Den har været ventet længe, og nu er den her. En vejledning for bistandsadvokater i Danmark. Men den i hånden bør der nu være klarere retningslinjer for rollen. Det vil have en stor betydning for de mange ofre for vold og voldtægt samt pårørende til ofre for drab, som har behov for en bistandsadvokat, men som ofte heller ikke ved, hvad de egentlig kan forvente af deres bistandsadvokat.

Forperson for bistandsadvokaternes Landsforening, Helle Hald forklarer:

”Det er første gang, vi har haft mulighed for at udgive en vejledning, og den har været savnet længe. Det har været et kæmpe arbejde. Men nødvendigt. For i mange år har der manglet tydelighed omkring opgaven, rollen har for nogle været uklar, og det har afholdt mange advokater fra at søge mod hvervet. Med den nye vejledning er der hjælp at hente, og vi håber, at flere advokater vil være motiveret til at påtage sig opgaven, når der nu er mere tydelighed omkring den. Det er også meningen, at vejledningen skal skabe mere ensartethed og højere kvalitet i udførelsen af hvervet.”

Høje krav til opgaven 

Bistandsadvokatordningen er siden etableringen i 1980 blevet væsentligt udvidet, og den forurettede har gradvist fået en mere central rolle i straffesager. Den udvikling har medført et øget fokus på forurettedes rettigheder og stillet større og mere komplekse krav til bistandsadvokaters arbejde.

Samtidig er der løbende sket en kriminalisering af nye typer af forbrydelser, herunder stalking, psykisk vold, ulovlig deling af nøgenbilleder, grooming samt misbrug af deepfakes – det har øget mængden af sager, hvor bistandsadvokater kan spille en rolle. 

”Vejledningen er meget grundig, og den slår fast, at der er høje krav til bistandsadvokater. Den er dog ikke fuldendt og vil blive justeret løbende, efterhånden som nogle af de ting, vi ønsker os af forbedringer på området, forhåbentligt vil blive en realitet,” siger Helle Hald.  

En af de ting, som bistandsadvokaterne ønsker sig, er blandt andet et honorar, der dækker den tid, de bruger på opgaven. Det er ikke altid tilfældet, hvilket også kan hænge sammen med den uklarhed, der har været om opgaven.  

Ifølge en undersøgelse foretaget af Advokatsamfundet i oktober 2024 blandt advokater med mulighed for at påtage sig hvervet som bistandsadvokat, så er et utilstrækkeligt honorar den største barriere for, at flere advokater vil påtage sig opgaven. Den viser, at 68 procent advokater ønsker at påtage sig bistandssager men oplever at honoraret er en hindring for, at de gør det. Samtidig siger 43 procent at øget klarhed over opgaven vil styrke interessen for at påtage sig rolle som bistandsadvokat. Den del er nu opfyldt.

Et nyttigt værktøj

Den nye vejledning for bistandsadvokater har været undervejs i et par år. Den er udarbejdet af Bistandsadvokaternes Landsforening med støtte fra Dreyers Fond og under inddragelse af Advokatsamfundet.
Den har været sendt i høring hos en række relevante aktører, som har været inddraget undervejs allerede tidligt i forløbet. Både repræsentanter fra Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Civilstyrelsen, Dommerforeningen, Danske Advokater, Offerrådgivningen, Danner, Red Barnet og Dansk Stalking Center er blevet hørt og har haft mulighed for at kommentere. 

”Jeg har været positivt overrasket over det engagement, der er lagt i opgaven fra alle involverede i processen,” siger Helle Hald.

Hun forventer, at vejledningen kommer til at gøre en forskel, der kan mærkes ude i retssalene.

”Jeg håber, at den vil være et nyttigt værktøj for alle bistandsadvokater, og at der kommer flere bistandsadvokater til, som med vejledningen i hånden nu kan stå mere sikkert i rollen. Forhåbentlig vil det så bidrage til at klienterne får bedre afklaring af, hvad de kan forvente at deres advokat skal bistå med - og ikke skal bistå med, ” siger hun og tilføjer:

”Nu har vi fået det sort på hvidt, hvor omfattende og på visse punkter komplekst, det kan være at yde optimal hjælp som bistandsadvokat. Det kan forhåbentlig skabe respekt for rollen – og i den sidste ende medføre bedre hjælp til klienterne, dvs. ofre for forbrydelser.”

Som eksempler på, hvad den danske vejledning omhandler, kan nævnes: rådgivning forud for en eventuel anmeldelse til politiet, rollen under deltagelse i afhøringer, bistandsadvokatens processuelle stilling i retten, børnehussager, opgørelse og dokumentation af erstatningskrav, kontakt med pressen, ankesager, videoafhøringer mv.

Vejledningen redegør for retsplejelovens regler i sammenhæng med de advokatetiske regler, retspraksis og kendelser fra Advokatnævnet af relevans for varetagelsen af bistandshvervet. Da der hidtil har manglet en nærmere definition af bistandsadvokatens rolle, eksisterer der imidlertid fortsat en række områder i bistandsadvokatens arbejde, hvor der består en vis usikkerhed. Vejledningen indeholder derfor også beskrivelser af erfaringer fra praksis.

Vejledningen kan hentes på bistandsadvokaternes hjemmeside. 

Helle Hald pointerer:

”Vejledningen henvender sig både til beneficerede og ikke-beneficerede advokater, der påtager sig bistandssager, og den er i særdeleshed også relevant for andre fagpersoner, der arbejder med ofre for kriminalitet.”

Vejledningen er udgivet med støtte fra Dreyers Fond.

Find vejledning for bistandsadvokater her