19.02.2026
Risici og sårbarheder i advokatbranchen - del 4: Øvrige sagstyper omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13
Fjerde del i Advokatsamfundets nyhedsbrev om risici og sårbarheder i advokatbranchen tager udgangspunkt i de hyppigst fo...
Forordningen træder i kraft den 10. juli 2027, og samtidig skal reglerne i det 6. hvidvaskdirektiv være endeligt implementeret. Reglerne og hvordan de bliver uddybet i disse retsakter vil få betydning direkte for advokaters arbejde, når en advokat behandler sager omfattet af reglerne på hvidvaskområdet.
Der tre retsakter vedrører følgende områder:
1. Kundekendskabsprocedurer
Retsakten præciserer kravene til identifikation og verificering af klienter – herunder kriterier for, hvilken dokumentation man skal indhente og opbevare.
Høringsfrist: 8. maj 2026.
2. Sanktioner ved manglende overholdelse
Her fastlægges principperne for nationale myndigheders sanktionering af overtrædelser.
Høringsfrist: 9. marts 2026.
3. Kriterier for forretningsforbindelser og transaktioner
Der opstilles blandt andet kriterier for, hvornår et kundeforhold/en klientrelation anses som etableret.
Høringsfrist: 8. maj 2026.
AMLA’s høringer er tilgængelige for alle, og AMLA har et ønske om at inddrage dem, der bliver omfattet af reglerne, herunder advokater. Advokatsamfundet opfordrer til, at advokatbranchen deltager aktivt gennem disse høringer, da reglerne får væsentlig betydning for compliancekrav og administrative processer, når man som advokat behandler sager omfattet af hvidvaskreglerne. Ved at afgive bemærkninger til både disse og fremtidige høringer får man som advokat mulighed for at sikre, at AMLA tager brancherelevante forhold i betragtning.