Et retssystem stort set uden jurister og en straffelov uden begrebet straf. Med respekt for de særlige grønlandske forhold bliver retsvæsenet nu moderniseret.
Af Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret
At læse om det grønlandske retsvæsen er mere spændende end en bog af den svenske kriminalforfatter Stieg Larsson. Om halvanden måned træder den største samlede reform af det grønlandske retsvæsen i kraft siden 1950’erne.
Reformen er resultatet af et omfattende kommissionsarbejde, som i 2004 efter 10 års arbejde gav sig udslag i forslag vedrørende bl.a. domstolssystemet, forsvarervirksomhed, foranstaltningssystemet og oprettelse af nye afsoningspladser.
Samfund i forandring
Kommissionen skriver om det eksisterende system:
“Det grønlandske retsvæsen adskiller sig på flere måder markant fra retsvæsenet i andre lande. Kredsdommere, domsmænd og bisiddere (forsvarere) er lokale lægfolk og ikke jurister. Først når en sag kommer for appelretten, Grønlands Landsret, optræder der juridisk uddannede anklagere, dom-mere og advokater. Retsvæsenet er dobbeltsproget, der tales og skrives både grønlandsk og dansk. Grønland har heller ikke et straffesystem, som det kendes i vestlige lande. Dommeren i en kriminalsag har en bred vifte af foranstaltninger at vælge imellem i en kriminallov uden strafferammer. Anstalterne er åbne, og de indsatte skal så vidt muligt arbejde uden for anstalten.
Siden retsvæsenet blev udformet for et halvt århundrede siden har det grønlandske samfund gennem-gået en ganske voldsom udvikling. Samfundet er nu langt mere kompliceret. Dette viser sig blandt an-det ved en stadig mere omfattende og kompliceret lovgivning, som stiller øgede krav til retsvæsenets faglige ekspertise. Samtidig er der sket en koncentration af befolkningen fra bygderne til byerne, og de gamle familiemønstre er ændret, ligesom der har været en intensiv erhvervsudvikling. Med de store sociale forandringer har der været en markant stigning i den registrerede kriminalitet frem til 1980’erne, hvorefter den generelt er faldet, dog således, at grove voldshandlinger, sædelighedskrimi-nalitet og drab er relativt hyppigt forekommende forbrydelser.”
Kredsretter uden jurister
Indbyggertallet i Grønland er ca. 55.000. Ca. 90 procent af de grønlandske sager behandles af kredsret-terne. Efter reformen opretholdes landets 18 kredsretter svarende til en kredsret i hver by, men kreds-dommerne kan placeres på større, faste kontorsteder, der er fælles for flere retskredse. En yderligere regionalisering med færre retskredse vil dog blive overvejet.
Også kredsdommerordningen med lægdommere, der behandler både civile sager og kriminalsager, opretholdes. Kommissionen beskriver fordelene herved således:
“De gode erfaringer med kredsdommerordningen har direkte sammenhæng med det nærhedsprincip, der hidtil har præget det grønlandske retsvæsen i form af retternes lokale tilstedeværelse og persona-lets særlige indsigt i stedlige og almene grønlandske forhold, herunder ikke mindst det grønlandske sprog. … Det foreslås, at domstolene i 1. instans – kredsretterne – fortsat skal være til stede lokalt, og at personalet, herunder kredsdommeren, skal rekrutteres blandt den stedlige befolkning.”
Det tilstræbes som noget nyt, at kredsdommerne bliver ansat på fuld tid, og at de får en formaliseret uddannelse. Uddannelsen af kredsdommerkandidater har allerede været i gang siden 2007.
Væsentligt i forbindelse med reformen er også etablering af en adskillelse af Grønlands Landsrets funktioner. Fra 1. januar 2010 oprettes en ny juridisk domstol i 1. instans – Retten i Grønland, der skal behandle juridisk komplicerede sager og varetage uddannelsen og vejledningen af kredsdommerne. Disse opgaver er indtil nu blevet varetaget af Grønlands Landsret, der fremover alene skal behandle appelsager. I sager, som i 1. instans er afgjort af Retten i Grønland, skal i Grønlands Landsret tiltrædes af to danske landsdommere fra hhv. Østre og Vestre Landsret. Appel fra Grønlands Landsret til Høje-steret vil kunne ske med 3. instansbevilling. Østre Landsret som institution indgår således ikke længere i den grønlandske retsplejeordning.
Forsvarerne vil som kredsdommerne også fremover som udgangspunkt ikke være jurister, men med reformen bliver der indført krav om forsvarerautorisation. I 2008 påbegyndtes den formaliserede ud-dannelse af forsvarere. Autorisationsordningen udbygges med, at retten får mulighed for i alvorlige sager at beskikke en advokat som udenretslig rådgiver for den ikke-juridisk uddannede forsvarer, og i visse sager af meget alvorlig karakter vil advokater kunne beskikkes som forsvarere i kredsretssager. Der indføres endvidere en telefonrådgivning fra et advokatkontor, som autoriserede forsvarere kan benytte. Reformen giver adgang til, at justitsministeren kan udpege en offentlig eller privat landsfor-svarer til at forestå uddannelse og rådgivning samt tilsyn med forsvarerne i Grønland. Indtil udpegning er sket, varetages disse opgaver af den nye Retten i Grønland.
