Tag hånd om kollegerne
Der er tilslutning til, at det nye redskab – kollegiale samtaler – anvendes for at hjælpe advokater, der styrer mod en frakendelsessag.
Af Didde Skovlund, sekretær, Juridisk Afdeling, Advokatsamfundet
HJÆLP – jeg får besøg!
Sådan kan reaktionen være, når Advokatsamfundet anmelder et tilsynsbesøg hos en advokat.
Men sådan var det ikke for advokat Bjarne Rasmussen, der fortalte om sit første møde med Advokatsamfundets tilsyn på den såkaldte Fællessamling i juni.
Fællessamlingen er et møde mellem repræsentanter fra advokatkredsene, advokater i Advokatnævnet og Advokatrådet.
Advokat Bjarne Rasmussens erfaringer med de nye tilsynsbesøg kan du læse mere om i den følgende artikel. Netop de nye initiativer, der skal værne om advokatbranchens integritet og omdømme, var i centrum af debatten på Fællessamlingen.
Udover de konkrete og praktiske erfaringer med tilsynsbesøgene, som hvert år skal gennemføres hos ti procent af alle advokater, var også de kollegiale samtaler til debat:
Advokatrådet kan, hvor en advokat groft eller i gentagne tilfælde har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, indkalde advokaten til en kollegial samtale. Her deltager en advokat fra Advokatsamfundets sekretariat og to kredsmedlemmer fra nabokredsen.
Advokat Lone Møller, Abel & Skovgård Larsen i Århus, er kredsbestyrelsesmedlem. Hun fortalte på Fællessamlingen om, hvordan en kollegial samtale eksekveres:
- Samtalen skal kortlægge, hvad der er gået forud for advokatens kritiske situation. Målet er at skabe erkendelse hos advokaten og skabe en model for, hvad der skal gøres fremadrettet, fortæller Lone Møller, der har deltaget som kredsbestyrelsesmedlem ved en samtale i nabokredsen.
Lone Møller havde desuden erfaring for, at kollegiale samtaler var mest nyttige, når baggrundsmaterialet for samtalen var fyldestgørende i form af adskillige nævnskendelser eller udtalelser fra f.eks. en dommer mv.
Selv om ordningen med kollegiale samtaler har eksisteret i mere end ét år, er kollegiale samtaler stadig nye. Som reglerne er i dag, kan besøget først iværksættes, når en frakendelsessag banker på døren, fortalte Lars Økjær Jørgensen, advokat i Advokatsamfundet.
Spørgsmålet er, om man skal kunne gribe ind tidligere i forløbet? Blandt deltagerne på Fællessamlingen var der enighed om, at der skal tages hånd om problemerne tidligt i forløbet, således at advokaten ikke ender med en frakendelse.
Det blev desuden drøftet, om man kan anvende referat fra uformelle samtaler mellem kredsmedlemmer og den pågældende advokat som baggrund for en kollegial samtale. Det er i dag kun muligt, såfremt advokaten har givet samtykke til, at oplysningerne kan videregives.
Pligt til pro bono arbejde?
Et andet vigtigt emne på Fællessamlingen var advokatstandens rolle i relation til pro bono arbejde, herunder opbakningen til Advokatvagten.
Advokatrådet arbejder for tiden på en række anbefalinger, der kan sikre en bredere opbakning til Advokatvagten.
- Vi har som advokatstand pligt til at hjælpe samfundet og borgerne. Det er vigtigt, at alle byder ind, opfordrede Søren Jenstrup, formand for Advokatrådet.
Det helt store spørgsmål er, hvad der skal til for at forankre pro bono-arbejdet i advokatvirksomhederne? Blandt de fremmødte var der forskellige forslag til, hvad der kan skabe større interesse for ordningen.
Et af forslagene var at ændre praksis, så det fremover er muligt for den advokat, der har ydet rådgivning i Advokatvagten, at fortsætte rådgivningen mod betaling i eget regi. Flere advokater mente, at der er få advokater at trække på i de mindre byer, og at der derfor er færre til at holde ordningen kørende.
Og flere fra de små kontorer efterlyste større opbakning fra de store kontorer.
En af Advokatrådets anbefalinger er allerede iværksat, idet advokatfuldmægtige nu kan medregne frivillig rådgivning i den obligatoriske efteruddannelse med maksimalt 18 lektioner i en tre års periode. Advokatrådet arbejder med andre anbefalinger, som skal skabe motivation for det frivillige arbejde eksempelvis kompendier i udvalgte områder, indledende kurser, CSR-mærkning og fælles hjemmeside.
Advokatrådets ad hoc udvalg om Advokatvagterne forventes at aflevere en rapport med forslag til Advokatvagternes fremtid til november.
Advokatuddannelsen
Også den nye advokatuddannelse blev diskuteret på Fællessamlingen.
Der har vist sig en tendens til, at flere advokatfuldmægtige er fraværende på advokatuddannelsens sidste undervisningsdag. Og at flere besvarer mails eller sms’er i undervisningen, fortalte Lise Ravnkilde, advokat i Advokatsamfundet.
Der har indtil nu ikke været regler for deltagelse på advokatuddannelsen. Spørgsmålet er, om der skal indføres øget kontrol og regler for fremmøde? Flere bud, fra indførelse af kursusdiplomer, over eksamener efter hvert kursus, til indførelse af delvis mødepligt, kom i spil. Blandt de fremmødte advokater, var der dog enighed om, at kontrol ikke er vejen frem. Det er vigtigt, at advokatkontorerne prioriterer advokatuddannelsen højt, og at man ikke sender arbejdet med de fuldmægtige, når de er på kursus, lyder den generelle opfordring.
Endelig blev retssagsprøven drøftet. Der er en stigende interesse for retssagsprøven i en fiktiv sag til trods for, at prøven er væsentlig dyrere end den almindelige retssagsprøve, og at den generelle holdning blandt de fuldmægtige er, at de hellere vil have en “rigtig” sag.
Det har været overvejet at anvende voldgiftssager som retssagsprøve, men ideen blev afvist af Pernille Backhausen, medlem af Advokatrådet og formand for Justitsministeriets Kursusudvalg:
- Voldgiftssager vil ikke flytte på antallet af retssagsprøver, og dommerens habilitet kan skabe en udfordring, sagde hun.