangspunkt, at man er advokatfuldmægtig på et advokatkontor i tre år, samt består eksamen i advokatuddannelsens teoretiske del og en praktisk retssagsprøve.
Det er Justitsministeriets Kursusudvalg, som er ansvarlig for advokatuddannelsen, den skriftlige eksamen og retssagsprøverne. Udvalget består af ni medlemmer, som er udpeget af Justitsministeren efter indstilling af Advokatrådet, Præsidenterne for landsretterne, Sø- og handelsretten samt byretterne, Danske Advokater, DJØF og Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige samt ministeriet selv.
Den teoretiske del
Advokatuddannelsens teoretiske del tager cirka et år og består af otte fag over samlet set 20 dage.
- Retssagens forberedelse (3 dage)
- Relationen mellem advokat og klient (2 dage)
- Forhandling, hvidvask og klientkonto (3 dage)
- Kommunikation (3 dage)
- Regnskabsforståelse (2 dage)
- God Advokatskik I (2 dage)
- Hovedforhandlingen (2 dage)
- God Advokatskik II (3 dage)
Læs mere om hvert enkelt fag på www.advokatsamfundet.dk/Uddannelse/Advokatuddannelsen/OmUddannelsen.
Skriftlig eksamen
Den teoretiske del afsluttes med en skriftlig eksamen af tre timers varighed, som Advokatsamfundet afholder fire gange årligt.
Man har tre forsøg til at bestå den skriftlige eksamen, og lykkes det ikke, kan man ikke blive advokat.
Senest fire uger før eksamen annonceres de to eller tre udvalgte kurser, der eksamineres i, og som er godkendt af Justitsministeriets Kursusudvalg. Alle eksamener indeholder spørgsmål om god advokatskik.
Den praktiske retssagsprøve
Som en del af advokatuddannelsen skal deltagerne bestå en retssagsprøve.
Retssagsprøven kan aflægges ved byretten, landsretten og Sø-og Handelsretten og kan gennemføres på et hvilket som helst tidspunkt i fuldmægtigtiden. Der er ikke krav om, at fuldmægtigen forinden har tilmeldt sig eller gennemført advokatuddannelsen eller bestået den skriftlige eksamen.
Det er retten, der skal tage stilling til, om en given sag er egnet til retssagsprøven. For at retten godkender sagen som retssagsprøve, skal sagen som udgangspunkt indeholde bevismæssige og juridiske problemstillinger, forelæggelse, afhøringer og procedure. Når sagen er godkendt, skal den anmeldes til Advokatsamfundet, som udpeger en censor. Fuldmægtigens præstation vurderes af dommeren i sagen og den udmeldte censor. Også til retssagsprøven har man tre forsøg.
Det sker, at en fuldmægtig ikke kan finde en egnet sag inden for tre år, eller at sager, som er godkendt som retssagsprøve af domstolene, forliges. Den fuldmægtige kan derfor undtagelsesvis aflægge retssagsprøven i en fiktiv sag. Advokatsamfundet afholder tre gange årligt retssagsprøve i en fiktiv sag, hvor en dommer og censor vurderer den fuldmægtige efter samme kriterier som ved den praktiske retssagsprøve. Ansøgning om deltagelse i retssagsprøven i en fiktiv sag skal godkendes af Justitsministeriets Kursusudvalg. Man kan først ansøge, når man har mindre end et år tilbage af sin fuldmægtigtid.
Hvem underviser?
Der er i øjeblikket tilknyttet 43 undervisere på advokatuddannelsen.
Underviserne kommer fra hele landet, fra alle typer og størrelser af advokatkontorer, og de er hovedsageligt praktiserende advokater. Typisk har de mellem fem og ti års erfaring som advokater og er stærke inden for hver deres felt. For eksempel fører advokaterne i fagene retssagens forberedelse og hovedforhandling mange retssager, og der bliver lagt vægt på, at de viderebringer egne erfaringer, og dermed gør undervisningsmaterialet levende.
Økonomi
Advokatuddannelsen er non-profit. Det er Justitsministeriets Kursusudvalg, som godkender budget og deltagerbetaling sammen med Justitsministeriet.
Evaluering af uddannelsen
For at sikre at advokatuddannelsen er tidssvarende og af høj kvalitet, gennemføres nu en evaluering.
Evalueringen har fokus på en række områder og personer. Blandt andet skal dimittender og arbejdsgivere spørges, hvordan de vurderer udbyttet af uddannelsen i forhold til formålet. Desuden skal uddannelsens indhold, rammer og organisering vurderes. Dataindsamlingen vil blive foretaget blandt andet ved hjælp af interviews og spørgeskemaer med dimittender, arbejdsgivere og undervisere.
Undersøgelsen, som er støttet af Dreyers Fond, bliver gennemført i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut i løbet af 2014.