Spring hovednavigationen over

Portræt: "Konkursmøtrikken er nødvendig i det samfundsøkonomiske tandhjul"

Publiceret: 8. april 2026

Tekst: Isabel Fluxá Rosado
Foto: Isabel Fluxá Rosado samt privat

LinkedIn ikon Link ikon Prink ikon

Som konkursadvokat har Morten Bjerregaard fundet det bredest mulige speciale indenfor erhvervsretten. Når han ikke hjælper kreditorer, for eksempel banker og offentlige myndigheder med at få penge tilbage fra virksomheder, der ikke kan løbe rundt, bruger han tid på sin familie, på pickleball og på Explorer halv-marathonløb i Europa.

Med mere end tyve års erfaring som konkursadvokat og 500 kuratorsager i bæltet er Morten Bjerregaard for nylig blevet en del af listen over faste kuratorer ved skifteretterne i Roskilde og Holbæk. En udnævnelse der løber fem år ad gangen. 

”Det er jeg da stolt af og betragter som en vigtig anerkendelse. Vores kunder er primært skifteretten, skattemyndighederne og pengeinstitutter. De er også meget professionelle, og derfor går vi op i at gøre vores arbejde ordentligt og fagligt korrekt,” siger han. 

Morten Bjerregaard har arbejdet med et bredt spektrum af sager og typer af virksomheder. Lige nu sidder han med en langstrakt sag om forsikringsselskabet Qudos, der også indebærer mange retsdage i et civilt søgsmål.

”Det er nok den mest komplekse sag, jeg har haft indtil videre, altså målt på faktuel og juridisk kompleksitet.”

”Cirka 80 procent af det, jeg laver, er at være kurator i konkursboer, hvor vi er udpeget af skifteretten som kurator. Og cirka 20 procent er at være advokat i det, der hedder ledelsesansvarssager, og som omfatter civile søgsmål. Det kan handle om søgsmål mod bestyrelser, direktioner eller revisorer, når firmaer er gået konkurs, og så varetager man så et af ledelsesmedlemmernes interesser under en retssag, hvor der kan være erstatningskrav for flere millioner kroner,” forklarer han.

Aktiv i debatten

Morten Bjerregaard føler en stærkt faglig stolthed over sit arbejde.

”Med alle de sager jeg har haft, har jeg kun i ét tilfælde været udsat for et kuratorvalg, hvor der er blevet anmodet om at vælge en anden kurator. Det anser jeg som et kvalitetsstempel,” fortæller han. 

For ham er det en vigtig pointe, for som ivrig deltager i den offentlige debat, blandt andet med faste indlæg i Politiken, har han sat lys på flere retssikkerhedsmæssige dagsordener, senest i debatten om statsborgerskabskonventionen og tidligere omkring minksagen, men også de lovstramninger, der blev indført for kuratorer på baggrund af tv-dokumentaren Den Sorte Svane. 

”Det er rigtigt godt med de nye regler, men min pointe i debatten har været, at det er sådan set de samme regler, som alle kuratorer, der udfører et ordentligt arbejde, altid har efterlevet. De nye regler indskærper blot, at det er skifteretten, der udpeger kurator, og at der skal være opbakning fra de involverede kreditorer til valget af kurator. Det har været kutyme i mange år for langt de fleste professionelle kuratorer, at hvis man blev spurgt, om man ville være kurator, så tjekkede man, hvem der var de større kreditorer, og afstemte det med dem. I dokumentaren blev det udlagt som sådan en finte, at man ved egenbegæring selv kunne udpege en kurator, men det er altså ikke korrekt. Det har altid været skifteretten”

Morten Bjerregaard er engageret i den retspolitiske dagsorden, fordi han mener, der er udfordringer flere steder: 

”Der sker jo hele tiden bittesmå ryk i indskrænkningen af retssikkerhed, der præsenteres som større hensyn i samfundet. Men når man hele tiden foretager bittesmå ryk, så er der lige pludselig taget et kæmpe skridt, uden man egentlig har opdaget det, og det er der altså også nogle betænkeligheder ved,” siger han og nævner aflytninger og overvågning som eksempler.

Med alle de sager jeg har haft, har jeg kun i ét tilfælde været udsat for et kuratorvalg, hvor der er blevet anmodet om at vælge en anden kurator. Det anser jeg som et kvalitetsstempel.

Det bedste i verden

Allerede da han gik på Handelsskolen, vidste Morten Bjerregaard, at han ville være advokat indenfor erhvervsret og meget tidligt fandt han ud af, at specialet skulle være konkurs.

