Det bør gøres lettere for udenlandske advokater at få en dansk beskikkelse, mener juraprofessor. Men flere af de store firmaer har svært ved at se behovet for advokater med en dobbelt beskikkelse.
Af Lene Ejg Jarbøl, journalist Missing-Link.dk
Det var en dansk mand, der i 1982 trak den dengang 24-årige Sandra Moll fra Italiens varme til det koldere nord – nærmere betegnet til Roskilde. Med i bagagen havde hun allerede én jurauddannelse fra Italien, hvor hun havde læst i fire et halvt år på universitetet. Men i Danmark startede hun forfra. For, som hun siger, lovene er jo forskellige.
- Det er ikke, som hvis jeg ville være læge. Menneskekroppen er jo ens overalt på Jorden. Men det er juraen ikke. Jeg opfattede det ikke som diskriminerende eller som om, der blev lagt hindringer i vejen for mig. Det var jo bare sådan, det var.
Det eneste, Sandra Moll fik overført fra sin cand. jur. uddannelse i Italien var noget økonomi. Men efter rådgivning fra jurist- og økonomforbundet (DJØF) søgte hun faktisk heller aldrig om at få hele sin uddannelse godkendt.
- Jeg kan huske, at jeg talte med formanden for DJØF, der sagde, at jeg godt kunne forsøge at få min uddannelse godkendt. Men så ville mine jobmuligheder være begrænsede til altid kun at være opgaver relateret til Italien. Og jeg har slet ikke fortrudt mit valg, selvom det har været hårdt.
Efter fem et halvt års studie i Danmark, der blev lidt forlænget af en barsel undervejs, fik Sandra Moll sin jurauddannelse i Danmark. I dag er hun partner i Ret og Råd København og arbejder som all round advokat med mange forskellige typer sager. Sin italienske baggrund bruger hun blandt andet, når hun rådgiver klienter om køb af ejendom i Italien, eller hvis et dansk/italiensk par skal skilles. Men hun har også andre sager, hvor hun slet ikke bruger sine internationale kompetencer, men udelukkende den danske eksamen.
- Jeg opfatter ikke mig selv som udenlandsk advokat. Jeg er en dansk advokat med en udenlandsk baggrund. Jeg taler fem sprog og kan behandle sager på dansk, engelsk, tysk, fransk og italiensk. Men jeg har da noget ekstra i og med, at jeg også har min italienske advokattitel. Jeg kan se længere end bare til den danske grænse, siger Sandra Moll.
Reglerne er for uklare
Ifølge reglerne i dag findes der et EU-direktiv, der giver advokater fra andre EU-lande mulighed for at få en dansk beskikkelse efter mindst tre års erfaring på et dansk advokatkontor. Der er dog også andre muligheder, der giver en kortere “prøvetid”, hvis man har arbejdserfaring fra sit felt som f.eks. EU-ret fra et tidligere job eller har opholdt sig i Danmark tidligere.
Det er Justitsministeriet, der afgør, om man har tilstrækkelige kompetencer inden for dansk ret og danskkundskaber til overhovedet at få en dansk beskikkelse. Men de tre år er faktisk for længe at vente, mener juraprofessor og tidligere advokat Morten Midtgaard Fogt, Aarhus Universitet, der argumenterer for, at vi i Danmark bør se på reglerne for de udenlandske advokater.
- Vi bør overveje, om vi kan lave et mere fleksibelt og hurtigere system, så de udenlandske advokater, der jo allerede har en beskikkelse fra hjemlandet, ikke behøver gennemgå et langt forløb her i Danmark, siger Morten Midtgaard Fogt.
Han foreslår, at man indfører en alternativ ordning med en advokatprøve, der kan aflægges efter et kortere obligatorisk eller valgfrit kursusforløb.
- Det drejer sig ikke om at sænke kravene, vi skal ikke gå på kompromis med kvaliteten, men om at gøre ordningen fleksibel og mere attraktiv, siger han.
Selv har han også en beskikkelse som tysk advokat – eller Rechtsanwalt, som det hedder der – og i Tyskland har de udenlandske advokater mulighed for at tage en egnethedsprøve for at få bestallingen. Morten Midtgaard Fogt har haft flere henvendelser fra tyske advokater, der har haft lidt svært ved at finde rundt i reglerne i Danmark, når det handler om at få en dansk beskikkelse.
