Advokatsamfundets rødder i lokalsamfundet
Ingen gider være med, hvis det bare er en kaffeklub. Sådan lyder det fra formanden for det udvalg, der har vurderet om Kredsbestyrelserne skal nedlægges eller udvikles. Kontakt til landets otte kredsbestyrelser har vist, at der er et stort ønske om at værne om kredsbestyrelserne – men det skal ske med nye, meningsfulde opgaver, der former det lokale arbejde. Og her er der masser af ideer. Klagesagsbehandling, advokatetik og uddannelse står højt på ønskelisten, som skal gøre det endnu mere attraktivt at være Advokatsamfundets rødder i lokalmiljøet.
Nyt liv til kredsbestyrelserne
Advokatetikken er en kerneværdi, som kredsbestyrelserne skal være med til at værne om. Sådan lyder det fra formanden for den arbejdsgruppe, som har set på, hvordan det lokale arbejde skal udvikle sig i fremtiden.
Af Hanne Hauerslev, pressechef, Advokatsamfundet
Arbejdsopgaverne i kredsbestyrelserne skal være vigtige. De skal give mening. Ellers er der ikke noget for advokaterne at mødes om.
Det konstaterer advokat og rådsmedlem Lars Rasmussen, der siden 2011 har stået i spidsen for en arbejdsgruppe, som er nedsat af Advokatrådet, og som har haft til opgave at vurdere kredsbestyrelsernes rolle i fremtiden.
- Spørgsmålet er, om kredsbestyrelserne bør nedlægges, eller om de skal bevares mod til gengæld at få en rolle, så det også bliver attraktivt at tage del i bestyrelsesarbejdet, forklarer Lars Rasmussen.
Inden reformen i 2008 var kredsbestyrelserne involveret i klagesagsbehandlingen ved Advokatnævnet. De tog sig af salærklager, hvor de afsagde kendelser som første instans. Samtidig tog de del i behandlingen af adfærdsklager, hvor opgaven var at udarbejde indstillinger til Advokatnævnet. Med reformen blev kredsbestyrelserne stort set taget ud af klagesagsbehandlingen, da begge opgaver herefter blev varetaget af Advokatnævnet.
Efter de nye regler kan kredsbestyrelserne bistå nævnet ved behandlingen af klager over advokater, og det gælder især i principielle sager og komplicerede salærklager.
- Men det har Advokatnævnet stort set ikke benyttet sig af frem til 2012, og det har betydet, at kredsbestyrelserne ikke havde en vigtig opgave at mødes omkring, siger Lars Rasmussen.
Det skal være attraktivt at være med
Tilbage stod efter 2008 primært den kollegiale samtale, det kollegiale tilsyn og opgaven med at varetage valget af medlemmer til Advokatnævn og Advokatråd.
- Men fra 2009 til 2011 blev der på landsplan alene gennemført 13 kollegiale samtaler. Det siger noget om, at behovet har været meget begrænset, og det er naturligvis ikke nok til at gøre kredsbestyrelsesarbejdet interessant – også set i lyset af, at der rundt om i landet findes advokatforeninger, der ikke er forankret i Advokatsamfundet. Mange af dem fungerer rigtig godt, og visse steder står de for afholdelsen af både sociale- og faglige arrangementer. Jeg ser ingen grund til, at kredsbestyrelserne går i konkurrence med advokatforeningerne, siger Lars Rasmussen, der via arbejdsgruppen har haft kontakt til alle kredsbestyrelser.
- Tilbagemeldingen fra kredsbestyrelserne har været helt klar, fortæller Lars Rasmussen. Kredsbestyrelserne ser sig gerne bevaret. Men det er under den forudsætning, at de får tilført meningsfulde opgaver, som kan danne en ramme for arbejdet. Det skal være attraktivt at være med i bestyrelsesarbejdet – og ingen gider være med, hvis det bare er en kaffeklub.
Øverst på ønskelisten fra kredsbestyrelserne over opgaver står deltagelse i behandlingen af klagesager ved Advokatnævnet.
