Forsvarsadvokaternes formand ser intet behov for at hjælpe ny ordning på vej. Sådan er det, lyder det fra Henrik Stagetorn.
Af Nis Nicolaisen, journalist
Forsvarer og bistandsadvokater har ikke pligt til at fortælle deres klienter, at de har mulighed for at lade følelserne få frit spil i et konfliktråd. Formelt set er det politiets opgave at visitere egnede sager til konfliktmægling. Men Henrik Stagetorn, der er formand for landets forsvarsadvokater, mener heller ikke, at det i øvrigt er forsvarerens rolle at informere om konfliktråd for at få klienten til at stå ansigt til ansigt med den forurettede.
- Det er alene et forhold mellem forurettede og tiltalte. Det er ikke noget, forsvareren skal ind over. Tiltalte skal ikke påtvinges konfliktråd. Selvfølgelig kan klienten spørge til råds. Men forsvareren skal ikke sige, at det skal du endelig gøre eller lade være med.
Der er ikke tvivl i Stagetorns øjne. Det er den klassiske forsvarers dyder, der er på spil men også i klientens interesser.
- Forsvarerens opgave er at få klienten hurtigst muligt igennem systemet med den mildeste dom. Vi har kun én ledestjerne, og det er klientens interesser, og disse bliver ikke påvirket af, om klienten deltager i konfliktråd. Sådan er det.
Vibeke Vindeløv, professor i konfliktmægling ved Københavns Universitet er uenig. Hun mener, at forsvareren aktivt bør informere om de erfaringer, man har med konfliktråd, dog uden at presse gerningsmanden til at stå skoleret i konfliktrådet. Der ligger nemlig meget gefühl i netop kun at informere og ikke overtale, for det får man aldrig noget godt ud af.
- Jeg vil sige det så tydeligt, at en forsvarsadvokat bør have pligt til at informere om muligheden for konfliktråd. En klient har krav på at få den information, som giver den pågældende de valgmuligheder, der eksisterer i dag. At gerningsmand og offer møder hinanden forebygger rent faktisk tilbagefald til ny kriminalitet. Det får samtidig klienten mere helskindet psykisk igennem retssystemet, og det burde være i enhver forsvarsadvokats interesse, siger Vibeke Vindeløv.
Virker i praksis
Janus Malcolm Pedersen er forsvarsadvokat. Han var Advokatrådets repræsentant i udvalget bag betænkningen om konfliktråd og har som forsvarsadvokat set, at konfliktråd virker i praksis.
Han håber, at flere forsvarere bliver opmærksomme på ordningen, og fortæller deres klienter, at muligheden rent faktisk eksisterer og giver gode resultater.
- Det er mit indtryk, at i stort set alle sager, som går i konfliktråd, går den forurettede og gerningsmanden ud ad døren med en mere afklaret og god fornemmelse i maven. - - Dette er også entydigt erfaringen i de lande, der har haft konfliktråd kørende i en længere periode, siger Janus Pedersen og fortsætter.
- Hvis begge parter får et positivt udbytte af at mødes i konfliktråd, mener jeg, at det er meget vigtigt, at alle instanser forsøger at bakke op om konfliktrådene som supplement til den traditionelle straffesag, der alene fokuserer på skyld og straf. Hvis det så betyder, at sagen tager en måned ekstra i berammelse, mener jeg, at det er en acceptabel pris at betale for at give både forurettede og tiltalte muligheden for at bearbejde episoden mere konstruktivt.
Den kyniske gerningsmand
Janus Malcolm Pedersen ser det heller ikke som et problem, hvis en af hans egne klienter reelt ikke har til hensigt at forsone, men alene deltager på falske præmisser. Erfaringerne fra udlandet viser nemlig, at sandsynligheden for et positivt resultat for begge parter er langt større end for, at det ender som en fiasko.
- Jeg vil ikke nødvendigvis være betænkelig ved at sende en klient i konfliktråd, selvom klienten kun er interesseret i at få en lavere straf og tage sig godt ud for den dommer, der senere skal finde en passende straf i retten.
Janus Pedersen mener, at man må spørge sig selv, om det vigtigste er vores behov for at se den tiltalte angre sine synder, eller om det er at give den forurettede et redskab til at komme videre. Selvom den sigtede ikke på et menneskeligt plan får noget ud af at gå i konfliktråd, så udelukker det ikke, at den forurettede kan få et positivt udbytte. Det er en principafvejning, forklarer han.
