En afgørelse fra Advokatnævnet om tilsidesættelse af god advokatskik kan indbringes for retten. Tjek den omfattende praksis om god advokatskik og lad en kollega føre sagen, råder nævnets advokat.
Af advokat Jakob S. Arrevad, Horten, advokat for Advokatnævnet
Advokatnævnet træffer hvert år en række afgørelser, hvor advokater bliver pålagt en sanktion af nævnet, fordi god advokatskik er tilsidesat. En del af disse advokater ønsker at få afgørelsen prøvet ved domstolene.
Men inden beslutningen træffes og der bruges kræfter på sagen, er det værd at tjekke nogle helt grundlæggende principper, sådan at domstolsprøvelsen kommer til at forløbe både enklere og med fokus på god advokatskik.
Her er samlet en række punkter, der er tænkt som en hjælp til overvejelsen af at få sagen prøvet ved domstolene – men de må ikke opfattes som et forsøg på at afskære domstolsprøvelse. Vi er alle interesseret i, at der er klarhed over, hvad der er god advokatskik og hvad der er en tilsidesættelse af god advokatskik. Det er Advokatnævnet, der fastlægger dette, men under domstolskontrol.
Vær opmærksom på, at tjeklisten her ikke er udtømmende, men hvis du som advokat kommer i den situation, at du skal tage stilling til at få din sag prøvet ved domstolene, er det en god idé at løbe den igennem.
Tal med en kollega
Det er altid svært at vurdere egne sager, og friske øjne kan bidrage til forståelse og vurdering. Tal med en kollega om din sag – allersenest når du modtager kendelsen.
Lad kollegaen føre sagen
Det er erfaringsmæssigt svært at føre egne sager, og en god kollega kan bidrage til, at de rette synspunkter fremføres. Lad derfor kollegaen føre sagen, hvis afgørelsen skal indbringes for domstolene.
Husk det er en ny sag mod Advokatnævnet
Det er væsentligt at have for øje, at sagen skifter karakter, hvis den indbringes for retten. Den oprindelige klager er ikke længere part i sagen (men måske vidne). Den nye part er Advokatnævnet.
Det er en ny sag i den borgerlige rets former
Det er ikke en ‘ankesag’, men et selvstændigt nyt søgsmål med Advokatnævnets fældende afgørelse som genstand, jf. retsplejelovens § 147 d, stk. 3.
Påstand om frifindelse er afvisningsgrund
Da det er Advokatnævnets afgørelse, der indbringes til prøvelse, er det i retsplejelovens § 147 d, stk. 1, 2. pkt., anført, at rettens reaktionsmuligheder er enten at stadfæste, eller at ændre, hvis retten mener, at der for eksempel er dele af kendelsen, hvor god advokatskik ikke er tilsidesat, eller helt at ophæve afgørelsen, hvis der efter rettens opfattelse ikke er sket en tilsidesættelse af god advokatskik. Retten kan også ændre sanktionsfastsættelsen, hvilket kan komme på tale, hvis væsentlige dele af Advokatnævnets begrundelse ændres. Sagsøgers påstand skal afspejle rettens reaktionsmuligheder.
Risiko for dækning af retssagens omkostninger
Domstolene har indfortolket i retsplejelovens § 147 d, stk. 1, 2. pkt., at sagen også kan hjemvises til fornyet behandling, og det er ligeledes accepteret, at Advokatnævnet af egen drift kan genoptage behandlingen – i begge situationer, hvis der kommer væsentlige nye oplysninger. Har advokaten ikke bidraget til sagens behandling for Advokatnævnet, kan en afgørelse om fornyet behandling betyde, at advokaten må dække retssagens omkostninger, selvom advokaten som udgangspunkt får medhold i en påstand om fornyet behandling. Advokaten, der ikke har deltaget i sagens behandling for Advokatnævnet, kan risikere, at det samme vil gøre sig gældende, selvom sagen ikke hjemvises/genoptages.
Kun tilsidesættelse af god advokatskik kan indbringes
Frifindende dele af Advokatnævntes kendelse kan ikke indbringes – og det gælder også for klager, der ikke har nogen selvstændig ret til at forfølge sagen længere end til Advokatnævnets afgørelse. Har Advokatnævnet fundet, at god advokatskik ikke er tilsidesat, er den afgørelse således endelig.
Sædvanligvis skal sagsøger oplyse sagen
Da det er en ny sag, er det ikke sikkert, at alt, hvad der har været præsenteret for Advokatnævnet, er relevant for domstolenes prøvelse. Det materiale, der under Advokatnævnets behandling er tilgået sagen, er sendt til advokaten, der ud af dette kan medtage, hvad der skønnes relevant for den nye sag.