- Klagesagerne er interessante at deltage i, fordi det er forbundet med arbejde, der dybest set handler om at forholde sig til salær- og adfærdsspørgsmål og dermed også til god advokatskik, siger Lars Rasmussen. For medlemmerne af kredsbestyrelserne giver det rigtig god mening at holde sig ajour og samtidig have indflydelse på, hvad god advokatskik er – og i det hele taget at tage del i bestræbelserne på at holde fanen højt for standen i forhold til omverdenen.
- Det hænger tæt sammen med, at advokatetikken er en kerneværdi for alt det arbejde, der foregår i Advokatsamfundets regi – og derfor også noget, som kredsbestyrelserne konstant skal arbejde med, siger Lars Rasmussen, der imidlertid også ser andre mulige arbejdsopgaver for kredsbestyrelserne.
Andre opgaver for kredsbestyrelserne
- Kredsbestyrelserne skal være bindeled til Advokatrådet og Advokatnævnet. De er helt naturligt et talerør i lokalmiljøet for Advokatsamfundet. Det kan være i forbindelse med orientering om væsentlige advokatmæssige spørgsmål og indsatsområder – eller det kan gå den anden vej – for kredsbestyrelsesmedlemmerne er de lokale øjne, der vil kunne opfange og orientere Advokatsamfundet, hvis der i relation til en kollega måtte opstå behov for støtte- eller tilsynsforanstaltninger, siger Lars Rasmussen.
Mægling er et eksempel på en anden opgave, som i visse sammenhænge kunne ligge i regi af kredsbestyrelsen.
- Det kan være, hvis to advokater er i konflikt, for hvis en sådan konflikt kan løses af kredsbestyrelsen ved mægling, betyder det jo, at der kommer en klagesag mindre i nævnet.
Kort om Lars Rasmussen
Advokat, partner i Kielberg Advokater A/S, Odense og medlem af Advokatrådet siden 2009. Tidligere formand for kredsbestyrelsens 5. kreds – nu 4. kreds.
Vores arbejde sikrer et nuanceret syn på sagen
Netværket og ønsket om at deltage i det kollegiale arbejde er det, der har fået advokat Flemming Hartvig Pedersen fra Odense til at bruge seks år på arbejdet i kredsbestyrelsen. Han ser masser af udviklingsmuligheder for bestyrelsesarbejdet i fremtiden.
- I bund og grund kan jeg godt li’ det kollegiale arbejde. Det er givende på mange forskellige måder. Jeg oplever, at der er masser af interaktivitet, fordi vi arbejder med noget fælles, jeg får en god føling med, hvad der rører sig i branchen, og jeg er samtidig med til at påvirke udviklingen af arbejdet i kredsene, siger Flemming Hartvig Pedersen, der på sjette år er med i kredsbestyrelsen på Fyn.
Han kom oprindelig med, fordi der på hans arbejdsplads er en tradition for at involvere sig i kredsbestyrelsen.
- Jeg vil gå så langt som til at sige, at det er en kultur, vi har her på kontoret, fordi vi synes, at bestyrelserne spiller en vigtig rolle for branchen. Vi får jo ikke honorar for det arbejde, vi lægger her, men til gengæld får vi meget andet. Et godt netværk er en stor del af det, og det er med til at skabe et behageligt arbejdsklima i hele retskredsen. For når vi taler sammen og kender hinanden, bliver vi også automatisk bundet tættere sammen. Vi har fælles mål i bestyrelsesarbejdet, og det smitter af på andre planer – også når vi er modparter. Jeg har oplevet, at jeg knytter mig mere til nogle end andre, og det helt tætte netværk er værdifuldt for mig, hvis jeg for eksempel skulle få en sag, som jeg må henvise til en anden på grund af habilitetskonflikt, siger Flemming Hartvig Pedersen.
En uformel snak med kolleger
Efter en lang periode, hvor Kredsbestyrelserne primært har taget sig af vanskelige, principielle sager, som Advokatnævnet sendte i høring, er der nu fokus på at bistå Advokatnævnet med at forberede sager.