- Det kunne måske være en idé at skabe lidt mere forudsigelighed i systemet, så de udenlandske advokater ved præcist, hvilke betingelser og krav, de skal leve op til.
Morten Midtgaard Fogt mener, at det er vigtigt at have udenlandske advokater med en dobbelt beskikkelse i landet. Både for advokaternes egen, de store advokatfirmaers og klienternes skyld.
- Det vil give mere kvalitet i rådgivningen og virke mere troværdigt over for klienterne. Hvis man for eksempel arbejder med at rådgive om køb af fast ejendom i Berlin og en kombination at dansk og tysk ret, så kræver det et kendskab til begge lejre. Her har den dobbelte beskikkelse en stor værdi. Det kan faktisk ikke skade – kun gavne, mener Morten Midtgaard Fogt.
Holder på det danske
Den danske juraprofessor får opbakning af advokat Sune Skadegård Thorsen, der selv er meget internationalt orienteret i sit arbejde firmaet Law House.
- Det er nærmest umuligt for udenlandske advokater at komme til at arbejde i Danmark. Der er en kæmpe udfordring i at gøre os mere internationale. Men det griber ind i hele vores forestilling som nation. Hele den politiske strømning går lidt den modsatte vej – vi holder fast på det nationale – det danske, siger han.
Kun de allerstørste firmaer tager udenlandske, amerikanske eller engelske, advokater ind for at rådgive f.eks. om international kontrakt-ret – så de kan hjælpe det danske firma til at forstå deres engelske samarbejdspartneres tilgang.
- Der er meget lidt tradition for at se de internationale muligheder, der er lidt en “hov, vi bliver lige globaliseret her”-holdning, siger Sune Skadegård Thorsen.
Som eksempel nævner han en fransk kvinde, der arbejdede for ham sideløbende med sit jurastudie. Hun havde allerede en juraeksamen fra Frankrig plus en etårig overbygning i international ret, men kvinden skulle tage fire år på universitetet i Danmark for at kunne blive advokatfuldmægtig.
- Efter mange overvejelser blev de fire års ødegang lagt til side, og vi blev begge ansat på Novo Nordisk, som endte med at anerkende den franske uddannelse. Hun var jo dødkvalificeret, så det gav ikke mening, at hun skulle læse fire år mere, siger Sune Skadegård Thorsen.
Vil have specialister
Men de store danske advokatkontorer er faktisk ikke fyr og flamme for at få flere udenlandske advokater med en dobbeltbeskikkelse. Både hos Kromann Reumert og Bech-Bruun er de glade for de udlændige, de har ansat – og synes, det er vigtigt at have dem. Men ikke til at tage sig af dansk lovgivning.
- Vi er ikke interesseret i at få generalister. Det er slet ikke vores strategi. Kun specialister på de enkelte områder er gode nok til vores klienter, og hvis vi har en sag, hvor det er vigtigt at have viden om f.eks. både det tyske og det danske retssystem, så sender vi to advokater, siger managing partner Randi Bach Poulsen hos Bech-Bruun. Hos Bech-Bruun har de i øjeblikket to tyske og en amerikansk advokat ansat, og de er blandt andet væsentlige i opstartsfaser, hvor Bech-Bruun lige skal pejle sig ind på en international opgave og finde ud af, hvad der kræves.
Positivt omdømme
Hos Kromann Reumert har de 10-12 udlændinge ansat, hvoraf hovedparten er tyskere tilknyttet firmaets “German Desk”.
- Typisk er det de udenlandske jurister, der kommer til os for at høre om jobmuligheder, men det hænder også, at vi selv er offensive. Vi vil meget gerne ansætte dem, der har en relevant faglig profil, og ansættelse af udenlandske jurister giver helt sikkert en kulturel dimension, der også påvirker vores virksomhed positivt, siger HR-direktør Søren Villadsen fra Kromann Reumert.
Der er ingen tvivl om, at Kromann Reumert på det tyske marked har oplevet det som en fordel også at kunne bistå med tyske advokater, vurderer Søren Villadsen.
- Men jeg mener generelt ikke, at der er nævneværdige forretninger, der går os af hænde, fordi vi ikke har advokater med både udenlandsk og dansk advokatbeskikkelse, siger han.
