Undersøgelse af danskernes syn på straf viser, at befolkningen ved meget lidt om, hvordan der straffes i de mest almindelige straffesager. De undervurderer domstolenes strenghed markant, og i konkrete sager dømmer de selv mildere end domstolene.
Af Pia Møller, pressechef Foto: Mark Andersen
Når danskerne i forskellige meningsmålinger bliver spurgt, om de ønsker strengere straffe, svarer de på et meget ufuldstændigt grundlag. De fleste har nemlig slet ingen fornemmelse af, hvordan domstolene rent faktisk dømmer. Det viser en ny stor dansk undersøgelse af danskernes syn på straf, gennemført af professor dr. jur. Flemming Balvig fra Københavns Universitet. Undersøgelsen er gennemført som en del af projektet Fremtidens Straffe, som blev sat i søen på initiativ af Advokatrådet.
- Jeg er meget overrasket over den ringe viden om, hvordan den mest almindelige kriminalitet i samfundet straffes. Den er nærmest ikke-eksisterende, og det er meget bekymrende.
- Det betyder, at vi har fået en stemning i samfundet, som baserer sig på et urealistisk grundlag løsrevet fra virkelighedens verden, siger Flemming Balvig.
I undersøgelsen af befolkningens syn på straf har en stor gruppe danskere skullet forholde sig konkret til syv velbeskrevne sager om blandt andet trafikvold, gadevold, uagtsomt manddrab i trafikken og salg af kokain. Alle er de sager, som ved en domstol i virkelighedens verden ville give en straf på op til tre måneders ubetinget fængsel, bortset fra en enkelt sag, der ville give seks måneder. Generelt undervurderer befolkningen markant, hvor meget domstolene ville dømme i denne type sager, som antalsmæssigt udgør to tredjedele af de ubetingede frihedsstraffe i Danmark.
Undersøgelsen viser, at mindst 79 procent af de adspurgte i et gennemsnit undervurderer domstolenes strenghed. I samtlige sager er det under halvdelen, der tror at dommen vil ende med fængsel. I en sag om gadevold tror kun 10 procent af de adspurgte, at der vil blive idømt ubetinget fængsel, i en sag om trafikvold er tallet 11 procent, og i en sag om vold i parforhold gætter 23 procent på fængsel. Kun i en enkelt sag om uagtsomt manddrab (færdsel) er det op mod halvdelen, der skønner, at gerningsmanden ville komme i fængsel.
- Når folk undervurderer domstolene, kan det skyldes, at denne type sager næsten aldrig omtales i medierne. Her læser man kun om de store spektakulære opsigtsvækkende sager om vold, voldtægt og misbrug af børn. De små sager ser man aldrig omtalt, og derfor konkluderer mange måske, at her straffes ikke særlig hårdt – og måske får folk bare lov at gå fri. Det er helt usynlige sager for befolkningen – og samtidig er de, som sager er flest, siger Flemming Balvig og tilføjer, at der er samme tendens i den politiske debat til at fokusere på den mere alvorlige kriminalitet.
Den overordnede retsfølelse
En af undersøgelsens overordnede konklusioner er, at jo mere folk ved om den konkrete sag, jo mindre idømmer de ubetinget fængsel.
Første del af undersøgelsen har været at stille 1000 personer samme type spørgsmål, som de kunne møde i en typisk avis-meningsmåling – nemlig om straffene er for milde eller for hårde. 62 procent svarer, at straffene er for milde, og 79 procent svarer, at vold bør straffes langt hårdere.
- Så når politikerne siger, at folk vil have hårdere straffe, så har de sådan set læst folkestemningen rigtigt. De kan bare ikke bruge den til ret meget, fordi folk groft undervurderer, hvordan der rent faktisk straffes, siger Flemming Balvig.
Han henviser til, at alle overordnede spørgsmål om straf og kriminalitet til alle tider og i alle lande har vist, at folk ønsker hårdere straffe, og at de mener, at kriminaliteten er stigende.