- Vi får stadigvæk sager til høring, og det er super godt, for jeg ser det som en meget naturlig opgave for bestyrelserne at give input i disse sager. Men igennem det seneste år har vi forestået hele forberedelsen af alle typer klagesager, som indbringes for Advokatnævnet, dvs. såvel adfærds- som salærklagesager. Selvfølgelig tager det tid. Fra overvejelse til indstilling tager en sag mindst fire timer. Men vi får et godt indblik i reglerne og en klar fornemmelse for, hvordan snittet skal være – eksempelvis i en sag om et rimeligt salær – fordi vi hele tiden skal tage stilling og forholde os til problematikken.
Ud over sagsbehandlingen fungerer kredsbestyrelsen også som et kollegialt organ.
- Det er en del af berettigelsen ved at have en kredsbestyrelse. I praksis betyder det, at du som advokat kan rette henvendelse til os som en god kollega for at få en uformel snak. Det kan ske i forbindelse med interne konflikter eller i en situation, hvor der er et behov for at få vejledning og mediation. På samme måde har Advokatrådet mulighed for at kontakte os, hvis man herfra skønner at det kunne være en god idé med en samtale. På den måde er der altid en lokal advokat til at tage sig af problemer i nærområdet.
- Det er jo i sig selv genialt, for det styrker retssikkerheden for den lokale advokat, der måske er kommet ud på et vildspor – det giver mere ro i situationen, end hvis henvendelsen kom direkte fra Advokatrådet, som jo af gode grunde ikke har den samme lokale indsigt, som vi har. Som lokal advokat har du en god føling med, hvad der sker i din egen kreds – i alt fald når man sidder med i kredsbestyrelsen. Det giver os en unik mulighed for at se nuanceret på en sag.
Kort om Flemming Hartvig Pedersen
Advokat, partner hos Focus Advokater i Odense. Medlem af kredsbestyrelsen fjerde kreds på Fyn siden 2007, den seneste periode som formand.
Medlem ved en tilfældighed
Claus Guldager kom med i kredsbestyrelsen, da han stod for tur. Det kom som en overraskelse, men i dag synes han, at det både har givet ham netværk, mulighed for indflydelse og nye vinkler på fagligheden.
- Jeg blev en del af kredsbestyrelsen i Sønderjylland – nu femte kreds – da en kollega for seks år siden ringede og sagde, at jeg var den næste i rækken på den alfabetiske liste. Efter en periode som menigt kredsbestyrelsesmedlem, blev jeg formand. Til foråret falder jeg for reglen om, at man højest kan sidde i kredsbestyrelsen i tre valgperioder. Til gengæld har jeg fået smag for at engagere mig i kollegialt arbejde, og derfor overvejer jeg at engagere mig i andre fora – enten i Advokatrådet eller i Advokatnævnet, siger Claus Guldager, der generelt synes, det er berigende at deltage i det kollegiale arbejde.
- Først og fremmest har det givet mig kontakt til kolleger over hele landet. Medlemmerne fra kredsbestyrelserne mødes med Advokatrådsrepræsentanter og advokatmedlemmer af Advokatnævnet til den årlige Fællessamling. Jeg har også mødt kolleger i forbindelse med udvalgsarbejde – det gælder for eksempel i organisationsudvalget, som jeg har været engageret i. Det har givet mig et andet netværk, end jeg ellers ville have fået mulighed for at få del i.
- Dernæst synes jeg, at det er spændende at være med til at løfte de opgaver, som påhviler Advokatsamfundet. Som medlem af kredsbestyrelsen bistår du Advokatrådet og Advokatnævnet. Som kredsbestyrelsesmedlem er du dermed tæt på advokatregulering, tilsyn og klagesagsbehandling.
- Jeg ser det som en pligt at deltage i det kollegiale arbejde. Men det er ikke en sur pligt. Hvis ingen stiller op til råd, nævn og kredsbestyrelser, kan det her vigtige arbejde ikke lade sig gøre. Og så er uafhængigheden truet.
