Regeringen præsenterede i dag sin varslede udvisningsreform, som blandt andet lægger op til at gøre det lettere at udvise kriminelle udlændinge.

Konkret foreslår regeringen, at kriminelle udlændinge skal kunne udvises, hvis de dømmes for alvorlig kriminalitet og idømmes mindst ét års fængsel – uanset deres tilknytning til værtslandet eller hjemlandet.

Selvom forslaget i sin nuværende form kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, forventer regeringen, at Menneskerettighedsdomstolen fremover vil ændre sin praksis, og fremlægger dermed lovforslaget på baggrund af en mulig fremtidig ændring.

”Vi kan i en retsstat ikke operere med ”forventet efterbevilling”. Det er både juridisk og retssikkerhedsmæssigt uholdbart. Derfor er det en helt forkert proces, at Danmark med det her reformudspil vil lovgive på en måde som med alarmerende stor sandsynlighed vil være direkte i strid med de internationale regler. Jeg har ikke hørt nogen juridiske eksperter forsvare det her forslag og argumentere for, at det her er inden for konventionens regler. Nu ser vi frem til at læse det konkrete lovforslag igennem, og få en forhåbentlig grundig høringsproces og lovbehandling,” siger Martin Lavesen, formand for Advokatrådet og uddyber:

”Vi forstår godt, at udvisningssager kan være blandt de mest følelsesladede og svære sager i et retssamfund, hvor retsfølelsen kan blive udfordret. Men det afgørende spørgsmål er for os ikke, om Danmark skal være konsekvent over for kriminalitet – der blev udvist over 6.100 kriminelle udlændinge de seneste fem år. Det afgørende er, at man bevidst lægger op til at lovgive på kanten af – eller i værste fald i direkte strid med – internationale forpligtelser. Det skaber en situation, hvor domstole og borgere skal leve med regler, som allerede ved vedtagelsen er uholdbare.”

I december samlede Danmark 27 af Europarådets 46 medlemslande bag en fælles erklæring om behovet for at ændre fortolkningen af menneskerettighedskonventionen. Landene ønsker blandt andet, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal justere fortolkningen af artikel 3 om forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling samt artikel 8 om retten til privat- og familieliv. Selvom et flertal af landene har tilsluttet sig erklæringen, ændrer det ikke den juridiske realitet, påpeger Martin Lavesen:

”Det er helt legitimt, at politikere ønsker at ændre reglerne, men så må det ske gennem de parlamentariske processer. En overordnet politisk tilkendegivelse fra 27 lande ændrer hverken menneskerettighedskonventionen eller domstolens praksis. Hvis reglerne skal ændres, kræver det en enighed blandt alle 46 medlemslande og en meget præcis beskrivelse af den ønskede justering. Og indtil den er klar, så bør Danmark følge de regler, som gælder.”

”Danmark har traditionelt været en stærk stemme for retsstaten og den internationale retsorden. Hvis vi selv begynder at signalere, at internationale regler kun gælder, når de passer os, svækker vi vores egen troværdighed,” siger han.