- De to ting hænger selvfølgelig sammen. De ønsker hårdere straffe, fordi de har en fornemmelse af, at der er mere kriminalitet. Den fornemmelse har danskerne også nu, selv om kriminaliteten i de sidste ti år faktisk har været faldende.
- Når du spørger folk helt overordnet, om de ønsker hårdere straffe, så giver de udtryk for et overordnet moralsk synspunkt om, at kriminalitet ikke er acceptabelt, og det skal vi gøre noget ved. Og det er jo faktisk et sundhedstegn, siger Flemming Balvig.
Han fortæller, at undersøgelser viser, at folk også efterspørger mange andre ting som løsning på kriminalitet.
- De vil have mere af det hele, bedre uddannelse, sociale tiltag osv. Jo mere de får at vælge imellem, jo lavere rangerer straf på skalaen.
Befolkningen som dommer
Når man bevæger sig fra de helt overordnede spørgsmål om straf og ned i den konkrete sag, så ændrer folks holdning til straf sig markant. Jo mere de ved om sagen og om sanktionsmulighederne, jo mindre ønsker de fængelsstraf.
- De ønsker ikke mildere straffe – de ønsker anderledes straffe. Der skal straf til, typisk en betinget fængselsstraf kombineret med en genoprettende dom, f.eks. samfundstjeneste, konfliktråd eller behandling.
- Der er en udpræget tendens til, at folk ønsker at gøre noget, der nytter. De vil gerne gøre det godt igen og gøre noget, der er til gavn for alle parter: offeret, gerningsmanden og samfundet, siger Flemming Balvig.
I samtlige syv sager dømte deltagerne i undersøgelsen mildere end domstolene. I sagerne om trafikvold og gadevold mente kun henholdsvis 20 og 25 procent, at det skulle ende med fængsel, mens de dømte hårdest i en sag om hensynsløs kørsel i trafikken. Her idømte 65 procent fængselsstraf.
Da en række af sagerne senere blev præsenteret på video, diskuteret og dømt i en række fokusgrupper, faldt andelen af dem, der ønskede en fængselsstraf, endnu mere. Efter “voteringen” i fokusgrupperne mente kun 7 procent, at gerningsmanden i en sag om gadevold skulle i fængsel. Det samme gjaldt i en sag om salg af kokain. I den sag, der blev dømt hårdest, mente 41 procent, at der skulle idømmes fængsel. I alle disse sager var gerningsmanden tidligere ustraffet.
- Når folk bliver præsenteret for en sag på et helt konkret grundlag, og måske oven i købet ser den på video, opstår der en større personlig ansvarlighed hos den enkelte. De skal pludselig tage en beslutning i forhold til en konkret person, og det har nogle konsekvenser.
Diskussionen i fokusgrupperne viste ifølge Balvig, at deltagerne opfattede fængselsstraf som en meget hård sanktion. Dertil kommer, at det er en udbredt opfattelse, at det skader mere, end det gavner, at putte kriminelle i fængsel.
En af de strafformer, som Flemming Balvig selv har interesseret sig for som alternativ til fængsel, er bødestraffe, som er meget udbredt i lande som Tyskland og Finland. Men den straf faldt ikke i god jord hos deltagerne i undersøgelsen.
- Det ønsker folk simpelthen ikke. Det støder deres moral, hvis man skal kunne betale sig fra at slå andre mennesker. Dertil kommer, at bøde har en meget forskellig effekt på gerningsmanden, afhængig af hvor mange penge, han har.
Straf er en alvorlig ting
Det, der overraskede Flemming Balvig mest, da de 116 udvalgte personer diskuterede sagerne i fokusgrupper, var, hvor meget deres holdninger flyttede sig.
- Jeg havde regnet med, at folk ville være mere fastlåste. Men stort set alle ændrede mening undervejs i både den ene og den anden retning, og tendensen gik klart i retning af mindre fængselsstraf.