- Man skal alligevel have mange sager, hvis man skal holde sig skarp på et lands retsområde. Hvis man for eksempel har en portugisisk advokat i Danmark, der kun har enkelte sager om året i Portugal, så vil det være langt mere troværdigt, hvis vi engagerer os med en lokal portugisisk advokat, der har sager i Portugal året rundt, siger Søren Villadsen.
Netop det med at holde sig opdateret fremhæver Casper Hauberg Grønnegaard, der er direktør i advokatkæden Ret & Råd, også som et muligt problem, når talen falder på de udenlandske advokater. For selv om man kan holde sig ajour via de elektroniske medier om sit lands retspraksis, så er det tit i de skrevne medier, at de retsmæssige emner og problemstillinger, bliver taget op.
- Vi plejer at købe bistand ind udefra, og det fungerer fint.
Til gengæld arbejder Ret & Råd-kæden på at lave en udvekslingsordning med Sverige og Tyskland, når det gælder fuldmægtige. Også for at gøre sig til et attraktivt arbejdssted for en lille årgang, hvor alle kappes om de kloge hoveder.
- Vi har en strøm af sager begge veje og bygger meget af vores forretningskæde på sociale og faglige netværk. Derfor er det godt med udveksling af viden og kultur. Med det er jo altså ikke med henblik på, at de så skal blive efterfølgende i landet, siger Casper Hauberg Grønnegaard.
Tysk advokat – og dansk
Julia Marquier er fra Siegen, en lille by i nærheden af Köln. Hun er tysk advokat og uddannet inden for EU- og konkurrenceret. Fra efteråret 2005 og frem til slutningen af april 2008 har hun arbejdet hos det danske advokatfirma Plesner, fordi hun havde en dansk kæreste og flyttede op til ham. I oktober 2007 fik hun sin danske advokatbeskikkelse, fordi hun nu havde aftjent en slags “værnepligt" på et dansk advokatkontor. Denne "værnepligt" er som udgangspunkt på tre år, men i Julias tilfælde blev den nedsat til to år af Justitsministeriet, fordi hun havde anden arbejdserfaring i forvejen. “Jeg tror, det er en fordel over for klienterne, at jeg både har den tyske baggrund med mig, men også har en dansk beskikkelse. Jeg kommer nok ikke til at arbejde med andre sager nu end tidligere. Men når muligheden var der, kunne jeg lige så godt få beskikkelsen," siger Julia Marquier, som selv er blevet overrasket over, hvor lidt det har betydet for de fleste klienter, at dansk ikke er hendes modersmål. “Jeg havde forestillet mig, at nogle klienter ville studse lidt over, at jeg måske ikke altid lige kunne finde det helt rigtige ord på dansk men jeg har kun positive oplevelser. Så længe man giver god rådgivning, føler klienterne sig trygge," er hendes indtryk. Julia Marquier er i øvrigt glad for, at hun ikke skulle op til endnu en eksamen for at få sin danske beskikkelse. Hun har trivedes godt i Danmark, hvor hun har oplevet arbejdsmiljøet som mere afslappet og mindre hierarkisk end i Tyskland. Julia Marquier skal nu tilbage og arbejde som advokat i Tyskland.
Spansk advokat – og dansk
Det var også kærligheden, der fik gjort José Maria Barnils interesseret i Danmark. Han blev færdiguddannet som advokat i slutningen af 80’erne og mødte sin nuværende danske kone under et studieophold i Canada. I 1993 flyttede han til Danmark, og ugen efter havde han job som spansk advokat hos advokaterne i Amaliegade 42 i København. I 2000 besluttede han at forsøge at få en dansk beskikkelse og sendte en ansøgning ind til Justitsministeriet. Og ca. et halvt år efter var han dansk advokat. “De ringede en dag, og vi havde en fem minutters samtale for at se, om jeg kunne sproget. Så det var meget nemt,” fortæller José Maria Barnils, der forinden havde fået sin principal på advokatkontoret, advokat P.R. Meurs-Gerken, til at skrive under på, at han rent faktisk havde erfaring med dansk ret og beherskede det danske sprog. Han mener, at det giver ham lidt pondus over for kunderne, at han nu også har den danske beskikkelse. “Der er ikke mange udenlandske advokater i Danmark med dobbelt beskikkelse, så det er også et godt markedsføringsredskab,” siger han. José Maria Barnils arbejder i dag hos Forum Advokater i Roskilde.