”Jeg havde studenterjob hos Kromann Reumert og lagde allerede der mærke til, at jeg godt kan lide den brede erhvervsret, og at konkursområdet er det speciale, hvor du kan arbejde bredest muligt. Der er stor forskel på, om det er en produktionsvirksomhed, der går konkurs, en frisør, eller en ejendomsmægler. Man får indblik i mange forskellige typer af kontrakter og retsforhold, som alle sammen er knyttet til det erhvervsretlige. Derfor ville jeg arbejde med konkurs,” siger han og tilføjer:

”Det skulle også være noget, der rent samfundsmæssigt gav mening, og konkurs er jo en nødvendig ting for, at en markedsøkonomi kan fungere. Så hvis man interesserer sig for erhvervsret og gerne vil arbejde med det, samtidig med at man arbejder med noget, som er en samfundsøkonomisk nødvendighed, så er konkurs måske det bedste arbejde i verden, du overhovedet kan have.”

I dag står han i spidsen for eget advokatfirma, som han startede i 2007, hvor de nu er tre advokater, en advokatfuldmægtig samt to sagsbehandlere og tre studentermedhjælpere. De behandler mere end 75 konkursboer om året.

”Vi har været større som firma, men nu har vi tilpasset os, og jeg har fundet ud af, at det er ret perfekt med et team på cirka ti personer. Vi kender hinanden, vi hjælper hinanden, og vi aflaster hinanden,” siger han.

”Vi har også lært, at der er nogle sager, som det er bedst at sige nej til – medmindre de bliver os pålagt fra skifteretten, så skal vi selvfølgelig varetage dem. Det gør, at vi har et godt flow af nogle gode sager og et virkelig dygtigt og dejligt team, som jeg elsker at arbejde sammen med.”

Genstart af personer og virksomheder

I løbet af årene har Morten Bjerregaard arbejdet med alle typer af små og større virksomheder, enmandsvirksomheder, webvirksomheder, detailkæder, service og produktionsvirksomheder. Hver af dem rummer en ny fortælling – ikke kun om maskiner, der skal finde ny værdi men også om mennesker, der skal finde en ny vej.

Konkursret handler ikke kun om at bryde virksomheder ned ved at lukke for alle aktiver og omsætte dem til penge til kreditorerne. Det handler også om at finde de dele af en virksomhed, som kan bygges op igen og få nyt liv i en rekonstruktion.

"En kurator må ikke blindt være en bedemand, som uden omtanke bare afslutter og lukker ned, men skal se på, hvad der kan optimeres og reddes," siger han.

”Det, der driver mig, er at medvirke til, at konkursmøtrikken fungerer som et nødvendigt led i det samfundsøkonomiske tandhjul. Det kan ikke køre rundt, hvis der ikke er en ordentlig konkursproces, når en virksomhed ikke kan betale sine regninger.” 

”Hvis du for eksempel har en kæde af caféer, som måske er startet med en i København og så en i Roskilde, og en dag har de fem. Og måske går de to første rigtig godt, men ikke de næste. Så handler det jo om at afvikle og se på, hvordan man kan redde så mange arbejdspladser som muligt, og få de to første til at køre godt igen.

Det giver mig en stor motivation, det her med at være med til at ’resette’ en virksomhed og personerne bag. At vi kan se, hvordan folk kommer tilbage til et bedre liv. Fordi de får taget en masse stress væk. Det resetter samfundsøkonomien, men det resetter også mennesker.”

”Altså der er sådan en lille smule ’survival of the fittest’ over det på den måde, at det er nødvendigt for samfundsøkonomien, at de virksomheder, der ikke kan klare sig i konkurrencen, at de har et system, hvor de kan blive afviklet. Vi har som kurator pligt til at sælge aktiverne til højestbydende, og så kommer den kapital jo over i den resterende del af virksomheden, som kan klare sig i konkurrencen, og så ruller hjulene jo igen.”

Derfor kan han ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at man kan få afviklet sin virksomhed inden for en retlig og ordentlig ramme.  

Det giver mig en stor motivation, det her med at være med til at ’resette’ en virksomhed og personerne bag. At vi kan se, hvordan folk kommer tilbage til et bedre liv.

Frustrerede kreditorer

”Selve opgaven som konkursadvokat er egentlig simpel, men processen kan godt være kompleks og give mange udfordringer, når der for eksempel er mange kreditorer i spil,” forklarer han.

Morten Bjerregaard har for ikke så lang tid siden været kurator i en møbelkæde, Living Room, som bestod af ni butikker i en kæde over hele landet.

”Her var der rigtig mange kreditorer, altså personer som for eksempel havde købt en sofa til 20.000 kr. som de måske ikke får igen efter en konkurs, og det er jo mange penge for en almindelig familie. Der får vi jo rigtig mange bekymrede henvendelser. Det håndterer vi som udgangspunkt ved at lave nogle standardbeskeder, som vi så giver folk omkring, hvordan de skal håndtere anmeldelsen af deres krav. Men vi forsøger jo også at tilføje den empatiske del om, at vi godt forstår, det kan være frustrerende ikke at vide om og hvornår, man får sine penge igen.”

Det kan alligevel betyde, at der opstår ubehagelige situationer, og Morten Bjerregaard har også modtaget trusler et par gange fra vrede kreditorer. Men han har ikke som andre advokatfirmaer oplevet at skulle hyre sikkerhedsvagter eller lignende, fordi desperate mennesker mødte op foran et advokathus for at få deres penge.

