10.04.2025
Nye lovregler for brugen af samleklientkonti på vej
Erhvervsministeren fremsatte onsdag den 9. april det længe ventede lovforslag om ændring af hvidvaskloven, som betyder, ...
Der er i dag åbnet op for, at advokater og advokatselskaber kan indberette klientkontoerklæringer og tilsynserklæringer vedrørende erklæringsåret 2024. Fristen for indsendelse af erklæringer er den 31. marts 2025 og det er en pligt for alle advokater og advokatselskaber at gøre dette.
Indberetningssiderne kan tilgås via mit.advokatsamfundet.dk.
Man kan desuden finde information og vejledning om klientkonto- og tilsynserklæringer her.
Alle advokater og advokatselskaber har i dag modtaget mail fra Advokatsamfundet omkring dette fra mailadressen postkasse@advokatsamfundet.dk.
I forbindelse med mail-udsendelsen er vi blevet gjort opmærksomme på, at nogle advokater i fremsendelsesmailen har oplevet, at der bl.a. mangler ord og bogstaver. Dette har hos nogle advokater ført til en forståelig bekymring for, om der er tale om hacking eller phishing. Dette er ikke tilfældet. Vi arbejder på at finde frem til fejlen omkring dette.
Er man utryg ved at klikke på links i mailen, så kan erklæringssiderne i stedet tilgås direkte i en browser på webadressen mit.advokatsamfundet.dk