Reformen af retskredsene har betydet, at sagsbunkerne voksede i den nye Retten i Glostrup. Til gengæld dokumenterer tallene, at retten nu er blevet mere effektiv.
Af Lisbeth Larsen, retspræsident, Retten i Glostrup
I Advokaten nr. 7/08 har forhenværende dommer Peter Garde argumenteret for, at tiden skal skrues tilbage, og at antallet af retskredse skal udvides fra de nuværende 24. Det synspunkt har Peter Garde naturligvis lov at have.
Det er imidlertid ikke rimeligt at begrunde synspunktet på følgende måde “…forholdene (synes) værst i de sjællandske retskredse. Advokater i min vennekreds har sagt, at særlig den nye Glostrup retskreds har betydelige pukler og berammelsesvanskeligheder …”
Retten i Glostrup opstod 1. januar 2007 ved sammenlægningen af syv retter. Alle 125 medarbejdere måtte straks flytte til nye arbejdspladser, fordi et af de gamle tinghuse skulle anvendes af Retten på Frederiksberg.
Retten fik mange nye medarbejdere. Ud af 14 dommere havde tre været dommere før 1. januar 2007. Resten var nyudnævnte.
Retten i Glostrup skulle – som de øvrige retter – implementere de mange nye regler om forberedelse af civilsager, behandling af familieretlige sager, behandling af sager, der tidligere hørte under landsretten, behandling af nævningesager og retsmægling.
Flytning gav ventetid
Fordi Retten i Glostrup blev sammenlagt af syv retter, skulle der bruges mange kræfter på at tilrettelægge ensartede arbejdsgange.
Endelig var Retten i Glostrup i den heldige situation – sammenlignet med de fleste andre retter – at Retten i Glostrup allerede den 1. juli 2007 kunne flytte alle medarbejdere og funktioner sammen i én fælles bygning. Det betød imidlertid, at de medarbejdere, der skulle behandle sager, også skulle bruge tid på at pakke flyttekasser, flytte møbler på plads og installere telefoner og computere.
Alt dette betød naturligvis – og meget beklageligt – at Retten i Glostrup ikke kunne behandle så mange sager, som retten modtog.
Derfor har Retten i Glostrup samlet et lager af ubehandlede sager, og det giver lange berammelses- og afgørelsestider.
Men retten i Glostrup er i fuld gang med at nedbringe dette lager. Retten i Glostrup har lånt dommere og kontormedarbejdere fra Retten på Frederiksberg, Østre Landsret og Retten i Helsingør. Og rettens egne medarbejdere har ydet, og yder fortsat, en meget stor arbejdsindsats.
Desuden begynder vi at kunne se den meget positive effekt på produktionen, som det har, at den nye store ret er blevet samlet og har etableret et fælles arbejdsgrundlag.
Nu kommer resultaterne
Vi kan konstatere, at Retten i Glostrup i 2008 efter otte måneder allerede har afgjort stort set lige så mange straffesager, som retten afgjorde i hele 2007. I samme periode har retten afgjort stort lige så mange civile sager, som retten havde afgjort ved udgangen af november 2007.
Vi kan konstatere, at Retten i Glostrup i 1. halvår af 2008 har produceret 8,24 procent flere sager end de syv gamle retter producerede i 1. halvår af 2006, dvs. umiddelbart før arbejdet med reformen gik i gang.
Og vi kan konstatere, at Retten i Glostrup i 1. halvår af 2008 har modtaget 6,85 procent af landets straffesager, men har afgjort 7,94 procent af landets afgjorte straffesager. I samme periode har Retten i Glostrup modtaget 7,09 procent af landets civile sager, mens retten har afgjort 7,51 procent af landets afgjorte civile sager.
Reform koster
Retten i Glostrup er altså i fuld gang med at nedbringe bunkerne. Men retten har stadig lange berammelses- og afgørelsestider. Det vil retten have i nogen tid endnu, mens retten rydder op i de bunker, der opstod ved reformen.
Det er ærgerligt og beklageligt for de parter, der er så uheldige at have deres sag til behandling i denne periode.
Men det er en éngangsforeteelse. Det er en omkostning ved gennemførelsen af reformen. – Og det er ikke en følge af, at retskredsene nu er større. Tværtimod viser de aktuelle resultater, at en stor ret, der er blevet samlet i ordentlige bygningsmæssige rammer, er i stand til at overvinde disse vanskeligheder og gnave af på bunkerne, og at retten dermed også er i stand til at nedbringe berammelses- og afgørelsestiderne.