Forandringsvinde blæser i vest
Det Danske Advokatsamfunds formål er:
· at værne om advokaters uafhængighed og integritet,
· at påse og håndhæve opfyldelsen af de pligter, der påhviler advokater,
· at sikre advokaters faglige kompetence, og
· at virke til gavn for det danske retssamfund.
Nu er sommeren forbi, og vi er alle igen trukket i arbejdstøjet. Imellem håndteringen af to ’hastesager’ var der lige tid til en mental gennemgang af vore fire formålsben. Ofte skriver jeg om det sidste. Og det første. Tilsyns- og håndhævelsesbenet er der umiddelbart lidt mindre musik i.
Imidlertid har det været stærkt i fokus på de indre linjer i den forgangne del af 2012, og det er med glæde jeg kan skrive, at vores sekretariat har leveret en fantastisk indsats for sammen med Advokatnævnet at få klagesagsbehandlingen i smult vande. Ikke at der var frygtelige problemer, men sagsbehandlingstiden og -kvaliteten var udfordret, og der var generelt behov for strømlining og opkvalificering af indsatsen. Vi kommer ikke til at hvile på laurbærrene, men vil holde den gode kadence.
Advokatrådet drøfter ofte tilsynsopgaverne i sammenhæng med spørgsmålet om advokaternes uafhængighed. Vi betragter det som afgørende vigtigt, at vi får løst tilsyns- og håndhævelsesopgaven på en sådan måde, at offentligheden kan være helt tryg ved habiliteten og kvaliteten i arbejdet, mens advokaterne omvendt kan være sikre på, at de underkastes en uafhængig behandling, hvor uafhængigheden ikke blot er uafhængigheden af misforstået kammerateri, men navnlig uafhængigheden af statsmagten.
Den seneste fornyelse (til det værre) i det europæiske advokatlandskab blev lanceret med oprettelsen i England af SRA, the Solicitors Regulation Authority, fulgt op af en vidtgående advokatreform, der fra 1. oktober 2011 tillod etablering af såkaldte Alternative Business Structures (’ABS’), hvorfra man kunne levere juridiske ydelser selvom virksomheden havde andre (og måske mere væsentlige) aktiviteter og hverken direkte eller indirekte var ejet eller kontrolleret af advokater, som det fremgår andet steds i dette blad, ser i hvert fald nogle advokater positivt på denne udvikling.
Reguleringen er omfattende og forekommer gennemarbejdet. Der er derfor allerede en risiko for, at den vil påvirke retsudviklingen i andre europæiske lande, i første omgang selvfølgelig Irland og Skotland. Set i det lys har det været naturligt for Advokatrådet at være i dialog med såvel LAW SOCIETY som SRA og høre om det første års erfaringer på området.
Mine umiddelbare indtryk er delte. Jeg synes på den ene side, at man i England er gået alt for vidt for at (de-)regulere sig ud af advokaternes stilling på visse kerneområder af juridisk rådgivning. Baggrunden har været en undervurdering fra de engelske kollegiale sammenslutningers side af ’politikken’ i disse spørgsmål – og manglende fodslag mellem en flerhed af solicitor- og barristerorganisationer. På den anden side er verden ikke gået under. Det bekræftes ved nærmere studium af strukturer og bemanding af de nye organer, at advokaterne stadig selv spiller en central rolle, på en måde, der som med vores eget Advokatnævn sikrer den branchemæssige forståelse og indsigt på området. Dertil kommer, at selve SRA alt efter smag og behag kan kaldes en selvstændig institution, der er tilpas uafhængig af stat og regering til, at man stadig til en vis grad kan hævde, at standens generelle uafhængighed er intakt.
Fra Advokatrådets side vil vores politik dog fortsat være at arbejde for en fastholdelse af den ordning, vi har her i Danmark – en ordning, der bevarer det udgangspunkt, at advokatvirksomhed udøves af advokater. Og at tilsynet og disciplinærforfølgningen fortsat er henlagt til en af staten uafhængig organisation, nemlig Advokatsamfundet.