Han er den ideelle mentor og historiefortæller for enhver advokat. Med 53 års erfaring fra Højesteret var han sidste mand i skranken, der måtte kalde sig højesteretssagfører, da han deponerede sin bestalling i 2010. Han har været aktiv i modstandsbevægelsen, været medlem af Folketinget, været dommer i sagen mod Ninn Hansen og advokat hos legender som Leif Gamborg og C.L. David. Ib Thyregod er fortællingen om flid, engagement og en mand, der for nylig lagde kappen på hylden.
Af Nis Nicolaisen, journalist
Jeg tager mig selv i en uhøflighed eller er det bare mig? Det virker forkert, selv som gæst, først at hælde en kop kaffe op til mig selv. Heldigvis når jeg at dreje kanden og skænker den noble vært en kop, før jeg selv fylder på. Det gælder blot om at læne sig tilbage og lytte med afdæmpet, rolig og klar intonation, når den tidligere højesteretssagfører, Ib Thyregod, bevæger sig tilbage i historikken.
’Thyregod’ er oprindelig fra hans farfar, der tog navn efter byen nord for Vejle. Farfaderen drog fra byen som 18-årig under enevælden, for at søge kongen om hjælp. Han fik foretræde og læste et digt, men kongen var ikke ganske fornøjet, fortæller Ib Thyregod.
- Det er meget godt, svarede kongen. Men forfatteren kan jo være hvem som helst. Kan du ikke skrive et digt på stedet? Farfaderen skrev et digt, og kongen blev så tilfreds, at han bekostede farfaderen et ophold på seminariet i Jelling, der gjorde ham til lærer – og det blev hans lod at hjælpe almuen med at lære at læse og skrive. Ib Thyregods forældre klarede sig, men havde heller ikke mange penge at gøre godt med. Men for hans forældre var den bedste investering at give deres børn en uddannelse, og Ib Thyregod begyndte at læse jura i 1939 efter flid i gymnasiet med UG i dansk stil. Og det er netop hårdt arbejde og flid, der igennem tiden har givet Ib Thyregod succes. Derfor kan han med sindsro sige til unge advokatfuldmægtige.
- Det er meget godt at være intelligent. Men det er min erfaring, at flid er bedre. Det gælder både i forhold til at skabe sig et navn og et netværk. Der var jurister fra min generation, der var født med en sølvske i munden, men aldrig gjorde sig gældende.
Alf Ross ringede senere
Ib Thyregod troede, at han skulle være aktuar, men et kort ophold i sommeren 1939 på et forsikringskontor viste sig kedsommeligt, og han begyndte at læse jura.
- Studiet var normeret til syv år, men jeg tog det på fem et halvt år og fik den tredje højeste eksamen. Jeg var bl.a. til eksamen hos Alf Ross. Han var ret speciel og lå i evig strid med Frederik Vinding Kruse. Jeg kom op i en ret vanskelig paragraf i grundloven, hvor han lakonisk sagde:
- Ja, nu giver jeg jo ikke meget for, at man kan en paragraf uden ad.
Det gik dog ikke værre end, at Alf Ross år senere spurgte Ib Thyregod til råds omkring nogle folkeafstemninger, hvor han var Venstres ordfører under den berømte jordlovsafstemning og loven om de islandske håndskrifter, som han fik udskudt til folkeafstemning efter Grundloven. Men det er en anden historie.
Pengekurer under krigen
Hans far var syg og pengene små i 40’erne, så Ib Thyregod var nødt til at arbejde. Han blev stud. jur. hos den legendariske højesteretssagfører Leif Gamborg, hvor han arbejdede fra 1941 til 1945 – et enkelt år som fuldmægtig. De fleste studenter deltog i modstandsbevægelsen, koncentreret omkring kollegierne. Men Gamborg var modig og havde kontakt til både Kaj Munk og kaptajn Lassen, hvis søn faldt i kamp og fik Victoriakorset. Det lå ligesom i luften, at der skulle gøres noget, forklarer Ib Thyregod.
- Der skete det, at jeg spurgte min gode ven Jens Buhl (søn af Wilhelm Buhl, der var statsminister for den regering, der gik af i 1942 efter pres fra tyskerne, red.), om jeg kunne hjælpe. Det viste sig, at staten og andre havde sat penge af til at hjælpe jøderne. Jeg begyndte derfor som pengekurer. Jeg var nede på Rådhuspladsen, hvor jeg fik penge af Skat Rørdam, der dengang var direktør for De Forenede Bryggerier.
På advokatkontoret var der også travlt. Gamborg havde særlige forbindelser, og folk fandt ud af, at han kunne hjælpe de familier, der var blevet fængslet. De stod faktisk i kø på kontoret for at få hjælp.
- Jeg skrev ned, hvad der var sket for klienten, og gav mine notater til Gamborg, der havde sagt til chefen for Gestapo, en vis Hr. Hoffmann, at han skulle tænke på, at der også kom en tid efter besættelsen.