Sagens genstand er spørgsmålet om god advokatskik
Advokatnævnets behandling af sagen skulle – med hjælp fra blandt andre den advokat, der klages over – være behandlet omhyggeligt og forsvarligt, men der kan være tilfælde, hvor der er væsentlige formelle indsigelser mod behandlingen. Sådanne skal selvfølgelig behandles, men det centrale i prøvelsen er, om der er sket en tilsidesættelse af god advokatskik. Det er her, domstolenes prøvelsesret er med til at fastlægge indholdet af ‘god advokatskik’.
Sjældent nye og principielle spørgsmål
Der er offentliggjort mange afgørelser fra Advokatnævnet og afgørelser fra domstolsprøvelsen, og der findes en omfattende behandling af ‘god advokatskik’ i bøger og løbende i Advokaten. Det er anbefalelsesværdigt at gennemgå dette materiale, da der er en række områder, hvor praksis er entydig, og hvor en domstolsprøvelse af den konkrete sag måske ikke kan forventes at kunne ændre denne retstilstand.
Bødeniveauet er prisreguleret
En forståelig indvending mod en afgørelse kan være, at et tilsvarende tilfælde tidligere er blevet sanktioneret mildere. Men det er her vigtigt at se på, hvornår den ‘mildere’ afgørelse er truffet. Bødeniveauet blev justeret i 2001 og i 2007.
Normalbøden fra 2007 på 10.000 kroner dækker bredt
Bødefastsættelsen i Advokatnævnskendelser er, som i andre situationer, et samlet skøn, hvor udgangspunktet er en bøde på 10.000 kroner, hvis Advokatnævnet finder, at der er sket en tilsidesættelse. Fra dette udgangspunkt sker der en vurdering af mulige egentlig formildende omstændigheder og skærpende omstændigheder (for eksempel tidligere tilsidesættelser). Indgår der flere klagepunkter vil disse indgå i den samlede bedømmelse.
Fastslår Advokatnævnet, at der er tilsidesættelser, kan en domstolsprøvelse måske fastslå, at en del af handlemåden er acceptabel, men bøden er uændret, da den samlede bedømmelse stadig ligger inden for ‘normalområdet’. En del domstolsprøvelser har det sigte at få bøden nedsat til under 10.000 kroner, således at der ikke sker offentliggørelse. Det er helt legitimt, som det er legitimt at søge en del af en kendelse ændret, da der, efter advokatens opfattelse, er sket en forkert bedømmelse, men da ‘normalområdet’ er bredt, kan det ikke altid forventes, at en ændret bedømmelse af den ene del af afgørelsen fører til en ændring af sanktionen.
Offentliggørelse eller ikke
Det er fastslået i domstolspraksis, at spørgsmålene om, hvornår der skal/ikke skal ske offentliggørelse af Advokatnævnets afgørelser ikke er en del af den prøvelse af afgørelsen, der finder sted efter Retsplejelovens særlige bestemmelser i kapitel 15 a.
Det er lovgiver, der har bestemt, at der skal ske offentliggørelse, og det er det grundlag, som Advokatnævnet handler efter, således at der sker offentliggørelse af alle afgørelser, der medfører bøde på 10.000 kroner og derover. Normalt sker offentliggørelsen først, når afgørelsen er endelig, men der kan i alvorligere situationer ske offentliggørelse tidligere.
Advokatnævnet har en række faste advokater fordelt over hele landet til at repræsentere nævnet ved domstolsprøvelsen af nævnets kendelser. I øjeblikket er der seks faste advokater.
Jacob Arrevad
Advokat og partner, Horten. Har igennem en årrække været en af Advokatnævnets faste advokater, han har deltaget i arbejdet med udformning af AER ved den seneste revision som medlem af det udvalg, der indstillede til Advokatrådet, og har skrevet artikler om god advokatskik.
ADVOKATNÆVNET
Retsmæglers overtrædelse af god advokatskik
Advokatnævnet har for første gang haft lejlighed til at vurdere en adfærdsklage over en advokat, der var beskikket som retsmægler.
Der var klaget over, at pågældende retsmægler havde optrådt i strid med retsplejelovens § 272 og § 275 og Domstolsstyrelsens etiske retningslinjer for personer, der er udpeget som retsmæglere, idet advokaten efter klagers opfattelse ikke havde optrådt upartisk og neutralt.
Det fremgår af betænkning nr. 1482/2006, at Advokatnævnet efter omstændighederne må antages at kunne behandle klager over en advokatmæglers optræden m.v. i forbindelse med en retsmægling, jf. retsplejelovens § 147 b. Herefter anså Advokatnævnet sig for at være kompetent til at behandle klagen.
Den indklagede advokat havde ikke besvaret Advokatnævnets anmodninger om at fremkomme med sine bemærkninger til klagen, hvorfor nævnet efter praksis lagde klagers oplysninger til grund for afgørelsen.
Advokaten blev tildelt en irettesættelse, idet Advokatnævnet ikke tidligere havde taget stilling til spørgsmålet om overtrædelse af god advokatskik for advokater, der var beskikket som retsmæglere.