Regler for udenlandske advokater, der vil arbejde i Danmark
Der er ti udenlandsk uddannede advokater, der har fået en dansk beskikkelse og i øjeblikket arbejder i Danmark – uden at have taget en dansk juraeksamen. Hovedparten af dem er fra Tyskland, men der er også flere engelske og spanske advokater på listen.
Det er Justitsministeriet, der vurderer, om de enkelte advokater kan få en dansk beskikkelse.
Der er tre veje at gå, hvis udlændinge vil have en dansk beskikkelse. Den ene er ved direkte at opfylde betingelserne i retsplejelovens paragraf 119, som kræver, at man har en dansk juridisk kandidatuddannelse.
Mulighed nummer to drejer sig om EU-direktivet om “Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer”. Hvis du kommer fra et andet EU-land, et EØS-land (det europæiske økonomiske samarbejde) eller Schweiz, kan man blive beskikket som dansk advokat, når man har udstået en prøvetid, der ikke må overstige tre år. Prøvetiden kan dog også være helt ned til kun et halvt år, hvis ansøgeren tidligere har arbejdet i Danmark og har et meget godt kendskab til det danske retsvæsen. Prøvetiden tæller typisk fra det øjeblik, man blev ansat i Danmark.
Mulighed nummer tre måde finder man i “Bekendtgørelse om EU-advokaters etablering her i landet”. Hvis man kommer fra et andet EU-land og i mindst tre år har arbejdet som advokat i Danmark under sin udenlandske titel og har beskæftiget sig med dansk ret, kan man få en dansk beskikkelse. Først tjekker Justitsministeriet, at man reelt har den erfaring og viden om det danske retssystem, det kræves – eventuelt tester Justitsministeriet ansøgerens sprogkundskaber gennem en samtale.
I de to sidstnævnte modeller vil det altid bero på en konkret vurdering, om den udenlandske advokat taler tilstrækkelig godt dansk og ved nok om dansk ret til at kunne få en beskikkelse.
Sagsbehandlingstiden er individuel, men ligger ifølge Justitsministeriet på omkring tre-fire måneder.
Læs mere om reglerne på www.retsinfo.dk.
Af Lene Ejg Jarbøl, journalist Missing-Link.dk
Det var en dansk mand, der i 1982 trak den dengang 24-årige Sandra Moll fra Italiens varme til det koldere nord – nærmere betegnet til Roskilde. Med i bagagen havde hun allerede én jurauddannelse fra Italien, hvor hun havde læst i fire et halvt år på universitetet. Men i Danmark startede hun forfra. For, som hun siger, lovene er jo forskellige.
- Det er ikke, som hvis jeg ville være læge. Menneskekroppen er jo ens overalt på Jorden. Men det er juraen ikke. Jeg opfattede det ikke som diskriminerende eller som om, der blev lagt hindringer i vejen for mig. Det var jo bare sådan, det var.
Det eneste, Sandra Moll fik overført fra sin cand. jur. uddannelse i Italien var noget økonomi. Men efter rådgivning fra jurist- og økonomforbundet (DJØF) søgte hun faktisk heller aldrig om at få hele sin uddannelse godkendt.
- Jeg kan huske, at jeg talte med formanden for DJØF, der sagde, at jeg godt kunne forsøge at få min uddannelse godkendt. Men så ville mine jobmuligheder være begrænsede til altid kun at være opgaver relateret til Italien. Og jeg har slet ikke fortrudt mit valg, selvom det har været hårdt.
Efter fem et halvt års studie i Danmark, der blev lidt forlænget af en barsel undervejs, fik Sandra Moll sin jurauddannelse i Danmark. I dag er hun partner i Ret og Råd København og arbejder som all round advokat med mange forskellige typer sager. Sin italienske baggrund bruger hun blandt andet, når hun rådgiver klienter om køb af ejendom i Italien, eller hvis et dansk/italiensk par skal skilles. Men hun har også andre sager, hvor hun slet ikke bruger sine internationale kompetencer, men udelukkende den danske eksamen.
