10.01.2026
Leder: Respektløst over for Grønland og den internationale retsorden
Af Martin Lavesen, formand for Advokatrådet, og Ole Spiermann, formand for Advokatrådets Grundrettighedsudvalg.
Alle væsentlige regler for advokater er i disse måneder til et grundigt serviceeftersyn. Det foretages af udvalget ”Advokat anno 2026” med højesteretsdommer Rikke Foersom som formand. Hun betegner det som en stor, men også vigtig og interessant opgave.
”Advokater har en meget vigtig rolle i vores retssamfund. Det handler blandt andet om at sikre retssikkerhed og ’access to justice’. Derfor er det en spændende opgave at få lov at se på, om advokatreguleringen er tidssvarende, eller om den bør moderniseres, og om vi kan gøre det samtidig med, at vi fastholder kravene til blandt andet advokaters uafhængighed,” siger hun.
Advokatrådet igangsatte i sommers arbejdet, fordi den centrale advokatregulering i år 20 har år på bagen. Rådet udpegede Rikke Foersom som formand for udvalget, der består af 19 medlemmer fra bl.a. advokatstanden, brancheforeninger, universiteter, domstolene og Justitsministeriet.
Rikke Foersom er ”gået fordomsfrit ind i arbejdet” uden nogen dagsordner. Endnu står det meget åbent, hvordan anbefalingerne lander, men dog tegner der sig ét sikkert holdepunkt.
”Det altovervejende hensyn, som udvalget kan samles om, er kravet om advokaters uafhængighed. Det kommer til at være styrende for arbejdet med at modernisere reglerne. Selv om kravet om uafhængighed må være styrende, er der dog formentlig stadig plads til at tilpasse reglerne, så man imødekommer ønsker fra branchen, og så reglerne tilpasses de seneste 20 års udvikling, hvor der er sket en modernisering af branchen og af samfundet helt generelt.”
Smidigere møderet
Rikke Foersom synes, at det indtil nu har været gode drøftelser i udvalget om de første tematikker. Blandt andet om advokaters mulighed for at opnå møderet for landsret, hvor det særligt for advokater med speciale i strafferet og familieret har vist sig svært at finde egnede prøvesager til at kunne få sat ”L” på bestallingen.
”Vi har set på forskellige løsninger på den udfordring. Vi har blandt andet kigget på muligheden for at opnå møderet med bare én prøvesag, og om der er noget, vi kan skrue på der? Vi har også kigget på, om vi kan finde en model, hvor procedureerfaring fra byretterne på en eller anden måde kan tælle med. Det vil have stor betydning for strafferetsadvokater og familieretsadvokater,” siger Rikke Foersom.
Samtidig har drøftelserne kredset om, at kvaliteten i advokatarbejdet skal bevares.
”Jeg sidder selv på den anden side i min dagligdag, og jeg kan sige, at det gode samarbejde med advokater er en vigtig brik i domstolenes vej hen mod en rigtig afgørelse. Jeg siger ikke, at dommerne ikke kan finde ud af det selv, men jo bedre en sag er oplyst og ført, jo nemmere er det at træffe den rigtige afgørelse. Det betyder noget, at der er nedlagt rigtige påstande, og at de relevante anbringender er gjort gældende og foldes ud. Vores anbefalinger må derfor ikke føre til en forringelse af kvaliteten af advokaters arbejde i retten.”
Egenkontrol som sikring
Et andet tema, udvalget har behandlet, er egenkontrol – altså kontrolforanstaltninger, som advokatfirmaerne selv skal udføre, ligesom det i dag er tilfældet med for eksempel den årlige klientkontoerklæring.
”Vi har kigget på, om egenkontrol kan bruges i videre omfang til tilsyn med advokater. Det har vi gjort i lyset af nogle af de sager, som vi alle sammen har set og hørt om inden for de seneste år, hvor der måske kunne have været behov for den slags,” forklarer Rikke Foersom.
I drøftelserne har udvalget skelet til bl.a. revisionsbranchen og andre brancher, men endnu ikke lagt sig fast på præcist, hvor eller hvordan mere egenkontrol bør indføres.
Et eksempel kunne være klientkontoen, hvor udvalget har set på klienttjek og procedurer i bredere forstand. Herunder også til at sikre at alle medarbejdere kender advokatvirksomhedens procedurer, at de har fået undervisning i procedurerne, og at de er bekendt med advokatpligterne.