Justitsministeriet uden fremtid
I studenterhåndbogen advarede de ellers imod at læse jura, fordi det var vanskeligt at få stillinger. Men da Ib Thyregod blev færdig i 1945, var der masser at lave. Der var forræderi-sagerne – hvor nogle var forsvarere, andre anklagere, administration af tyske ejendom osv. Der fandt samtidig et retsopgør sted, hvor ministeriet for særlige anliggender tog sig af sager, hvor modstandsbevægelsen var impliceret.
Efter et år som advokatfuldmægtig hos Gamborg, havde Ib Thyregod lyst til at prøve noget andet og kom derfor til Justitsministeriet i 1946. Her knoklede han med sager, hvor han undersøgte, om folk havde begået røveri til fordel for modstandsbevægelsen eller for egen vindings skyld.
- Jeg sad et par år som fungerende sekretær og beskæftigede mig med disse sager og holdt kun fri lørdag aften og søndag formiddag. Vi fik af vide, at der ville gå syv år før man kunne gøre sig forhåbninger om fastansættelse. Det duede ikke på sigt, og derfor blev jeg ansat hos Axel H. Pedersen og Felix Vang.
De var begge i fyrrerne, men højest forskellige.
- Axel H. Pedersen var den joviale fra Ballerup med fast klientel blandt håndværkere, og jeg var med til at skrive hans bog om byggeret. Han blev senere æresdoktor. Felix Vang udmærkede sig som procedør, så for mig var det et glimrende lærested med teori og praksis.
Tabte første sag i Højesteret
Ib Thyregod blev allerede landsretssagfører som 27-årig, men havde ambitioner om at stile efter Højesteret. Han kom ind i varmen hos den berømte procedør og velhavende 75-årige højesteretssagfører C.L. David, der senere skænkede Marienborg til den for enhver tid siddende statsminister.
Dengang skulle man procedere fire sager og dumpeprocenten lå på 50. Ib Thyregod tabte sin første sag, fik erstatningen sat op i sag nummer to, vandt sin tredje sag, men tabte den sidste.
- Jeg kan huske, at jeg talte med David efter min første sag. Jeg var ikke så glad, fordi jeg lige havde tabt. Så sager han:
- Det skal De ikke tage Dem af, jeg har tabt alle mine sager i Højesteret. En af sagerne så hurtigt, at jeg ikke kunne nå til advokatværelset før dommen forelå. Når man tænker på, hvor dygtig han var, lå der en stor trøst i hans ord, griner Ib Thyregod og tilføjer.
- Davids sager må selvfølgelig have været meget vanskelige.
Afæskede retspræsidenten
Efter tre prøvesager kunne man 'æske', det vil sige spørge præsidenten, om man skulle trække sig eller stå skoleret i flere sager. Retspræsidenten var dengang Drachmann Bentzon, og Ib Thyregod havde ført sine to sidste sager med kun en enkelt dag i mellem.
- Den første sag, var ikke helt god nok, sagde præsidenten. Men de to næste var så gode, at vi ikke tidligere har set en tilsvarende udvikling på så kort tid.
Ib Thyregod fik således møderet i 1957 i en alder af blot 35 år.
- Bondo Svane blev godt nok højesteretssagfører lidt tidligere, men på hans tid krævede man heller ikke otte års møderet for Landsretten, tilføjer Ib Thyregod.
Du har været i blandt alle disse store procedører. Hvem lærte dig at procedere?
- Jeg lagde selvfølgelig mærke til, hvordan de andre procederede. Man skal selvfølgelig være engageret, men de bedste resultater opnås, hvis du er stilfærdig og saglig. Højesteretssagfører Liebe blev kaldt Højesterets balletmester, fordi han for rundt. Andre stod med fråde om af munden, griner Ib Thyregod og fortsætter.
- Jeg tror ikke, at man skal efterligne andre. Bondo Svane var glimrende og Gamborg, han var virkelig god.
Han erkender, at der er mange dygtige advokater. Men hvis han skal presses til at nævne et par stykker, fremhæver han Per Magid eller Henrik Christrup.
Politiker ved en tilfældighed
Det var en tilfældighed, at Ib Thyregod blev valgt til Borgerrepræsentationen for Venstre i 1958. En ven foreslog, at han stillede op. Det havde han intet imod, bare han ikke blev valgt. Han havde ingen ideologisk interesse for partiet, men ønskede at løse de påtrængende miljøproblemer som professor Poul Andersens vanskelig forvaltningslærebog fra studietiden ikke kunne råde bod på. Som nummer fire på listen skulle der ikke være nogen chance for at blive valgt. Men nummer tre udtrådte , Ib Thyregod rykkede et hak op og blev valgt. Han fik så meget blod på tanden, at han stillede op til Folketinget i 1960. Han blev valgt og sad frem til 1971, hvorefter han kunne trække på sine politiske kontakter i sin advokatforretning. Ikke mindst fordi han var blevet kendt i offentligheden for sin mandagsdebat i Berlingske Tidende.