Nye vinkler på fagligheden
- Arbejdet i bestyrelsen har givet mig nye vinkler på min faglighed. Især arbejdet med at vurdere, hvad der er god advokatskik, er jeg blevet skarp til. Tidligere behandlede vi mange klagesager i kredsbestyrelsen. Vi afgjorde salærklagesager i første instans, og vi afgav indstillinger til Nævnet i adfærdsklagesager. Efter en periode, hvor vi kun sjældent blev spurgt til råds, er vi nu igen behjælpelige med klagesagsbehandlingen. Vi er ofte ude i en vurdering af, om en kollega har trådt ved siden af, og vi diskuterer rammerne for advokaters virke og beregning af honorar på møderne.
- Det har ført til, at jeg siden er blevet spurgt, om jeg vil undervise i faget advokatskik på Advokatuddannelsen. Det var næppe sket, hvis jeg ikke havde været kredsbestyrelsesmedlem – og jeg havde på den anden side måske heller ikke sagt ja, for jeg mener, at det er en ansvarsfuld opgave, som kræver, at jeg er helt inde i stoffet og de etiske problemstillinger, siger Claus Guldager.
- Det kollegiale arbejde er tidskrævende, og det er selvfølgelig noget, som man skal forholde sig til, når man stiller op. Alligevel vil jeg gerne anbefale andre at gøre det samme, for jeg har fået nogle dimensioner på mit virke, som jeg ellers ikke havde fået. Som kredsbestyrelsesmedlem får jeg muligheden for at træde ind i en anden rolle, når vi bistår Nævnet. Her er vi en slags dommere. Der er altså enormt stor forskel på det arbejde, og det, som jeg udfører for mine klienter.
Det er grunden til, at Claus Guldager håber, at kredsbestyrelserne også fremover skal bistå Advokatnævnet – også når sagspuklen er nedbragt.
- Forberedelsen af nævnssager er en grundsten i kredsbestyrelserne. Men der bruges rigtig mange timer til det arbejde. Derfor synes jeg, at man kan overveje at skabe mulighed for at vælge flere ind i kredsbestyrelserne, sådan at der bliver flere hænder til at løfte sagerne.
En anden opgave, som Claus Guldager synes kunne ligge naturligt i kredsbestyrelserne, er at sørge for, at der er god kontakt til byretterne.
- Kredsbestyrelserne kunne være et godt forum for kontakten til domstolene. Jeg kunne godt se os holde et årligt møde med de tre byretspræsidenter i min kreds.
Undervisning af lokale kolleger
Efteruddannelse i advokatret står også på listen over ideer til fremtidige opgaver.
- Det handler ikke om at drive kursusvirksomhed, men nu hvor vi sidder inde med ekspertisen og den gode kontakt til Kronprinsessegade 28, ville det være naturligt at undervise lokale kolleger i eksempelvis advokatetik og andre advokatretlige emner, der eventuelt kan godskrives som lovpligtig efteruddannelse.
- Spørgsmålet er også, om kollegerne kunne bruge kredsbestyrelsesmedlemmerne mere aktivt? Jeg kunne godt tænke mig, at vi forsøgte at hjælpe med at forebygge nogle af klagesagerne. Måske vi også kunne være med til at løse visse klagesager i opløbet. Vi ser desværre for mange elementære overtrædelser af reglerne om god advokatskik. Det løbende tilsyn er godt, og det er kommet for at blive. Men jeg tror, det kunne gøre en stor forskel, hvis kolleger i højere grad benyttede muligheden for at kontakte en kollega – for eksempel et kredsbestyrelsesmedlem – for at få et godt råd eller hjælp, når en klagesag er under opsejling.
- Hvis en kollega ringer til mig for at få råd eller hjælp, ville jeg være klar med det samme, understreger Claus Guldager.
Kort om Claus Guldager
Advokat siden 1998. Møderet for Højesteret. Mediator i 2005. Certificeret bestyrelsesadvokat 2011. Underviser i God Advokatskik 1 (Advokatuddannelsen). Medlem af Procesretsudvalget siden foråret 2012. Valgt til kredsbestyrelsen og formand for daværende sjette kreds – siden femte kreds – med virkning fra januar 2007.
Vi kommer et spadestik dybere
Hver gang kredsbestyrelsen får en principiel sag, er Birgitte Frølund med til at vurdere kerneværdierne for branchen og tage stilling til, hvordan værdierne beskyttes. Det er vigtigt i en tid, hvor de etiske regler er under pres, mener hun.