Rikke Foersom peger på, at der samtidig er en vigtig balancegang i temaet.
”Vi vil gerne mindske risikoen for overtrædelse af god advokatskik, særligt på de mere alvorlige områder, hvor det er klient- og samfundsskadeligt. Opgaven er derfor at identificere tiltag, som er effektive i forhold til det, vi gerne vil opnå, uden at man derved kommer til at lægge nogle administrative byrder på advokatfirmaerne, som ikke står mål med udbyttet. Så opgaven er at undersøge, hvordan det kan gøres effektivt,” siger Rikke Foersom, der peger på, at øget egenkontrol ud over at beskytte klienterne og samfundet, også er en intern beskyttelse af andre advokater i advokatfirmaet.
Efteruddannelse i et bredere perspektiv
Et tredje tema, som udvalget har brugt tid på, er obligatorisk efteruddannelse. Indgangen til temaet har ifølge Rikke Foersom været, om det overhovedet er hensigtsmæssigt med et krav om, at advokater skal gennemføre 54 lektioners obligatorisk efteruddannelse hvert tredje år.
”I udvalget er vi nok enige om, at det er en god idé med et krav om obligatorisk efteruddannelse – eller kompetenceudvikling for at sige det lidt bredere. Et næste spørgsmål bliver så, hvad indholdet i efteruddannelsen skal være,” siger Rikke Foersom.
Her har udvalget drøftet, om det giver mening at se bredere på, hvad der kan tælle med som kompetenceudvikling.
”I dag tæller mange typer af kurser med, og undervisning og forfattervirksomhed tæller også med. Vi ser på, om det giver mening, at endnu mere skal kunne tælle med. Det kunne for eksempel være deltagelse i visse råd og nævn eller deltagelse i retshjælpsarbejde,” fortæller Rikke Foersom.
Samtidig skal balancen holdes, så advokater i sidste ende er klædt på til at rådgive klienten og kan leve op til de forventninger, som både klienter og samfund med rette har til advokater.
”Vi ser på, om der kan åbnes for mere fleksibilitet, hvis det til gengæld modsvares af krav om, at nogle kurser er obligatoriske. Det kan for eksempel være løbende opdatering i advokatpligterne eller kurser i hvidvaskloven og klientkontoreglerne,” forklarer formanden.
Udvalget har også drøftet, om advokatfuldmægtige i fremtiden bør være underlagt efteruddannelseskrav, eller om de har uddannelseskrav nok i deres grunduddannelse. Og som hjerteblod for Rikke Foersom: Om landsretskonstitutioner kan tælle med som efteruddannelse.
”Jeg synes godt, at man kan anlægge et bredere perspektiv, hvor man ser advokater som aktører i retssamfundet, og hvor efteruddannelsen ikke kun skal gavne advokaten og advokatens klienter, men også kunne gøre nytte på samfundsniveau. I det lys ville det give mening, at advokater ikke kun kompetenceudvikler ind i et lille felt, men at de også udvikler bredere kompetencer, så de også kan indgå andre steder i retssamfundet,” siger Rikke Foersom.
Svære balancer forude
Udvalget skal efter planen komme med sin rapport i løbet af sommeren. Forude venter ifølge Foersom nogle komplekse drøftelser i udvalget om for eksempel ejerskabsregler, advokaters samarbejde med andre virksomheder og spørgsmål om virksomhedsadvokater.
”Vi har indtil videre haft nogle virkelig gode diskussioner i udvalget. Det er dygtige og engagerede udvalgsmedlemmer, og det er jeg glad for, for det er nogle svære emner, vi skal drøfte den kommende tid. Jeg forudser, at vi i høj grad også skal finde en balancegang på de temaer. Hver gang man vil lempe på noget, rykker man ved nogle balancer. Her er vi nødt til at kigge lidt ud i fremtiden og se på, hvad det betyder, hvis vi gør det ene eller det andet? Hvad fører det til, hvis vi skruer herovre, og hvad er der af fordele og ulemper,” siger Rikke Foersom.
Trods temaernes stigende sværhedsgrad er ambitionerne for rapporten dog fortsat klare hos Rikke Foersom.
”Målet er, at vores anbefalinger munder ud i en regulering, som giver større klarhed for advokaterne, og at vi får fremtidssikret reglerne til gavn for både advokaterne og retsstaten,” siger Rikke Foersom.