I takt med at forretningen vokser, øger Voldgiftsinstituttet fokus på renfærdige dommere.
Af Rasmus Lindboe, pressechef, Advokatsamfundet
Fjernbetjeningen ligner en overdimensioneret front til en bilradio.
Den driller mindst lige så meget.
I hvert fald indtil man vænner sig til den.
Og vænne sig til den, det skal voldgiftsdommerne i de nyindrettede lokaler hos Voldgiftsinstituttet.
Med fjernbetjeningen kan dommerne zoome ind på de vigtigste positioner i lokalet – på advokaterne, på vidnerne. Med fjernbetjeningen kan der styres computergrafik, videokonferencer med afhøring af vidner på den anden side af jordkloden og – hold fast – et SMART board. Sidstnævnte kombinerer tegninger og diagrammer fra en computer med håndtegninger, kort fortalt.
Fjernbetjeningen giver altså mindst lige så stor magt som den hjemme i stuen.
Netop voldgiftsdommernes magt og dermed kravet om neutrale dommere er helt centralt for Voldgiftsinstituttets nye formand, Jesper Lett.
Voldgiftssystemet er kendetegnet ved parternes mulighed for selv at foreslå voldgiftdommere. Det nødvendiggør et større fokus på, at parterne ikke foreslår venner og bekendte, naboer, tidligere kolleger eller bare den samme person igen og igen.
- For det første er det instituttet, der udpeger dommerne. Det er parterne, der kan foreslå. Den anden ting er, at instituttet selvstændigt tager stilling til, om der foreligger et habilitetsproblem. Og hvis instituttet mener, der foreligger inhabilitet, så bliver de ikke udpeget, siger Jesper Lett.
Penge skader neutralitet
Og hvad gør så Voldgiftsinstituttet for at sikre dommernes habilitet? Med dommerne skal her forstås alle voldgiftsdommerne – også advokater, universitetsfolk, osv.
Når parterne har foreslået en voldgiftsdommer, kommer der et længere brev fra instituttet til den pågældende. Det indeholder bl.a. en venlig vejledning om en lang række situationer, som vil gøre, at den pågældende er inhabil.
- Vi anfører udtrykkeligt, at listen ikke er udtømmende, tilføjer Jesper Lett. Personen skal herefter selv aflevere en liste over forhold, som kan skabe tvivl om, hvorvidt han eller hun vil dømme fuldstændig neutralt i sagen.
- Vores skema har medført, at voldgiftsdommerne er blevet meget opmærksomme på det og anfører forhold, som de gerne vil gøre opmærksom på, men som ikke altid gør dem inhabile. Vi får mange oplysninger, hvad vi ikke fik før.
Ét af skærene i dette farvand er, hvis den foreslåede person flere gange tidligere er bragt i spil som dommer af den samme part.
- Så bliver de også kasseret, lyder det fra Jesper Lett. Han er ikke en advokat, som har frygtelig mange krøller på sit sprog. Han foretrækker en lav stemmeføring og holder arme og hænder i ro, mens han taler.
Grænsen for, hvornår en check fra en virksomhed gør en voldgiftsdommer inhabil, kan svinge lidt.
- Det ligger vel et sted mellem tre og fem gange, og det kommer an på, hvor tæt det ligger på hinanden, siger Jesper Lett.
Hvor tit siger I til en part, at han ikke kan få den dommer, han gerne vil have?
- Det sker relativt tit. Det er ikke sjældent. Og vi gør det, fordi vi lægger afgørende vægt på, at vores kendelser er fuldstændig neutrale.
De “skærpede procedurer” for dommernes habilitet blev indført for et par år siden. Sammen med et andet nyt, måske lidt kontroversielt tiltag.
Spørge-Jørgen
En uhøflig måde at beskrive instituttets tiltag på ville være at kalde det for et organiseret sladrehanksystem.
Men det ville nok være forkert. I hvert fald hedder det en evaluering hos instituttet.