En humanistisk kriminallov
Den grønlandske kriminallov fra 1950’erne adskiller sig fra andre straffelove ved ikke at anvende be-grebet straf og ved ikke at knytte strafferammer til de enkelte forbrydelser.
Loven giver derimod mulighed for at anvende en række meget forskelligartede foranstaltninger, som retten frit kan vælge imellem. Betænkningen beskriver, at kriminalloven blev til på baggrund af de humanistiske, specialpræventivt prægede strømninger i Europa i midten af forrige århundrede. Hoved-vægten var lagt på specialprævention og resocialisering, også under fuldbyrdelsen af foranstaltninger-ne.
Udgangspunktet var, at der ikke burde ske frihedsberøvelse undtagen over for personfarlige kriminelle. Dog skulle dommeren ved sanktionsvalget – udover hensynet til gerningsmandens personlighed – tage hensyn til gerningens beskaffenhed.
Betænkningen beskriver endvidere forskellen mellem det såkaldte “gerningsmandsprincip” og “ger-ningsprincippet”. Ved det rene gerningsmandsprincip ser man kun på den enkelte gerningsmands per-sonlige og sociale forhold uden hensyn til arten og grovheden af den begåede kriminalitet. Valget af foranstaltning har kun et formål: At forhindre, at netop denne person begår kriminalitet i fremtiden. Ved det rene gerningsprincip ser man udelukkende på det kriminelle forhold, dets art og grovhed. Bortset fra at konstatere gerningsmandens skyld er der ingen plads for hensyntagen til personlige og sociale forhold.
Kriminalloven fra 1950’erne beskrives at benytte et modificeret gerningsmandsprincip. Udviklingen i praksis har imidlertid vist, at der gradvist i vidt omfang er blevet indført takster for de foranstaltninger, der idømmes for bestemte lovovertrædelser, og at lighedsprincippet, hensynet til at ensartede handlin-ger foranstaltes ens, og hensynet til forbrydelsens grovhed har fået en mere fremtrædende plads.
Sanktionsstigen
Foranstaltningssystemet i den nye kriminallov bygger på elementer fra både gernings- og gernings-mandsprincippet. Kriminelle kan pålægges en række foranstaltninger, der kan indplaceres efter streng-hed på en såkaldt sanktionsstige med syv trin, hvoraf de fire er nye.
Foranstaltningerne er advarsel, bøde, betinget dom med fastsat foranstaltningstid, dom til tilsyn, dom til samfundstjeneste, dom til anstalt og tilsyn og dom til anbringelse i anstalt. Heller ikke den nye kri-minallov kommer til at indeholde strafferammer, men ved at opbygge foranstaltningssystemet efter strenghed understreges i højere grad end hidtil proportionalitets- og lighedshensyn.
Ved domstolenes valg af foranstaltning på sanktionsstigen forudsættes det, at der tages udgangspunkt i kriminalitetens grovhed mv. Ved denne grovhedsvurdering skal der ikke fokuseres isoleret på det ak-tuelle kriminelle forhold, men foretages en samlet vurdering, hvor der også kan indgå hensyn som al-der, motiv, og om der foreligger førstegangs- eller gentagelseskriminalitet.
Skærpende omstændigheder kan medføre, at der anvendes en foranstaltning højere oppe på sanktions-stigen end ellers, mens det modsatte kan være tilfældet, hvis der foreligger formildende omstændighe-der.
Tilsvarende kan et konkret resocialiseringsbehov medføre, at der anvendes en foranstaltning, der ligger lavere på sanktionsstigen. På alle trin kan der tilbydes behandling til den dømte.
Herstedvester
Fuldt udbygget efter reformen kommer Grønland til at råde over 180 anstaltspladser. Anstaltssystemet indrettes som hidtil med åbne afdelinger. Dog indrettes i alle anstalter et såkaldt halvlukket regi, hvor der kan ske beskæftigelse i anstalten i arbejdstid og fritid, med henblik på anbringelse af dømte, som har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, og som derfor i en periode ikke må forlade anstalten. Der bliver endvidere mulighed for, at dømte, der ikke overholder betingelserne for anbringelse i åben eller halvlukket afdeling, kan overføres til en lukket disciplinærafdeling med 10 pladser i Nuuk.
Endelig bliver der fra 2014 mulighed for anbringelse af farlige kriminelle, der hidtil har været anbragt i Anstalten ved Herstedvester, i en lukket forvaringsafdeling med 20 pladser, der placeres i forbindelse med Anstalten i Nuuk.
Ny advokatregulering
Samtidig med reformen af retsvæsenet træder en ny regulering af de grønlandske advokater i kraft.
Advokaterne i Grønland bliver dermed i princippet underlagt de samme regler som danske advokater.
Advokaten sætter i et senere nummer fokus på netop den problemstilling.