- At folk er så bevægelige, viser jo bare deres seriøsitet omkring det her. De mener, at kriminalitet er en alvorlig sag, og det skal der slås ned på. Men de mener også, at straf er en alvorlig sag – i hvert fald, når de skal tage stilling i en konkret sag og bliver holdt personligt ansvarlig, siger han og tilføjer, at diskussionerne i fokusgrupperne var særdeles interessante.
- Når man tager udgangspunkt i den generelle stemning, så er det opløftende at opleve den ansvarlighed, alvor og medmenneskelige forståelse, som folk har lagt for dagen. Det udtrykker virkelig et oprigtigt ønske om at gøre noget godt.
Mere oplysning
På baggrund af undersøgelsens resultater kommer Flemming Balvig med en række anbefalinger til ændringer i straffesystemet. Noget af det allervigtigste er efter hans mening at oplyse befolkningen bedre om straf.
- På mange områder gør man fra samfundets side en masse for at oplyse folk om straffene, f.eks. på færdselsområdet. Man gør det af præventive årsager. Og jeg tror, at folk her har en god fornemmelse for straffene. Det viser, at det er muligt. Man har bare fuldstændig forsømt det på straffelovsområdet i Danmark.
Han erkender, at det kan være en svær opgave, for selv garvede jurister kan have vanskeligt ved at fastslå retspraksis.
- Men det er centralt for demokratiet, at man tager opgaven alvorligt. Vi har givet nogen mandat til at påføre andre lidelse ved straf, derfor er det også vigtigt at diskutere, hvornår der skal straffes, og hvad vi som samfund vil være med til.
I England har en fond sponsoreret et storstilet projekt omkring befolkningens retsfølelse. Flemming Balvig fremhæver særligt et af initiativerne, en slags borgergrupper, hvor store grupper af befolkningen oplyses om straf og får lejlighed til at diskutere det.
- Undersøgelsen viser, at det er vigtigt, at politikerne går i dialog med borgerne på et konkret og realistisk plan, hvis de skal vide, hvad befolkningen virkelig mener. Det kunne måske ske i denne type grupper. Man kan jo ikke få alle borgere igennem det, men måske kunne man få alle politikere igennem, siger han.
Undersøgelsen af danskernes syn på straf kan findes på www.advokatsamfundet.dk under Om os selv og Rapporter.
Sådan er undersøgelsen lavet
Undersøgelsen af danskernes syn på straf består af tre elementer.
Den generelle retsfølelse: 1000 danskere i alderen fra 18 år og opefter er blevet spurgt helt overordnet, om de mener straffene her i landet er passende, for milde eller for strenge.
Den informerede retsfølelse: 1364 personer i alderen 18-79 år har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse. De har fået præsenteret hovedtrækkene i sagen samt fået oplysninger om gerningsmandens personlige forhold, f.eks. familieforhold, arbejdsforhold, etnisk oprindelse og evt. misbrug. Deltagerne har herefter skullet forholde sig til, hvordan der skal straffes i den konkrete sag.
Den konkrete retsfølelse: 116 personer i alderen 18-74 år har deltaget i fokusgrupper, hvor de skulle dømme i en konkret sag, næsten som om det var en virkelig retssag. De har set retssagen på video, de er blevet informeret om de mulige sanktionsmuligheder og de har haft mulighed for at diskutere straffen med de andre deltagere.
Undersøgelserne er konkret gennemført af Synovate Vilstrup og Socialforskningsinstituttet.
Befolkningen vil have mindre fængsel
Tallene i tabellen viser, hvor stor en procentdel af befolkningen, der peger på ubetinget fængsel i syv forskellige sager, hvor tiltalte er hidtil ustraffet. Alle sagerne ville i virkelighedens verden give fængselsstraf.