Det betyder, at parterne efter hver sag bliver bedt om en evaluering af dommerne i sagen, af instituttet og af sagens forløb.
- Det er ikke meget kritik, vi får. Men voldgiftsdommerne ser ikke besvarelsen. Baggrunden er, at parten skal kunne udtale sig frit. Vi vil gerne fjerne den hindring, hvis den måtte være der, forklarer Jesper Lett.
Evalueringen er ikke det eneste redskab, instituttet har til at sørge for det bedst mulige forløb af sagen. Det er godt nok voldgiftsretten, der har ansvaret for at drive sagen frem, men instituttet følger med, fordi sagens dokumenter sendes i kopi til instituttet.
- Vi følger med, og hvis det går for langsomt, så siger vi: Hvad sker der, fortæller Jesper Lett.
Selv den bedste voldgiftsdommer kan selvfølgelig få kritik i en evaluering – uden at det får betydning.
- Bare fordi en part kritiserer dommeren, fører det jo ikke til, at dommeren ikke bliver udpeget en anden gang. Men hvis der kommer kritik fem gange af samme dommer, så er der måske noget om det, siger instituttets formand.
Men vil de, der taber sagen, ikke altid kritisere?
- Nej. Jeg kan faktisk ikke mindes, vi har fået kritik, siger Jesper Lett.
Sagens forløb, og måske især hastighed, bliver også taget op i evalueringen. Netop tendensen til at voldgiftssager kan trække ud og begynde at tage dimension af en egentlig retssag er én af grundene til, at sorte skyer trækker ind over voldgift. Det mener i hvert fald den erfarne svenske voldgiftsadvokat Claes Lundblad (se Advokaten 4/2009).
- Instituttet har vel ikke noget middel til at slå advokaterne i hovedet. Men vi kan sørge for, at voldgiftsdommerne forsøger at fremme sagen. Det problem med, at sagerne vokser, er et typisk engelsk problem. Og det er en af grundene til, at man gerne vil væk fra London.
Amerikanerne har jo det, de selv mener, er Guds gave til retssamfundet – discovery – som bare betyder, at vi fører sagen to gange. Jeg mener ikke, det er et problem i Danmark, siger Jesper Lett.
Evalueringerne har også på det område haft en pædagogisk effekt, mener han:
- For år tilbage var der en lidt mere tilbagelænet holdning. Med tiden er det lykkedes os at vende holdningen til, at det her skal gå hurtigt.
Bijob
Danmark er et af de få lande, hvor “almindelige” dommere også kan arbejde som dommere i voldgiftssager.
Den model har gennem årene været under kraftig kritik. Specielt fordi omfanget af indtægter forekom højt – højesteretsdommerne havde indtægter på gennemsnitligt op mod en million kroner ved siden af det normale dommerjob – og fordi ventetiderne ved domstolene samtidig var stigende.
Det resulterede i et politisk indgreb med virkning fra 1. januar 2007, hvor der blev sat loft over dommernes indtægter ved bijob.
Hvad har reglerne for bijob betydet for Voldgiftsinstituttet?
- Det har ikke medført et problem hos os. Vi har så mange, der er velegnede som voldgiftsdommere, begynder Jesper Lett. Men understreger samtidig, at instituttet gør et meget aktivt arbejde for at finde voldgiftsdommere:
- Vi forsøger aktivt at opsøge nye emner til dommere. Hvis de f.eks. har været gennem voldgiftsdommeruddannelsen, opfordrer vi dem til at skrive til instituttet, hvis de er interesserede i at blive dommere. Så giver vi dem de små, velegnede sager, hvor de kan øve sig.
Men har reglerne om bijob betydet, at nogle dommere, som var meget attraktive at få, er blevet begrænset?
- Det ville jeg tro. Der var nogle enkelte, som havde virkelig mange voldgiftssager. Det medførte utvivlsomt en begrænsning.
Reglerne om bijob har ført til, at flere jurister uden for dommerkredse er kommet ind som voldgiftsdommere, vurderer han.