- Jeg opfatter ikke mig selv som udenlandsk advokat. Jeg er en dansk advokat med en udenlandsk baggrund. Jeg taler fem sprog og kan behandle sager på dansk, engelsk, tysk, fransk og italiensk. Men jeg har da noget ekstra i og med, at jeg også har min italienske advokattitel. Jeg kan se længere end bare til den danske grænse, siger Sandra Moll.
Reglerne er for uklare
Ifølge reglerne i dag findes der et EU-direktiv, der giver advokater fra andre EU-lande mulighed for at få en dansk beskikkelse efter mindst tre års erfaring på et dansk advokatkontor. Der er dog også andre muligheder, der giver en kortere “prøvetid”, hvis man har arbejdserfaring fra sit felt som f.eks. EU-ret fra et tidligere job eller har opholdt sig i Danmark tidligere.
Det er Justitsministeriet, der afgør, om man har tilstrækkelige kompetencer inden for dansk ret og danskkundskaber til overhovedet at få en dansk beskikkelse. Men de tre år er faktisk for længe at vente, mener juraprofessor og tidligere advokat Morten Midtgaard Fogt, Aarhus Universitet, der argumenterer for, at vi i Danmark bør se på reglerne for de udenlandske advokater.
- Vi bør overveje, om vi kan lave et mere fleksibelt og hurtigere system, så de udenlandske advokater, der jo allerede har en beskikkelse fra hjemlandet, ikke behøver gennemgå et langt forløb her i Danmark, siger Morten Midtgaard Fogt.
Han foreslår, at man indfører en alternativ ordning med en advokatprøve, der kan aflægges efter et kortere obligatorisk eller valgfrit kursusforløb.
- Det drejer sig ikke om at sænke kravene, vi skal ikke gå på kompromis med kvaliteten, men om at gøre ordningen fleksibel og mere attraktiv, siger han.
Selv har han også en beskikkelse som tysk advokat – eller Rechtsanwalt, som det hedder der – og i Tyskland har de udenlandske advokater mulighed for at tage en egnethedsprøve for at få bestallingen. Morten Midtgaard Fogt har haft flere henvendelser fra tyske advokater, der har haft lidt svært ved at finde rundt i reglerne i Danmark, når det handler om at få en dansk beskikkelse.
- Det kunne måske være en idé at skabe lidt mere forudsigelighed i systemet, så de udenlandske advokater ved præcist, hvilke betingelser og krav, de skal leve op til.
Morten Midtgaard Fogt mener, at det er vigtigt at have udenlandske advokater med en dobbelt beskikkelse i landet. Både for advokaternes egen, de store advokatfirmaers og klienternes skyld.
- Det vil give mere kvalitet i rådgivningen og virke mere troværdigt over for klienterne. Hvis man for eksempel arbejder med at rådgive om køb af fast ejendom i Berlin og en kombination at dansk og tysk ret, så kræver det et kendskab til begge lejre. Her har den dobbelte beskikkelse en stor værdi. Det kan faktisk ikke skade – kun gavne, mener Morten Midtgaard Fogt.
Holder på det danske
Den danske juraprofessor får opbakning af advokat Sune Skadegård Thorsen, der selv er meget internationalt orienteret i sit arbejde firmaet Law House.
- Det er nærmest umuligt for udenlandske advokater at komme til at arbejde i Danmark. Der er en kæmpe udfordring i at gøre os mere internationale. Men det griber ind i hele vores forestilling som nation. Hele den politiske strømning går lidt den modsatte vej – vi holder fast på det nationale – det danske, siger han.
Kun de allerstørste firmaer tager udenlandske, amerikanske eller engelske, advokater ind for at rådgive f.eks. om international kontrakt-ret – så de kan hjælpe det danske firma til at forstå deres engelske samarbejdspartneres tilgang.
- Der er meget lidt tradition for at se de internationale muligheder, der er lidt en “hov, vi bliver lige globaliseret her”-holdning, siger Sune Skadegård Thorsen.
Som eksempel nævner han en fransk kvinde, der arbejdede for ham sideløbende med sit jurastudie. Hun havde allerede en juraeksamen fra Frankrig plus en etårig overbygning i international ret, men kvinden skulle tage fire år på universitetet i Danmark for at kunne blive advokatfuldmægtig.
- Efter mange overvejelser blev de fire års ødegang lagt til side, og vi blev begge ansat på Novo Nordisk, som endte med at anerkende den franske uddannelse. Hun var jo dødkvalificeret, så det gav ikke mening, at hun skulle læse fire år mere, siger Sune Skadegård Thorsen.