”Jeg har været udsat for, at folk har været meget vedholdende og ubehagelige i telefonen og på skrift både overfor mig og mine kolleger. Og det er jo en af de ting, som midt i alt det gode, nogle gange er træls ved at være kurator.”

Truslerne kommer mest der, hvor de opdager, at der er kriminelle bag selskabet.

”For eksempel hvis vi får spærret nogle konti, som de havde regnet med, at de kunne nå at tømme, og hvor de simpelthen bliver overrasket over, hvor hurtigt vi som kurator kan reagere. I de situationer har jeg oplevet at få trusler om skade på liv og helbred,” fortæller han og bekræfter, at en del konkurser har et kriminelt islæt. 

” Der er masser af konkurser, hvor vi konstaterer hvidvask, skyldnersvig og bedrageri. Og de konkurser skal vi selvfølgelig også behandle, fordi de udgør desværre en stor mængde af alle konkurser.”

En del af opgaven som kurator er derfor også ganske ofte at anmelde konkursvirksomheder til politiet. Det hører med til opgaven.

” Vi giver politiet, de informationer, vi har, så politiet derefter kan efterforske sagen, og rejse de sigtelser og tiltaler, som det, der er sket, giver anledning til. Men det er ikke uden besvær.”

I forbindelse med politianmeldelser har han et budskab, han gerne vil af med.

”Hvis en anmeldelse indeholder meget strafbare forhold, så sker der det efter anmeldelsen, at vi modtager et standardbrev fra politiet med anmodning og en lang liste over alle mulige irrelevante informationer og dokumenter, som de beder om at modtage, men som ikke har nogen betydning for den konkrete sag. Jeg ser sådan på det, at i realiteten er det en undskyldning for at udskyde sagsbehandlingen, og det betyder, at en masse sager bliver lagt i vindueskarmen hos politiet, så den trækker ud,” siger han og uddyber:

”Jeg er med på, at politiet mangler ressourcer. Men jeg mener også, at de ressourcer, politiet har, kunne anvendes langt bedre ved at forholde sig til den konkrete anmeldelse, der kommer fra en kurator, i stedet for at sende standardbreve afsted som svar. Det er en kæmpe frustration for mange kuratorer. Politiet beder nogle gange om så meget materiale, at sagen vil eksplodere i omfang og kompleksitet, og derfor give dem en undskyldning for at standse efterforskningen,” siger han.

Explorer Half og pickleball

Som det er for mange advokater, fylder arbejdet mange af døgnets timer, men Morten Bjerregaard tilbringer også al den tid, han kan, med sin hustru og to små børn.

”Jeg har en dejlig familie, og vi er ofte i sommerhuset i Klitmøller, hvor jeg surfer, og så kan jeg også arbejde en del derfra. Min hustru er uddannet i international ret og arbejder i en NGO: LGBT Asylum, som hjælper asylansøgere, der er på flugt på grund af deres kønsidentitet eller seksuelle orientering, så der bliver vendt mange retspolitiske emner over middagsbordet.”

Sporten fylder også en del. Han er glad for tennis og løb, og så mødes han én gang i kvartalet med en gruppe venner og tager til Explorer Half Marathon:

”Det er et koncept, vi selv har fundet på. Vi køber en tidlig og billig flybillet til en storby i Europa. Kun med én overnatning og håndbagage på ryggen. Vi har løbetøjet på og løber som udgangspunkt fra lufthavnen – medmindre der er meget langt ind til centrum, en halv-marathon, 21,1 km rundt i byen og får set byen på den måde. Vi har lige været i Budapest og tidligere i Dublin, Bologna og snart tager vi til Hamborg. Så tager vi til hotellet, i bad, ud at spise om aftenen, et par øl og så hjem dagen efter. Vi har ikke tid til mere, men det er rart lige at komme lidt på tur.”

Udover at løbe – også til og fra arbejde, har Morten Bjerregaard fundet et nyt hit i sportens verden: pickleball.

”Pickleball er den hurtigst voksende sportsgren i USA. Det er, hvad man kan kalde en nem form for tennis men med en hård bold, så man stadigvæk får den fede lyd. Så er der nogle bestemte regler indlagt, som udligner en lille smule mellem gode og dårlige spillere. Blandt andet underhåndsserv, og at bolden skal ramme jorden én gang efter serv. Vi er nogle stykker, der startede for fem år siden, og vi har lige stiftet vores egen pickleballklub, Grøndal Pickleball. Nu spiller vi i den næstbedste række i Danmark.”

Morten Bjerregaard

Advokat (H) Beskikket i 2005. Partner i Bjerregaard Advokatfirma, som han har drevet siden 2007 med speciale i konkurs og rekonstruktion. Har siden 2015 været kurator i mere end 500 konkursboer. Morten Bjerregaard fører løbende større retssager om formueretlige spørgsmål, herunder særligt sager om omstødelse og ledelsesansvar.