Mange nye regler for retsprocessen gør det relativt vanskeligt at overskue, hvad skyldneren egentlig kan pålægges at betale i sagsomkostninger. Med afsæt i de nye takster forsøger artiklen at give et overblik.
Af Brian Nygaard Oswald, advokat, Advokatgruppen, og Lars Lindencrone Petersen, advokat, Bech-Bruun
Den 1. januar 2009 er der kommet nye vejledende takster fra landsretspræsidenterne. Dette synes at være en anledning til at danne sig et overblik over, hvilke sagsomkostninger en part i en retssag skal betale.
De mange tvistløsningsspor, som domstolene stiller til rådighed – traditionel retssagsbehandling, småsagsproces, retsmægling, gruppesøgsmål, forenklet inkassoproces osv. – har gjort det til lidt af en opgave at overskue principperne for fastsættelse af, hvilke omkostninger skyldneren kan pålægges at betale.
Særligt fordi nogle sager vandrer fra en retssagstype til en anden – en retssag kan overgå til retsmægling, eller en sag i den forenklede inkassoproces kan blive henvist til småsagsprocessen, fordi der kommer indsigelser.
Denne artikel tager udgangspunkt i den procesform, hvori sagen færdigbehandles, og gennemgår så både situationer, hvor sagen er begyndt i denne og i en anden procedure.
Sag i den forenklede inkassoproces
Den forenklede inkassoproces omfatter sager, hvor der ikke er eller forventes indsigelser eller modkrav, og hvor hovedstolen er maksimalt 50.000 kr.
Man kan ikke aftale sig ind i den forenklede inkassoproces, hvis ikke man opfylder betingelserne, ligesom retten ikke kan henvise dertil fra en anden procesform. Sager, der er i den forenklede inkassoproces, vil således altid være startet dér.
I sager i den forenklede inkassoproces tillægger fogedretten sagsomkostninger efter takstsæt 1. Disse indenretlige sagsomkostninger skal ikke tages med i betalingspåkravet, da de tillægges af fogedretten ved den første påtegning.
Hvis en sag ender som småsag
• Sagen er begyndt i småsagsprocessen
Sager på maksimalt 50.000 kr., hvor der er eller forventes indsigelser eller modkrav, skal behandles efter småsagsprocessens regler – medmindre parterne aftaler sig ud af den. I sager, der er begyndt i småsagsprocessen, skal bruges takstsæt 2.
Når en sag er begyndt i småsagsprocessen, er det i praksis, fordi der har været indsigelser, idet den forenklede inkassoproces ellers kunne have været brugt og oftest bliver det. Takstsæt 2 skal ikke medtages i stævningen, da disse tillægges af retten ved domsafsigelsen.
Såfremt der ikke finder en hovedforhandling sted, vil der således ikke blive tillagt omkostninger, hvilket både gælder f.eks. når sagen sluttes ved forlig eller der afsiges dom, fordi der ikke er kommet indsigelser (u-dom). Der skal således i disse situationer ikke tillægges takstsæt 2 for påstandsbeløbet, og ej heller (i forligssituationen) takstsæt 2 for forligsbeløbet eller (i u-dom situationen) takstsæt 1 for påstandsbeløbet.
Se om forligssituationen i U.2008.2736Ø, hvor retten bestemte, at hver part bærer egne omkostninger.
Angående situationen med afsigelse af udeblivelsesdom må dette resultat være en konsekvens af formulering af regler og forarbejder, også selvom formuleringen i takstsæt 3’s tekst vel kan tolkes således, at disse takster vil kunne tillægges (også) i småsager. Som kreditor vil man således blive dårligere stillet i en småsag end i en sag, der behandles i den forenklede inkassoproces eller i den almindelige retssagsproces, hvor der som ovenfor/nedenfor nævnt tillægges takstsæt 1 hhv. takstsæt 3, hvis sagen afsluttes, uden der har været indsigelser.
• Sagen er begyndt i den forenklede inkassoproces
Hvis der kommer indsigelser i en sag, der er begyndt i den forenklede inkassoproces, bliver sagen – afhængigt af, hvad man har valgt i betalingspåkravets rubrik nummer 7 – enten returneret til rekvirenten eller overdraget til retten til behandling i småsagsprocessen.
Hvis sagen overgår til småsagsprocessen, tillægger retten sagsomkostninger efter takstsæt 2 – se dog bemærkningerne ovenfor om situationer, hvor der ikke er hovedforhandling.
• Sagen kommer tilbage fra retsmægling
Nogle sager henvises efter udtagelse af stævning eller senere i forløbet til retsmægling. Hvis mæglingen af den ene eller anden årsag ikke fortsættes, vil sagen kunne returneres til retssagsbehandling.
