Liberaliseringen af luftfartsmarkedet i EU og den deraf følgende stærkt øgede konkurrence har bl.a. ført til overbooking og dårlig behandling af passagerer i forbindelse med forsinkelser og aflysninger. For at afhjælpe disse forhold har EU indført mindstekrav, som luftfartsselskaberne skal opfylde over for deres passagerer.
Af Morten Broberg, lektor ved Københavns Universitet og projektforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier
Som det vil være de fleste af Advokatens læsere bekendt, har EU taget vidtgående skridt med henblik på liberalisering af markedet for luftfart. Konsekvenserne er da heller ikke udeblevet. Hvor en flyrute mellem to medlemsstater tidligere normalt ville blive betjent af hver af de to staters nationale flyselskab, er der i dag typisk et stort udvalg af selskaber at vælge imellem.
Denne øgede konkurrence har fået billetpriserne til at falde voldsomt og har gjort flyselskaberne overordentlig omkostningsbevidste. Og det er ikke blot flymaden og kaffen, som er skåret bort. Den stærke priskonkurrence afspejles også i selskabernes behandling af passagererne i form af øget overbooking og generelt dårlig behandling i forbindelse med forsinkelser og aflysninger. Der er således et udtalt behov for både at beskytte passagerne mod en alt for urimelig behandling og at sikre flyselskaberne ensartede konkurrencevilkår.
På denne baggrund har EU vedtaget forordning 261/2004, der pålægger flyselskaberne en række pligter over for passagererne ved overbooking, forsinkelse og aflysning.
De rettigheder, som forordningen tildeler passagerer, er meget vidtrækkende. Der er imidlertid et bemærkelsesværdigt ringe kendskab til indholdet af disse rettigheder – og det er formentlig en væsentlig årsag til, at mange flyselskabers efterlevelse af forordningen er forbavsende ufuldkommen. Hertil kommer, at forordningens udformning i sig selv gør den svært tilgængelig.
Grundlæggende er der tre forhold, som skal afklares, for at det kan fastslås, om en passager har rettigheder efter forordningen. Nemlig for det første, om den indtrufne hændelse er omfattet af forordningens anvendelsesområde. For det andet om den berørte passager tillægges rettigheder i det konkrete tilfælde. Og for det tredje, hvilke rettigheder passageren i bekræftende fald har. Disse tre forhold behandles i det følgende.
Forordningens anvendelsesområde?
Forordningen gælder for alle flyafgange fra en lufthavn i EU, uanset hvilket flyselskab, som forestår rejsen, og uanset hvor rejsen ender. Er der tale om en flyafgang fra en lufthavn uden for EU, kan forordningen også gælde, men da kun hvis der er tale om et EU-flyselskab, der flyver til en lufthavn i EU. Rejser med SAS eller Lufthansa til eller fra en lufthavn i EU vil derfor altid falde ind under direktivets dækningsområde.
Rejser man derimod med f.eks. Egypt Air, der ikke er et EU-flyselskab, vil forordningen ikke finde anvendelse på rejser fra en ikke-EU lufthavn, men kun på rejser fra lufthavne i EU. Det spiller i den forbindelse ingen rolle, at Egypt Air har et nært samarbejde med SAS og Lufthansa i den såkaldte Star Alliance.
Det er endvidere et krav, at passageren har en bekræftet reservation, og rettidigt er til stede ved check-in. Hvad der mere præcist ligger i kravet om, at passageren rettidigt skal være til stede ved check-in, står ikke helt klart. Spørgsmålet er således, om passageren blot skal have stillet sig i kø til check-in, eller om den pågældende herudover skal være nået frem til check-inskranken.
I hvert tilfælde i de situationer, hvor passageren i god tid har stillet sig i kø, men ikke når frem til check-in skranken i tide – f.eks. fordi der er utilstrækkeligt med åbne skranker – må passageren være omfattet af forordningen.
Undtaget fra forordningens anvendelsesområde er de tilfælde, hvor et flyselskab har foræret billetten bort eller har solgt den til nedsat pris gennem en særordning. Når spædbørn eksempelvis rejser gratis med deres forældre, tildeler forordningen således ikke børnene selvstændige rettigheder.
Hvornår opnår passagererne rettigheder?