Dansk og billigt
En del af Voldgiftsinstituttets strategi netop nu er at øge indtjeningen fra internationale sager.
Voldgift kan visse steder være en meget dyr fornøjelse. Kritikken fra bl.a. den svenske topadvokat Claes Lundström går på, at voldgift simpelt hen er ved at blive for dyr en løsningsform, fordi sagerne har tendens til at trække ud.
Jesper Lett er helt enig i, at netop det problem er vokset i voldgiftssager i nogle andre lande:
- Der er eksempler inden for shippingbranchen på, at man meget gerne vil til Danmark. De vil væk fra London, fordi det er for dyrt, bl.a. på grund af langsommeligheden, siger han.
Voldgiftsinstituttet har som led i bestræbelserne for at få flere shippingsager inviteret Rederiforeningen med i instituttets bestyrelse.
Men især instituttets prispolitik er med til at holde omkostningerne i et fornuftigt leje for sagens parter, mener Lett.
- Vi har styr på honoraret. Det sker ikke tit, men heller ikke sjældent, at vi nedsætter dommernes honorarforslag. Dommerne kommer med et forslag, og så vurderer vi, om det er rimeligt.
Voldgiftsinstituttet har kendskab til dommere, der kan fungere på snart sagt ethvert sprog. Instituttets regler er tilgængelige på engelsk, tysk og fransk foruden dansk. Og man har netop ansat en amerikansk advokat til at arbejde med de sager, hvor sproget er engelsk.
Fremtiden for voldgift
Flere virksomheder vil vælge mediation, spår Voldgiftsinstituttets formand.
Selv om kun en forsvindende lille del af Voldgiftsinstituttets forretning i dag er mediation, vil netop det forretningsområde vokse fremover.
Det vurderer Jesper Lett, der er formand for Voldgiftsinstituttet.
I de nyindrettede lokaler er der derfor lagt vægt på, at forholdene også kan rumme en mediation. Det betyder først og fremmest, at der skal være et tilstrækkeligt antal adskilte lokaler til rådighed under mediationen.
I USA, hvor mediation længe har været brugt som metode til at løse konflikter mellem virksomheder, har især sendrægtigheden i almindelige retssager, men også i voldgift, ført til øget interesse for mediation.
- Derfor har det absolut sin berettigelse, navnlig inden for erhvervssager. Det er sket, at sager, der er startet i instituttet som voldgiftssager, ender som mediation, siger Jesper Lett.
- Vi har forsøgt det i en sag, hvor parterne skændtes om alt. Så foreslog vi mediation, og det lykkedes.
Ud over hurtigheden peger han på, at mediation også har et mere forsonende element, som kan være vigtigt for virksomheder, som vil fortsætte med at samarbejde:
- Mediation går jo ikke ud på en hurtigere juridisk vejledning om, hvad denne her sag handler om. Den går ud på at finde ud af, om parterne kan forliges. I de fleste sager, der kommer ind, har parterne jo en forretningsforbindelse. Og derfor er det sådan set meget nærliggende at sige: Hør nu her, I har en forbindelse, som I er interesseret i at fortsætte, kunne I ikke se at…, prøv at tænke på, hvad I kunne ødelægge… Det har den fordel, at det ikke ender med, at den ene får mere eller mindre ret, men at man får en løsning, som begge er tilfredse med, siger Jesper Lett.
Forventer I, det forretningsområde vokser fremover?
- Ja. Der er ingen tvivl om, at det vil stige. Jeg tror ikke, det vil afløse voldgift.
Vi mener også, at Voldgiftsinstituttet skal tilbyde de konfliktløsningsformer, som erhvervslivet efterspørger.
Flere sager
Antallet af anlagte voldgiftssager vokser stille og støt hos Voldgiftsinstituttet.
2003: 68 nye sager
2004: 73 nye sager
2005: 70 nye sager
2006: 87 nye sager
2007: 84 nye sager
2008: 112 nye sager
2009: 61 nye sager (pr. 1/8)
90 procent af sagerne bliver afsluttet inden for 12 måneder.