Skatte- og vækstministeriet sendte lørdag et udkast til en ny hvidvasklov i høring. I forslaget videreføres pligterne i § 36 (tidligere § 38 b) vedrørende samleklientkonti, hvor særligt kravet til videregivelse af ID ”uden ugrundet ophold” fastholdes i en uproportionel stram fortolkning. Det betyder, at advokater fortsat skal stille ID på den reelle ejer af midlerne til rådighed for pengeinstitutter samme dag, som penge går ind på samleklientkontoen.

Det ærgrer Advokatsamfundet, der siden sommeren 2024 har holdt møder og presset på over for Justitsministeriet, for at få udvidet advokaternes frist til at stille ID til rådighed.

”Advokater tager hver dag ansvar for at bekæmpe hvidvask, og det siger sig selv, at vi som branche selvfølgelig også skal have styr på vores klienter. Så den del anfægter vi ikke, men vi mener, at man har overimplementeret tidskravet, og vi kan ikke finde hjemmel til, at det skal gå så stærkt. Tidskravet er uproportionalt i forhold til lovens formål, og i en praktisk hverdag er det i øvrigt stort set umuligt for advokater at leve op til. Derfor bør tidskravet tilpasses, og det kommer vi til fortsat at påpege i både høringssvar og direkte i den videre dialog med ministerierne,” siger generalsekretær Andrew Hjuler Crichton.  

Konkret ønsker Advokatsamfundet, at tidsfristen i hvidvasklovens § 36, stk. 3, fastsættes så ID-oplysninger og kontroldokumenter først skal stilles til rådighed for pengeinstituttet senest ved udgangen af den efterfølgende bankdag efter bogføringen. Det vil give en proportional og praktisk anvendelig ordning, som tager højde for advokatvirksomhedernes arbejdsgange uden at tilsidesætte hensynet til bekæmpelse af hvidvask. Det er dog indtil videre lykkedes Advokatsamfundet at få justeret fortolkningen af tidskravet lidt. Blandt andet ved, at tilgængeliggørelsen af ID skal ses i sammenhæng med advokatens bogføringspraksis. Det er en nuancering, som Advokatsamfundet forstår således, at hvis et beløb overføres til samleklientkontoen i løbet af eftermiddagen, hvor dagens bogføring er afsluttet, så kan ID stilles til rådighed næste formiddag i forbindelse med, at bogføringen fra dagen før, afsluttes. Dog er det fortsat uklart, hvor tidligt dagens bogføring kan afsluttes, så pligten kan afvente til næste dag. Det er et skridt i den rigtige retning, men ikke tilstrækkeligt.

”Der er en lang række forhold, som gør, at det ikke er så ligetil at efterleve forpligtelserne for en enkeltmandsadvokat, der måske har været i retten eller ude til klientmøder hele dagen. Det er heller ikke altid enkelt at identificere reelle ejere, hvilket kan variere i forskellige sagstyper, så det mener vi bør tilpasses, hvilket godt kan ske uden at man går på kompromis med lovens intention eller advokaternes forebyggelsesforpligtelse,” siger Andrew Hjuler Crichton.

Da de nye klientkontobestemmelser blev indført med hvidvaskloven i januar 2026, havde Advokatsamfundet i ugerne op til fået afklaret med Justitsministeriet, at advokater ikke havde pligt til at efterleve pligterne, hvis advokatfirmaet er lukket i grundet ferie.

Advokatsamfundet havde derfor en klar forventning om, at dette også vil fremgå utvetydigt af forarbejderne, der lørdag blev sendt ud med udkast til lovforslaget. Muligheden for at holde ferielukket uden at sende ID er dog slet ikke beskrevet. Derfor vil Advokatsamfundet i den videre dialog lægge afgørende vægt på, at dette fremgår klart af lovforslaget.

Dialogen med Justitsministeriet har dog også ført til, at visse bestemmelser i det nye lovudkast er justeret i en fornuftig retning, og at der er lyttet til nogle af de forslag, som Advokatsamfundet efter input fra branchen har givet videre.

Et eksempel er i konkursboer og de offentligt skiftede dødsboer, hvor skifterettens udpegning fremover kan anvendes som identifikation, hvis bomidler undtagelsesvist indsættes på samleklientkontoen før overførsel til en separat klientkonto. Advokaten slipper altså for at sende kopi af eget pas eller lignende til pengeinstituttet.

Advokatsamfundet vil holde alle advokater orienteret om lovforslaget, og hvordan bestemmelserne omkring klientkontoen affattes, når det skal gennem den videre behandling i Folketinget.

Høringsfristen for den nye hvidvasklov er den 4. december 2026 kl. 15.00 og lovudkastet kan findes på høringsportalen her