FASE 1 à Fremskaffelse af midler
FASE 2 à Opbevaring af midler
FASE 3 à Overførsel af midler
FASE 4 à Anvendelse af midler
Femte del i Advokatsamfundets nyhedsbrev om risici og sårbarheder i advokatbranchen tager udgangspunkt i de hyppigst forekommende sagstyper og undertyper af sager. Det er vigtigt at understrege, at gennemgangen ikke er udtømmende. Identifikationen af relevante risikofaktorer vil variere fra sag til sag, fra klient til klient og sagernes konkrete omstændigheder taget i betragtning. Det er således afgørende, at advokater konkret vurderer risikoen i forhold til hver enkelt klient og sagstype. Særlige forhold, som kræver ekstra undersøgelse – f.eks. hvis klienten er politisk eksponeret – er ikke inddraget, da de kan optræde på tværs af alle sagstyper. Del 5 tager særligt udgangspunkt i terrorfinansiering på tværs af de sagstyper, der omfattes af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13.
Terrorfinansiering indebærer aktiviteter med det formål at yde økonomisk støtte til en person, en gruppe eller en sammenslutning, der har til hensigt at begå terrorhandlinger. Aktiviteterne kan opdeles i de fire faser herunder:
FASE 1 à Fremskaffelse af midler
FASE 2 à Opbevaring af midler
FASE 3 à Overførsel af midler
FASE 4 à Anvendelse af midler
De sædvanlige mønstre på området for terrorfinansiering afviger fra området for hvidvask af ulovligt udbytte. PET arbejder med to typer af finansiering: angrebsfinansiering og organisationsfinansiering.
Angrebsfinansiering anvendes som en betegnelse for den situation, hvor en eller få personer forbereder et angreb, hvor der indsamles finansiering svarende til de omkostninger den igangværende operative opgave, forventes at have.
Organisationsfinansiering anvendes om den situation, hvor der er tale om mere langsigtet investering med faste strukturer for indtægter og omkostninger, og hvor det organisatoriske set-up kan minde om en virksomheds- eller foreningsstruktur.
Hvidvask af udbytte kan beskrives som en cirkulær proces, hvor formålet er, at ulovligt udbytte skal tilbage til den kriminelle aktør, der oprindeligt har igangsat processen med midlernes cirkulation i systemet i et format, der fremstår lovligt. Terrorfinansiering er karakteriseret ved at kunne beskrives som en lineær proces, hvor midler fra et sted transporteres til et andet sted, som udgør slutmålet.
Finansiering af terrorisme kan for eksempel ske ved indsamling af midler, der stammer fra kriminelle aktiviteter, ved indsamling af midler, der stammer fra legale aktiviteter, igennem fundraising i øvrigt eller igennem donationer.
Det er vigtigt, at de underretningspligtige, herunder advokater, har kendskab til, at de typiske faser forbundet med finansiering af terrorisme, er anderledes end de faser, der sædvanligvis er forbundet med hvidvask af ulovligt udbytte. Midlerne, der anvendes til finansiering af terrorisme, kan i øvrigt stamme fra lovlig virksomhed, og beløbsstørrelsen kan være betydeligt mindre end på området for hvidvask.
Køb af fast ejendom kan spille en kompleks og ofte overset rolle i finansiering af terrorisme, specielt fordi finansiering af terrorisme ikke nødvendigvis hidrører fra midler, der er erhvervet på ulovlig vis. Ved at anvende en advokats bistand til at erhverve fast ejendom bibringer advokaten legitimitet til ejendomshandlen, og mulighederne for at skjule de reelle hensigter med erhvervelsen af den faste ejendom forøges.
Ejendomshandler kan tilbyde terrororganisationer en legitim facade, der kan muliggøre placering af midler udenfor myndighedernes søgelys, således at det fremstår helt legitimt.
Derudover kan terrororganisationer gennem strategiske køb af faste ejendomme i områder, hvor disse har til hensigt at udføre operationer, sikre en fysisk tilstedeværelse.
Investering i lokal fast ejendom kan desuden give terrorgrupper mulighed for at opnå legitimitet og indflydelse i lokalsamfundet. Dette kan hjælpe med at rekruttere nye medlemmer, hvilket kan være afgørende for en gruppes overlevelse og operationer.
I forbindelse med bekæmpelse af terrorfinansiering skal advokater udvise særlig årvågenhed, når de assisterer med oprettelsen af crowdfunding-kampagner eller -platforme. Disse advokater kan bistå med at formulere projekter, der præsenterer sig som humanitære initiativer, sociale programmer eller kulturelle aktiviteter. Denne tilgang kan tiltrække bidrag fra velmenende individer, der ønsker at støtte en god sag.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de indsamlede midler potentielt også kan blive omdirigeret til terrorgrupper eller andre kriminelle aktiviteter, efter at midlerne er blevet indsamlet. Advokater kan misbruges til rådgivning om eller etablering af komplekse finansielle strukturer, der kan gøre det vanskeligt at spore både pengenes destination og modtagerne. Selvom formålet med indsamlingen kan fremstå legitimt, kan midlerne, der er indsamlet under dække af humanitære formål, reelt blive omdirigeret til eller anvendt i forbindelse med illegale aktiviteter i f.eks. krigsramte områder.
I forhold til oprettelse og drift af virksomheder kan advokater indirekte medvirke til at facilitere muligheder for terrorfinansiering ved at bistå med oprettelse af virksomheder, fonde eller foreninger, som ved første øjekast kan synes at have et legitimt formål. Disse enheder kan bruges til at skjule og flytte midler til udlandet, hvilket gør det lettere at finansiere terroraktiviteter.
Når en virksomhed bliver stiftet, kan den præsenteres som en lovlig kommerciel aktivitet. Imidlertid kan dens reelle formål være at facilitere overførsler af penge til områder, hvor pengene kan anvendes til terrorisme. Dette kan også ske gennem nonprofitorganisationer, hvor indsamlede midler, der fremstår som støtte til humanitære formål, i virkeligheden bliver omdirigeret til terrorfinansiering.
Fonde kan også misbruges i denne sammenhæng, hvorfor advokater skal være særligt opmærksomme, hvis de administrerer en fond eller en forening. Udlodning af midler fra en fond kan bruges til at skjule de underliggende virksomheder, der er involveret i ulovlige aktiviteter. Dette gør det vanskeligt for myndighederne at spore pengestrømme og identificere, hvordan midlerne faktisk bliver anvendt. Dermed kan advokater, bevidst eller ubevidst, bidrage til at lette disse aktiviteter.
Terrororganisationer kan f.eks. udnytte investeringer i fast ejendom og oprettelse af virksomheder til at opnå legitimitet, rekruttere medlemmer og skjule økonomiske midler. Advokater risikerer at blive involveret i dette, f.eks. når de bistår med oprettelse og administration af virksomheder, fonde og crowdfunding-projekter, som på overfladen fremstår lovlige, men i realiteten kan anvendes til at finansiere terroraktiviteter. Det kan ske ved at omdirigere midler, der oprindeligt er indsamlet til humanitære formål, eller ved at etablere eller rådgive om komplekse finansielle strukturer, der vanskeliggør myndighedernes mulighed for at spore pengestrømme. På den baggrund er det afgørende, at advokater er opmærksomme herpå, herunder, at de har kendskab til sårbarheder og risici.
Femte del i Advokatsamfundets nyhedsbrev om risici og sårbarheder i advokatbranchen, var sidste del i nyhedsserien. Vi takker, fordi du læste med.