Borgerne fortjener den bedst mulige retssikkerhed. Derfor er det nødvendigt med en debat om Retslægerådet.
Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet
Det handler ikke direkte om liv og død – men om meget afgørende og potentielt livsforandrende beslutninger for mennesker – når Retslægerådet afgiver sit skøn til bruger for domstolenes afgørelse.
Mennesker, som har mistet førlighed eller arbejdsevne efter uheld, får deres fremtid afgjort: Anerkendes arbejdsskaden eller eftervirkningerne af færdselsuheldet? Domstolens afgørelse får enorm betydning for det liv, personen skal leve efterfølgende.
Når det gælder de børn og unge, som søger om asyl eller familiesammenføring, er sagen mindst lige så vigtig for den enkeltes fremtid: Vurderes barnet at være under 18 år, hvis de officielle papirer blev væk under flugten eller simpelt hen ikke findes på grund af forholdene i hjemlandet? Afgørelsen kan medføre, at den unge afskæres fra sin familie.
Det siger selv, at retssikkerheden skal være så ypperlig som muligt i de sager. I Danmark har vi indrettet os med et retslægeråd, som afgiver et fagkyndigt skøn til brug for domstolenes afgørelse. Det er dommerne, der træffer afgørelse i sagen.
Hvordan forvalter domstolenes så det input, der kommer fra retslægerådet?
Det har advokater flere forskellige opfattelser af, viser den debat, som har udspillet sig både i Advokaten og i dagspressen, efter at vi her i magasinet satte emnet til debat med en artikel skrevet af to jurister fra Københavns Universitet. Juristernes undersøgelse konkluderede, at domstolene i altovervejende grad erklærer sig enige med Retslægerådets vurderinger. Og at disse vurderinger i erstatningssager er til ugunst for borgerne.
Så reagerede Folketingets partier. Ikke ud fra en enkeltsag, men ud fra et generelt synspunkt. Det kan politikerne næppe kritiseres for. Skal systemet ændres – hvis der er behov for det – er det nemlig et politisk valg.
Retslægerådet opfylder sit kommissorium og fremhæver selv, at de følger forvaltningslovens regler. Det kan lægerne ikke klandres for.
Alligevel har det trukket op til diskussion om flere centrale temaer:
• Der er politisk vilje til at lave systemet om, fordi borgerne som oftest ender med at tabe disse erstatningssager.
• Retslægerådet er blevet kritiseret for at have ændret sprogbrug i sine vurderinger uden at oplyse domstolene om det. Det har fået Dommerforeningens formand til at udtale, at en lang række sager burde gennemgås igen.
• Lægerne tilknyttet Retslægerådet arbejder i visse tilfælde også for forsikringsselskaberne. Den praksis er ikke tilladt i andre offentlige styrelser, f.eks. Arbejdsskadestyrelsen.
• Der er debat om kvaliteten af Retslægerådets aldersvurderinger i sager efter udlændingeloven. Formanden for Foreningen af Udlændingeretsadvokater mener, at Retslægerådet benytter en forældet metode.
Andre advokater oplever Retslægerådet som et velfungerende og rimeligt organ. Og mener ikke, der er grund til at ændre på strukturen. Det synspunkt fremhæver advokat Ulrik Christrup i en kommentar på de følgende sider.
Andre igen har valgt at fremlægge en slags positiv kritik, der indeholder forslag til, hvordan Retslægerådet som institution kan forbedres. De ni forslag, som er blevet til i samarbejde med landsdommer Holger Kallehauge som formand for foreningen af Polio-, trafik- og ulykkesofre (PTU) bringer vi i faktaboksen på modsatte side.
På de følgende sider behandler vi også Højesterets kendelse af 27. august 2009. I lyset af kendelsen kan der være anledning for advokater, der beskæftiger sig med udlændingeret, til at overveje, om de har haft sager, som bør søges genoptaget. Det drejer sig om sager, hvori klienten fik afslag på familiesammenføring, fordi Retslægerådet vurderede klienten til at være over 18 år.
Det gælder både sager, der har været behandlet ved domstolene, men også sager, der er påkendt af udlændingemyndighederne, og som ikke er blevet indbragt for domstolene.
Højesteret ikke har underkendt Retslægerådet. Det fastslår højesteretsdommer Niels Grubbe i et interview på de følgende sider.
Vi har derfor igen valgt at bruge en betydelig del af magasinets spalter på en diskussion af Retslægerådets rolle. Ikke for at udpege skurke. Men for at bidrage til forståelsen af, hvordan borgernes retssikkerhed sikres bedst muligt.
Sådan forbedres retslægerådets rolle
1. Rådet skal behandle sagerne hurtigere.
2. De to advokater i en sag skal hver kunne indstille en læge fra Retslægerådet til at deltage i en sag. Rådets formand skal udpege den sidste. Listen over læger skal udvides.
3. Læger fra Retslægerådet skal oftere kunne indkaldes til at afgive forklaring i retten.
4. Retslægerådet skal have pligt til at begrunde sit svar.
5. retslægerådet skal kunne undersøge den patient, de udtaler sig om, hvilket ikke sker i dag. Rådet selv eller retten skal beslutte det.
6. Sagkyndige meddommere skal kunne medvirke i en sag.
7. Retslægerådet skal have pligt til at vejlede om, hvordan en sag bedst belyses.
8. Rådet bør ikke kunne bruge læger, der er ansat i et forsikringsselskab.
9. Rådet skal undgå uklare svar og ved uenighed hellere give to forskellige begrundede svar.
Kilde: Politiken.