For blot få år siden blev de advokatetiske regler opdateret. Det er udtryk for, at vores værdier og måde at tænke på flytter sig over tid. Det mener advokat Birgitte Frølund, der i de seneste to år har siddet med om bordet ved bestyrelsesmøderne i første kreds.
Her er principielle sager ofte til diskussion, og det er hele grundstenen i det arbejde, som kredsbestyrelsen udfører, mener hun.
- Når man skal flytte værdierne, er det vigtigt, at de bliver flyttet den rigtige vej. Derfor er det helt afgørende, at nogen gider være med til at gøre det stykke arbejde.
- Når økonomien er presset i samfundet, kommer de etiske regler under pres – også i vores stand. Her er det rigtig vigtigt at minde hinanden om at holde fast, og derfor spiller kredsbestyrelserne en særlig rolle som supplement til Advokatnævnet. Når vi drøfter de principielle sager, tager vi et værdibaseret udgangspunkt i stedet for et partsbaseret. Vi ser på de konflikter, der foreligger, ud fra, hvad er den rigtige løsning for hele professionen. Derfor er vi meget ofte inde og vurdere kerneværdierne. Det er helt klart det, der driver værket for mig, og som betyder, at jeg her i foråret gerne stiller op til endnu en valgperiode.
Prøv de utraditionelle argumenter af
Birgitte Frølund ser kredsbestyrelsens arbejde som et ekstra debatforum.
- Det er her, vi kan prøve argumenterne af – og jeg mener virkelig, at det er vigtigt, at man ikke holder sig tilbage i diskussionen. Vores debatforum her i første kreds er perfekt til at prøve de utraditionelle argumenter for at komme hele vejen rundt om en problemstilling. De fleste i branchen er vant til at blive konfronteret med problemstillinger, og de færreste holder sig tilbage med deres tanker. Det er ikke særlig svært. Men vi skal et par spadestik dybere i det her forum, hvor vi skal teste de umiddelbare synspunkter, fordi vores svar er væsentlige for hele standen. Det synes jeg både er vigtigt at tage del i og samtidig rigtig sjovt.
Et godt eksempel fra diskussionerne fra kredsbestyrelsen er en sag, der var på dagsordenen sidste efterår.
En advokat blev ansat hos modparten under en sag. Vedkommende havde været godt inde i sagen på sin første arbejdsplads, og spørgsmålet var, om man kan importere en interessekonflikt ved at ansætte den advokat, der har været på den anden side. Kan man overhovedet lade sig ansætte hos modparten, og vil det gøre nogen forskel, hvis den nye arbejdsplads gør alt for at forhindre, at der blive videregivet fortrolige oplysninger?
- Diskussionen var utrolig spændende, fordi vi gik dybere end den umiddelbare gammeldags fortolkning af interessekonflikten – selvom vi endte med at meddele Advokatnævnet, at ja, der var tale om en interessekonflikt.
- Både denne type af sager og de nævnssager, som ikke er spor principielle – men som vi alligevel bruger lang tid på at diskutere i vores kredsbestyrelse – skærper min faglighed. De skubber også til min interesse for at yde et bidrag til, at vi bliver ved med at holde en høj standard for advokatetikken i branchen. Det er mine primære grunde til at bruge en del af min fritid på det arbejde.
- Men derudover får jeg også et stort netværk. Jeg møder mange interessefæller fra alle mulige kroge af branchen. Der er mange ildsjæle, og ingen af os er drevet af kommercielle interesser. Vi stiller op, fordi det er sjovt, givende og udfordrende på en anden måde, end vi møder i dagligdagen.
Kort om Birgitte Frølund
Advokat siden 1992. Møderet for Højesteret. Mediator 2005.
Underviser på Advokatuddannelsen gennem mange år – for tiden i God Advokatskik I.
Medlem af kredsbestyrelsen for 1. kreds.