- Den politiske verden er uhyre interessant og faktisk mere spændende end at være advokat. Der er mange områder, hvor der ikke er politisk fokus, og hvor man kan præge loven via udvalgsarbejdet og han fortsætter.
- Jeg fik ikke mindst klienter, fordi jeg var i Folketinget. Jeg fik f.eks. en stor sag under strejken i 1971 for fiskeriforeningen. Det var den slags sager, jeg fik af folketingskollegaer.
Ninn Hansen-sagen
- Pludselig kommer sagen mod Ninn Hansen. Det var virkelig en oplevelse, at votere med Højesteret og opleve, hvor fremragende de gør det.
Rigsretten blev indrettet i Store Kongensgade ved siden af Ida Davidens restaurant.
- Det var nogle utrolig interessante afhøringer, og alle journalister forsøgte at hive oplysninger ud af os. Jeg husker også, at en af højesteretsdommerne havde fundet en dom, som hverken forsvarer eller anklager havde fundet og som fik betydning for om sagen kunne forsætte. Den episode viser, hvilket kæmpe arbejde dommerne gør i Højesteret.
Gode råd på falderebet
Selvom der er kommet mange love og nye regler til, burde det i følge Ib Thyregod være muligt at følge med. Han gør sig derfor til talsmand for den almene praksis.
- Det er ikke tilfredsstillende, at man sidder med et lille speciale uden det store overblik. Det er ikke mere besværligt, end at du godt kan følge med. Jeg synes i grunden, at det må være kedeligt med kun et speciale, som man ser på de store kontorer. Det samme gør man i ministerierne. Det er ikke nogen god udvikling.
Hvordan holder man på klienter?
- Generelt skal du opbygge et netværk og prøve at få næste generation med. Det er ikke altid nemt. Man skal på den ene side være gode venner med sine klienter, men kunne være uafhængig og manøvrere i de situationer, der opstår. Det er samtidig en fordel med mange interesser. Bondo Svane interesserede sig for kunst, fugle og naturfredning. Hans brede interesseområde har med sikkerhed gavnet hans forretning.
Hvordan gør man sig klar til en pensionering?
- En pensionering skal ske gradvist. Du skal frigøre dig fra klienterne og finde en løsning med en advokat, du har tillid til. Faktisk har jeg haft sager lige til det sidste. Nogle klienter vil nødig give afkald på mig, og selvom jeg har deponeret min bestalling, kan jeg sagtens give et godt råd og pleje gamle forbindelser. Du må heller ikke kede dig. Jeg sidder i dag i Psykiatrifonden, Grundtvigs Højskole og Kunsthøjskolen i Holbæk, som jeg var med til at stifte for 50 år siden, og når jeg finder på at tage ind på mit gamle kontor, får jeg den bedste velkomst du kan tænke dig.
Fem hurtige
Hvad lavede du på din 90-års fødselsdag?
- Min søn Mads holdt en frokost med venner og familie. Det var meget hyggeligt. Jeg får stadig en masse blomster, nu stod jeg ganske vist også nævnt i avisen, griner Ib Thyregod.
Hvad synes du om Vild med dans på TV2?
- Det bryder jeg mig ikke om. Det er ligeså konstrueret som X Factor, og det bryder jeg mig heller ikke om.
Hvad betyder det, at din søn fører navnet 'Thyregod' videre?
- Det er klart, at jeg er glad, men det skal ikke forhindre ham i at fusionere. Jeg troede, at han oprindelig skulle være historiker, men nu har vi arbejdet sammen i 20 år, og det er jeg stolt af.
Hvilken musik lyttede du til som ung jurist i 1940’erne?
- I gymnasiet gik jeg til jazz-koncerter og hørte Jimmy Lunchford i Malmø. Under krigen kunne man ikke høre jazz. Der var selvfølgelig Svend Asmussen, men ellers var der kun radioen.
Hvad er det bedste advokatgerningen har givet dig?
- Det var højesteretssagførerprøven. Det var en stor oplevelse og en glædelig begivenhed. Mere end halvdelen dumpede. Jeg startede svagt, men sluttede stærkt. Det var virkelig en udfordring.
Ib Thyregod
Født 29. juli 1921 og voksede op i Hjortespring, hvor forældrene satte en ære i uddannelse og underviste børnene hjemme.
Jurist i 1945 med tredje højeste karakter og ansat hos koryfæer som Leif Gamborg, Axel H. Pedersen og C.L. David.
Landsretssagfører som 27-årig og landets yngste højesteretssagfører i 1957.
Valgt til Folketinget for Venstre i 1960, hvor han sad frem til 1971. Medlem af Rigsretten og med til at dømme i sagen mod Erik Ninn Hansen i 1995.
Gift på 62. år med Kirsten Thyregod. Har en datter og sønnen Mads, der fører Thyregod Advokater videre og er Danmarks ældste advokatfirma fra 1700-tallet.