- Det vil kun være de allermest forhærdede, der vil kunne gennemføre et møde i konfliktråd uden at blive påvirket af at stå ansigt til ansigt med den forurettede i sagen. Og hvis der endelig skulle være en, der hele vejen igennem vil kunne gennemføre at gå i konfliktråd på skrømt, så tror jeg meget hurtigt, at det vil vise sig under visitationen til konfliktrådet, under selve konfliktrådet, eller under straffesagens behandling efterfølgende.
Nej til den gode sag
Helle Hald er bistandsadvokat, og har repræsenteret over 1.000 ofre på den anden side af bordet. Hun venter stadig på at få en henvendelse fra en forsvarer, hvis gerningsmand ønsker at møde konfliktrådet. Hun har også blandede fornemmelser af konfliktråd. Men har stor sympati for konceptet og er sikker på, at stort set alle ofre vil opfatte en henvendelse om konfliktråd som et positivt signal. Men når det kommer til stykket, ønsker hendes klienter sjældent en direkte konfrontation med gerningsmanden. Tværtimod.
- Det første, et offer spørger mig om, er: Kommer jeg til at møde gerningsmanden igen? Jeg kunne sige – gå i konfliktråd, så får du det bedre. For jeg er overbevist om, at jeg kunne overtale et offer til at give det en chance. Men er det min opgave – kunne mine klienter miste tilliden til mig?
Derfor nævner Helle Hald principielt ikke ordningen for sine egne klienter, som mere tænker på at få sagen afsluttet så hurtigt som muligt end at give en tilfældig gerningsmand en chance.
- I ni ud af ti tilfælde vil ofret hellere have, at gerningsmanden får en hurtig straf end en lang straf. Ofret har måske været til 21 afhøringer. Skal jeg så bede retten om udsættelse, når jeg ved, at ofret helst vil have sagen hurtigt overstået?
Spørgsmål om ressourcer
Et af de grundlæggende problemer med ordningen er, at man har glemt at tage stilling til, hvem der skal betale for festen, hvis bistandsadvokat eller forsvarer skal kunne afsætte tid til at oplyse, rådgive og eventuelt undersøge mulighederne for soning, forklarer Helle Hald.
- De, der fastsætter vores salær, har aldrig forestillet sig, at vi skulle tage os af konfliktrådgivning. Bruger jeg en time på at konstatere, at gerningsmanden ikke ønsker at deltage, er der nul i salær. De vil tabe næse og mund, hvis jeg beder om omberammelse i byretten på grund af konfliktråd og sprænger alle planlagte frister.
Det samme, mener hun, gør sig gældende, når forsvarsadvokater prioriterer deres egen kostbare tid.
- Forestil dig den beneficerede forsvarer med 20 straffesager og en enkelt bistandssag. Han har heller ikke tid til at finde ud af, om ofret kan profitere af at deltage i et konfliktråd.
Vibeke Vindeløv kan umiddelbart ikke se, hvad der taler imod, at bistandsadvokaten nævner muligheden for konfliktråd.
- Jeg mener simpelthen, at klienterne har et krav på at få den information, når den er til rådighed. Hvis systemet ikke er gearet til det på grund af manglende ressourcer, er det jo en narresut med adgang til konfliktråd.
Sanne Bager er dommer i Københavns Byret med en master i konfliktmægling. Hun var med til at udarbejde betænkningen om konfliktråd. Hun er klar over, at man slet ikke har taget stilling til salærspørgsmålet i betænkningen. Som det er i dag, vil hverken en forsvarer eller bistandsadvokat kunne få salær for at undersøge og iværksætte muligheden for konfliktråd. Sådan er Landsretternes takster skruet sammen. Derfor bliver det salærmæssigt svært i starten, erkender Sanne Bager.
- Med det her område tror jeg, at det er som med retsmægling i begyndelsen, hvor mange gjorde en ekstra indsats for at udbrede kendskabet til den gode sag, og advokaterne arbejdede gratis som retsmæglere i forsøgsperioden. Hvis det her skal have fodfæste, tror jeg, at det kræver en masse engagerede aktører i systemet for den gode sag.
Sådan fungerer konfliktråd
- Gerningsmanden skal i det væsentlige have tilstået før sagen kan gå i konfliktråd.
- Retspraksis giver mulighed for at lægge vægt på, at deltagelse i konfliktråd evt. kan nedsætte og i nogle tilfælde gøre straffen betinget.
- Konfliktråd er et tilbud i alle typer af straffesager, men kræver parternes samtykke.
- Kerneområdet er vold, indbrud, andet tyveri, røveri og hærværk.
- Trækker gerningsmanden sin forklaring om et erkendt forhold tilbage, vil konfliktmægleren kunne føres som vidne i den senere straffesag.