Forordningen tillægger for det første passagererne rettigheder i tilfælde af boardingafvisning. Altså den situation, hvor en passager med bekræftet reservation efter rettidigt fremmøde ved check-in bliver afvist fra en flyvning.
Flyselskabet skal her først forsøge at få et tilstrækkeligt antal passagerer til frivilligt at give afkald på deres reservation. Er det ikke muligt, kan selskabet afvise passagerer, men kun mod betaling af kompensation, hvis størrelse er fastlagt i forordningen.
For det andet tillægger forordningen passagererne rettigheder, hvor flyafgangen bliver forsinket ud over nogle nærmere fastlagte tidsgrænser. Skæringstidspunktet for måling af forsinkelsen er ikke fastlagt i forordningen, men det vil være naturligt at tage udgangspunkt i det tidspunkt, som betegnes “den planlagte afgang”, dvs. når boarding er foretaget, al dokumentation er på plads, og flyet sætter sig i bevægelse fra gaten. Dette skæringstidspunkt er dog ikke egnet i alle tilfælde, idet en forsinkelse også kan indtræffe på et senere tidspunkt – f.eks. hvis flyselskabet vælger at indlægge to mellemlandinger i en flyvning, som oprindelig skulle have været non-stop, således at ankomsten bliver væsentligt forsinket.
Endelig for det tredje opnår passagererne rettigheder, hvor et flyselskab aflyser en ellers planlagt flyvning. Forordningen giver passagererne videre rettigheder ved en aflysning end ved en forsinkelse, og det er langtfra altid klart, om der er tale om det ene eller det andet. EU-Kommissionen har dog tilkendegivet, at der normalt vil være tale om aflysning, hvis en flyafgang gives et nyt nummer, og om forsinkelse, hvis det oprindelige nummer fastholdes.
Hvilke rettigheder opnår passagererne?
Forordningen pålægger generelt flyselskaberne at orientere passagererne om deres rettigheder efter forordningen. Herudover giver forordningen – afhængigt af situationen – ret til kompensation, til refusion af billetpris eller omlægning af rejsen samt til forplejning og indkvartering.
Bliver en passager udsat for ufrivillig boardingafvisning eller aflysning, vil flyselskabet ofte skulle betale kompensation. Forordningen opererer med tre forskellige beløb, nemlig 250, 400 og 600 euro (dvs. 1875, 3000 og 4500 kroner). Beløbets størrelse afhænger af flyvningens distance og destination. Derimod er det uden betydning, om den afviste passager havde billet til første klasse eller til økonomiklasse. Og det er også uden betydning, om man flyver med et lavprisselskab eller et selskab med en højere grad af service.
Ved ufrivillig boardingafvisning, aflysning og forsinkelse skal flyselskabet give den berørte passager valget mellem at få refunderet billetprisen eller at få omlagt rejsen under sammenlignelige vilkår. Endvidere skal en berørt passager uopfordret tilbydes måltider og forfriskninger, som står i rimeligt forhold til ventetiden, ligesom passageren uopfordret skal tilbydes adgang til at foretage telefonopkald. Hvis en overnatning bliver nødvendig, skal flyselskabet yderligere sørge for hotel samt for transport mellem hotel og lufthavn.
SAS eller Egypt Air – har det betydning?
Forordningen sikrer passagerer en meget omfattende beskyttelse, og beskyttelsen gælder alle selskaber, som falder inden for forordningens dækningsområde. Man må derfor spørge, om det ikke er blevet ligegyldigt, om man rejser med et mere eller mindre velestimeret flyselskab?
Desværre har det fortsat stor betydning. Forordningen dækker således forskelligt alt efter, om der er tale om et EU-flyselskab eller ej. Hertil kommer, at de forskellige flyselskabers generelle serviceniveau ofte afspejler sig i deres vilje til at efterleve forordningen. Selv om SAS og Egypt Air er nære samarbejdspartnere, er der meget stor forskel på den måde, de behandler deres kunder på. SAS behandler således generelt deres kunder godt, mens Egypt Air ikke har helt samme ry. Forordningen åbner ganske vist mulighed for at klage, hvis et flyselskab ikke overholder forpligtelserne, men bortset fra trænede jurister er det de færreste, der har overskud til at kaste sig ud i en større klagesag. Der er derfor fortsat god grund til at tænke sig om, når man vælger flyselskab.