I denne situation bærer hver part egne omkostninger vedrørende retsmæglingen, mens sagsomkostninger for resten af forløbet fastsættes efter takstsæt 2 – se dog bemærkningerne ovenfor om situationer, hvor der ikke er hovedforhandling.
• Sagen er henvist fra gruppesøgsmål
En sag kan være henvist fra gruppesøgsmål, fordi førelse af sagerne enkeltvis fandtes hensigtsmæssig. Også her fastsættes sagsomkostningerne efter takstsæt 2, jf. bemærkningerne ovenfor – se dog tillige bemærkningerne ovenfor om situationer, hvor der ikke er hovedforhandling.
Hvis en sag ender som almindelig retssag
• Sagen er begyndt i den “almindelige” retssagsprocedure
Sager med en hovedstol på over 50.000 kr. begynder i den “gode gamle” stævningsproces, uanset om der er fremsat eller forventes indsigelser eller modkrav eller ej, medmindre parterne aftaler noget andet – se nedenfor.
Retten fastsætter således sagsomkostninger og gør det efter takstsæt 3 i sager, “… som optages til dom som følge af manglende eller for sen indlevering af svarskrift eller som følge af mangler ved svarskriftet, eller som afsluttes på anden måde, uden at kravet bestrides i svarskriftet” jf. formuleringen i takstsæt 3. Hvis sagen afsluttes efter procedure, bruges takstsæt 4.
Hvor takstsæt 3 som oftest blot bruges standardmæssigt uden skelen til det udførte arbejde, sker der en mere konkret vurdering efter procedure, dvs. når takstsæt 4 bruges. Af takstsæt 4 fremgår bl.a.: “Det vil afhænge af den enkelte sags karakter, om der er grund til at udmåle et beløb i den øvre, midterste eller nedre del af intervallet. Har der været tale om syn og skøn, bør beløbet normalt udmåles i den øverste halvdel af intervallet.” Hvis sagen forliges inden hovedforhandlingen, udøver retten et skøn, der som udgangspunkt vil resultere i et beløb, der ligger i intervallet mellem takstsæt 3 og 4 for forligsbeløbet.
Indenretslige omkostninger (takstsæt 3 eller 4) skal ikke medtages i stævningen, da retten selv pålægger disse.
• Sagen kommer fra småsager
I sager under 50.000 kr. kan parterne aftale, at man i stedet for småsagsprocessen skal bruge den almindelige stævningsprocedure. I dette tilfælde er man ligeledes omfattet af takstsæt 4, og da hovedstolen altid er i intervallet 0-50.000 kr., vil sagsomkostningerne være 10.000-18.000 kr.
• Sagen kommer tilbage fra retsmægling
Nogle sager henvises efter udtagelse af stævning eller senere i forløbet til retsmægling. Såfremt mæglingen af den ene eller anden årsag ikke fortsættes, vil sagen kunne returneres til retssagsbehandling. I denne situation bærer hver part egne omkostninger vedrørende selve retsmæglingen, mens sagsomkostninger for resten af forløbet fastsættes efter takstsæt 4.
• Sager henvist fra gruppesøgsmål
Hvis retten slutter et gruppesøgsmål efter rpl. § 254 g, må sagsøgerne (gruppen) anses for at have tabt, og vil blive pålagt omkostninger inden for rammen af den stillede sikkerhed.
Når den enkelte sagsøger derefter giver retten meddelelse om, at han ønsker at fortsætte sagen efter reglerne om individuelle søgsmål, må retten til sin tid træffe en sædvanlig afgørelse efter taksterne for proceduresager (takstsæt 4) – uden at der justeres for den tidligere pålæggelse af omkostninger.
Sagen ender i retsmægling
Uanset hvorfra sagen kommer, så bærer hver part egne omkostninger ved selve retsmæglingen, jf rpl. § 278.
Såfremt retsmæglingen afsluttes, og sagen derfor returneres til retssagsbehandling, tildeles omkostninger som gennemgået ovenfor.
De nye takster
Af pladshensyn er de omfattende takstsæt gengivet på www.advokatsamfundet.dk.
Se under ”Advokatpriser” nederst på siden og vælg ”Takster”.
• Takstsæt 1 refererer til ”Vejledende takster ved betalingspåkrav pr. 1. januar 2009”– ”Læs
omkostningstabellen”.
• Takstsæt 2 refererer til ”Vejledende takster for sager i småsagsprocessen (gældende fra 1. januar
2008)” på hjemmesiden – ”Læs landsretternes notat med takster”.
• Takstsæt 3 refererer til ”Satser for advokater i procedure og inkassosager fra 1. juli 2005 (som er
ændret pr. 1. januar 2009)” - ”Inkassosager”.
• Takstsæt 4 refererer til ”Satser for advokater i procedure og inkassosager fra 1. juli 2005 (som er
ændret pr. 1. januar 2009)” - ”Proceduresager”.