Vil have specialister
Men de store danske advokatkontorer er faktisk ikke fyr og flamme for at få flere udenlandske advokater med en dobbeltbeskikkelse. Både hos Kromann Reumert og Bech-Bruun er de glade for de udlændige, de har ansat – og synes, det er vigtigt at have dem. Men ikke til at tage sig af dansk lovgivning.
- Vi er ikke interesseret i at få generalister. Det er slet ikke vores strategi. Kun specialister på de enkelte områder er gode nok til vores klienter, og hvis vi har en sag, hvor det er vigtigt at have viden om f.eks. både det tyske og det danske retssystem, så sender vi to advokater, siger managing partner Randi Bach Poulsen hos Bech-Bruun. Hos Bech-Bruun har de i øjeblikket to tyske og en amerikansk advokat ansat, og de er blandt andet væsentlige i opstartsfaser, hvor Bech-Bruun lige skal pejle sig ind på en international opgave og finde ud af, hvad der kræves.
Positivt omdømme
Hos Kromann Reumert har de 10-12 udlændinge ansat, hvoraf hovedparten er tyskere tilknyttet firmaets “German Desk”.
- Typisk er det de udenlandske jurister, der kommer til os for at høre om jobmuligheder, men det hænder også, at vi selv er offensive. Vi vil meget gerne ansætte dem, der har en relevant faglig profil, og ansættelse af udenlandske jurister giver helt sikkert en kulturel dimension, der også påvirker vores virksomhed positivt, siger HR-direktør Søren Villadsen fra Kromann Reumert.
Der er ingen tvivl om, at Kromann Reumert på det tyske marked har oplevet det som en fordel også at kunne bistå med tyske advokater, vurderer Søren Villadsen.
- Men jeg mener generelt ikke, at der er nævneværdige forretninger, der går os af hænde, fordi vi ikke har advokater med både udenlandsk og dansk advokatbeskikkelse, siger han.
- Man skal alligevel have mange sager, hvis man skal holde sig skarp på et lands retsområde. Hvis man for eksempel har en portugisisk advokat i Danmark, der kun har enkelte sager om året i Portugal, så vil det være langt mere troværdigt, hvis vi engagerer os med en lokal portugisisk advokat, der har sager i Portugal året rundt, siger Søren Villadsen.
Netop det med at holde sig opdateret fremhæver Casper Hauberg Grønnegaard, der er direktør i advokatkæden Ret & Råd, også som et muligt problem, når talen falder på de udenlandske advokater. For selv om man kan holde sig ajour via de elektroniske medier om sit lands retspraksis, så er det tit i de skrevne medier, at de retsmæssige emner og problemstillinger, bliver taget op.
- Vi plejer at købe bistand ind udefra, og det fungerer fint.
Til gengæld arbejder Ret & Råd-kæden på at lave en udvekslingsordning med Sverige og Tyskland, når det gælder fuldmægtige. Også for at gøre sig til et attraktivt arbejdssted for en lille årgang, hvor alle kappes om de kloge hoveder.
- Vi har en strøm af sager begge veje og bygger meget af vores forretningskæde på sociale og faglige netværk. Derfor er det godt med udveksling af viden og kultur. Med det er jo altså ikke med henblik på, at de så skal blive efterfølgende i landet, siger Casper Hauberg Grønnegaard.