Så mange procent tror, at en domstol vil idømme fængsel |
Så mange procent vil selv idømme fængsel |
Så mange procent tror, at folk generelt vil idømme fængsel. | |
Case 1 – trafikvold
|
11 |
25 |
37 |
Case 2 – gadevold
|
10 |
20 |
30 |
Case 3 – vold i parforhold
|
23 |
46 |
54 |
Case 4 – vold mod myndighedsperson |
19 |
25 |
30 |
Case 5 – uagtsomt manddrab (færdsel) |
47 |
60 |
70 |
Case 6 – farefremkaldelse/hensynsløs kørsel |
39 |
65 |
70 |
Case 7 – salg af kokain på diskotek |
22 |
37 |
45 |
Gennemsnit for de 7 sager |
24 |
40 |
48 |
Mere viden – mindre fængsel
Tallene i tabellen viser, hvor stor en procentdel af befolkningen, der vil idømme ubetinget fængsel i de forskellige faser af undersøgelsesforløbet.
|
Befolkning: opsummerede sager |
Fokusgrupper: opsummerede sager |
Retssager |
Voterede sager |
Case 1: Trafikvold
|
25 |
20 |
Ikke vist som retssag | |
Case 2: Gadevold
|
20 |
23 |
10 |
7 |
Case 3: Vold i parforhold |
46 |
57 |
21 |
11 |
Case 4: Vold mod myndighedsperson |
25 |
26 |
Ikke vist som retssag | |
Case 5: Uagtsomt manddrab |
60 |
72 |
59 |
41 |
Case 6: Hensynsløs kørsel
|
65 |
65 |
Ikke vist som retssag | |
Case 7: Salg af kokain
|
37 |
26 |
15 |
7 |
Alle 7 cases |
41 |
39 |
Nogle ikke vist som retssag | |
4 cases (2+3+5+7) |
41 |
45 |
26 |
17 |
Eksperter: Vi skal straffe bedre
Eksperterne i den uafhængige arbejdsgruppe om fremtidens straffe mener, at vi i Danmark kan straffe bedre og mere nyttigt. Det kræver nytænkning og en erkendelse af, at straffe som konfliktråd, samfundstjeneste og behandling kan være lige så hårde som fængsel, siger arbejdsgruppens formand, advokat Helle Lokdam.
Ideen opstod for to år siden i Advokatrådets Retsudvalg, hvor en gruppe forsvarsadvokater havde en fælles oplevelse af, at de strafskærpelser for bl.a. vold, der var blevet gennemført over de seneste ti år, havde trukket straffesystemet i den gale retning.
- I vores dagligdag oplevede vi, at straffene for det, man kan kalde de mere dagligdags forseelser, var blevet meget destruktive i forhold til de menneskeliv, de griber ind i. Samtidig oplevede vi, at politikerne baserede næsten alle strafskærpelserne på argumenter om “befolkningens retsfølelse”.
- Der er aldrig lavet en stor realistisk undersøgelse af, hvad befolkningen mener om straf, når de bliver præsenteret for konkrete sager. Det ønskede vi at gøre noget ved, så vi kunne få et mere oplyst grundlag at diskutere på, fortæller advokat Helle Lokdam, der er medlem af Advokatrådets Retsudvalg.
Advokatrådet tog initiativ til at nedsætte en uafhængig ekspertgruppe, der dels skulle gennemføre en undersøgelse af danskernes syn på straf dels komme med deres egne anbefalinger til fremtidens straffe. Arbejdsgruppen består af en række af de personer i Danmark, der ved mest om straf, og projektet fik da også støtte fra både Justitsministeriets Forskningspulje, Margot og Thorvald Dreyers Fond og Hotelejer Andreas Harboes Fond.
Vi skal straffe anderledes
Arbejdsgruppen er kommet med en række anbefalinger til justitsministeren til, hvordan man kan straffe bedre og mere nyttigt. Anbefalingerne bygger dels på resultaterne af undersøgelsen af danskernes syn på straf dels på straf-eksperternes egne mangeårige erfaringer.
I de sager, som i dag straffes med ubetinget fængsel i op til tre måneder, mener eksperterne, at man i vid udstrækning skal idømme betingede fængselsstraffe kombineret med betingelse om at deltage i konfliktråd, samfundstjeneste og behandling. Argumentet er, at fængsel gør mere skade end gavn, og at de andre strafformer på en bedre måde tvinger gerningsmanden til at se sin forbrydelse – og konsekvenserne – i øjnene.
