Et nyt europæisk projekt sætter fokus på eksperternes rolle i straffesager.
Af Tine Lehmann, juridisk konsulent, Advokatsamfundet
Der har i den senere tid været fokus på Retslægerådets udtalelser. To forskere fra Københavns Universitet kan i en undersøgelse af domspraksis i overvejende civile sager konkludere, at Retslægerådets vurderinger som oftest lægges til grund af domstolene.
Det overraskende er, at rådet også tildeles rollen som overdommer i forhold til jus og de rent retlige vurderinger. Særligt sager om arbejds- og patientskader, og fastsættelse af udlændinges alder har påkaldt sig opmærksomhed. I det lys er Højesterets kendelse fra 27. august 2009, der omtales andetsteds i dette blad med til at understrege betydningen af domstolenes frie bevisbedømmelse.
Flere politikere fra regeringspartierne har i løbet af september foreslået, at domstolene i højere grad skal lytte til flere eksperter. Det kan være svært for en dommer at vurdere mange og modstridende ekspertforklaringer og dømme i sager, hvor videnskaben divergerer.
Uheldig rolle
I flere europæiske lande er der detaljerede regler for anvendelse af sagkyndige i straffeprocessen. Der stilles nogle steder strenge krav til de sagkyndige. Særligt England har strammet op på kravene til de sagkyndiges uafhængighed, til hvem der kan være sagkyndig, og hvem der kan instruere de sagkyndige. Der er indført regler, der sikrer kontradiktion og domstolsprøvelse, hvis eksperten skal anvendes som vidne i en retssag.
Det er sket på baggrund af sager, hvor der er sket justitsmord på grundlag af ensidige og fejlbehæftede erklæringer fra sagkyndige, der ikke har været uafhængige eller upartiske under efterforskningen.
Sagerne resulterede i, at uskyldige blev dømt og afsonede lange fængselsstraffe på grund af tekniske beviser, der til sidst viste sig ikke at holde i retten under genoptagelsessagerne.
Et nyt EU-projekt om anvendelse af sagkyndige i straffeprocessen belyser denne problemstilling komparativt. En række lande har beskrevet reglerne om anvendelse af sagkyndige i straffeprocessen.
En arbejdsgruppe under Advokatsamfundet har deltaget i projektet og medvirket til udarbejdelsen af en rapport om det danske system. Rapporten har været i høring hos en række myndigheder og advokater. De fleste af retssystemets aktører er grundlæggende tilfredse med det danske system, der er karakteriseret ved, at der ikke er formelle krav til, hvem der kan indkaldes som sagkyndig i en retssag, men til gengæld lægger vægt på den frie bevisbedømmelse.
Den frie bevisbedømmelse står som de danske borgeres retssikkerhedsgaranti mod partiske og afhængige sagkyndige. Derfor er det af den allerstørste vigtighed, at domstolene foretager en selvstændig vurdering af beviserne, og ikke ukritisk lægger sagkyndige erklæringer og tekniske beviser til grund. Højesterets kendelse fra 27. august er et fint eksempel på dette.
Straffesager
Mens nogle nok på dette område fortsat vil frabede sig engelske tilstande, gav interessenter ved høringen over den danske rapport udtryk for, at vi kan og bør overveje, hvordan der sikres en øget uafhængighed hos de sagkyndige, en adgang til kontradiktion tidligt i forløbet og eventuelt domstolsforelæggelse ved anvendelsen af sagkyndige i straffesager i Danmark.
Særligt i økonomiske sager kan det være relevant at tage problemstillingerne op til nøjere revision. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt med lovændringer. Retsplejelovens regler om syn og skøn kan måske i fremtiden i højere grad anvendes til at sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af eksperter og tekniske beviser i straffeprocessen.
Der er behov for at tage emnet op til fornyet overvejelse, og arbejde for et system, der kan sikre den enkeltes retssikkerhed bedst muligt.
Rapport om sagkyndige
Det engelske Law Society står bag den nye rapport om brugen af eksperter i straffesager i de europæiske lande. Advokatsamfundet har bidraget til rapporten, som indeholder et afsnit om Danmark. Rapporten kan læses her: http://international.lawsociety.org.uk/node/6234