Værdien af det kollegiale arbejde
Rigtig mange advokater deltager på forskellig vis ulønnet og på frivillig basis i det kollegiale arbejde. Det sker gennem posterne i Advokatrådet, Advokatnævnet og kredsbestyrelserne, som medlemmer af fagudvalg og arbejdsgrupper, som deltagere i det lovforberedende arbejde, ved afgivelse af høringssvar osv. Forestiller man sig, at dette arbejde skulle ske mod sædvanlig advokatbetaling, ville værdien heraf være enorm. Et groft skøn er, at der baseret på tidsforbrug udføres arbejde for op imod 20 millioner kroner pr. år. Det skal ses i forhold til Advokatsamfundets samlede årlige budget på godt 30 millioner kroner.
Valg til de kollegiale organer 2013
Der afholdes valg til posterne i Advokatrådet og kredsbestyrelserne i første halvdel af 2013. Valgene foregår på kredsmøderne, og alle advokater vil modtage en indbydelse fra deres lokale kredsformand til at deltage i valget og kredsmødet.
Valgperioden løber fra Advokatmødet 7. juni 2013.
Valgperioden for medlemmer af Advokatrådet er fire år med mulighed for genvalg for yderligere to år. Der skal gennemføres valg til ti pladser i Advokatrådet.
Valgperioden for medlemmer af kredsbestyrelsen er to år, og alle kredsbestyrelsesmedlemmer er derfor på valg.
Valgperioden for medlemmer af Advokatnævnet er seks år uden mulighed for genvalg. Ingen af de siddende advokatmedlemmer af Advokatnævnet er denne gang på valg.
Valget til Advokatrådets formand sker på Advokatmødet 7. juni 2013. Nuværende formand, Søren Jenstrup, kan genopstille for yderligere to år.
Reglerne for valg til de kollegiale organer findes i Advokatsamfundets vedtægt.
Valgene i de enkelte kredse
1. kreds
Kredsbestyrelsen:
Karen Larsen (formand)
Asger Bagge-Jørgensen
Birgitte Frølund
Majken Johansen
Klaus Kastrup-Larsen
Thomas Weisbjerg
Advokatrådet: Følgende medlemmer er valgt i 1. kreds:
Pernille Backhausen - kan ikke genopstille
Jens Rostock-Jensen - kan ikke genopstille
Line Sofie Bytoft - kan genopstille for yderligere 2 år
Søren Juul - kan genopstille for yderligere 2 år
Jeppe Skadhauge - kan genopstille for yderligere 2 år
Sysette Vinding Kruse - er ikke på valg i 2013.
2. kreds
Kredsbestyrelsen:
Henrik Oehlenschlæger (formand)
Christoffer Iversen
Wiwi H. Larsen
Advokatrådet:
Henrik Høpner – kan ikke genopstille.
3. kreds
Kredsbestyrelsen:
Mariann Jørn Hansen (formand)
Jens Otto Johansen
Anders Brøndtved
Advokatrådet:
Jens Klokhøj – er ikke på valg i 2013.
4. kreds
Kredsbestyrelsen:
Flemming Hartvig Pedersen (formand)
Peter Flint Jensen
Iben Lindhardt
Advokatrådet:
Lars Rasmussen – kan genopstille for yderligere 2 år.
5. kreds
Kredsbestyrelsen:
Claus Guldager (formand)
Ann Schrøder
Jens Graven-Nielsen
Advokatrådet:
Lars Lindhard – kan ikke genopstille
6. kreds
Kredsbestyrelsen:
Erik Jensen (formand)
Jytte Smidstrup
Ole Bukhave
Advokatrådet:
Jørgen Merrild Bie – er ikke på valg i 2013
Jørgen Holst – kan genopstille for yderligere 2 år
7. kreds
Kredsbestyrelsen:
Henrik Tinggaard (formand)
Jens H. Bangsgaard
Per Buttenschøn
Advokatrådet:
Kristian Dalsgaard – er ikke på valg i 2013
8. kreds
Kredsbestyrelsen:
Casper Nørgaard (formand)
Carl-Sejr Jespersen
Mogens Pahl Christensen
Advokatrådet:
Hanne Bruun Jacobsen – kan genopstille for yderligere 2 år