- Ekspertgruppen og de adspurgte borgere i undersøgelsen har sammenfaldende holdninger. Alle mener, at kriminalitet er uacceptabelt, og at der skal slås ned på det. Men straffen behøver ikke at være lig med fængsel. Der har i en årrække været en tendens til at sætte lighedstegn mellem straf og fængsel. Og alle andre strafformer, som f.eks. konfliktråd og samfundstjeneste, blev anset for mildere straffe og dermed noget blødsødent noget.
- Men faktisk tror jeg, at gerningsmanden ofte vil opfatte det som lige så hårdt at skulle konfronteres med sine gerninger og den person, det er gået ud over. På den måde kan man ikke bare løbe fra det, man har gjort.
Hun henviser til de positive erfaringer, man i en lang årrække har haft med samfundstjeneste.
- Faktisk fremhæves det i forarbejderne til lovgivningen, at det på nogle måder er en strengere straf end fængsel. Det er jo sådan, at en fængselsstraf på 30 dage omregnes til 60 timers samfundstjeneste, som skal afvikles over et halvt år. Det er lang tid at være tvunget til at blive mindet om sine gerninger, siger Helle Lokdam.
Flere grunde til at straffe
Som udgangspunkt for sine anbefalinger har arbejdsgruppen skitseret tre hensyn, som straf optimalt set skal opfylde. For det første skal samfundet markere over for gerningsmanden, at der er tale om en adfærd, som ikke er acceptabel. For det andet skal straffen forhindre, at gerningsmanden begår kriminalitet igen og afskrække andre fra at gøre det – altså skabe et tryggere samfund. Og for det tredje, skal der ske en form for genopretning – gerningsmanden skal betale tilbage til ofret og samfundet.
Ekspertgruppen peger på, at andre strafformer end fængsel opfylder de tre kriterier bedre. Og interessant nok, så er de knap 1500 borgere, der har medvirket i undersøgelsen, enige. I hvert fald peger de ofte på en kombination af betinget fængsel og disse anderledes strafformer.
- Folk ved godt, at fængsel ikke virker på længere sigt. Og når de får præsenteret nogle konkrete lovovertrædelser og konkrete gerningsmænd, så synes de, at nogle af disse mere konfronterende straffe er mere nyttige, siger Helle Lokdam.
Blandt eksperternes anbefalinger er også stigende brug af personundersøgelser, og at der lægges mere vægt på gerningsmandens personlige forhold, når straffen fastlægges. En anbefaling, der også understøttes af borgerne i undersøgelsen. F.eks. foreslår de altid behandling, hvis der er en grund til det.
- De fleste laver jo kriminalitet, fordi de er fulde, skæve eller aggressive – og i den situation tænker de ikke over, at der er en straf for det. Og det vil de heller ikke gøre næste gang, de er fulde og skæve. Hvis vi skal skabe tryghed for samfundet, så er det vigtigste at få dem ud af denne tilstand, siger advokaten og erkender, at det vil tage lidt længere tid at få afdækket gerningsmændenes personlige forhold bedre.
- Men det er heller ikke acceptabelt, at noget så vigtigt som straf kører på et samlebåndsgrundlag. Det er så indgribende i det enkelte menneskes liv, at det er rimeligt med en grundig konkret stillingtagen i hvert enkelt tilfælde. Og så er det jo sådan, at fængselsstraffene er så dyre, at alt andet end fængsel vil være en økonomisk fordel. Så der er rigtig mange penge at gøre godt med til konfliktråd, behandling og personundersøgelser, hvis man idømmer færre fængselsstraffe.
Hun mener også, at det vil være i tråd med samfundsudviklingen generelt at omlægge strafsystemet, så man i højere grad fokuserer på, at gerningsmanden skal betale tilbage til samfundet og konfronteres med sine handlinger.