Tysk advokat – og dansk
Julia Marquier er fra Siegen, en lille by i nærheden af Köln. Hun er tysk advokat og uddannet inden for EU- og konkurrenceret. Fra efteråret 2005 og frem til slutningen af april 2008 har hun arbejdet hos det danske advokatfirma Plesner, fordi hun havde en dansk kæreste og flyttede op til ham. I oktober 2007 fik hun sin danske advokatbeskikkelse, fordi hun nu havde aftjent en slags “værnepligt" på et dansk advokatkontor. Denne "værnepligt" er som udgangspunkt på tre år, men i Julias tilfælde blev den nedsat til to år af Justitsministeriet, fordi hun havde anden arbejdserfaring i forvejen. “Jeg tror, det er en fordel over for klienterne, at jeg både har den tyske baggrund med mig, men også har en dansk beskikkelse. Jeg kommer nok ikke til at arbejde med andre sager nu end tidligere. Men når muligheden var der, kunne jeg lige så godt få beskikkelsen," siger Julia Marquier, som selv er blevet overrasket over, hvor lidt det har betydet for de fleste klienter, at dansk ikke er hendes modersmål. “Jeg havde forestillet mig, at nogle klienter ville studse lidt over, at jeg måske ikke altid lige kunne finde det helt rigtige ord på dansk men jeg har kun positive oplevelser. Så længe man giver god rådgivning, føler klienterne sig trygge," er hendes indtryk. Julia Marquier er i øvrigt glad for, at hun ikke skulle op til endnu en eksamen for at få sin danske beskikkelse. Hun har trivedes godt i Danmark, hvor hun har oplevet arbejdsmiljøet som mere afslappet og mindre hierarkisk end i Tyskland. Julia Marquier skal nu tilbage og arbejde som advokat i Tyskland.
Spansk advokat – og dansk
Det var også kærligheden, der fik gjort José Maria Barnils interesseret i Danmark. Han blev færdiguddannet som advokat i slutningen af 80’erne og mødte sin nuværende danske kone under et studieophold i Canada. I 1993 flyttede han til Danmark, og ugen efter havde han job som spansk advokat hos advokaterne i Amaliegade 42 i København. I 2000 besluttede han at forsøge at få en dansk beskikkelse og sendte en ansøgning ind til Justitsministeriet. Og ca. et halvt år efter var han dansk advokat. “De ringede en dag, og vi havde en fem minutters samtale for at se, om jeg kunne sproget. Så det var meget nemt,” fortæller José Maria Barnils, der forinden havde fået sin principal på advokatkontoret, advokat P.R. Meurs-Gerken, til at skrive under på, at han rent faktisk havde erfaring med dansk ret og beherskede det danske sprog. Han mener, at det giver ham lidt pondus over for kunderne, at han nu også har den danske beskikkelse. “Der er ikke mange udenlandske advokater i Danmark med dobbelt beskikkelse, så det er også et godt markedsføringsredskab,” siger han. José Maria Barnils arbejder i dag hos Forum Advokater i Roskilde.
Regler for udenlandske advokater, der vil arbejde i Danmark
Der er ti udenlandsk uddannede advokater, der har fået en dansk beskikkelse og i øjeblikket arbejder i Danmark – uden at have taget en dansk juraeksamen. Hovedparten af dem er fra Tyskland, men der er også flere engelske og spanske advokater på listen.
Det er Justitsministeriet, der vurderer, om de enkelte advokater kan få en dansk beskikkelse.
Der er tre veje at gå, hvis udlændinge vil have en dansk beskikkelse. Den ene er ved direkte at opfylde betingelserne i retsplejelovens paragraf 119, som kræver, at man har en dansk juridisk kandidatuddannelse.
Mulighed nummer to drejer sig om EU-direktivet om “Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer”. Hvis du kommer fra et andet EU-land, et EØS-land (det europæiske økonomiske samarbejde) eller Schweiz, kan man blive beskikket som dansk advokat, når man har udstået en prøvetid, der ikke må overstige tre år. Prøvetiden kan dog også være helt ned til kun et halvt år, hvis ansøgeren tidligere har arbejdet i Danmark og har et meget godt kendskab til det danske retsvæsen. Prøvetiden tæller typisk fra det øjeblik, man blev ansat i Danmark.
Mulighed nummer tre måde finder man i “Bekendtgørelse om EU-advokaters etablering her i landet”. Hvis man kommer fra et andet EU-land og i mindst tre år har arbejdet som advokat i Danmark under sin udenlandske titel og har beskæftiget sig med dansk ret, kan man få en dansk beskikkelse. Først tjekker Justitsministeriet, at man reelt har den erfaring og viden om det danske retssystem, det kræves – eventuelt tester Justitsministeriet ansøgerens sprogkundskaber gennem en samtale.
I de to sidstnævnte modeller vil det altid bero på en konkret vurdering, om den udenlandske advokat taler tilstrækkelig godt dansk og ved nok om dansk ret til at kunne få en beskikkelse.
Sagsbehandlingstiden er individuel, men ligger ifølge Justitsministeriet på omkring tre-fire måneder.
Læs mere om reglerne på www.retsinfo.dk.