Regeringen præsenterede i går sin længe bebudede strafreform, som foreslår at skærpe straffene for grov og særlig grov vold og voldtægt til det dobbelte. Regeringen ønsker med reformen også at etablere 2.000 nye fængselspladser frem mod 2036 og tilføre 300 flere årsværk i fængslerne. I alt afsætter regeringen 7,5 mia. kr. frem til 2030 til reformens tiltag.

Advokatsamfundets generalsekretær, Andrew Hjuler Crichton mener, at der er mange gode takter i reformen, men også at ambitionerne om skærpede straffe er urealistiske i forhold til, at fængslerne i dag er markant overbelagte og underbemandede.

”Sagen er at det tager tid, inden der er udsigt til at åbne nye fængselspladser, og at det først er på plads efter 2030. Samtidig er antallet af fængselsbetjente faldet gennem årene. Så hvor skal alle de mennesker, der lige om lidt modtager skærpede domme, så indsættes og under hvilke forhold? Det kræver en akut og langvarende indsats, hvis der skal skaffes fængselsbetjente bare til at bemande de eksisterende fængsler – for slet ikke at tale om, hvad der skal bruges til at bemande alle de nye pladser, der er ambitioner om. Jeg kan godt være bekymret for, hvordan forholdene under de vilkår reelt vil påvirke resocialiseringsindsatsen,” siger han.

Udover strafskærpelser og flere fængselspladser vil der være tiltag, som har til formål at forhindre ny kriminalitet, blandt andet gennem at styrke den forebyggende indsats og resocialisering. Reformen åbner også for, at flere skal kunne afsone en dom med fodlænke og eller samfundstjeneste. Det vil være muligt for nogle af dem, der ikke har begået personfarlig kriminalitet, og som afsoner domme på op til et års fængsel, modsat nu hvor grænsen er seks måneder.

”Det er positivt, at regeringen vil udvide mulighederne for alternativer til frihedsstraf hos dømte, der har begået ikke- voldelig kriminalitet," siger Andrew Hjuler Crichton.

Også på varetægtsområdet, mener regeringen nu, at varetægtsfængsling skal ske med mere omtanke, og at nogle personer skal kunne afvente dom i fodlænke i stedet for i fængsel, hvilket er helt nye toner, efter at Advokatrådet længe har foreslået dette.

”Det er helt fornuftigt, men ordningen vil have et begrænset anvendelsesområde,” siger Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet, der er medlem af Advokatrådets strafferetsudvalg.

Han undrer sig over, at regeringens tidligere udmeldinger om at forhøje varetægtsfradraget er taget ud af reformen.

”Det er der tilsyneladende ikke noget om.”

Det er dog positivt, at reformen indeholder en indsats for at forbedre den daglige trivsel under varetægtsfængsling med tilbud om krisehåndtering og vejledning til arrestanter.

Karoline Normann medlem af strafferetsudvalget er også glad for, at der er udsigt til større indsatser på resocialiseringsområdet, og at regeringen vil indføre en ny model for opkrævning af straffesagsomkostninger, som kort sagt betyder, at fem år uden at begå ny kriminalitet kan betyde en sletning af gælden.

”Jeg havde dog gerne set, at ordningen ikke var begrænset til kun at gælde personer med straffe på op til seks måneder. Men at man udvidede feltet, så flere kunne opnå den mulighed at leve et kriminalitets- og gældsfrit liv.”

Læs mere om regeringens strafreform her