- I stigende grad giver vi jo konflikterne tilbage til de involverede personer. Vi har haft et meget succesfuldt forsøg med retsmægling, som nu formentlig bliver permanent, og mediation i konflikter bliver mere og mere udbredt. Vores forslag ligger fint på linie med denne tendens.
Håber på bred debat
Nogle af forslagene fra eksperterne har været hørt før, og politikerne kan måske fristes til at betegne dem som “gammel vin på nye flasker”. Men formanden for arbejdsgruppen håber alligevel, at den store undersøgelse og de medfølgende anbefalinger vil blive diskuteret på Christiansborg og i samfundet generelt.
- Undersøgelsen af danskernes syn på straf giver os en meget større viden på området. Hvis man – i hvert fald delvis – vil basere sin strafpolitik på befolkningens retsfølelse, så er man selvfølgelig også nødt til at vide, hvad befolkningen rent faktisk mener.
- Jeg håber, at politikerne vil opfatte vores arbejde som en gave, der kan bruges konstruktivt. Og så håber jeg, at den debat, der kommer ud af det her, vil være en bred og løsningsorienteret debat, i stedet for – som vi nogle gange har set – en kampplads for ekstreme synspunkter. Straf er et alt for vigtigt emne til, at vi ikke diskuterer det på en ordentlig måde.
Eksperternes anbefalinger kan findes på www.advokatsamfundet.dk under Om os selv og Rapporter.
Eksperterne anbefaler
Eksperterne i den uafhængige arbejdsgruppe om fremtidens straffe kommer med følgende anbefalinger i forhold til straf i de sager, der i dag straffes med ubetinget fængsel i op til tre måneder:
Den dømte skal konfronteres med sine handlinger i et konfliktråd, hvor offer og gerningsmand mødes. Konfliktråd skal være frivilligt for offeret, men gerningsmanden skal have et ret håndfast tilbud om at deltage i det.
Den dømte skal betale tilbage til samfundet og offeret. Øget brug af samfundstjeneste. Hvis det er muligt, skal samfundstjenesten rettes mere direkte mod det, den dømte har gjort.
Den dømte skal i højere grad behandles. Hvis den dømte har problemer med alkohol, narkotika eller at styre sit temperament, skal der være et håndfast tilbud om behandling.
Ubetinget fængselsstraf op til tre måneder skal være en undtagelse. De korte ubetingede fængselsstraffe bør i vid udstrækning erstattes af betingede straffe kombineret med konfliktråd, samfundstjeneste og behandling. Kun i særlige tilfælde, f.eks. ved gentagende kriminalitet, eller hvis gerningsmanden nægter at medvirke i ovennævnte strafformer, skal der idømmes ubetinget fængsel.
Der bør laves personundersøgelser i alle sager, så man kan få sammensat den rigtige straf til hver eneste gerningsmand. Gerningsmandens personlige forhold bør tillægges større vægt, når straffen fastsættes.
Befolkningens indflydelse på de konkrete sager styrkes. Undersøgelsen viser, at danskernes reelle holdning til straf ikke slår igennem ved domstolene. Det bør undersøges, om der er basis for at ændre på lægdommersystemet.
Der skal iværksættes systematisk oplysning til borgerne om strafniveauet. Det politiske system og retssystemet har sammen med medierne et ansvar i forhold til at oplyse borgerne om også straffene for den mere dagligdags kriminalitet.
Yderligere undersøgelser af danskernes syn på straf. Man bør også undersøge danskernes holdning til straf i andre sager end dem, som arbejdsgruppen har undersøgt.
Arbejdsgruppen
Advokat Helle Lokdam (formand)
Advokat Jakob Lund Poulsen
Advokat Hanne Rahbæk
Politimester Claus Nørøxe
Professor dr. jur. Flemming Balvig
Lektor, lic. jur. Beth Grothe Nielsen
Vicedirektør i Kriminalforsorgen Annette Esdorf
Seniorpartner i Right Management, ph.d. Ole Ingstrup
Fængselsinspektør Anne Marie Heckscher
Juridisk konsulent i Advokatsamfundet Mads Bundgaard Larsen (sekretær)